Vejledning i indberetning til misdannelsesregisteret

Vejledning i indberetning til misdannelsesregisteret

Misdannelsesregisteret omfatter børn med en medfødt misdannelse, som er født fra og med 1. januar 1983 og spontane aborter efter samme dato.

I BAGGRUND FOR OPRETTELSE AF MISDANNELSESREGISTERET.

I Danmark har medfødte misdannelser været anmeldelsespligtige siden 1. januar 1963. Denne anmeldelsespligt indførtes som en følge af thalidomidkatastrofen og blev pålagt jordemødrene, som på det tidspunkt var den personalepruppe, der havde kontakt med samtlige fødende kvinder. Jordemødrene skulle anmelde visse medfødte misdannelser på en speciel blanket, som indsendtes til sundhedsstyrelsen gennem kredslægen.

Fra 1. januar 1968 er der for hvert barn, født i Danmark, indsendt en fødselsanmeldelse til sundhedsstyrelsen. Det var stadig jordemødrene, der skulle udfylde og indsende denne fødselsanmeldelse og samtidig flyttedes indberetningen af medfødte misdannelser til fødselsanmeldelsen. Fra 1978 er anvendt en udvidet fødselsanmeldelse, men indberetningen af de medfødte misdannelser foregår på principielt uændret måde.

Fødselsanmeldelsen kommer til sundhedsstyrelsen med nogle måneders forsinkelse, bl.a. fordi indsendelsen foregår via embedslægeinstitutionerne. Det var derfor bl.a. på grund af behovet for en hurtig varsling og en effektiv overvågning, at sundhedsstyrelsen i september 1976 nedsatte en arbejdsgruppe med det kommissorium at vurdere behovet for en mere formaliseret anmeldelse og registrering af medfødte misdannelser, samt at komme med konkrete forslag til at føre en sådan registrering ud i livet. Arbejdsgruppen afsluttede i december 1978 sit arbejde med færdiggørelse af rapporten: Misdannelsesregisteret, hvori skitseredes en mulig opbygning af et dansk register.

I august 1981 er der i sundhedsstyrelsen indledt en treårig forsøgsperiode, hvori man med støtte fra Arbejdsmiljøfondet skal forberede og foretage evaluering af en forbedret misdannelsesregistrering i Danmark. I foråret 1982 har der været iværksat en pilotregistrering i tre udvalgte amtskommuner. Efter erfaringerne af denne registrering, er der foretaget en tilretning af blanket og vejledning i indberetning til Misdannelsesregisteret. Nærværende vejledning adskiller sig således fra den vejledning, som i foråret 1982 blev udsendt til orientering.

Den landsdækkende registrering igangsættes 1. januar 1983, og når den treårige forsøgsperiode udløber i sensommeren 1984, skal der på baggrund af en evaluering af den landsdækkende registrering tages endelig stilling til, hvorvidt det opbyggede indberetningssystem er hensigtsmæssigt og om der skal etableres et permant Misdannelsesregister.

II ANVENDELSESPROCEDURE

Den blanket, som skal anvendes ved indberetning til Misdannelsesregisteret ses på side 11. Blanketten skal udfyldes af en læge, og indberetningspligten er pålagt læger ansat ved sygehus eller enhver institution, hvor lægen kommer i kontakt med et barn med medfødt misdannelse, som diagnosticeres inden for 1. leveår (bl.a. fødeafdeling, børneafdeling og ortopæd-kirurgisk afdeling), eller hvor en kvinde er indlagt for spontan abort.

Såfremt andet medicinalpersonale ønsker at foretage anmeldelse af en medfødt misdannelse, f.eks. af en praktiserende læge eller en sundhedsplejerske, vil anmeldelsen selvfølgelig blive medtaget i Misdannelsesregisteret.

På siderne 10-14 findes en udførlig vejledning til udfyldelse af de enkelte rubrikker på blanketten.

Det er væsentligt, at der foretages en udførlig og detaljeret beskrivelse både af forældrenes arbejde og af eventuelle observerede medfødte misdannelser. Hvis et spontant aborteret foster er undersøgt, ønskes undersøgelsesresultater, f.eks. misdannelser også anført på blanketten.

Såfremt det ikke er muligt at give en tilstrækkelig præcis beskrivelse af arbejdsforholdene på den plads, som er afsat på blankettens forside, er der mulighed for at foretage en mere detaljeret beskrivelse eller at nævne andre faktorer, som skønnes af betydning i forbindelse med den konstaterede midsannelse eller spontane abort, på bagsiden af den forreste blanket. Det kan f.eks. være medicinforbrug, tobak, alkohol, narkotika eller lignende.

De medfødte misdannelser skal beskrives verbalt og kan endvidere indtegnes på figuren på blanketten. der skal ikke foretages nogen kodning af misdannelsen, idet kodningen vil finde sted i sundhedsstyrelsen ud fra de verbale beskrivelser samt eventuelt medsendt eller senere rekvireret materiale.

Blanketten udskrives med 2 kopier. Originalen indsendes til Misdannelsesregisteret, sundhedsstyrelsen, St. Kongensgade 1, 1264 København K. Den ene kopi kan følge barnet ved en eventuel overflytning til en anden afdeling, og den anden kopi kan forblive i barnets journal på den anmeldende afdeling.

Anmeldelsestidspunkt.

Misdannelsesregisterets vigtigste funktion er en hurtig og pålidelig varsling. Der skal derfor ske en hurtig anmeldelse af de spontane aborter samt de umiddelbart diagnosticerbare misdannelser.

Formodede medfødte misdannelser skal anmeldes, når diagnosen er overvejende sandsynlig på baggrund af de kliniske fund, og det skal da fremgå af beskrivelsen, at der er tale om en foreløbig diagnose.

Disse anmeldelser bør indsendes til Misdannelsesregisteret senest een uge efter barnets fødsel.

Ud fra den statistiske bearbejdelse af de anmeldelser, der indsendes til Misdannelsesregisteret inden for første leveuge, vil der blive fremstillet nogle foreløbige tabeller, som skal udgøre det primære varslingsredskab.

I alle tilfælde, hvor der stilles en endelig diagnose eller en mere detaljeret men stadig foreløbig diagnose, skal supplerende oplysninger indsendes til Misdannelsesregisteret, enten i form af en ny anmeldelse indeholdende de nye oplysninger, eller i form af kopier af, eller udskrifter fra specialundersøgelser, der måtte være foretaget i forbindelse med diagnosticeringen.

I de tilfælde hvor de medsendte oplysninger er for ufuldstændige til en endelig kodning i Misdannelsesregisteret, vil man fra registerets side henvende sig til de respektive afdelinger med henstilling om at få fremsendt de manglende oplysninger.

Indsendes mere end een anmeldelse på samme barn, vil disse blive kontrolleret i sundhedsstyrelsen og samlet blive anvendt til fastlæggelse af den almindelige misdannelseskode. Såfremt man er i tvivl om, hvorvidt der tidligere er indsendt en anmeldelse på den pågældende misdannelse, tilrådes det at indsende en anmeldelse under alle omstændigheder.

III BESKRIVELSE AF FORÆLDRENES ARBEJDE.

I forbindelse med undersøgelser af årsager til medfødte misdannelser, hyppighed af spontane aborter og andre udtryk for reproduktionsforstyrrelser har der siden midten af 1970'erne været stadig større opmærksomhed omkring betydningen af faktorer i forældrenes arbejdsmiljø.

Dette er baggrunden for, at der på indberetningsskemaet er afsat en rubrik til beskrivelse af forældrenes arbejde. Endvidere vil oplysningerne vedrørende alle nyfødte senere blive sat i relation til de erhvervsoplysninger, som jordemødrene anfører på fødselsanmeldelsen.

Det er ikke forældrenes status, d.v.s. den hierarkiske placering, som er af interesse her. Derimod drejer det sig om at specificere arbejdets art, d.v.s. karakteren af arbejdsfunktionen og arbejdsstedet med henblik på fortolkning af de påvirkninger, som kvinden og manden er udsat for.

Det er væsentligt, at oplysningerne om den biologiske faders arbejde vedrører de sidste to måneder op til det beregnede konceptionstidspunkt, idet det er i denne periode sædcellerne er dannet og faderens arveanlæg derfor er følsomme overfor eventuelle mutagene påvirkninger.

For kvindens vedkommende skal der foretages en beskrivelse af arbejdet i perioden lige omkring konceptionstidspunktet og frem til afslutningen af første trimester af graviditeten.

Hvis en af forældrene har været arbejdsløs eller hjemmegående i de relevante perioder sættes X i *Nej* ved spørgsmålet om, hvorvidt de har været i arbejde, men der foretages alligevel en beskrivelse af det arbejde, som de har haft før begyndelsen af den periode, hvor de var uden erhvervsmæssig beskæftigelse. Hvis der er tale om studerende, som har erhvervsarbejde, er det dette, der skal beskrives og studiet blot nævnes. Hvis kvinden er hjemmegående (husmoder, men ikke arbejdsløs) nævnes dette under arbejdets art.

Den nye dagplejelov giver fra 1. januar 1981 mulighed for, at en kvinde kan få orlov med sygedagpenge under graviditetne, hvis det skønnes, at hendes arbejdssituation kan være farlig for fosteret. Det ønskes derfor angivet, om og da fra hvilken dato en graviditetsorlov er påbegyndt. Rubrikken med arbejdets art skal da udfyldes med det arbejde, kvinden havde inden orloven blev påbegyndt.

Som nævnt er det ikke den hierarkiske placering, d.v.s. en stillingsbetegnelse, der er væsentligst i denne sammenhæng. Derimod ønskes oplyst forældrenes arbejdsfunktion, type af arbejdssted og virksomhedsnavn.

Arbejdsfunktionen skal beskrive det arbejde, den pågældende udfører, evt. med angivelse af, om der er en dominerende eksposition af et enkelt eller få stoffer.

Arbejdsfunktionen kan kun i nogle tilfælde beskrives udtømmende med en stillingsbetegnelse, men det er da væsentligt, at stillingen anføres så nøjagtigt som muligt.

-Pædagog - skal benævnes småbørnspædogog, fritidshjems- pædagog, folkeskolelærer (el. andet). -Rengøringsassistent - skal suppleres med oplysning om, hvor rengøringen finder sted, - på kontor, eller f.eks. et kemisk laboratorium. -Fabriksarbejder, specialarbejder - skal suppleres med oplysning om, hvilket arbejde, der udføres og i hvilken form for virksomhed. - F.eks. er bryggeriarbejder mere præcist, man skal suppleres med oplysning om, hvor i arbejdsprocessen vedkommende har været placeret. -Slagter - er for upræcist, men skal skrives som butiks- slagter, tarmrenser eller med anden specifikation. -Laborant - skal suppleres med, hvilken arbejdsproces, d.v.s. f.eks. blodprøvetagning og -behandling. forsk. kromatografier, isotopmetoder eller andre, der hoved- sagelig foretages, - samt om det er hospitals- eller industrilaborant. Som det ses af visse af eksemplerne er det ikke tilstrækkeligt at angive den pågældende uddannelse, idet den aktuelle beskæftigelse enten kan være atypisk for den pågældende uddannelse eller een uddannelse kan give mulighed for mange forskellige arbejdsfunktioner. -En bygningskonstruktør - kan f.eks. især være beskæfti- get med kontormæssigt-beregningsarbejde eller med til- synsopgaver på især byggepladser. -Faglærte - her angives faget, såfremt den pågældende stadig er erhvervsaktiv inden for området, men oplys- ningen skal suppleres med specifikation af arbejds- processen. -Ufaglærte - her beskrives den branche indenfor hvilken personen arbejder, igen med specifikation af arbejds- processen. -Snedker - kan f.eks. være møbelsnedker, industrisned- ker eller modelsnedker og arbejde med forskellige ma- tariale, -især træ, men modelsnedkeren også metal og plastmateriale. Typen af arbejdssted eller branchen er også væsentlig i de tilfælde, hvor samme titel forekommer inden for vidt forskellige områder, hvor de ansatte er udsat for vidt forskellige ekspositioner. -En maskinoperatør - kan f.eks. være beskæftiget ved edb eller med værktøjsmaskiner. -En maskinpasser - kan f.eks. arbejde med træbearbejd- ning, på teglværk, ved cigaretmaskine, i kemisk indu- stri eller på et skib.

Ud over arbejdsfunktionen og arbejdsstedets karakter vil det være væsentligt at få oplysning om virksomhedens navn (og adr.), idet dette kan hjælpe i den endelige fastlæggelse af (kodning af) arbejdets art, som skal finde sted i sundhedsstyrelsen.

IV ANMELDELSE AF SPONTANE ABORTER.

Nogle miljøpåvirkninger kan have den effekt, at en graviditet afsluttes med en tidlig spontan abort, enten med eller uden misdannelse, hvorved miljøpåvirkninger af såvel mutagen som teratogen karakter så at sige holdes skjult, idet de unddrager sig registrering, når man kun ser på de gennemførte svangerskaber.

Desuden har specielle undersøgelser vist, at alvorlige misdannelser, f.eks. neuralrørsdefekter og spaltedannelser, men også kromosomanomalier forekommer betydeligt hyppigere blandt aborterede fostre end blandt nyfødte.

Der medtages derfor oplysninger om spontane aborter i Misdannelsesregisteret. Registreringen begrænses til kun at omfatte de spontane aborter, som kommer til hospitalsafdelingernes kendskab, idet kvinden henvender sig på sygehuset i forbindelse med aborten.

Det er væsentligt først og fremmest at kende hyppigheden af spontane aborter, men eventuelle konstaterede misdannelser på de aborterede fostre bør også anmeldes til Misdannelsesregisteret. Man ønsker ikke at ændre på afdelingens undersøgelsesprocedure m.h.t. de spontane aborter, men er primært interesseret i det bedst mulige skøn over graviditetslængden. Såfremt man på afdelingen undersøger abortproduktet nærmere, bør undersøgelsesresultatet som nævnt indberettes til Misdannelsesregisteret, efter samme retningslinier som anmeldelser vedrørende misdannelser hos nyfødte. Identifikationsoplysningerne og beskrivelsen af såvel kvindens som den biologiske faders arbejde er vigtige ved alle anmeldelserne, og ved de spontane aborter bliver misdannelsesblanketten den eneste kilde til disse baggrundsoplysninger, idet man ikke, som ved de fødte, kan overføre oplysningerne fra fødselsregisteret.

V ANMELDELSE AF MEDFØDTE MISDANNELSER.

Som det fremgår af teksten på anmeldelsesblanketten skal alle medfødte misdannelser, der diagnosticeres inden barnets 1. leveår, anmeldes til Misdannelsesregisteret.

Denne grænse på eet år er valgt, fordi 95 procent af alle misdannelser, der diagnosticeres inden for barnealderen (0-15 år), vil være diagnosticeret inden for barnets første leveår.

Der skal således indsendes en anmeldelse på alle misdannelser, der er diagnosticeret med større eller mindre sikkerhed inden barnets eet års fødselsdag. Der vil på dette tidspunkt være en del foreløbige diagnoser, men man vil da fra Misdannelsesregisteret afgøre, i hvilke tilfælde der skal efterspores supplerende materiale til endelig diagnosticering.

De medfødte misdannelser, der skal anmeldes, omfatter udover de strukturelle misdannelser, som er relativt let erkendelige (læbe-ganespalte, misdannelse af arme og ben, anphalocele, mb. cordis) også kromosomanomalier og enzymdefekter (inborn errors of metabolism). De strukturelle misdannelser vil talmæssigt være langt i overtal blandt de forventede indberettede tilfælde, men ogs de påviste kromosomanomalier og enzymdefekter ønskes indberettede.

På bagsiden af 2. blanketkopi er anført enkelte medfødte misdannelser, der ikke skal anmeldes til registeret. Såfremt man på sygehuset er i tvivl om, hvorvidt en diagnosticeret misdannelse skal anmeldes, gælder det principielt, at alle misdannelser bør anmeldes. En eventuel frasortering af anmeldelser vil finde sted i sundhedsstyrelsen.

Som nævnt ovenfor er det væsentligt, at anmeldelsen indeholder en beskrivelse af de medfødte misdannelser, der er så udførlig som muligt.

I forbindelse med syndromer, især mindre kendte, er det vigtigt, at de enkelte misdannelser, der indgår i syndromet, beskrives hver for sig. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive syndrombetegnelsen, eksempelvis Potter's syndrom, men barnet bør beskrives detaljeret. Udover beskrivelsen kan man da anføre, at man mener, der er tale om et nærmere angivet syndrom.

Der skal ikke påføres ICD-kodning, idet misdannelserne kodes i sundhedsstyrelsen efter en specifikt udarbejdet kodeliste.

Der vil dog også blive mulighed for at udtrække diagnoser fra Misdannelsesregisteret, angivet i ICD-kode, således at opgørelser fra registeret umiddelbart kan sammenlignes med andre materialer.

Multiple misdannelser kan være vanskelige eller umulige at beskrive rent verbalt. Blanketten er derfor forsynet med en tegning af et barn, hvorpå misdannelserne kan indplaceres og anskueliggøres. Desuden bør beskrivelsen suppleres med foto, hvid dette er muligt, samt kopi af specielle undersøgelser eller autopsirapporter.

Indførelsen af blanketten til Misdannelsesregisteret har ingen betydning for indberetninger, der tidligere er sendt til andre registre.

Ingen tidligere rutine vedrørende anmeldelse til andre registre skal ændres.

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE

AF DE ENKELTE RUBRIKKER

PÅ BLANKETTEN.

VEJLEDNING I UDFYLDELSE AF BLANKETTEN.

De anførte tal refererer til de enkelte punkter på misdannelsesregisterblanketten.

(1) Her skrives barnets navn, personnummer og fuldstændig bopælsadresse. Hvis barnet er nyfødt og endnu ikke har fået navn og personnummer skrives fødselsdato og moderens bopælstidspunktet. Ved spontan abort skrives hændelsesdatoen.

(2) Her skrives moderens navn, personnummer og bopælsadresse på det tidspunkt, hvor misdannelsen anmeldes eller hvor en spontan abort finder sted.

(3) FØDESTED Her anføres navn og adresse på den institution, hvor barnet er født. Såfremt barnet er født i hjemmet eller et andet sted uden for en fødselsinstitution, anføres adressen på fødestedet så nøjagtigt som muligt. Til brug for sundhedsstyrelsens behandling af anmeldelsen er det vigtigt, at den amtskommune, hvor fødestedet er beliggende, anføres nøjagtigt. Ved spontan abort anføres navnet på den afdeling, som behandler kvinden i forbindelse med aborten.

(4) Her anføres, om forældrene har været erhvervsaktive omkring konceptionstidspunktet. For faderens vedkommende skal der krydses »JA«, såfremt faderen har været erhvervsaktiv i den overvejende del af de sidste 2 måneder inden konceptionstidspunktet. For moderens vedkommende skal der krydses »Ja«, såfremt hun har været erhvervsaktiv i den overvejende del af første trimester af graviditeten. Såfremt kvinden har fået bevilliget graviditetsorlov, f.eks. på grund af, at arbejdet skønnes farligt for fosteret, anføres dato for påbegyndelse af denne orlov.

(5) Her skrives faderens personnummer.

(6) Hvis en af forældrene var arbejdsløse i den relevante periode omkring konceptionen, krydses *Nej', men arbejdet før arbejdsløsheden beskrives under 6. For studerende med erhvervsarbejde skal arbejdet beskrives. Er kvinden hjemmegående, husmoder skrives dette under 6. Ved arbejdets art skal angives arbejdsfunktionen, type af arbejdssted og virksomhedens navn.

Eksempler på angivelse af arbejdets art: 1. Operations-sygeplejerske, kirurgisk afd., KAS Herlev. 2. Rengøring i fabrikslokale (farve-lak), Dyrup. 3. Læge, røntgenterapien, Finseninstitutet. 4. Kontorassistent, Kemisk Værk, Køge. Iøvrigt henvises til den mere detaillerede beskrivelse af registreringen af arbejdets art på siderne 4, 5 og 6. --------------------------------------------------------------- Barnets navn, fødselsdato/ Moderens navn, person- personnummer og adresse nummer og adresse 1 2 --------------------------------------------------------------- Fødested 3 --------------------------------------------------------------- Far i arbejde Mor i arbejde ved Evt graviditets- før graviditeten start af graviditet orlov påbegyndt 4 Ja Nej Ja Nej (dato) --------------------------------------------------------------- Faderens personnummer Arbejdets art Moderen Arbejdets art (se vejl.) (se vejl.) 5 --------------------------------------------------------------- 6 --------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------- Udfyldes Levende Spontan For dødsfald Svangerskabets kun inden- født Dødfødt abort i leveuge længde i for 1. le- døgn efter hele uger veuge samt fødslen ved spon- Barnet død tan abort 8 9 10 -------------------------------------------------- Fødselsvægt i gram Længde i cm Kranieomfang i cm ------------------------------------------------------------- Køn Tvilling, trilling Dreng Pige Ubestemt Barnet er nr. af 12 ------------------------------------------------------------- Ved død Ved død/dødfødsel/spontan abort Dato 13 Obduktion har fundet sted Ja Nej Obduktion vil finde sted Ja Nej 14 --------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------- Beskriv samtlige misdannelser. Er der foretaget epec. undersøgelser eller obduktion bedes kopi af beskrivelsen medsendt. Se iøvrigt vejledning.16 -------------------------------------------------------------- Ved overflytning til anden afdeling anføres navnlig adresse samt dato for overflytning. 17 -------------------------------------------------------------- Anmeldende afdelings stempel 18 Dato Lægens underskrift --------------------------------------------------------------

(7) Disse to linier skal kun udfyldes, såfremt der sker anmeldelse af en medfødt misdannelse inden for barnets første leveuge, hvis der er tale om en dødfødsel eller spontan abort. For de nyfødte bør oplysningerne her være i overensstemmelse med de oplysninger, der anføres på fødselsanmeldelsen.

(8) Som LEVENDEFØDT betragtes ethvert barn, der har givet livstegn fra sig ved fødslen uanset svangerskabets længde. Som DØDFØDT betragtes et barn, der kommer til verden efter udgangen af 28. svangerskabsuge uden at vise livstegn efter fødslem. Som SPONTAN ABORT betragtes udstødelsen af et foster inden udgangen af 28. svangerskabsuge og uden at dette foster viser livstegn.

(9) Det antal døgn, barnet har levet, anføres efter følgende retningslinier: Barnet dør inden 24 timer efter fødslen = 0 døgn Den nøjagtige alder ved dødsfaldet vil senere blive beregnet i sundhedsstyrelsen ved at sammenholde oplysninger fra barnets fødselsanmeldelse og dødsattesten.

(10) Det er vigtigt, at svangerskabets længde angives så nøjagtigt som muligt. Svangerskabslængden skal udtrykkes som fuldendte uger - d.v.s. hvis en kvinde føder knapt 14 dage før den beregnede termin, skal man ikke anføre, at kvinden er i 39. uge men at svangerskabslængden er 39 uger.

(11) KRANIEOMFANGET måles som største fronto-occipitale omfang. Oplysningen om kranieomfang ikke af fødseksanmeldelsen, men kan ved fødslen enten fås fra jordemoderens egne notater eller målingen kan foretages inden for den første leveuge. RESTEN AF BLANKETTEN SKAL UDFYLDES I ALLE TILFÆLDE, HVOR DER DIAGNOSTICERES EN MEDFØDT MISDANNELSE OG HVOR OPLYSNINGERNE FORELIGGER VED SPONTAN ABORT.

(12) Ved f.eks. tvillingefødsel kan det misdannede barn være nr. eet af to eller nr. to af to. Ved trillingefødsel nr. et, to eller tre. Er flere af børnene ved flerfødsel misdannede, skal der udfyldes en blanket for hvert misdannet barn.

(13) Her angives den fulde dato ved dødsfaldets indtræden d.v.s. med angivelse af dag, måned og år.

(14) Er obduktion foretaget, bedes kopi af sektionsbeskrivelse vedlagt. Er obduktion planlagt, bedes vedlagt oplysning om, hvor den vil finde sted.

(15) På figurerne bør lokalisationen af den/de påviste misdannelser indtegnes, men selv en omhyggelig gengivelse af misdannelsen og dens lokalisation på tegningen må ikke erstatte den verbale beskrivelse i punkt (16). Foto må meget gerne vedlægges og må anbefales som supplement til beskrivelsen.

(16) En væsentlig del af registerets varslingsmæssige funktion er baseret på de misdannelser, der påvises inden for første leveuge. Misdannelser hos nyfødte skal således beskrive den viden, den anmeldende læge har herom inden for første uge efter fødslem. Anmeldelsen af misdannelser observerede inden for første leveuge skal derfor ikke afvente videre diagnostik af nogen art, selvom sådanne undersøgelser er i gang eller er planlagte. Der skal ikke anføres kodenummer, idet en sådan kodning foretages i sundhedsstyrelsen. (17) For at man i sundhedsstyrelsen hurtigt kan få kontakt med den afdeling, hvortil barnet er overflyttet, er det vigtigt, at afdelingens navn og adresse samt dato for overflytningen er anført her.

(18) Her anføres anmeldende afdelings stempel, dato for udfyldelsen af blanketten samt lægens underskrift. Blanketten udskrives med 2 kopier.

På bagsiden af originalen er afsat plads til uddybende kommentarer, som ved anmeldelsen af den spontane abort eller den medfødte misdannelse skønnes værende af betydning.

Der kan være tale om en mere detaljeret beskrivelse af de arbejdsmæssige påvirkninger, end det har været muligt på blankettens forside f.eks. hvor forældrene har skiftet erhverv flere gange i de relevante tidsperioder.

Der kan også være tale om, at kvinden har haft en sygdom under graviditeten eller har anvendt medicamina, som kan have en sammenhæng med den observerede reproduktionsskade.

På bagsiden af den anden kopi er anført enkelte tilstande og misdannelser, der ikke skal anmeldes, når de foreligger alene.

Det gælder principielt at alle observerede, eller på anden måde ved røntgen- eller laboratorieundersægelser påviste, misdannelser skal anmeldes.

Nedenfor er nævnt en række tilstande, der ikke skal anmeldes, når de forefindes alene.

Kun når nedenstående tilstande forefindes sammen med misdannelser, der anmeldes til registeret, skal de også anmeldes.

Følgende enkeltstående misdannelser/tilstande skal ikke anmeldes

- Light for date, præmaturitas, immaturitas

- Icterus neonatorum incl. erythroblastosis foetalis

- Anaemia neonatorum

- Retentio testis, unilat./bilat.

- Hydrocele, hydrocele testis

- Phimosis

- Hævelse af mamma kirtelvævet hos nyfødte

- Ukomplicerede hofteklik, d.v.s. løshed i hofteleddet, der ikke medfører ortopædkirurgisk behandling

- Fod/tå deformiteter der ikke medfører ortopædkirurgisk behandling

- Ingvinalhernie

- Alle fødselstraumatiske læsioner lokaliseret til

hud (hæmatom), skelet (fraktur), nerve/nerveplexus (lammelser, f.eks. Duchenne-Erb's paralyse)

- Nævus, haemangiom, lymfangiom og andre modermærker af enhver art mindre end barnets håndflade.

Forekommer der derimod flere modermærker, skal de anmeldes.

- Mongolplet (mørkfarvning af huden i lænde-sædeområdet)

- Respiratorisk distress syndrom (RDS)

Er man i tvivl om, hvorvidt man skal anmelde et fund, skal man altid anmelde.

Ved bedømmeæse af microcephalus og hydrocephalus kan følgende vejledende mål benyttes

Microcephalus: hovedomfang 31 cm eller mindre ved svangerskabslængde på 37 uger eller længere,

Hydrocephalus/for stort hoved: hovedomfang 38 cm eller større hvis der ikke foreligger åbenbar forklaring f.eks. hæmatom.

Ingen