Skattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende endelig vejledning angående skyldrådenes erklæringer i klagesager til landsskatteretten. OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.

Skattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende endelig vejledning angående skyldrådenes erklæringer i klagesager til landsskatteretten. OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.

I denne cirkulæreskrivelse gives en vejledning til skyldrådene om udformning af erklæringer til landsskatteretten i klagesager. Cirkulæret afløser direktoratets foreløbige vejledning af 21. juli 1982.

Som bilag 1 er vedhæftet diverse eksempler.

Som bilag 2 er vedhæftet statsskattedirektoratets skrivelse af 21. juli 1982 indeholdende forslag til standardbegrundelser ved skyldrådenes egen klagebehandling.

Skyldrådets erklæringer og indstillinger i klagesager til landsskatteretten afgives af skyldrådsformanden på slykdrådets vegne.

I erklæringen skal skyldrådet udtale sig om de forhold, der skønnes at være af betydning for bedømmelsen af ejendommens ansættelse. Der må herunder tages stilling til de i klagen anførte synspunkter og argumenter. Hvis der i kalgen er fremdraget andre ejendomme til sammenligning, bør der i erklæringen ligeledes tages stilling til disses ansættelser, og det må i det hele påses, at der i skyldrådets erklæring tages stilling til samtlige de af klageren rejste indsigelser mod vurderingen.

Skyldrådets begrundelse skal også gives i de indstillinger, hvor rådet giver ejer medhold i klagen.

De for hver sag relevante oplysninger formuleres ved udfyldelse af rubrikkerne i et af de af landsskatteretten udarbejdede 5 typer erklæringsskemaer.

Man bør være opmærksom på, at i og med oversendelsen af erklæringen fra en myndighed til en anden er skyldrådets erklæring omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Generelle bemærkninger vedrørende de enkelte rubrikkers udfyldelse.

Angående »Klagers påstand« angives her, hvilke ansættelser klagen omfatter samt klagens påstand vedrørende disse ansættelser.

For eksempel: Grundværdien pr. 1. april 1981 påklages til forhøjelse.

Eller: Ejendomsværdien pr. 1. april 1981 påklages til nedsættelse og fradraget i grundværdien for forbedringer til forhøjelse.

I forbindelse med datoen for skyldrådets besigtigelse af ejendommen anføres, hvem der ud over skyldrådets repræsentanter var til stede ved besigtelsen.

For eksempel: Ejer foreviste ejendommen. Klager, revisor NN, var ikke til stede ved besigtigelsen.

Eller: Trods skriftlig advisering traf man ingen hjemme, hvorfor ejendommen kun er besigtiget udefra.

Rubrik I

Bør uanset hvilke ansættelser klagen omfatter udfyldes fuldt ud med samtlige ansættelser, fordelinger samt omregningsfaktor.

Rubrik II

Der gøres rede for ejendommens beliggenhed (eventuelt med en kort beskrivelse af kvarteret), faktiske anvendelse, retlige udnyttelsesmulighed og zonesta~ tus med en redegørelse for de bestemmelser, der ifølge § 15-rammer, lokalplaner samt byplanvedtægter gælder for området. Man kan ikke nøjes med blot at henvise til de vedlagte planer.

For landbrugsejendomme beskrives ejendommens arrondering, jordstykkernes indbyrdes beliggenhed samt beliggenheden i forhold til bygningerne, vejforhold, arealernes facon og terrænforhold. For driftsbygningernes vedkommende oplyses om de har en hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig indbyrdes placering (gælder også for fabriks- og lagerejendomme).

For parcel- og sommerhuse kan der ligeledes gøres rede for bebyggelsens placering på grunden.

For eksempel

Bebyggelsen ligger tilbagetrukket på grunden.

Bebyggelsens placering er ikke til hinder for yderligere udstykning (stor grund med flere byggeretter).

Bebyggesen er placeret midt på grunden, således at yderligere udstykning ikke er mulig (stor grund med flere byggeretter). Bruges i de tilfælde, hvor bebyggelsens placering ved ansættelsen af ejendomsværdien. Det bemærkes herved, at bebyggelsens placering er uden betydning for ansættelsen af grundværdien.

For landbrugsejendomme specificeres det samlede grundareal efter dets anvendelse (ager, eng, skov m.v.), og i forbindelse hermed den del heraf, der benyttes rent landbrugsmæssigt (samlet areal minus skov, frugtplantager, mose, naturarealer, søer, veje samt byzonearealer). Herefter anføres den gennemsnitlige landbrugsmæssige ha- pris for både grundværdi og ejendomsværdi.

Landbrugsmæssig grundværdi: Grundværdi ialt reduceret med værdien af de arealer, der ikke indgår i beregningen af det rent landbrugsmæssigt benyttede areal.

Landbrugsmæssig ejendomsværdi: Ejendomsværdi ialt reduceret med værdien af de arealer, der ikke indgår i beregningen af det rent landbrugsmæssigt benyttede areal. Differencebeløb § 14, stk. 6, skal ligeledes fratrækkes.

Rubrik III

og Rubrik IV

Her anføres ændringer i eller supplerende oplysninger til det i basiskortet anførte for henholdsvis beboelses- og driftsbygninger tillige med oplysninger om bygningernes generelle standard og vedligeholdelsestilstand samt om man har anvendt og/eller ændret fravigelseskoder.

Der gives en fyldestgørende beskrivelse af de enkelte bygningers hele fremtræden, om der er udnyttet loft, ruminddeling, anvendte materialer til f.eks. mure, tag, gulv og loft, isolering, flisebeklædning, inventar i køkken og badeværelse, enkelte eller dobbelte eller termoruder, særligt udstyr m.v.

For driftsbygninger, fabriks- og lagerbygninger oplyses endvidere om der er ventilation, lofts art (bræddeloft, brandsikret loft m.v.), samt en beskrivelse af indretning, udstyr og bygningernes indbyrdes beliggenhed (gerne med skitse) samt en bedømmelse af bygningernes egnethed og anvendelighed i produktionen.

Rubrik V

Der redegøres for andre forhold af betydning for forskelsværdien

For eksempel: Beplantning, hegn, pilotering, pladsbelægning, asfalteret tilkørselsvej m.m.

For landbrugsejendomme anføres silokapacitet (lagersiloer, plansiloer og gastætte siloer), ajlebeholdere, møddinganlæg, vandings- og dræningsanlæg over/under middel, kulturtilstand over/under middel m.m.

For udlejningsejendomme anføres årlig lejeindtægt på vurderingstidspunktet samt lejeværdi heraf af ejers egen bolig og af ejeren benyttede erhvervslokaler. Til sammenligning hermed lejeindtægten ved 16.alm.vurdering.

Rubrik VI: Der gøres rede for de vurderingstekniske beregninger, der ligger til grund gor ansættelsen, herunder anvendte normtal, lejefaktorer, kapitaliseringsfaktorer m.m.

For ejendomme med mange værdi- og funktionsmessige ensartede bygninger kan specifikationen opdeles således

Bygningskategori 1: Staldbygninger 1.200 kvadratmeter a 700 kr = 840.000 kr

Bygningskategori 2: Lagerbygninger 1.800 kvadratmeter a 400 kr = 720.000 kr

ect.

For landbrugsejendomme bemærkes, at tillægsparcelværdien alene indgår i ejendomsværdiansættelsen, dersom den overstiger de driftsmæssige værdier. Såfremt ejendomsværdien er ansat ud fra tillægsparcelværdien specificeres denne.

Rubrik V

Ejerlejligheder

Rubrik VII

Parcel- og sommerhuse

Såfremt lejligheden, parcel- eller sommerhuset er handlet inden for de sidste 5 år bør der i forbindelse med angivelsen af købesummen oplyses størrelsen af den kontante udbetaling og størrelsen af eventuelle kontantlån.

Rubrik VI

Ejerlejligheder

Rubrik VIII

Parcel- og sommerhuse

Rubrik IX

Udlejningsejendomme

Ved oplysninger om konstaterede salgspriser ved salg af sammenlignelige ejendomme oplyses om den opgivne vurdering for de nævnte ejendomme er kontant eller prioriteret.

Rubrik VII

Ejerlejligheder, landbrugs- og gartneriejendomme

Rubrik VIII

Udlejningsejendomme, andre ejendomme

Rubrik IX

Parcel- og sommerhuse

Her anføres oplysninger om eventuelle af klageren påberåbte sammenligningsejendomme. Har sammenligningen generel karakter som f.eks. min ejendom står højere end tilsvarende ejendomme i området, gives der en generel karakteristik af området med oplysninger om der f.eks. er anvendt fravigelseskoder. Er sammenligningsejendomme kontretiseret, gives der en kort beskrivelse af ejendomme med oplysninger om, hvorpå afvigelserne i ansættelserne beror (forskellig grundværdiområde, afvigelset i bygget areal, udnyttet tagetage kontra uudnyttet tagetage m.m.)

Rubrik VIII

Ejerlejligheder, landbrugs- og gartneriejendomme

Rubrik IX

Andre ejendomme

Rubrik X

Udlejningsejendomme, parcel- og sommerhuse

Her anføres skyldsrådets konkluderende bemærkninger til den foretagne ansættelse samt indstillingen til landsskatteretten om, hvorvidt ansættelsen under hensyntagen til samtlige foreliggende oplysninger bør ændres og i bekræftende fald til hvilket beløb, samt om dette bør medføre konsekvensændringer af ikke påklagede ansættelser.

Landsskatterettens afgørelse skal som hovedregel alene angå de påklagede ansættelser/vurderinger, men retten er uanset klagens indhold berettiget til at optage ansættelsen/vurderingen i sin helhed til påkendelse. Der skal i disse tilfælde, inden kendelse afsiges, gives ejeren og statsskattedirektoratet lejlighed til inden for en frist på 4 uger at udtale sig skriftligt om det ikke påklagede led af ansættelsen/vurderingen, medmindre ændringen er en nødvendig konsekvens af rettens afgørelse med hensyn til det pågældende punkt (bekendtgørelse af forretningsorden for landsskatteretten af 27. februar 1979, § 11).

Hvis en ændring af en påklaget ansættelse vil medføre konsekvensændringer for andre ikke påklagede ejendomme, bør det over for landsskatteretten oplyses, at skyldrådet efterfølgende vil anmode statsskattedirektoratet om bemyndigelse til at ændre ansættelsen for de omhandlede ejendomme. Det bemærkes herved, at statsskattedirektoratet efter indførelsen af årsreguleringer vil være meget tilbageholdende med at give bemyndigelser til efterfølgende revisioner efter 1. januar 1983 i tilfælde, hvor en ændring er til ugunst for ejer, idet sådanne ændringer sædvanligt får fremtidig skattemæssig virkning og revisionen derfor vil være uden betydning.

Skyldrådet kan ikke indgå forlig med klageren om ændring af en påklaget ansættelse, men er parterne enige om ændringen, bør det fremgå af indstillingen til landsskatteretten.

Ved klagefrafald skal klageren med sin underskrift på orginalskrivelsen til landsskatteretten bekræfte klagefrafald, F.eks.: Klagen frafaldes. Dato. Underskrift.

A. Bernth Pedersen

/A. Dalsgaard Sørensen

Bilag 1.

Eksempler for parcelhuse på udfyldelse af rubrik II punkt 2

vedrørende ejendomens retslige udnyttelsesmulighed

Ifølge § 15-rammer for ..... kommune er ejendommen beliggende i område nr. ...., der er udlagt til boligformål og bebyggelig til offentlige formål samt mindre butikker og andre erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne. Bebyggelsen må højst opførres i 2 etager og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for parcelhuse.

Ejendommen er ifølge § 15-rammerne for ..... kommune beliggende i område nr. ...., for hvilket der henvises til partiel byplanvedtægt nr...(godkendt i .... måned 19..), ifølge hvilken ejendommen er beliggende i byggeområde .... udlagt til åben lav beboelse. Bebyggelse må højst opføres i 2 etager, og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for parcelhuse og 35 for rækkehuse og lignende.

Ifølge lokalplan nr... for ..... kommune, endelig vedtaget den ..19.., er ejendommen beliggende i ..... o.s.v.

Eksempel for landbrugsejendomme på udfyldelse af rubrik II, pkt.3,

Vedrørende ejendommens arrondering

Arronderingen er god, og jorden er nogenlunde plan. En mindre eng- og skovparcel på ca. 0,3 ha ligger et godt stykke fra gården. Ejeren, der er enig i arealspecifikationen, påviste er bredt bælte på ca. 10 ha, der gennemskærer arealet øst-vest. Boniteten viste sig her ved flere graveprøver at være lidt mere varieret og stenet end restarealet. Man fandt herefter, at grundværdispecifikationen var dækkende.

Eksempler på bygningsbeskrivelse: Landbrugsejendomme.

Stuehuset, der er nyopført i 1978 efter brand, er opført af røde teglsten med sort eternittag og omfatter et bebygget areal på 120 kvadratmeter. Huset indeholder vindfang, entre, rumeligt moderne spisekøkken i naturtræ, vinkelstue, soveværelse, 2 kamre, badeværelse med kar og bruseniche og gæstetoilet. Der er naturtræsdøre, faste tæpper og termoruder overlat i huset, og på badeværelse og gæstetoilet er der klinker på vægge og gulve. Huset er velisoleret og elopvarmet.

Stuehuset er opført i 188 af teglsten, tækket med et nyere tag af eternitplader og har et bebygget areal på 120 kvadratmeter i eet plan. Huset har malede vinduesrammer med gamle enkeltglasvinduer, dog er enkelte vinduer forsynet med forsatsvinduer. Huset er uisoleret og opvarmes ved hjælp af petroleumskakkelovne.

Beboelsen indeholder en meget stor stue, en mindre stue, soveværelse, spisekøkken (almindeligt køkken med malet træværk), pulterum og bryggers. Der er trægulve overalt i huset, bortset fra køkkengulvet, der er belagt med linoleum.

Ejendommens driftsbygninger er fritliggende med undtagelse af en farestald på 170 kvadratmeter, der er opført af rød-gul marmorede teglsten (hulmur) med gavltrekant af træ og tag af asbest. Stalden, der opringelig stammer fra 1870, er indrettet hensigtsmæssigt med isolerede lejer og forholds nyt inventar. Farestalden er sammenbygget med garage, hønsehus m.m. på ialt 90 kvadratmeter. Garagen er af samme kvalitet som ovennævnte staldbygning; hertil hønsehus opført af gasbeton med tag af eternit. Fedesvinestalden er på 185 kvadratmeter, fra 1963 og opført i teglsten med tag af asbest. Stalden har lejer isoleret med leca og indrettet med fælles fodergang, vandventiler i forværk som rensegang. Laden, der ifølge klageskrivelsen til landsskatteretten er på 185 kvadratmeter og fra 1943, er opført at teglsten med tag af asbest. Bygningen har fast gulv og rummer kornsiloer til 900 hkg korn samt tørresilo til 100 hkg korn. Maskinhuset, der er på 200 kvadratmeter, er i 1976 opført at stålbuer beklædt med aluminiumsplader og med tag af asbest. Bygningen er uden fast bund. Opførelsesomkostningerne i 1976 udgjorde 36.000 kr. (kontantpris).

Driftsbygningerne omfatter stald- og ladebygning på 336 kvadratmeter (21 x 16) opført i 1976 af røde sten og tækket med asbest. Staldbygningen på 168 kvadratmeter er indrettet som kombineret so- og fedesvinestald. Stierne, der er uden rensegang, er indrettet med automatisk rundtrugsfodring. Laden udgør den resterende del af bygningen 168 kvadratmeter). Endvidere forefindes et maskinhus på 72 kvadratmeter, opført i 1950 af træ samt et opbevaringshus på 32 kvadratmeter af letbeton, ligeledes i 1950. Derudover forefindes en i 1980 opført trægarage på 40 kvadratmeter.

Der er i 1980 opført en uisoleret foderstald på 600 kvadratmeter af stålbuer med træbeklædning og tag af eternit. Foderstalden, der er med fast bund, er i midten indrettet til grovfoderopbevaring og langs siderne kan kreaturer i løsdrift fodres.

Jordens tillægsparcelværdi overstiger værdien af driftsbygningerne og indgår i stedet for denne i ejendomsværdien med følgende beløb

ha a .......... ha a .......... ha a .......... Udlejningsejendomme.

Ejendommen, en i 1920 opført 4-etages beboelsesejendom med en opgang, indeholder 10 stk. 2-værelses lejlighed og er centralopvarmet.

Facaden er pudset og taget er tækket med tegl. Der er i 1978 isat nye termoruder samt nye hoveddøre. Hovedtrappen fremtræder i pæn stand og er belagt med linoleum med gummiforkanter. Ifølge BBR-udskrift forefindes kun 5 toiletter i ejendommen, og der er ingen badeværelser. I kælderen er installeret moderne vaskeri. På bagtrappen, der er af træ, er der elektrisk lys.

Ejendommen må, alderen taget i betragtning, anses for velholdt, dog er bagtrappen i dårlig vedligeholdelsestilstand og brandsikring mangler. Parcelhuse.

Bebyggelsen, der ligger tilbagetrukket på grunden, består af et i 1971 opført parcelhus med et bebygget areal på 148 kvadratmeter samt fuld kælder.

Ejendommen er opført af gule sten, tækket med eternitskifer, har termoruder og blyindfattet ruder i 2 vinduer samt indgangspartiet. Huset er velisoleret og er elopvarmet.

Stueetagen indholder entre, lang gang, stor opholdsstue med adgang til overdækket terrasse, spisestue, stort moderne spisekøkken i lyst træ og venylgulv, soveværelse og 2 kamre med indbyggede skabe. Envdidere er der 2 moderne badeværelser med henholdsvis kar og bruseniche. Der er naturtræsdøre, træpladelofter og faste gulvtæpper overalt i stueetagen. Trappen til kælderen har rå murstensvægge og er tæppebelagt. I kælderen forefindes grovkøkken, viktualierum, sauna og i tilslutning hertil badeværelse med bruceniche og moderne farvede vægfliser, ligesom i de øvrige 2 badeværelser. Der er gipsonitpladelofter, naturtræsdøre og gulvene er belagt med trapper og kliniker. Derudover forefindes garage i kælderen, der mod vejen fremtræder som sturetage. Fabriksejendomme.

Bebyggelsen omfatter fabriksbygning og villa.

Fabriksbygningen, der ligger tilbagetrukket på grunden og har pudsede facader og tag af asbest, omfatter et bebygget areal på 967 kvadratmeter i 2 fulde etager samt 800 kvadratmeter loftetage er opført etapevis i 1924, 1934 og 1962.

Stueetagen, der udelukkende er indrettet til produktion, har rå vægge, malede trælofter og betongulve i hovedparten af rummene. På 1. sal, der dels anvendes til produktion, dels til lager, er der rå vægge, trægulve og bjælkelofter. Endelig er loftetagen, som er uden opvarmning, indrettet til lager. Bygningern er forsynet med dobbelte vinduer, og vedligeholdelsesstaden forekommer god, alderen taget i betragtning.

Den tilhørende villa er opført i 1924/34 i røde sten med tegltag. Det bebyggede areal udgør 128 kvadratmeter med 72 kvadratmeter tagetage og 98 kvadratmeter kælder.

Stueetagen indeholder entre, køkken og 4 kontorer, hvoraf 1 er udlejet til et revisionsfirma. Der er dobbelte vinduer, tapetserede vægge, mangehulsplader i lofterne og linileum på gulvene. Tagetagen, der er indrettet til beboelse, er udlejet. Kælderen er tør og højloftet, og anvendes til lager.

Den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelsesstand forekommer jævn. Virksomheden, der er i god drift, omfatter følgende bygninger

1. Konservesfabrik opført 1956/57 af gule sten og tækket med eternit. Der er ca. 460 kvadratmeter kølerum, klinkegulv og vægfliser overalt i produktionshallerne. Det bebyggede areal udgør 1850 kvadratmeter, hvilket med 2 fulde etager og 670 kvadratmeter udnyttet tagetage giver et samlet bruttoareal på ... 4370 m2 2. Cykelskur opført i 1957 af træ .......................... 130 m2 3. Garderobe- og badebygning opført i 1957 af gule sten med eternittag og er centralopvarmet ........................ 400 m2 4. Kantine opført af gule sten med eternittag og er central- opvarmet ................................................ 330 m2 5. Blæserhus opført i 1957 .................................. 25 m2 6. Kedelbygning og værksted opført i 1957 af gule sten med eternittag .............................................. 696 m2 6 B Gulstensmuret skorsten 7. Lagerbygning fra 1956 med både vægge og tag af eternit. Ingen isolering .......................................... 840 m2 8. Lagerbygning af 1957 med både vægge og tag af eternit. Isoleret ................................................ 840 m2 9. Frysehus opført i 1958/60 af gule sten og tækket med eternit. Af det bebyggede areal på 1265 m2 udgøres 1000 m2 af fryserum med en lofthøjde på ca. 3 m, hvil- ket giver et rumfang på 3000 m3 (Ifølge det oplyste utidssvarende) ..........................................1265 m2 10. Fabriksbygning fra 1969 opført i betonskelet. Konstruk- tion med ydermur af gule sten med built up tag. God lofthøjde og i det hele et moderne byggeri ..............2158 m2 11. Lagerbygning opført i 1972 af betonelementer. Asfalteret bund, god lofthøjde, og i det hele taget en solid og rummelig bygning ........................................3100 m2 12. Portnerloge opført i 1969 ................................ 16 m2 13. Mindre lager - mellembygning, opført i 1972. Isoleret .... 250 m2 14. Moderne kontorbygning opført i 1969 af gule sten og tækket med sort eternit. Det bebyggede areal udgør 512 m2 med 314 m2 kælder, der anvendes som arkiv. Kontorlokaler og lignende .............................................. 512 m2 Arkiv .................................................... 314 m2 Jfr. vedlagte bebyggelsesskitse.

Bebyggelsen, en værkstedsbygning på ialt 1800 kvadratmeter, omfatter en hal på 600 kvadratmeter opført i 1966 og en i 1969/70 tilbygget hal på 1200 kvadratmeter.

Værkstedshallerne er opført efter samme konstruktion med spændbetonskelet og dobbeltstensmurede vægge med røde teglsten i facaden. Loftshøjden er ca. 5 m og betonelementernes spændvidde ca. 16 m. Lofterne er isoleret med træbetonplader, og gulvene er af beton. Taget er forsynet med tagpap.

Hallerne, der er vedligeholdte og lyse, opvarmes med calorifere. Med undtagelse af en toiletafdeling med 4 toiletter er der ikke foretaget nogen rumopdeling, udover hvad der følger af bebyggelsen og mod den asfaltbelagte gårdsplads, er der opført en læsserampe. Ejendommen er uden selvstændig el- og kraftforsyning.

Bebyggelsen fremtræder i velholdt stand, og den bygningsmæssige kvalitet må anses for god.

Bebyggelsen består af en hal på 1419 kvadratmeter opført i 1974 i ret høj kvalitet. Den bærende konstruktion er laminerede træbuer. Der er asbesttag, sidemure i rødt tegl og cementgulvbelægning med sædvanlig bæreevne for truckkørsel. Der er almindelig isolering med batts i taget: Hallen benyttes til maskinsnedkeri samt lager for træ og træproduktion og er af hensyn til brandforhold adskilt i 2 dele. Der forefindes omfattende elinstallation, forskellige rumopdelinger af brandhensyn samt gylvkanal til spånudsugning.

Bebyggelsen er helt tidssvarende, fremtræder i velholdt stand og kvaliteten er over gennemsnittet. Man finder således, at vejledning med hensyn til bygningsværdien kan tages i de sædvanlige værdinormer for nye industribygninger.

Ekstraudgifterne, som klageren fremfører, refererer til den store elinstallation, forskellige rumopdelinger af brandhensyn samt gulvkanal til spånudsugning, altså indretnings- og installationsugifter, der principielt henføres under den faste ejendom.

Ejendommen, der er indrettet til trykkerivirksomhed, er vinkelbygget, opført i 1977 af rødbrune sten med betonelementer under vinduespartierne, har built-up tag og er forsynet med termoruder.

Bebyggelsen er opført i et plan og har et bebygget areal på 450 kvadratmeter, hvoraf ca. 130 kvadratmeter er indrettet med følgende

Entre med klinkegulv, 36 kvadratmeter kontorlokaler, 26 kvadratmeter stort konferencelokale, frokoststue på 26 kvadratmeter, garderober, 20 kvadratmeter lager samt depotrum. Hovedparten af rummene har rå murstensvægge, faste tæpper og gipsonitpladelofter. Den øvrige del af bygningen anvendes til produktionsformål med tilhørende faciliteter og består af

Garderobe, separat brusebad og toilet med rå murstensvægge, gang med adgang til toiletter, lager, produktionshal, lyskopieringslokale, ventilsationsrum samt mørkekammer. Denne del af bygningen har rå malede vægge, gipsonitlofter og vinylgulve. Der er naturtræsdøre med bejsede karme overalt.

bebyggelsen er utraditionel og af ret høj kvalitet.

Bilag 2. Standardbegrundel~

ser til brug ved skyldrådenes klagebehandling.

Ved anvendelse af de nedenfor anførte standardbegrundelser vil det i langt de fleste tilfælde være muligt af give en tilstrækkelig begrundelse for skyldrådets afgørelse.

Standardbegrundelserne er først og fremmest tænkt anvendt ved stadfæstelser. Hvis klager får medhold i sin klage, vil det normalt ikke være nødvendigt at begrynde afgørelsen. Såfremt afgørelsen støttes på andre forhold end de, der er nævnt af klager, bør dette dog fremgå af kendelsen.

Hvis skyldrådet har besigtiget ejendommen i forbindelse med klagebehandlingen kan der tilføjes en kort bemærkning herom, f.eks. »Ejendommen er besigtiget.«

A. Konkrete forhold vedrørende ejendommen anført i klagen.

1. Der er ved ansættelsen taget hensyn til de i klagen anførte forhold.

2. Der er efter skyldrådets skøn taget tilstrækkeligt hensyn til de i klagen anførte forhold ved ansættelsen.

3. De i klagen anførte forhold giver efter skyldrådets skøn ikke tilstrækkelig anledning til at ændre vurderingsrådets ansættelse.

4. De i klagen anførte forhold har efter skyldrådets skøn ingen betydning for ejendommens handelsværdi.

5. De i klagen nævnte støjgener er efter skyldrådets skøn ikke så omfattende, at de har en påviselig indvirkning på grundværdien.

6. På grund af de i klagen nævnte støjgener er grundværdien ansat lidt lavere end for tilsvarende ejendomme i området. Ansættelsen er efter skyldrådets skøn passende.

B. Klager sammenligner ansættelsen med egen købspris, ansættelsen v 16.alm.vurdering, ansættelsen af naboejendomme eller lignende.

7. Undersøgelser har vist, at vurderingsniveauet i området er i god overensstemmelse med salgspriserne. Skyldrådet har ikke fundet anledning til at ændre ansættelsen af Deres ejendom, der er vurderet som tilsvarende ejendomme i området. (Ved sammenligning med egen købspris m.v. - anvendes kun for enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og landbrugsejendomme).

8. Ejendommen er vurderet som tilsvarende ejendomme i området. Ansættelsen er efter skyldrådets skøn i overensstemmelse med handelsværdien. (Ved sammenligning med egen købspris m.v - anvendes ved andre ejendomstyper end de under nr. 7 nævnte).

9. Den procentvise forhøjelse i forhold til 16.alm.vurdering varierer meget efter ejendomstype og beliggenhed og kan ikke tillægges større betydning. En særlig stor eller lille forhøjelse kan eventuelt skyldes en fejlagtig ansættelse ved 16.alm.vurdering.

10. Forskelsværdien er ingen selvstændig ansættelse, men blot en benævnelse for forskellen mellem ejendomsværdi. Da ejendomsværdien og grundværdien ansættes efter forskellige regler, vil forskelsværdien ikke altid være udtryk for værdien af bebyggelsen. (Hvis klager argumenterer for at forskelsværdien er mindre end bygningernes værdi).

11. Efter skyldrådets skøn er ejendomsværdien passende ansat. I en periode med faldende ejendomspriser kan værdien af ejendomens bebyggelse ikke forventes at følge udviklingen i byggeomkostningerne. En ringe forhøjelse (et fald) i forskelsværdien kan eventuelt skyldes en fejlagtig ansættelse af ejendoms- og/eller grundværdien ved 16.alm.vurdering. I øvrigt bemærkes, at forskelsværdien ikke en en selvstændig ansættelse og ikke nødvendigvis er udtryk for bygningsværdien. (Hvis klager argumenterer ud fra udviklingen i forskelsværdien fra 16.alm.vurdering).

12. Skyldrådet har fundet, at der et passende forhold mellem ansættelsen af Deres ejendom og de i Deres klage nævnte sammenligningsejendomme.

C. Klager over grundværdien.

13. Grundværdien er ansat som for tilsvarende grunde i området. Da grundværdiniveauet efter skyldrådets skøn er i god overensstemmelse med prisniveauet, og der ikke er særlige forhold, der kan begrunde en lavere ansættelse af Deres grund, har skyldrådet stadfæstet ansættelsen.

14. Da grunden kan udstykkes, er det korrekt, at der er ansat flere byggeretter. Det er uden betydning, om en eventuel udstykning forudsætter medrivning af den bestående bebyggelse, idet grundværdien ifølge vurderingslovens § 13 skal ansættes som grundens værdi i ubebygget stand.

15. Forhøjelsen af grundværdien er påvirket af indførelsen af et nyt vurderingsprincip (byggeretsværdiprincippet). Ved byggeretsværdiprincippet tages der hensyn til, at små grunde normalt handles til højere priser pr. kvadratmeter end store grunde. Der er ved ansættelsen af Deres grund anvendt samme byggeretsværdi (pr. grund) og arealværdi (pr. kvadratmeter) som ved ansættelsen af de øvrige grunde i kvarteret. (Hvor byggeretsværdiprincippet har bevirket en betydelig forhøjelse af de små grunde).

16. Ændringen af grundværdispecifikationen i forhold til 16.alm.vurdering skyldes indførelsen af et nyt vurderingsprincip (byggeretsværdiprincippet). Formålet med byggeretsværdiprincippet er at sikre, at reguleringen af værdiforholdet mellem grunde af forskellig størrelse sker efter ensartede principper overalt i lnadet. (Anvendes hvor klagen i højere grad går på den ændrede specifikation end på forhøjelsen).

17. Idet facadelængden ikke mere har den samme betydning for grundenes værdi som tidligere, er vurderingsrådet ved 17.alm.vurdering gået over til at foretage ansættelserne i forretningsgaderne på grundlag af grundenes geometriske areal. Der kan derved ske visse forskydninger i værdiforholdene mellem de enkelte grunde i forhold til ansættelserne ved 16.alm.vurdering, hvor ansættelserne blev foretaget på grundlag af en normalmeterberegning.

D. Klagen viser, at klager ikke har kendskab til de relevante lovregler.

18. 17.alm.vurdering er foretaget efter prisforholdene pr. 1 april 1981. Der kan ikke tages hensyn til et eventuelt senere prisfald ved ansættelsen. Ifølge vurderingslovens § 2 A foretages der hvert år pr. 1.april en regulering af ansættelserne under hensyn til prisudviklingen side den seneste almindelige vurdering. Meddelelse om årsreguleringen pr. 1.april 1982 udsendes til ejerne i oktober/november 1982. (Hvor klager henviser tilprisniveauet i efteråret 1981 eller senere).

19. Ifølge vurderingsloven (§ 10, stk. 3) skal vurderingsrådets ansættelse foretages på grundlag af sædvanlige prisoriteringsforhold. Den enkelte ejendoms belåning er derfor uden betydning for ansættelsen.

20. Ansættelsen ved årsomvurderingerne i 1978, 1979 og 1980 er foretaget efter prisforholdene pr. 1.april 1977. Forhøjelsen i forhold til årsomvurderingen svarer således til udvikling over en periode på 4 år.

21. Ifølge vurderingslovens § 6 A skal fradraget i grundværdien for forbedringer omregnes til kontantværdi. Der skal ved omregningen af fradraget for den enkelte ejendom anvendes samme omregningsfaktor som ved omregningen af ejendomsværdien og grundværdien.

22. Omregningsfaktorerne er fastsat af ligningsrådet og kan ikke påklages. De er beregnet som kursværdien af de prioriteter, der er forudsat ved vurderingen.

E. Ejerboligfordeling.

23. Skyldrådet har ikke foretaget ejerboligfordeling, idet fordeling kun kan foretages, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, d.v.s. hvis værdien af den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen udgør mindst 25% af hele ejendommens værdi.

24. Skyldrådet har ophævet den foretagne ejerboligfordeling, idet den erhvervsmæssige benyttelse ikke kan anses for væsentlig. Der kan kun foretages ejerboligfordeling, værdien af den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen udgør mindst 25% af værdien af hele ejendommen.

25. Der kan ikke foretages ejerboligfordeling, idet betingelserne herfor ikke var opfyldt på vurderingstidspunktet (1. april 1981). Ejerboligfordeling kan kun foretages, hvis ejendommen indeholder en eller to lejligheder, der både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. (Anvendes hvis betingelserne er blevet opfyldt på et senere tidspunkt).

F. Diverse.

26. Solgte ejerlejligheder vurderes efter handelsværdien som ejerbolig. Udlejede ejerlejligheder vurderes derimod efter værdien som udlejningsejendom, idet en eventuel køber ikke kan opsige lejeren.

27. Det kan oplyses, at dækningsafgift svares af forskelsværdien for ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende. Hvis kun en del af ejendommen anvendes til de nævnte formål, svares der kun dækningsafgift af denne del af ejendomme. Der opkræves ikke dækningsafgift, hvis mindre end halvdelen af ejendommens forskelsværdi kan henføres til den afgiftspligtige del af ejendommen.

Forslag til besvarelse af niveauklager (ved stadfæstelse).

Ved skrivelse af .....1981 har grundejerforeningen påklaget ansættelsen af et større antal ejendomme i ....... området.

Da der ikke er anført særlige forhold vedrørende de enkelte ejendomme har skyldrådet anset skrivelsen som en klage over det generelle vurderingsniveau i området.

Der er efter 17.alm.vurdering for enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder foretaget en statistisk undersøgelse af forholdet mellem de konstaterede salgspriser henført til prisnivauet pr. 1. april 1981 og de ved 17.alm.vurdering ansatte ejendomsværdier.

Det fremgik af undersøgelsen, at vurderingsniveauet i vurderingskredsen ligger meget tæt på prisniveauet pr. 1.april 1981.

Da ejendommene i det påklagede område er ansat som tilsvarende ejendomme i den øvrige del af vurderingskredsen, har skyldrådet vedtaget at stadfæste de af vurderingsrådet foretagne ansættelser.

Skyldrådet har endvidere fundet, at grundværdien er passende ansat i forhold til de omkringliggende områder og i god overensstemmelse med prisniveauet pr. 1. april 1981.

Det bemærkes, at den procentvise forhøjelse i forhold til ansættelsen ved 16.alm.vurdering varierer meget efter ejendomstype og beliggenhed og ikke kan tillægges nogen større betydning. En særlig stor eller lille forhøjelse kan eventuelt skyldes en fejlagtig ansættelse ved 16.alm.vurdering.

Endvidere bemærkes, at der i forhold til vurderingslovens § 2 A hvert år pr. 1.april skal foretages en regulering af kontantansættelserne under hensyn til prisudviklingen siden den seneste almindelige vurdering. Meddelelse om årsreguleringen pr. 1.april 1982 vil blive udsendt til ejerne i oktober/november 1982.

Klage over skyldrådets afgørelse indsendes til

Landsskatteretten

2. afdeling

Vester Farimagsgade 7

1006 København V.

Klagen skal være modtaget af landsskatteretten inden 8 uger efter modtagelsen af denne skrivelse. Denne skrivelse (eventuelt i kopi) samt en liste over de påklagede ejendomme (beliggenhed og registernummer) bedes vedlagt.

Ingen