Meddelelse om straffelovens § 287. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om straffelovens § 287. (* 1)
Ved meddelelse nr. 2/1980 skete der en forhøjelse af den ved meddelelse nr. 1/1977 fastlagte almindelige værdigrænse for vurderingen af, om et forhold kan henføres under straffelovens § 287, og af grænsen for anvendelse af advarsel som sanktion, jfr. meddelelse nr. 14/1977 (butikstyveri).
I forbindelse med den ved lov nr. 239 af 1.6.1982 foretagne ændring af straffene for berigelsesforbrydelser m.v. er adgangen i straffelovens § 287 til at idømme hæftestraf udgået. Det udtales i bemærkningerne til lovændringen, at der tilsigtes en udvidet anvendelse af § 287.
Som følge heraf og på baggrund af prisudviklingen siden meddelelse nr. 2/1980 fastsættes de omhandlede grænser for fremtiden således
Værdigrænsen.
Tyveri bør i reglen ikke afgøres efter straffelovens § 287, hvis gerningen har rettet sig mod værdier, der overstiger 3.000 kr. Grænsen for underslæb og bedrageri forhøjes til 4.000 kr., eventuelt lidt højere, når erstatning er betalt.
Advarsel som sanktion.
Advarsel på stedet kan fremtidig anvendes, hvis det stjålnes værdi (udsalgspris) ikke overstiger 150 kr.
Værdigrænsen for advarsel meddelt af ledende polititjenestemand eller ved skrivelse fra politikontoret forhøjes til 300 kr. (udsalgspris).
Per Lindegaard.