Legislator Case Law & Legislation
C19822201354 DK

Skrivelse om kvalifikationskrav til lærere, der skal undervise i fællesfag/almene fag ved de erhvervsfaglige grunduddannelser(* 1) (De tekniske skoler)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1982 22013 Historic

Bilag

Følgende bilag medtaget

Bilag 1: Skema vedrørende kvalifikationer for lærere, der ønsker at opnå undervisningskompetence i fællesfag.

Dette skema og evt. kopier af eksamensbeviser, udtalelser m.m. indsendes til direktoratet ved ansøgning om godkendelse af lærerens kvalifikationer til undervisning i obligatoriske fællesfag. Skolerne skal i ansøgningen præcisere, hvilke fællesfag, de søger lærerens kvalifikationer godkendt i. Skemaet indsendes til direktoratet i god tid, før undervisningen påbegyndes, således at skolen kan modtage svar, inden undervisningen påbegyndes.

Bilag 2: Ansøgningsskema til godkendelse af lærere til undervisning i hf-fag under ordningen for valgfrie fag ved efg.

Dette skema anvendes kun, såfremt der er tale om hf-undervisning. Det er vigtigt, at kopier af eksamensbeviser m.m. er vedlagt skolens ansøgning til direktoratet. Godkendelse af lærerkvalifikationer skal være sket inden undervisningen påbegyndes.

Bilag 1.

Oplysninger vedrørende kvalifikationer for lærere, der ønsker at opnå undervisningskompetence i fællesfag.

Skole: Ansøgerens navn: Ansættelsesform: fast ansættelse: timelærer: Ønsker kompetence i følgende fag: (Det angives, om der er tale om obligatoriske eller valgfrie fag): Pædagogisk uddannelse: Afsluttet PG: Afsluttet pædagogikum ved SEL: Afsluttet lærereksamen: Afsluttet gymnasiepædagogikum: Andet (beskrives)

Erhvervslivserfaring: (Der angives såvel arten som varigheden af erhvervslivserfaringen).

Faglig baggrund i undervisningsfagene

(Under dette punkt nævnes eventuel uddannelse, eksaminer, kurser samt øvrige aktiviteter og erfaringer, som har betydning for en vurdering af lærerens faglige niveau).

Bilag 2.

Ansøgningsskema til godkendelse af lærere til undervisning i HF-fag under ordningen for valgfrie fag ved efg.

1. Skolens navn

2. Lærerens navn

3. Ønskes godkendt til undervisning i (angiv fag og niveau fællesfag/tilvalg)

4. Uddannelse og eksaminer (eksamensbeviser vedlægges i kopi)

5. Pædagogisk uddannelse (bevis for pædagogikum o.lign. vedlægges i kopi)

6. Tidligere undervisningserfaring på gymnasialt niveau (angiv skole/fag/år)

7. Ansættelsesforhold ved skolen

8. Andre oplysninger

Reserveret direktoratet

Skrivelse 1982 22013 Historic

Skrivelse om kvalifikationskrav til lærere, der skal undervise i fællesfag/almene fag ved de erhvervsfaglige grunduddannelser(* 1)

(De tekniske skoler)

1. Direktoratet meddeler herved, at lærere, der skal varetage undervisningen i fællesfag/almene fag, skal opfylde kvalifikationskravene, der fremgår af vedlagte retningslinjer (bilag). Disse retningslinjer er midlertidige, og forventes at blive afløst af endelige regler, ultimo 1982.

I særlige tilfælde kan skolen ansøge direktoratet om dispensation fra kvalifikationskravene. Det fremhæves, at der ved fastansættelsen af kvalifikationskravene er taget vide hensyn til sikring af den for tilrettelæggelsen af skolens undervisning nødvendige smidighed, og at det inden for de hermed angivne rammer fortsat er skolens pædagogiske ledelses ansvar at fastlægge fagfordelingen blandt skolens lærerkræfter i overensstemmelse med den enkelte lærers særlige faglige og pædagogiske kvalifikationer.

2. I forbindelse med stillingsopslag henledes skolernes opmærksomhed på, at det af opslaget skal fremgå, hvilke undervisningsfag, der skal undervises i og hvilke kvalifikationskrav, der stilles.

P.d.v.

Peter Gr nbaum

uddannelseskonsulent

Indholdsfortegnelse: ~

Indledning................................................ side 3 Lærergruppens sammensætning............................... side 3 De generelle lærerkvalifikationskrav...................... side 3 Retningslinier vedrørende opfyldelse af faglige kvalifi- kationskrav i de enkelte obligatoriske fællesfag.......... side 4 Kvalifikationskrav i valgfrie fag......................... side 5 Bilag..................................................... side 6

Indledning.

Forsøgsrådet for de erhvervsfaglige grunduddannelser godkendte i december 1974 publikation nr. 7, »Kvalifikationskrav til lærere ved efg.« Forsøgsrådet anbefalede direktoratet at følge disse retningslinier og anmodede samtidig direktoratet om, at materialet blev anvendt som grundlag for udarbejdelse af retningslinier i forbindelse med fremtidige læreransættelser ved skoler med efg-undervisning. Denne publikation har siden dannet grundlag for skolernes ansættelsespolitik og direktoratets godkendelsespraksis.

I juli 1977 udsendte direktoratet yderligere to skrivelser til de tekniske skoler. I skrivelse af 22. juli 1977 anmodede man skolerne om at indsende oplysningsskemaer vedrørende de lærere, der allerede varetog undervisningen i fællesfag, men hvis kvalifikationer endnu ikke var godkendt i direktoratet. I skrivelse af 25. juli 1977 blev kvalifikationskravene og direktoratets godkendelsesprocedure præciseret i henhold til publikation nr. 7, jvf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 181 af 9. april 1981 om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler m.v.

Nærværende midlertidige retningslinier har, med baggrund i 7 års erfaringer med godkendelse af lærerkvalifikationer, til formål at konkretisere de generelle kvalifikationskrav, således som disse udtrykkes i den ovenfor anførte publikation nr. 7.

I retningslinierne fastsættes således, hvilke krav, der stilles til den enkelte lærers kvalifikationer, som en forudsætning for en godkendelse af den pågældendes undervisningskompetence.

Lærergruppens sammensætning.

I publikation nr. 7 fastlægges følgende retningslinier vedrørende lærergruppens sammensætning

»Den lærergruppe, der skal varetage undervisningen i fællesfag, bør med hensyn til forudsætninger være meget differentieret sammensat. Det gælder såvel med hensyn til de faglige forudsætninger i undervisningsfaget/ne og måden, de er erhvervet på, som med hensyn til de pædagogiske og navnlig de almene forudsætninger.«

Det er direktoratets opfattelse, at mange skoler i deres ansættelsespolitik gennem de senere år har tilstræbt, at fællesfagslærergruppen blev sammensat af lærere, der havde differentieret uddannelsesbaggrund. Det er således ønskeligt, at skolens lærergruppe til fællesfagsundervisningen består både af lærere, der med en retningsfaglig baggrund gennem efteruddannelse har kvalificeret sig i fællesfag, og af lærere, der er uddannet ved seminarier og højere læreanstalter. Disse lærere skal have en relevant erhvervslivserfaring på mindst 2 år, og en erhvervsfaglig uddannelse vil være en fordel. Det er naturligt, at skolerne, når de ansætter lærere fortrinsvis til undervisning i fællesfag, foretrækker ansøgere, der ud over f.eks. en læreruddannelse eller akademisk uddannelse, tillige har en erhvervsfaglig uddannelse. På den anden side er det vigigt, at skolerne er opmærksom på, at det formelle krav er 2 års relevant erhvervslivserfaring, og at evt. stillingsopslag, hvor en faglig uddannelse gøres til en forudsætning, kan afskære velkvalificerede ansøgere, der iøvrigt opfylder kvalifikationskravene, fra at søge.

De generelle lærerkvalifikationskrav.

De generelle kvalifikationskrav til lærere, der skal varetage fællesfagsundervisningen ved efg, er følgende

1) Fagligt niveau.

Lærerens faglige og fagligt-pædagogiske niveau i det pågældende undervisningsfag(ene) skal mindst svare til niveauet ved seminarie-liniefag eller universitets-bifag. Undtaget herfra er fagene: ergonomi, første-hjælp, virksomhedslære, samarbejdslære samt visse valgfrie fag.

2) Pædagogisk uddannelse.

For lærere, der ikke i forvejen har en pædagogisk uddannelse, skal pædagogikum, som er gældende for erhvervsuddannelserne, være gennemført inden fastansættelse kan finde sted.

3) Erhvervslivserfaring.

Lærere i fællesfag skal inden ansættelse have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Disse krav gælder også for timelærere med fast tilknytning til skolen. Se dog afsnittet om prøveforberedende undervisning under de valgfrie fag.

ad 1) Fagligt niveau.

Fællesfagslærergruppens uddannelsesbaggrund bør være så bred som mulig.

Det faglige niveau skal være opnået, før udøvelse af undervisning kan finde sted. Indførelsen af efg-uddannelserne betød, at en stor gruppe lærere, der allerede var ansat ved skolerne, skulle efteruddannes samtidig med, at de varetog den daglige undervisning. Denne situation må betragtes som helt ekstraordinær, og det skal derfor præciseres, at skolerne bør være opmærksomme på, at den enkelte lærer opfylder kvalifikationskravene inden undervisningen påbegyndes.

ad 2) Pædagogisk uddannelse.

Lærere, der ikke i forvejen har pædagogisk grunduddannelse, i form af SEL's pædagogikum, seminarieuddannelse eller gymnasiepædagogikum, skal gennemføre denne ved SEL.

SEL vurderer andre former for pædagogisk uddannelse med henblik på evt. meritoverførsel.

ad 3) Erhvervslivserfaring.

Det kræves ved ansættelsen, at ansøgeren har mindst 2 års relevant erhvervslivserfaring. Hensigten med denne bestemmelse er at sikre, at lærerne personligt har erfaringer fra erhvervslivet, der har fællestræk med elevernes fremtidige arbejdssituation.

Kravet om 2 års relevant erhvervslivserfaring skal forstås på følgende måde

Læreren skal efter sit fyldte 18. år have haft sammenlagt mindst 2 års lønnet erhvervsarbejde. Der stilles ikke betingelse til dette erhvervsarbejdes tilknytning til et bestemt hovederhvervsområde.

I de 2 år kan dog ikke medregnes offentlig ansættelse med beskæftigelse ved undervisning og ved forsvaret, med mindre beskæftigelsen her har forudsat en faglig uddannelse. Beskæftigelse i selvstændigt erhverv kan sidestilles med et ansættelsesforhold.

Retningslinier vedrørende opfyldelse af faglige kvalifikationskrav i de enkelte obligatoriske fællesfag.

Skolen vil kunne påregne godkendelse af en lærers kvalifikationer, såfremt et af følgende krav opfyldes

Til undervisning i samtidsorientering

1) Seminarie-liniefag i samfundsfag/samtidsorientering eller universitets-bifag/hovedfag i samfundsfag.

2) SEL's 2-årige STO-kursus, der blev gennemført i perioden 1976-78.

3) Cand.merc. (ny ordning), cand. scient. pol., cand.oecon. og cand.polit.

4) Kandidater med historie/idehistorie/sociologi godkendes ud fra en vurdering af det konkrete studieforløb.

En godkendelse forudsætter, at studieforløbet har været stærkt orienteret mod samfundsfaglige problemstillinger.

5) SEL's efteruddannelseskursus i samfundslære for handelsskolelærere, som er oprettet i 1979, vil give kompetence til at undervise i samtidsorientering også på de tekniske skoler.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i dansk

1) Seminarie-liniefag eller universitets-bifag/hovedfag i dansk.

2) Handelsfaglærereksamen i dansk.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i samarbejdslære

Til faget er der ikke knyttet selvstændig undervisningskompetence, men tillægskompetence. Dette begreb omtales på side 5.

1) SEL's kompetencegivende kurser i social- og arbejdspsykologi (1-3).

2) Ingeniører der i deres uddannelse specielt har beskæftiget sig med områderne organisation og virksomhedsledelse.

3) HD i organisation eller offentlig forvaltning.

4) Cand.merc. med organisation som speciale.

5) Cand.psyk.

6) Psykologilæreruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter og Roskilde Universitetscenter.

7) Lærerseminariernes pædagogiske speciale E.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning til virksomhedslære

Til faget er der ikke knyttet selvstændig undervisningskompetence, men tillægskompetence. Dette begreb omtales på side 5.

1) SEL's kompetencegivende kurser i virksomhedslære (1-3).

2) SEL's 2-årige STO-kursus gennemført i perioden 1976-78.

3) HD med afsætningsøkonomi som speciale.

4) Cand.merc. med afsætning som speciale.

5) Cand. oecon.

6) Lærere, der har følgende baggrund: Seminarie-linjefag/universitets-bifag i samfundsfag, cand. polit., cand. scient. pol., P-ingeniører og maskinteknikere af D-linjen kan godkendes under forudsætning af gennemførelse af sidste modul af SEL's kompetencegivende kursusrække i faget.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i matematik

1) Seminarie-linjefag eller universitets-bifag/hovedfag i matematik.

2) SEL's kompetencegivende kursus i matematik.

3) Handelsfaglærereksamen i regning og matematik.

4) Ingeniører og maskinmestre, der har gennemført en fagmetodisk uddannelse inden for faget.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i datalære

1) SEL's edb-uddannelse (i alt 5 moduler).

2) Handelsfaglærereksamen i edb.

3) Datanom.

4) Dataloguddannelsen.

5) Cand.merc. med datalogi.

6) HD med datalogi.

7) Cand.mag.-uddannelsen med datalogi fra Roskilde Universitetscenter.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i fremmedsprog

1) Seminarie-liniefag eller universitets-bifag/hovedfag i det pågældende sprog.

2) Handelsfaglærereksamen i det pågældende sprog.

3) ED eller EA. (Handelshøjskolen).

Cand.interpret. eller cand.ling. merc. i det pågældende sprog.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i musiske fag

1) SEL's uddannelse i musiske fag.

2) Seminarie-linjefag i formning, kunsthåndværkeruddannelse. Godkendelse af lærere med denne baggrund forudsætter, at der suppleres med dele af SEL's kursusrække i musiske fag.

3) Kunstpædagogisk uddannelse fra Kunstakademiet.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i naturlære

1) Seminarie-liniefag eller universitets-bifag/hovedfag i fysik/kemi eller biokemi.

2) Ingeniører godkendes ud fra en vurdering af det konkrete studieforløb. Desuden skal ingeniører gennemføre en fagmetodisk uddannelse inden for faget.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i ergonomi

Til faget er ikke knyttet selvstændig undervisningskompetence, men tillægskompetence. Dette begreb omtales på side 5.

1) SEL's kursusrække i »Ergonomi« og i »Forurening og arbejdsmiljø«.

2) Fysioterapeuter og ergoterapeuter med 2 års praktisk arbejde i faget.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er nået på anden måde.

Til undervisning i idræt

1) Seminarie-linjefag eller universitets-bifag i idræt.

2) Afgangseksamen fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

Herudover tages der individuel stilling til ansøgere, hvor niveauet er erhvervet på anden måde.

Der vil i foråret 1982 blive udsendt en vejledning om, hvorledes lærere kan kvalificere sig til undervisning i idræt gennem bl. a. idrætsforbundenes specialkurser og idræts- og gymnastikhøjskolernes uddannelser.

Til undervisning i førstehjælp

1) Dansk Røde Kors' instruktøruddannelse i førstehjælp giver tillægskompetence, se nedenfor.

Begrebet tillægskompetence

Det er under fagene virksomhedslære, samarbejdslære, ergonomi og førstehjælp påpeget, at der ikke til disse fag kan opnås en selvstændig undervisningskompetence, men kun en tillægskompetence. Ved tillægskompetence forstås, at kompetencen forudsætter en anden erhvervet kompetence i eet af de øvrige fællesfag eller i et retningsfag.

Denne bestemmelse medfører f. eks., at lærere, der har erhvervet tillægskompetence i virksomhedslære/samarbejdslære kan undervise i disse, hvis fagene optræder som skemafag. Såfremt undervisningen integreres med dansk og samtidsorientering, kan læreren undervise i de stofområder, der indgår i læreplanerne for virksomhedslære og samarbejdslære. Det vil således ikke være muligt at varetage undervisningen i samtlige integrerede fag alene på baggrund af tillægskompetence i virksomhedslære og samarbejdslære.

Kvalifikationskrav i valgfrie fag.

De nærmere retningslinier for undervisningen i valgfrie fag er angivet i »Katalog over valgfrie fag«, seneste udgave. For hvert enkelt fag er det i kataloget præciseret, hvilke lærerkvalifikationer, der kræves for at forestå undervisningen i det pågældende fag. Som hovedregel kræves, at læreren opfylder de betingelser, som er gældende i de tilsvarende obligatoriske fællesfag. Dette gælder også for undervisning, der fører frem til folkeskolens afgangsprøve og udvidede afgangsprøver (FA, FAU). Der kan dispenseres fra kravet om 2 års erhvervslivserfaring, hvis der udelukkende er tale om prøveforberedende undervisning. Lærerens kvalifikationer skal, som ved den obligatoriske fællesfagsundervisning, være godkendt inden undervisningen igangsættes. For undervisning, der fører frem til hf-eksamen, gælder denne skoleforms kvalifikationskrav.

Lærernes kvalifikationer godkendes ved direktoratets foranstaltning. Skolerne indsender ansøgningsskema (jvf. »Katalog over valgfrie fag« 1980, side 32), i god tid før undervisningen starter.

Undervisning i valgfrie fag, der hverken er kompetencegivende eller eksisterer i den obligatoriske fagrække, skal varetages af lærere, der opfylder de under de enkelte fagbeskrivelser anførte kvalifikationskrav, jfr. »Katalog over valgfrie fag«.

Skrivelse 1982 22013 Historic

(* 1) Skrivelsen er bortfaldet. Regler om kvalifikationer for lærere

ved erhvervsskolerne findes nu i Bekendtgørelse om

lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne og Bekendtgørelse om de

erhvervsgymnasiale uddannelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →