Skrivelse vedr. frihed til deltagelse i elevorganisationers årsmøder (Til rektorerne for gymnasieskolerne, studenterkurserne og kurserne til højere forberedelseseksamen)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse vedr. frihed til deltagelse i elevorganisationers årsmøder
(Til rektorerne for gymnasieskolerne, studenterkurserne og kurserne
til højere forberedelseseksamen)
Elever, der skal deltage i elevorganisationers årsmøder, har tilladelse til ikke at møde på deres skole/kursus, den dag årsmødet holdes. Disse møder, der er organisationernes højeste myndighed, holdes normalt een gang om året.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Gymnasieelevernes Landsorganisations årsmøder benævnes landsmøde, Landssammenslutningen af Kursusstuderendes højeste myndighed benævnes kongres.
Rektor for skolen/kurset giver tilladelse i de konkrete tilfælde. En elev kan normalt kun få tilladelse til at forsømme een dag pr. skoleår for at deltage i et sådant møde. Eleven noteres fraværende som ved andre forsømmelser. Indbydelsen til mødet vedlægges som dokumentation i tilfælde af, at eleven indberettes til direktoratet på grund af forsømmelser.
P.d.v.
Elsebeth Brander
undervisningsinspektør