Cirkulæreskrivelse om fersk fjerkrækød - Belgien
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om fersk fjerkrækød - Belgien
Til samtlige fjerkræslagterier og autoriserede frysehuse samt dyrlægerne ved disse.
Fra de belgiske veterinærmyndigheder har man modtaget underretning om, at det ved import i Belgien af slagtet fjerkræ, som ikke er enkeltvis emballeret, er bemærket, at det - i stedet for den i fjerkræhygiejnedirektivet foreskrevne plombe - er forsynet med en etiket.
Da dette er i modstrid med pkt. 44, 3 a), anden tankestreg i Rådets direktiv 71/118/EØF, er det meddelt, at fjerkrækød, som ved import efter den 1. juli 1982 i Belgien, ikke opfylder de krævede bestemmelser med hensyn til sundhedsmærkning, vil blive tilbageholdt.
I denne anledning skal henvises til § 22, stk. 2, 3 a), anden tankestreg, i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 3. juli 1963 som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 29. juli 1977 om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af fjerkræ m.v., idet bemærkes, at der ikke inden for EF er godkendt et andet mærke end plombe. Vingetape kan således ifølge det foreliggende ikke anvendes til enkeltdyrsmærkning af fjerkræ ved eksport til Belgien.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen