Legislator Case Law & Legislation
C19821320510 DK

Cirkulæreskrivelse om autoklavevand

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1982 13205 Historic

Cirkulæreskrivelse om autoklavevand

Til samtlige kødkonservesfabrikker og dyrlægerne ved disse.

Autoklavevand.

Som tilsætningsmiddel til autoklavevand for at modvirke kalkudfældning og anden farveændring samt korrosion af dåsernes overflade må der kun anvendes stoffer, der er godkendt hertil af veterinærdirektoratet, og som er forsynet med en af veterinærdirektoratet godkendt etiket.

I forbindelse med godkendelse af et tilsætningsmiddel vil der blandt andet blive foretaget en toksikologisk vurdering. For at fremme sagsbehandlingen vil det være af betydning, at der med ansøgningen kan fremsendes oplysning om andre myndigheders vurdering og godkendelse af pågældende stof, herunder specielt fra de amerikanske myndigheder.

Den godkendte etiket skal indholde følgende oplysninger

1. Forhandlerens og eventuelt producents navn og adresse.

2. Produktets navn.

3. Indholdsdeklaration i faldende orden.

4. Brugsanvisning, herunder den maksimalt anvendte eller tilladte koncentration i autoklavevandet.

5. Følgende passus skal fremgå af etiketten: »Veterinærdirektoratet har under (j.nr. og dato) udtalt, at produktet må anvendes til autoklavevand på de af landbrugsministeriet eksportautoriserede kødvarervirksomheder på betingelse af, at eksportanvisningen følges«.

Der vil ikke i alle tilfælde blive krævet en udtømmende liste over de indeholdte stoffer. For eksempel vil der kunne være anført »konserveringsmiddel« uden yderligere specifikation.

Såfremt produkterne indeholder forbindelser, som er omfattet af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter, skal etiketten desuden mærkes i overensstemmelse med denne bekendtgørelses bestemmelser.

Tilsætningsmidler til autoklavevand skal i alle tilfælde opbevares i særskilt rum eller aflukke, hvor der ikke må forefindes levnedsmidler eller hjælpestoffer til brug i levnedsmiddelproduktionen.

Cirkulæreskrivelser af 29. april 1970 og 26. juni 1970 om autoklavekølevand tilbagekaldes herved.

P.V.V.

K. Hermansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →