Cirkulære om initiativer i den kommunale ungdomsskole over for unge, der ikke umiddelbart er motiveret for at modtage en fortsat uddannelse efter grundskolen, eller som ikke gennemfører grundskolen. (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, ungdomsskolenævn, ungdomsskoler og kommunale beskæftigelsesudvalg.)

Cirkulære om initiativer i den kommunale ungdomsskole over for unge, der ikke umiddelbart er motiveret for at modtage en fortsat uddannelse efter grundskolen, eller som ikke gennemfører grundskolen.

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner,

ungdomsskolenævn, ungdomsskoler og kommunale beskæftigelsesudvalg.)

I. Den 4. juni 1980 vedtog folketinget en beslutning om ungdomsuddannelserne.

I folketingsbeslutningens punkt 3 anføres

»Der bør udøves en aktiv indsats over for de unge, der ikke umiddelbart er motiveret for at modtage en fortsat uddannelse efter grundskolen, eller som ikke gennemfører grundskolen.

Indsatsen bør blandt andet ske ved etablering af kortvarige kurser, der dels kan motivere eleverne til at gå ind i en af de eksisterende ungdomsuddannelser, dels kan give dem forbedrede muligheder på arbejdsmarkedet.

Endvidere bør der etableres korterevarende uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne.

II. Disse korterevarende uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne vil sammen med de øvrige uddannelsestilbud, der er nævnt i folketingsbeslutningen, indsnævre den gruppe unge, der ikke gennemgår en kompetencegivende uddannelse.

Tilbuddene vil dog være utilstrækkelige til at inddrage alle unge i fortsat uddannelse, og der bør derfor gives undervisningstilbud, der dels motiverer til at gå ind i eksisterende uddannelser og dels giver forbedrede muligheder på arbejdsmarkedet.

III. Den kommunale ungdomsskoles formål er

»at give unge mellem 14 og 18 år en undervisning, som fæstner og uddyber deres kundskaber, giver dem forståelse af og dygtiggør dem til samfundslivet, og bidrager til at give deres tilværelse forøget indhold«.

I overensstemmelse hermed er der inden for den kommunale ungdomsskoles rammer mulighed for følgende initiativer over for den nævnte gruppe af unge

A. Heltidsundervisning.

B. Supplerende undervisning af elever under erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse.

C. Erhvervsmæssige introduktionskurser.

D. Uddannelsesaktiviteter for unge arbejdsløse.

E. Vejledning.

A. Heltidsundervisning.

Efter folkeskolelovens § 33, stk. 3, kan undervisningspligten efter det 7. klassetrin opfyldes ved heltidsundervisning i ungdomsskolen.

Eleverne kan forblive i heltidsundervisningen efter undervisningspligtens ophør i et »10.« eller »11.« skoleår. Fra ungdomsskolens side forsøges eleverne fastholdt, indtil de kan udskrives til fortsat uddannelse eller varigt erhvervsarbejde.

Efter afsluttende 9. eller 10. skoleår i folkeskolen kan eleverne ligeledes deltage i ungdomsskolens heltidsundervisning.

Der henvises til undervisningsministeriets cirkulære af 1. maj 1979 vedrørende heltidsundervisning i ungdomsskolen.

B. Supplerende undervisning af elever under erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse.

Efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, kan en elev efter syv års undervisning få skolenævnets tilladelse til helt eller delvis at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. Tilladelsen kan gøres betinget af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.

Ungdomsskolens supplerende undervisning kan være dele af den under A. nævnte heltidsundervisning, eller perioder med f.eks. erhvervsmæssige introduktionskurser, jfr. punkt C.

Hvis en kommune har etableret heltidsundervisning, bør der ved vejledningen af elev og forældre henvises hertil, inden eventuel tilladelse i henhold til § 33, stk. 4, gives.

C. Erhvervsmæssige introduktionskurser .

I flere ungdomsskoler er der etableret særlige erhvervsmæssige introduktionskurser i samarbejde mellem folkeskolen, specialarbejderskolerne, faglige skoler og private virksomheder.

Formålet med disse kurser er at motivere eleverne for relevant uddannelse og fortsat undervisning.

De erhvervsmæssige introduktionskurser kan betragtes som en naturlig ungdomsskoleopgave. Undervisningen bør i det omfang, der lokalt er behov og mulighed herfor, iværksættes efter følgende retningslinier

1. Kursernes opbygning.

Kurserne bør ud fra de stedlige forhold tilrettelægges i et samlet tidsrum med en varighed fra 2 - 5 uger.

2. Kursernes indhold.

Udgangspunktet bør tages i det lokale erhvervslivs beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Undervisningen kan sammenfattes af

a. praktiske elementer.

b. Fagteoretiske elementer, der er motiveret af den praktiske undervisning.

c. Ungdomsorienterende emner indeholdende tværgående erhvervs- og brancheorientering.

Hjemmene og de stedlige vejledningsmuligheder bør inddrages i det omfang, det er muligt.

3. Undervisningssteder.

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, lokale private virksomheder eller i egne lokaler.

4. Lærerne.

Lærerne ved den praktiske og fagteoretiske del af undervisningen bør have en introduktion om de særlige pædagogiske opgaver, der er forbundet med denne undervisning.

For så vidt angår de ungdomsorienterende emner kan peges på lærere, der i øvrigt benyttes inden for ungdomsskolen. Disse lærere bør have kendskab til elevgruppen samt uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i det lokale erhvervsliv.

5. Administration.

Undervisningen etableres i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. i ungdomsskolens regie, eventuelt i et tværkommunalt samarbejde, og med den stedlige ungdomsskoleinspektør som ansvarlig leder.

D. Uddannelsesaktiviteter for unge arbejdsløse .

Lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner samt undervisningsministeriets cirkulære af 1. oktober 1980 om uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden i kommuner og amtskommuner har skabt mulighed for, at den kommunale ungdomsskole kan indgå i de kommunale foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløshed for unge op til 25 år.

Ungdomsskolen kan tilbyde uddannelsesmæssige aktiviteter, der styrker den unges personlige habilitet, hvori indgår begreber som selvtillid, identitet, medansvarlighed for sig selv, for sine nærmeste og for samfundet.

Det kan være

a. »Brobygningskurser », der bygger bro mellem det, den unge kan formelt og reelt, og det den unge skal kunne formelt og reelt, for at indgå i en fortsat uddannelse eller få varigt arbejde.

b. Støttende og supplerende undervisning for unge, der er begyndt en fortsat uddannelse, men med risiko for »drop-out«, fordi de uddannelsesmæssigt er svagt funderede.

c. »Jobsøgningskurser », der har til formål dels at udstyre de unge med konkrete færdigheder i at søge ledige jobs dels at gøre de unge bevidste på egen situation og erkendelse af egne muligheder.

d. »jobtræning », som har til formål at motivere til varigt arbejde og give evne til at fastholde et arbejdsforhold.

e. »Kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer », jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 1. oktober 1980, punkt 5.

f. »Kontakt- og informationsordninger » i ungdomsskolen eller i tilknytning til ungdomsskolen, som sikrer, at man får kontakt med unge ledige og kan motivere dem til at indgå i uddannelses- og beskæftigelsesmæssige aktiviteter.

Der kan i tilknytning hertil, som ved anden ungdomsskoleundervisning, tilbydes fritidsvirksomhed.

Udformningen af ungdomsskolens tilbud på dette område bør finde sted i nært samarbejde med arbejdsformidlingen, arbejdsmarkedets lokale organisationer, de sociale myndigheder og eventuelle beskæftigelsesudvalg.

Der er mulighed for tværkommunalt samarbejde, jfr. arbejdsdirektoratets cirkulære nr. 65 af 1. april 1980 om beskæftigelsesudvalg.

E. Vejledning .

For at lette overgangen mellem skole og fortsat uddannelse har skolevejlederne til opgave at yde elever og lærere bistand.

Opmærksomheden henledes på den udvidede skolevejledning, der er indført i en række kommuner, kuratorordninger og de kontakt- og informationsordninger, der kan oprettes i henhold til punkt 4 i det under punkt D nævnte cirkulære.

IV. Det henstilles til de kommunale myndigheder at overveje, hvorledes den kommunale ungdomsskole kan inddrages i opfølgning af folketingsbeslutningen om ungdomsuddannelserne.

Af den kommunale ungdomsskoleplan skal det fremgå, hvorvidt kommunen agter at iværksætte foranstaltninger i overensstemmelse med dette cirkulære.

Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. vil følge denne henstilling op gennem erfaringsudveksling omkring de nævnte aktiviteter.

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v., den 5. marts 1982.

Ninna Wurtzen

fg.

/Sven Koch

Ingen