Meddelelse om frihed til personer, der er undergivet varetægtssurrogat. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om frihed til personer, der er undergivet varetægtssurrogat. (* 1)
I anledning af en forespørgsel fra overlægen ved et psykiatrisk hospital om adgangen til at meddele friheder m.v. til personer, der er undergivet en foranstaltning, truffet i medfør af retsplejelovens § 765 (varetægtssurrogat), har justitsministeriet meddelt følgende
»Spørgsmålets besvarelse må efter justitsministeriets opfattelse bero på en fortolkning af rettens kendelse i det enkelte tilfælde, hvorved bemærkes, at eventuelle tvivlsspørgsmål i givet fald vil kunne forelægges for retten.
For så vidt angår de tilfælde, hvor retten har truffet bestemmelse om ophold på psykiatrisk hospital, bemærkes dog, at det er justitsministeriets opfattelse, at reglerne i justitsministeriets cirkulære af 15. november 1977 om meddelelse af friheder m.v. til personer, der i medfør af straffelovens § 68 eller 69 er dømt til anbringelse i hospital for sindslidende (psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling) eller i institution for åndsvage, finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet særligt følger af rettens kendelse.«
Per Lindegaard.