Retningslinier for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske (Til samtlige amtsråd, Københavns magistrat, Frederiksberg kommunalbestyrelse m.v.)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Bilag 1
EKSEMPLER PÅ OPGAVER INDEN FOR HYGIEJNESYGEPLEJERSKENS NORMALE ARBEJDSOMRÅDE I SYGEHUS/ INSTITUTION
Hygiejnesygeplejerskens hovedopgave i sygehus/ institution er i samarbejde med den for institutionshygiejnen ansvarlige ledelse at bistå ved beskyttelsen af patienter og personale mod infektioner alment som specifikt, herunder varetagelse af opsporende, kontrollerende, rådgivende, koordinerende, planlæggende, undervisende og udviklende opgaver.
Som grundlag for varetagelse af opgaverne må hygiejnesygeplejersken have nøje kendskab til og indsigt i
- sygehusets/ institutionens behandlings- og plejefunktion - antal og art af specialafdelinger, visitationsregler, udskrivningspraksis, samarbejde med andre institutioner, herunder hjemmesygeplejerske- og sundhedsplejerskeordningen - og administrationen af de nævnte områder,
- sygehusets/ institutionens fysiske opbygning og indretning, personaleorganisationen i sin helhed samt samordning af arbejdsgangen mellem senge-, behandlings- og hjælpeafdelinger,
- de enkelte afdelingers funktion, herunder arbejdet inden for samtlige hjælpeafdelinger og servicefunktioner, såsom portørcentral, centralkøkken, vaskeri, rengøringsfunktion og bortskaffelse af affald,
- endvidere må hygiejnesygeplejersken have indsigt i, hvorledes eventuelle sygehusinfektioner i den pågældende institution registreres, og hvorledes denne registrering anvendes.
OPGAVER I FORBINDELSE MED ALMENE OG SPECIFIKKE HYGIEJNISKE FORANSTALTNINGER I SYGEHUSET/ INSTITUTIONEN
Det vil være hygiejnesygeplejerskens opgave at bistå ved gennemførelsen af en institutionshygiejne, der er tilstrækkelig og relevant i forhold til det givne patientklientel, og som videst muligt tilgodeser en økonomisk anvendelse af ressourcer - personale, udstyr og materiale.
De almene foranstaltninger omfatter eksempelvis rådgivning vedrørende
- den personlige patienthygiejne (skift af linned, badning, mundhygiejne, håndhygiejne etc.),
- personalets personlige hygiejne, herunder håndhygiejne, uniformshygiejne etc.,
- rengøring og desinfektion af brugte utensilier (fade, kapsler, bækkener, uringlas etc.) i patientplejen,
- opbevaring og håndtering af henholdsvis rent og sterilt udstyr (katetre, instrumenter, injektionssprøjter, kanyler, forbindsstoffer etc.),
- rent og snavset linned og sengetøj - opbevaring, håndtering og transport,
- affald af forskellig art - håndtering, emballering, opbevaring og bortskaffelse,
- rengøring i den enkelte afdeling - tilpasset døgnrytmeplaner og særlige forhold i afdelingen,
- indretning og udstyr.
De specifikke foranstaltninger vil navnlig være rettet mod det patientklientel, der vil være særligt modtageligt for infektioner og derfor som regel knyttet til visse afdelingstyper f.eks. neonatalafdeling, brandsårsafdeling, intensiv afdeling og dialyseafdeling.
Det vil være hygiejnesygeplejerskens opgave at bistå afdelingssygeplejersken og overlægen i den specifikke afdeling med råd og vejledning efter behov.
Det vil eksempelvis kunne dreje sig om spørgsmål vedrørende infektionshygiejniske forholdsregler i patientplejen, der kræver speciel faglig og teknisk indsigt
- intravenøs terapi,
- indlæggelse af urinvejskateter samt pleje af patienter med urinvejskateter,
- respirationsterapi,
- forbindsskiftning,
- isolationsforanstaltninger ved henholdsvis inficerede patienter og særligt modtagelige patienter,
- rengøring, desinfektion og sterilisering,
- prøvetagningsteknik ved bakteriologiske miljøundersøgelser, herunder håndtering af prøver og nødvendige kontrolmetoder.
OPGAVER I FORBINDELSE MED AKUT OPSTÅEN AF INFEKTIONER HOS PATIENTER ELLER PERSONALE
Det vil være hygiejnesygeplejerskens opgave at bistå de afdelinger, hvor der måtte opstå akutte infektioner, med råd og vejledning til løsning af problemet. Hygiejnesygeplejersken vil herunder i samarbejde med mikrobiolog, afdelingssygeplejersken m.fl. systematisk forsøge at finde frem til eventuelle smittekilder og smitteveje.
OPGAVER I FORBINDELSE MED GENEREL ORIENTERING OM OG VEJLEDNING I INFEKTIONSPROFYLAKTISKE SPØRGSMÅL TIL FORSKELLIGE PERSONALEGRUPPER
Hygiejnesygeplejersken vil udover de individuelle undervisende og rådgivende opgaver under udøvelsen af sin virksomhed have til opgave at formidle generel orientering og vejledning vedrørende infektionsprofylaktiske spørgsmål til personalet, herunder gennem arbejdet i hygiejneudvalg/ komiteer.
En sådan orientering vil være betinget af lokale forhold og behov og må tilpasses derefter. Der vil eksempelvis kunne være behov for
- orientering til samt undervisning og instruktion af sygeplejersker, læger og andet sygehuspersonale,
- bistand til sygeplejelærere o.a. ved udarbejdelsen af undervisningsprogrammer inden for institutionshygiejnen,
- initiering af tværfaglige drøftelser mellem læger, sygeplejersker og andre personalegrupper om fælles institutionshygiejniske problemer,
- konferencer med sygeplejeledelsen, herunder afdelingssygeplejersker m.fl.,
- bistand ved udarbejdelse af hygiejniske retningslinier for pleje- og behandlingsprocedurer i senge- og behandlingsafdelinger,
- bistand til indkøbscentral ved udvælgelse af utensilier og plejeartikler,
- bistand til sygeplejeledelsen ved planlægning af nybyggeri og modernisering eller ombygning af ældre bygninger eller enkelte lokaler i form af beskrivelse af hygiejnisk forsvarlige arbejdsgange og -metoder i patientplejen, udvælgelse af apparatur og andet udstyr af hygiejnisk betydning i patientplejen, m.m.
OPGAVER I FORBINDELSE MED OPSØGENDE, OPFØLGENDE OG UDVIKLENDE ARBEJDE I INFEKTIONSHYGIEJNEN
Under udøvelsen af sin virksomhed påhviler det hygiejnesygeplejersken at tage initiativ til gennemførelsen af nødvendige forbedringer af de infektionsforebyggende foranstaltninger i patientplejen og til den som forudsætning herfor nødvendige kommunikation med og information til de implicerede afdelinger eller institutioner. Behovet for hygiejniske forbedringer i patientplejen vil ofte være begrundet i observationer i forbindelse med registrering af sygehusinfektioner, opsporing af smittekilder, bakteriologiske undersøgelser af miljøet m.v., som hygiejnesygeplejersken og mikrobiologen samarbejder om.
Som regel vil det være hensigtsmæssigt, at hygiejnesygeplejersken, før ændringer generelt i patientbehandling og -pleje søges gennemført, afprøver disse inden for et afgrænset område f.eks. en enkelt afdeling i samråd med afdelingens sygeplejersker og mikrobiologen. Det er indlysende, at ændringer i arbejdet, som vil kunne betyde en hygiejnisk forbedring, ikke altid vil være ensbetydende med, at den ændrede fremgangsmåde tillige er den mest praktiske og rationelle. Det er derfor hygiejnesygeplejerskens opgave nøje under hensyntagen til de økonomiske og personalemæssige rammer at evaluere sådanne forsøg og foretage de eventuelle nødvendige justeringer, således at de hygiejniske forbedringer volder mindst mulig vanskelighed at gennemføre i praksis.
ØVRIGE OPGAVER
Hygiejnesygeplejersken vil endvidere naturligt være medlem af de af amterne/ sygehusejerne oprettede hygiejnekomiteer, eventuelt med funktion som faglig sekretær for komiteen.
§ 1. Hygiejnesygeplejerskens virksomhed strækker sig over infektionsforebyggende og -bekæmpende opgaver på sygehus og plejehjem samt inden for hjemmesygeplejerske- og sundhedsplejerskeordninger, det vil sige i princippet inden for institutionshygiejnen i sin helhed.
Bilag 2
FAG-, EMNEINDHOLD OG VEJLEDENDE TIMETAL FOR DEN INTEGREREDE TEORIUNDERVISNING OG PRAKTIKUDDANNELSE
1. Introduktion ........................... 5 timer
2. Mikrobiologi ........................... 50 timer
Undervisningen i bakteriologi omfatter repetition af grundlæggende almene principper inden for den medicinske mikrobiologi. Videregående gennemgang af opbygning, vækst- og drabskurver, vækstbetingelser, naturlig forekomst, isolation og rendyrkning af udvalgte bakterier, svampe, parasitter og virus. Mikroorganismernes klassifikation, toxin- og enzymproduktion, virulens og patogenitet. Prøvetagningsteknik, bakteriologisk diagnostik. Antibiotika, resistensudvikling, virkningsmekanismer ved behandling med antibiotika og brug af desinfektionsmidler.
Undervisningen i immunologi omfatter det immunologiske apparat, naturlig resistens, immunitet, immundefekter, antistoffer, betændelse og infektion, serologisk diagnostik.
Øvelser og demonstrationer i
mikrobiologisk laboratorium .................. 40 timer
3. Sygehusinfektioner ........................ 50 timer
Nosokomielle infektioner i luftveje, mave-tarmkanal, urinveje og andre organer og systemer. Infektioner i hud og subcutis, postoperative sårinfektioner. Gennemgang af infektionernes klinik, patogenese, bakteriologiske undersøgelse og diagnose, epidemiologi, forebyggelse, forekomst og betydning. Infektioner, hvor toxiner spiller en særlig rolle. Hepatitis, tuberkulose, importerede hæmorrhagiske virusinfektioner.
4. Epidemiologi .......................... 55 timer
Infektionsepidemiologiens historie, spredning af mikroorganismer, bærerproblematik, smitteveje, personale, patienter, omgivelserne, hyppighed og forekomst af endemiske og epidemiske nosokomielle infektioner. Epidemiologiske metoder, statistik, sandsynlighedsberegning, beskrivende og analyserende modeller, overvågning og registrering samt opsporing af nosokomielle infektioner og smittekilder. Vurdering af resultater.
Øvelser, gruppearbejde
og opgaveløsning ............................... 20 timer
5. Forebyggelse af sygehusinfektioner .......... 45 timer
Aspetik og antiseptik. Sterilisation, desinfektion, rengøring. Skyllerumsindretning, transportsystemer, tekstilbehandling, affald. Antibiotikapolitik, antibiotikaprofylakse. Omgivelseskontrol, lufthygiejne, ventilationsanlæg, kimfri luft. Bygningsmæssig indretning. Isolationsindikationer og -teknik, barrier-nursing. Beskyttelse af personale eller patienter ved immunisering. Særlige risikopatienter. Infektionsberedskab i dialyseafdeling, brandsårsafdeling, operationsafdeling, intensivafdeling og andre behandlingsafdelinger. Funktion og hygiejne i hjælpeafdelinger, steriliseringscentral, vaskeri, sengeredningscentral, mælkekøkken, centralkøkken, klinisk kemisk laboratorium.
Praktik og besøg i udvalgte afdelinger .......... 25 timer
6. Organisationen af det infektionsprofylaktiske arbejde ................. 5 timer
Lokale og centrale organer og institutioners funktion og opbygning. Lovgrundlag. Faglige organisationer og foreninger i ind- og udland.
7. Afslutning ............................. 5 timer
§ 2. Hygiejnesygeplejerskens normale arbejdsområde omfatter koordinerende, rådgivende og undervisende opgaver inden for institutionshygiejnen, herunder rådgivning vedrørende almene og specifikke hygiejniske foranstaltninger i sygehus/ institution, bistand ved løsning af problemer i tilslutning til akut opståen af infektioner hos patienter og personale samt varetagelse af opgaver i forbindelse med generel orientering om og vejledning i infektionsprofylaktiske spørgsmål til forskellige personalegrupper. Endvidere varetagelse af opgaver i forbindelse med det opsøgende, opfølgende og udviklende arbejde i infektionshygiejnen.
Stk. 2. Hygiejnesygeplejerskens arbejdsopgaver udføres i samarbejde med de for institutionshygiejnen ansvarlige ledere, primært den lægelige og den sygeplejefaglige ledelse, og den for området ansvarlige mikrobiolog.
Stk. 3. Eksempler på opgaver inden for hygiejnesygeplejerskens normale arbejdsområde er givet i bilag 1.
II. SPECIALUDDANNELSEN TIL HYGIEJNESYGEPLEJERSKE
Bilag 3
VEJLEDENDE MÅLSÆTNINGER FOR PRAKTIKUDDANNELSENS FORSKELLIGE OMRÅDER
Praktikuddannelsen omfatter indføring i arbejdsområder - uden for sygeplejerskens normale arbejdsområde - af væsentlig betydning for tilrettelæggelsen og gennemførelsen generelt af en forsvarlig sygehushygiejne. Det vil navnlig sige funktioner, der knytter sig til arbejdsgangen i centralkøkken, vaskeri, rengørings- og portørcentral.
Formålet med praktikuddannelsen inden for de nævnte områder er, at sygeplejersken
- får kendskab til de hygiejniske principper for indretningen af og arbejdsgangen i et sygehuskøkken, herunder principperne for transport af mad og behandling af madrester samt gøres bekendt med de for området eksisterende love og bestemmelser,
- opnår forståelse for de hygiejniske aspekter ved indretningen af og arbejdsgangen i et sygehusvaskeri, herunder de hygiejniske principper for sortering og behandling af snavsetøj, håndtering, behandling og distribution af rent linned samt opsamling, opbevaring og transport af snavsetøj,
- opnår kendskab til principperne for rengøring af et sygehus samt bibringes forståelse for betydningen af en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og samordning af disse funktioner med arbejdsgangen i øvrigt i den enkelte afdeling,
- får kendskab til principperne for en hygiejnisk forsvarlig behandling af sygehusaffald, omfattende alle led fra affaldets oprindelse til dets destruktion, herunder bliver bekendt med gældende love og arbejdshygiejniske bestemmelser for bortskaffelse og destruktion af affald,
- opnår forståelse for betydningen af en hygiejnisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse, gennemførelse og samordning af de på et sygehus forekommende transportsystemer.
Endvidere skal praktikuddannelsen give sygeplejersken mulighed for at uddybe sin viden om særlige aseptiske forholdsregler i patientbehandlingen og -plejen f.eks. på operationsafdelinger, brandsårsafdelinger, intensivafdelinger, neonatalafdelinger og dialyseafdelinger.
Bilag 4 BEVIS FOR SPECIALUDDANNELSE TIL HYGIEJNESYGEPLEJERSKE Navn: ................................ CPR-nr.: ............................. har i tidsrummet fra den ..................19 til den ...........19 ved ................................. uddannelsesinstitutionens navn på tilfredsstillende måde gennemgået den af sundhedsstyrelsen i retningslinier af 27. september 1982 foreskrevne specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske. Dato: ...................... ....................... Den for uddannelsen ansvarlige mikrobiolog .................................................... Den for uddannelsen ansvarlige hygiejnesygeplejerske Bilag 5 BEVIS FOR SPECIALUDDANNELSE TIL HYGIEJNESYGEPLEJERSKE Navn: ............................ CPR-nr.: .......................... der den 1. oktober 1982 har været beskæftiget inden for det infektionsforebyggende og -bekæmpende arbejde i sundhedsvæsenet svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse ved ........................................ angivelse af ansættelsessted/ steder
er af kursusrådet for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske i henhold til overgangsreglerne i § 10 i sundhedsstyrelsens retningslinier af 27. september 1982 for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske godkendt som hygiejnesygeplejerske.
Dato: ......................... ..........................
Formand for kursusrådet
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning
I Virksomhed som hygiejnesygeplejerske
II Specialuddannelsen til hygiejnesygeplejerske Adgangsbetingelser Uddannelsens indhold og varighed Den integrerede teoriundervisning og praktikuddannelse Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse Afsluttende eksamen Bevis
III Overgangsregler
Bilag
Bilag 1. Eksempler på opgaver inden for hygiejnesygeplejerskens normale arbejdsområde i sygehus/ institution
Bilag 2. Fag-, emneindhold og vejledende timetal for den integrerede teoriundervisning og praktikuddannelse
Bilag 3. Vejledende målsætninger for praktikuddannelsens forskellige områder
Bilag 4. Bevis for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske
Bilag 5. Bevis for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske i henhold til overgangsreglerne
§ 3. Uddannelsens formål er, at sygeplejersken tilegner sig de fornødne kvalifikationer til udøvelse af virksomhed som hygiejnesygeplejerske, herunder i samarbejde med den for sygehus/ institutionshygiejnen ansvarlige ledelse varetagelse af koordinerende, rådgivende og undervisende opgaver inden for det infektionsforebyggende og -bekæmpende arbejde i sundhedsvæsenet.
ADGANGSBETINGELSER
§ 4. Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har
- dansk autorisation som sygeplejerske,
- mindst 3 års klinisk erfaring som sygeplejerske,
- erfaring i varetagelse af ledende og undervisende opgaver inden for sygeplejen.
Endvidere vil det være ønskeligt, at ansøgeren har videreuddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, 1. del - linien for uddannelse til ledende sygeplejerske eller til undervisende sygeplejerske - eller anden uddannelse, der kan ligestilles hermed samt tilstrækkelige sprogkundskaber i engelsk til at kunne læse faglitteratur på dette sprog.
UDDANNELSENS INDHOLD OG VARIGHED
§ 5. Uddannelsen omfatter en integreret teoriundervisning og praktikuddannelse af ca. 3 måneders varighed med en obligatorisk uddannelsestid på 10 uger.
DEN INTEGREREDE TEORIUNDERVISNING OG PRAKTIKUDDANNELSE
§ 6. Formålet med teoriundervisningen er, at sygeplejersken tilegner sig
- videregående kendskab til bakteriologi, immunologi og epidemiologi samt opnår erfaring med hensyn til mikrobiologisk prøvetagning og indsigt i laboratoriebehandlingen af prøverne,
- videregående kundskaber om sygehusinfektioner og deres forebyggelse, herunder metoder til opsporing af smittekilder og afbrydelse af smitteveje,
- videregående indsigt i de faktorer - herunder økologiske - der har indflydelse på sygehusinfektioner og infektionsforebyggelse,
- videregående kundskaber om samfundets infektionsforebyggende foranstaltninger på pleje- og behandlingsinstitutioner.
Endvidere at sygeplejersken bliver i stand til selvstændigt at kunne benytte hjælpediscipliner som biostatistik og simpel sandsynlighedsberegning m.v. som led i det opsøgende og opsporende arbejde i infektionsbekæmpelsen.
Stk. 2. Formålet med praktikuddannelsen er, at sygeplejersken
- får kendskab til de arbejdsområder uden for sygeplejerskens normale virksomhedsområde, hvis funktion kan have væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en forsvarlig sygehus/ institutionshygiejne,
- uddyber sine forudsætninger for på baggrund af sin kliniske erfaring fra sygeplejerskevirksomhed og under anvendelse af de under teoriundervisningen erhvervede mikrobiologiske og epidemiologiske kundskaber at vurdere i praksis de faktorer, der har indflydelse på institutionsinfektioner og forebyggelsen af disse.
Stk. 3. Teoriundervisningen omfatter undervisning inden for fagområderne mikrobiologi, immunologi, epidemiologi/ statistik og sygehusinfektioner, forebyggelse og bekæmpelse heraf.
Stk. 4. I teoriundervisningen indgår demonstrationer og øvelser i et mikrobiologisk laboratorium samt øvelser og skriftlige opgaver, udarbejdet i grupper eller selvstændigt på baggrund af den givne teoriundervisning eller konkrete kliniske situationer.
Stk. 5. Af undervisningsmetoder kan anvendes samtale, gruppearbejde, forelæsninger m.v.
Stk. 6. Praktikuddannelsen omfatter indføring i arbejdsområder af væsentlig betydning i infektionshygiejnisk sammenhæng og kan tilrettelægges som studiebesøg i tilslutning til den teoretiske gennemgang af områderne eller som orienterings- eller observationsperioder af kortere varighed.
Stk. 7. Forslag til fag, emneindhold og vejledende timetal for den integrerede teoriundervisning og praktikuddannelse samt til vejledende målsætninger for praktikuddannelsens forskellige områder er givet i bilag 2 og 3.
UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE
§ 7. Uddannelsen tilrettelægges og iværksættes ved Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut.
Stk. 2. Uddannelsen påregnes gennemført efter behov, normalt ca. hvert andet år.
Stk. 3. Statens Seruminstitut afholder de med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse forbundne udgifter, mens løn til de pågældende sygeplejersker, opholdsudgifter m.m. afholdes af den sygehuskommune, hvor sygeplejersken er ansat.
Stk. 4. Ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen påhviler et kursusråd. Uddannelsens faglige leder skal være mikrobiolog, mens den daglige ledelse skal varetages af en hygiejnesygeplejerske.
Stk. 5. I kursusrådet bør være repræsenteret sygehusejerne, sygehusforstanderne, mikrobiologerne, Statens Seruminstitut, hygiejnesygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd. Formanden for kursusrådet skal være mikrobiolog. Endvidere skal den daglige leder af uddannelsen have sæde i kursusrådet.
AFSLUTTENDE EKSAMEN § 8. Ved uddannelsens afslutning afholdes en skriftlig eksamen, hvor sygeplejersken ved analyse af en skitseret infektionshygiejnisk problemstilling fra patientbehandlingen og -plejen skal redegøre for de enkelte problemer under anvendelse af sine kundskaber inden for det mikrobiologiske, epidemiologiske og sygehushygiejniske område, herunder fremsætte forslag til mulig løsning af problemerne teoretisk og praktisk.
Stk. 2. Eksamen bedømmes efter skalaen »bestået - ikke bestået«.
Stk. 3. Eksamen kan inden for et af kursusrådet fastsat tidsrum tages om een gang, såfremt sygeplejersken ikke har opnået tilfredsstillende resultat.
BEVIS
§ 9. Til sygeplejersker, der tilfredsstillende har gennemgået den foreskrevne uddannelse, udstedes der ved uddannelsens afslutning et af sundhedsstyrelsen godkendt bevis for gennemgået specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske, jfr. bilag 4.
Stk. 2. Det påhviler kursusrådet at føre en fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker samt fornøden registrering af de ved afslutningen af uddannelsen udstedte beviser, således at der i givet fald vil kunne udstedes gyldig kopi af et uddannelsesbevis.
III. OVERGANGSREGLER
§ 10. Sygeplejersker, hvis funktionstid inden for det infektionsforebyggende og -bekæmpende arbejde i sundhedsvæsenet ved uddannelsens iværksættelse sammenlagt svarer til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse, kan - såfremt de pågældende opfylder uddannelsens adgangsbetingelser - efter ansøgning herom af kursusrådet få udstedt et bevis som specialuddannet hygiejnesygeplejerske, jfr. bilag 5.
Stk. 2. De pågældende sygeplejersker bør om ønsket have adgang til at deltage i specialuddannelsen.
Stk. 3. Sygeplejersker med mindre end 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for det infektionsprofylaktiske arbejde i sundhedsvæsenet kan ikke få udstedt bevis som specialuddannet hygiejnesygeplejerske, men må gennemgå den foreskrevne uddannelse i sin helhed.
§ 11. Den foreskrevne specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske kan iværksættes umiddelbart.
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 27. SEPTEMBER 1982
SØREN K. SØRENSEN
/Inger M. Madsen
Retningslinier for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske
(Til samtlige amtsråd, Københavns magistrat, Frederiksberg
kommunalbestyrelse m.v.)
I betænkning nr. 926 om specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske, afgivet april 1981 af et af sundhedsstyrelsen nedsat udvalg er der givet et uddannelsesforslag, der sammen med de herom afgivne høringssvar er behandlet af uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet.
Efter at uddannelsesnævnet og indenrigsministeriet har godkendt gennemførelsen af uddannelsesforslaget fastsætter sundhedsstyrelsen herved i medfør af § 24, stk. 1, i anordning nr. 31 af januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen følgende retningslinier for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske.
I. VIRKSOMHED SOM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE