Meddelelse om overførsel til andet nordisk land af retsforfølgning i mindre narkotikasager. (* 1)

Meddelelse om overførsel til andet nordisk land af retsforfølgning i mindre narkotikasager. (* 1)

Den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager gælder for så vidt angår de nordiske lande, der har ratificeret konventionen, d.v.s. Danmark, Norge og Sverige, jfr. RM 5/1978.

Med hensyn til kriterierne for overførsel af retsforfølgningen afløser konventionen samarbejdsaftalen mellem de nordiske lande om retsforfølgning i andet nordisk land end der, hvor den strafbare handling er begået, som er nærmere omtalt i AÅ 1976 s. 53.

Samarbejdsaftalens regler herom gælder derimod fortsat i forholdet til Finland og Island.

På et møde i Stockholm mellem de nordiske Rigsadvokater den 2. - 4. juni 1982 drøftedes bl.a. spørgsmålet om behandlingen af narkotikaovertrædelser, begået i et andet nordisk land end bopælslandet. Der var enighed om at tilstræbe, at retsforfølgning i større udstrækning end hidtil finder sted i den mistænktes hjemland efter de der gældende regler.

Baggrunden er et ønske om, at der sker en effektiv retshåndhævelse også af mindre narkotikaovertrædelser, og at det i sådanne sager anses for at være et vigtigt led i retshåndhævelsen, at strafskyldige, der ikke har bopæl i gerningslandet, som udgangspunkt pålægges de sanktioner, der anvendes i bopælslandet for tilsvarende forbrydelser.

Under henvisning hertil skal jeg anmode om, at forforfølgningen af narkotikasager, som ikke skønnes at ville medføre fængselsstraf, i almindelighed søges overført til det land, hvor den mistænkte er bosat. Dette gælder dog ikke, hvis væsentlige grunde taler imod overførsel, f.eks. hensyn til bevisførelsens gennemførelse eller til samlet behandling af en sag, der også omfatter anden kriminalitet.

Opmærksomheden henledes på, at ingen form for sanktion heller ikke advarsel, bør anvendes før overførslen. Narkotika kan beslaglægges med henblik på eventuel senere udlevering til hjemlandets myndigheder efter nærmere aftale med disse.

Per Lindegaard.

(* 1) Kundgjort i Meddelelser fra Rigsadvokaten. (RM 11/1982)