Legislator Case Law & Legislation
C19821707010 DK

Cirkulæreskrivelse om stempling af entreprisekontrakter og aftaler med rådgivere (honoraraftaler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1982 17070 Historic

Cirkulæreskrivelse om stempling af entreprisekontrakter og aftaler med rådgivere (honoraraftaler)

Entreprisekontrakter.

Ifølge § 79, stk. 1, i stempelloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 5.1.1978) er dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution, når denne er part i retsforholdet, fritaget for stempelafgift.

Dette indebærer, at entreprisekontrakter vedrørende arbejder på statsvejnettet er stempelfri såvel i de tilfælde, hvor Vejdirektoratet er part i retsforholdet som i de tilfælde, hvor en amtskommune eller kommune indgår en sådan kontrakt på Vejdirektoratets vegne i kraft af samarbejdsaftale med Vejdirektoratet.

Den omhandlede stempelfritagelse omfatter tillige den af entreprenøren stillede sikkerhed, jfr, cirkulæreskrivelse herfra af 23. marts 1973.

Derimod omfatter stempelfritagelsen ikke transporter på entreprisessummen.

Kontrakter, der er omfattet af stempelfritagelse, bør således på 1. side øverst i højre hjørne være forsynet med sålydende påtegning

Stempelfri i henhold til § 79 i stempelloven. Honoraraftaler.

Honoraraftaler, der alene går ud på, at rådgiveren skal projektere, lede eller føre tilsyn med byggearbejdet er stempelfri, hvadenten den anden part er en statsinstitution eller ej. Sådanne aftaler skal derfor ikke forsynes med påtegning om stempelfritagelse.

Hvis en aftale går ud på, at rådgiveren tillige påtager sig selve udførelsen af byggearbejdet m.v., vil kontrakter med andre end statsinstitutioner derimod være stempelpligtige som entreprisekontrakter, jvf. herved stempellovens § 50.

Nærværende cirkulæreskrivelse afløser den tidligere herfra fremsendte cirkulæreskrivelse af 29. januar 1982.

P.D.V.

Aage Andersen

overingeniør

------------------------

Overingeniør F. Hemmingsen, Københavns amtskommune

Vejchef K.V. Ekner, Københavns kommune, Stadsingeniørens direktorat

Overingeniør H. Jul Jacobsen, Odense kommune

Civilingeniør Anders Thanning, Roskilde amtskommune

Overingeniør Aage Andersen, Vejdirektoratet

Afdelingsingeniør C.S. Berggreen, Vejdirektoratet

Fuldmægtig Leo Koch, Vejdirektoratet

Afdelingsingeniør R. Schondel, Vejdirektoratet.

Til orientering vedlægges et eksemplar af cirkulæreskrivelse af dags dato vedrørende stempling af entreprisekontrakter og aftaler med rådgivere (honoraraftaler).

Med venlig hilsen

Rudolf Schondel

------------------------

Til motorvejskontorene.

Til orientering vedlægges et eksemplar af cirkulæreskrivelse af dags dato vedrørende stempling af entreprisekontrakter og aftaler med rådgivere (honoraraftaler).

Med venlig hilsen

Aage Andersen

overingeniør

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →