Skrivelse vedrørende røgning og saltning af kød m.m. for privatpersoner

Skrivelse vedrørende røgning og saltning af kød m.m. for privatpersoner

Med skrivelser af 11. august 1975, j.nr. DY 346/75 og af 28. december 1976, j.nr. LK 7241/1-4/76, udsendte veterinærdirektoratet retningslinier for godkendelse af virksomheder, der foretager røgning og saltning af kød og kødvarer for privatpersoner.

I førstnævnte skrivelse udtalte man, at sådanne virksomheder var omfattet af § 34 i levnedsmiddelloven og af § 4, stk. 11, i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 369 af 27. juni 1974 om detailforhandling, herunder ved servering m.m., af levnedsmidler.

Ved ophævelsen af bekendtgørelse nr. 369 har veterinærdirektoratet vurderet, hvorvidt virksomheder, der foretager røgning og saltning af kød m.m. for privatpersoner, således at kødet m.m. efter røgning og saltning af kød tilbageleveres de privatpersoner, der har afleveret kødet m.m., udover at være omfattet af levnedsmiddellovens § 34 også er omfattet af den nugældende detailforhandlingsbekendtgørelse nr. 121. Under henvisning til, at bekendtgørelse nr. 121 alene omfatter behandling (tilvirkning) af levnedsmidler i forbindelse med salg, og hvad hermed ligestilles, jfr. § 2, stk. 1, og da der ikke begrebsmæssigt er tale om salg i omhandlede situation, har veterinærdirektoratet konkluderet, at virksomheder, der foretager røgning og saltning af kød m.m. for privatpersoner, alene er omfattet af levnedsmiddellovens § 34. Godkendelse skal således ske i henhold til levnedsmiddellovens § 34, og kommunalbestyrelsen kan meddele de af § 34 omfattede virksomheder de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat med hjemmel i loven, jfr. levnedsmiddellovens § 35.

Uanset ovenstående finder veterinærdirektoratet, at kommunalbestyrelsen ved udformningen af godkendelser af de omhandlede virksomheder bør anvende de af detailforhandlingsbekendtgørelsens bestemmelser, der ikke direkte relaterer til detailforhandling, specielt bestemmelserne i kap. 3, 4, 5, 7 og 8. Desuden bør der efter veterinærdirektoratets opfattelse stilles følgende yderligere krav

1. at virksomheden kun modtager kød m.m. fra privatpersoner,

2. at hvert enkelt stykke kød m.m. ved modtagelsen mærkes, således at det umiddelbart fremgår, hvilken privatperson varen tilhører,

3. at tilvirkningen alene omfatter en røgning og/eller saltning samt de i tilslutning hertil fornødne behandlinger såsom udskæring/udbening, og således at det enkelte kødstykkes tilhørsforhold på intet tidspunkt kan drages i tvivl.

4. at der mellem hver behandling foretages afvaskning af borde, knive m.m.,

5. at varen tilbageleveres til den, der har indleveret varen.

Ovennævnte skrivelser af 11. august 1975, j.nr. DY 346/75, og af 28. december 1976, j.nr. LK 7241/1-4/76, betragtes herefter som ophævede.

I henhold til § 43, stk. 2, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler har miljøministeriet i skrivelse af 29. juni 1982, j.nr. D 511-38 til veterinærdirektoratet fastsat, at afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af lovens § 34, for så vidt angår sager vedrørende behandling af levnedsmidler uden forbindelse med detailforhandling, kan påklages til veterinærdirektoratet.

P.v.v.

E. Malling Olsen

/L. Grønberg

Ingen