Cirkulære om de kommunale myndigheders nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984

Cirkulære om de kommunale myndigheders nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984

Folketinget har i aktstykke nr. 9, 4. november 1982, tiltrådt en nedsættelse af bloktilskuddene til kommuner og amtskommuner for 1983 med ialt 3 mia. kr.

Hvad angår virkningen af denne beslutning samt den spareplan, der ligger til grund herfor, henvises til indenrigsministeriets skrivelse med bilag af 4. november 1982 (4 k kt. j.nr. 14331-65/82).

I den omtalte spareplan forudsættes det, at de kommunale myndigheders nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983 kan reduceres med 170 mio. kr. i forhold til de foreliggende budgetter, samt at der fra 1983 til 1984 - målt i faste 1983-priser - kan ske en yderligere reduktion på 60 mio. kr.

Det er ministeriets skøn, at den ønskede budgetforbedring kan nås ved, at der indbudgetteres takstforhøjelser/besparelser svarende til et beløb, der i gennemsnit udgør 5,4% af de budgetterede nettoudgifter for 1983. Det forudsættes herudover, at udgiftsbudgetterne korrigeres for virkningerne af de ændrede pris- og lønskøn for 1983.

Ved beregningen af den budgetforbedring, som er en følge af de lavere pris- og lønskøn, må man være opmærksom på faren for dobbeltregning. Normalt vil der således kun kunne regnes med en besparelse på den del af udgifterne, som er finansieret af takster. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat.

Det bemærkes, at virkningen af regeringens indkomstpolitik m.v. vil slå mindre kraftigt igennem i de virksomheder, der får trafikken udført af private eller offentlige virksomheder i henhold til en entreprenørkontrakt. Såfremt man for disse trafikselskabers vedkommende ønsker en større effekt, vil det kræve en genforhandling af kontrakterne, hvilket meget vel bør kunne komme på tale.

Til orientering kan det oplyses, at ministeriet skønner, at en besparelse på 82 mio. kr. af de 170 mio. kr. kan opnås som virkning af regeringens indkomstpolitik m.v. - og det uden genforhandling af entreprenørkontrakterne. Ministeriet har herved forudsat, at indkomstpolitikken m.v. reducerer de budgetterede udgifter for 1983 med godt 1% for selskaber, der kører ved entreprenører, og godt 3% for andre selskaber.

De resterende 88 mio. kr. udgør som nævnt 5,4% af de budgetterede nettoudgifter og forudsættes tilvejebragt ved driftsbesparelser eller ved takstforhøjelser. Hvis de 88 mio.kr. alene skal hentes hjem ved ekstraordinære takstforhøjelser, må trafikselskabernes budgetterede trafikindtægter gennemsnitligt forøges med 3,5%.

I øvrigt tilføjes, at det må anses for ønskeligt, at de korrektioner af de foreliggende budgetter for trafikselskaberne, som bliver konsekvensen af spareforanstaltningerne, indarbejdes i budgetterne inden budgetårets begyndelse.

Det henstilles, at budgetforbedringer i 1983 i trafikselskaberne allerede i 1983 tilbageføres til de finansierende kommunale myndigheder.

Arne Melchior

/Erik Knudsen

NOTAT ANGÅENDE BUDGETFORBEDRINGER FOR DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I 1983 OG 1984

---------------------------------------------------------------------

Trafikselskaberne kan opdeles i to hovedkategorier, driftselskaber og administrationsselskaber. Forskellen består i, at førstnævnte type selv varetager driften med egne busser, mens administrationsselskaberne lader driften udføre ved entreprenører, som kan være private eller offentlige virksomheder.

Af større driftselskaber findes i dag tre: HT, Århus Sporveje samt Odense Bytrafik. Det første selskab, der finansieres af hovedstadsrådet, varetager al rutekørsel inden for hovedstadsregionen og betjener sig i begrænset omfang af entreprenører, mens de to andre er lokale selskaber, som alene betjener de pågældende primærkommuner og ligeledes alene finansieres af disse.

I alle amter uden for hovedstadsområdet bortset fra Århus og Fyns amter er der oprettet fælleskommunale administrationsselskaber med ansvar for al lokal og regional rutekørsel. I Århus og Fyns amter er der etableret amtskommunale administrationsselskaber med ansvar alene for den regionale trafik.

Nedenfor skal anføres de økonomiske hovedtal for trafikselskaberne, således som de kan udledes af de foreliggende budgetter for |983.

Man er opmærksom på, at der i Århus og Fyns amter uden for Århus og Odense kommuner også afholdes primærkommunale udgifter til kollektiv trafik, og anbefalingerne i det følgende omfatter også disse kommuner, skønt de ikke indgår i oversigten nedenfor.

Tabel 1.

Økonomiske hovedtal 1983, efter foreliggende budgetter i Mio. kr.

Brutto udgifter Indtægter (drift og anlæg) -------------------------------------------------------- primær- amts- primær- amts- kommuner- kommuner- kommuner- kommuner- nes andel nes andel nes andel nes andel

---------------------------------------------------------------------

2.743 (* 1) 1.403 (* 2) -------------------------------------------------------- HT - 2.743 (* 1) - 1.403 (* 2)

---------------------------------------------------------------------

Primær- 405 278 kommunale -------------------------------------------------------- drifts- 405 - 278 - selskaber

---------------------------------------------------------------------

Amts- og fælles- 1.456 802 kommunale -------------------------------------------------------- admini- 623 833 315 487 strations- selskaber

---------------------------------------------------------------------

Ialt 4.604 (* 1) 2.483 (* 2)

---------------------------------------------------------------------

1.028 3.576 (* 1) 593 1.890 (* 2)

-------------------------------------------------------------------

Tabel 1. (fortsættes) Økonomiske hovedtal 1983, efter foreliggende budgetter i Mio. kr. Kommunale Indtægtsdækning af nettoudgifter udgifter i % -------------------------------------------------------- primær- amts-(* 4) primær- amts- kommuner- kommuner- kommuner- kommuner- nes andel nes andel nes andel nes andel

---------------------------------------------------------------------

847 51% (* 3) -------------------------------------------------------- HT - 847 - 51% (* 3)

---------------------------------------------------------------------

Primær- 127 69% kommunale -------------------------------------------------------- drifts- 127 - 69% - selskaber

---------------------------------------------------------------------

Amts- og fælles- 654 55% kommunale -------------------------------------------------------- admini- 308 346 51% 58% strations- selskaber

---------------------------------------------------------------------

Ialt 1.628 54% (* 3)

---------------------------------------------------------------------

435 1.193 58% 53% (* 3)

--------------------------------------------------------------------

Oversigtlig anvisning af midler til opnåelse af budgetforbedringer i

1983

Indledningsvis skal man bemærke, at budgetforbedringer på dette område svarende til regeringens spareplan, som lyder på 170 mio. kr. (1983-priser) vil betyde, at de kommunale nettoudgifter, som ialt er budgetteret til 1628 mio. kr. (tabel 1) reduceres med 10,4%.

Man skal endvidere pege på, at budgetforbedringer i denne størrelsesorden typisk vil kunne nås ved en kombination af besparelser og takstforhøjelser.

Man skal henlede opmærksomheden på, at ikke alle besparelser nødvendigvis vil medføre reduktioner i udbuddet af kollektiv trafik. Forholdet er således det, at såvel indtægts- som udgiftsbudgetterne er tilrettelagt ud fra tidligere forudsætninger om pris- og lønstigninger på 12% eller mere fra 1982 til 1983. Såfremt alene udgiftsbudgettet korrigeres for nye og væsentligt lavere skøn for pris- og lønudviklingen, indtræder der herved en budgetforbedring for virksomhederne. Det er dog kun en del af denne besparelse, der kan betragtes som reel i denne forbindelse. Hvorledes denne del kan beregnes i et normaltilfælde anføres nedenfor, men det må selvsagt bero på de enkelte kommunale myndigheders budgetforudsætninger m.v., hvorledes sådanne beregninger konkret skal finde udtryk.

Normalt vil det være tilfældet, at kun nettoomkostningerne ved den kollektive trafik indgår direkte i kommunernes og amtskommunernes budgetter. Det vil tillige ofte kunne være således, at der i den igangværende samlede revision af de kommunale budgetter vil være gjort en forudsætning om, at reduktionen af de kommunale udgifter som følge af lavere pris- og lønudvikling svarer til den reduktion af indtægterne, som er en følge af det ligeledes reducerede skøn for udskrivningsgrundlaget.

I ovennævnte situation vil der således kunne indregnes en besparelse for den kollektive trafik på grund af for højt budgetteret pris- og lønudvikling. Besparelsen kan beregnes som den samlede udgiftsreduktion under de nye forudsætninger med et procentvis fradrag svarende til det kommunale tilskuds andel af bruttoudgifterne.

Ministeriet skønner, at det alene som følge af den nu forventede lavere pris- og lønudvikling vil være muligt - for alle trafikselskaber taget under eet - at opnå reelle besparelser på den kollektive trafik i 1983 på ca. 82 mio. kr. Dette svarer til 5% af de budgetterede nettoudgifter og omtrent halvdelen af den budgetforbedring, som er indeholdt i den omtalte spareplan.

Virkningen af regeringens indkomstpolitik og omkostningsdæmpende foranstaltninger i øvrigt vil variere betydeligt og navnlig mellem driftselskaber og administrationsselskaber. I den sidstnævnte selskabstype anvendes i overvejende grad private vognmænd som entreprenører, og betalingen til dækning af disses lønudgifter vil ikke uden videre på kort sigt blive reduceret som følge af indkomstpolitikken. Amtsrådsforeningen regner således kun med, at indkomstpolitikken m.v. vil kunne reducere pris- og lønstigningerne fra 12 til 10,5% og denne forudsætning ligger til grund for opgørelsen foran af de 82 mio. kr. Såfremt yderligere nedsættelser skal opnås, vil det kræve en genforhandling af standardentreprenøroverenskomsten, hvilket da også meget vel bør kunne komme på tale.

Under forudsætning af, at der realiseres 82 mio. kr. i reelle besparelser som følge af den afdæmpede pris- og lønudvikling, resterer der 88 mio. kr. til opnåelse af den fulde budgetforbedring på 170 mio. kr. Disse 88 mio. kr. kan tilvejebringes ved yderligere besparelser eller takstforhøjelser eller en blanding af begge dele, og svarer til 5,4% af netto udgifterne.

Ifald de 88 mio. kr. alene tilvejebringes ved ekstraordinære takstforhøjelser, vil det i gennemsnit være ensbetydende med gennemførelsen af sådanne takstforhøjelser med en provenuforøgende effekt i 1983 på 3,5%. Hvilke takstforhøjelser, der kan komme på tale i det enkelte selskab, må bero på en politisk vudering af en række forhold, hvoraf man herfra skal pege på betydningen af følgende

- Det eksisterende takstniveau, herunder størrelsen af og gennemførelsestidspunktet for de seneste takstforhøjelser

- Allerede planlagte takstforhøjelser

- Aktuelle besparelsesmuligheder, herunder mulighederne for besparelser som følge af den afdæmpede omkostningsudvikling.

De ekstraordinære takstforhøjelser, som gennemføres i 1983, vil først få helårsvirkning i 1984. Indbringer disse i 1983 88 mio. kr. ved iværksættelse omkring den 1. juni 1983, vil helårsvirkningen i 1984 være ca. 150 mio. kr., hvorved også besparelsesmålet for 1984 er nået under forudsætning af, at omkostningsstigningerne fra 1983 til 1984 dækkes ind ved ordinære takstforhøjelser.

(* 1) Heri indeholdt udgifter til drift af lokale statsbanestrækninger i hovedstadsområdet.

(* 2) Rene trafikindtægter. Hertil skal lægges 493 mio. kr. ydet fra staten til hovedstadsrådet som kompensation for dettes overtagelse af det økonomiske ansvar for områdets lokale statsbanestrækninger.

(* 3) Indtægterne er her indregnet ekskl. ovennævnte kompensationsydelse.

(* 4) Herunder Københavns og Frederiksberg kommuner.