Legislator Case Law & Legislation
C19821811209 DK

Flytteudgifter

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1982 18112 Historic

Flytteudgifter

Privat ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan fratrække flytteudgifter, uanset om arbejdsgiveren yder flyttegodtgørelse. Modtaget flyttegodtgørelse skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Følgende udgifter kan fratrækkes efter dokumentation

1. Flytning af bohave.

2. Rejseudgifter for husstanden.

3. Udgifter til nødvendige installationer.

4. Huslejetab.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages.

Herudover kan foretages et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3.000 - 6.000 kr. afhængigt af bohavet og husstandens størrelse.

Offentlige ansatte modtager flyttegodtgørelse efter reglerne i cirkulære nr. 244 af 1. december 1977 om flyttegodtgørelse m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, herunder en supplerende godtgørelse, der ydes med et fast beløb, der bl.a. er afhængigt af den pågældendes lønrammeplacering.

De modtagne godtgørelser skal medregnes til den skattepligtige indkomst, men anses efter praksis for medgået til dækning af fradragsberettigede udgifter, dog at godtgørelse til dækning af rentetab vedrørende ejerbolig ikke tillades fradraget.

Med henblik på at tilvejebringe overensstemmelse mellem offentligt og privat ansattes fradrag for flytteudgifter har ligningsrådet med virkning for indkomståret 1983 vedtaget at ændre reglerne for offentligt ansattes fradrag således, at den supplerende godtgørelse ikke længere kan fradrages fuldt ud, men erstattes af et skønsmæssigt fradrag svarende til det, der gælder for privat ansatte.

Hans Westerberg

Flemming Jacobsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →