Legislator Case Law & Legislation
C19821149010 DK

Cirkulæreskrivelse til politiet og Statens Bilinspektion om fastsættelse af 1. registrering af visse veterankøretøjer.(* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1982 11490 Historic

Cirkulæreskrivelse til politiet og Statens Bilinspektion om fastsættelse af 1. registrering af visse veterankøretøjer.(* 1)

Cirkulæreskrivelse til politiet og Statens Bilinspektion om fastsættelse af 1. registrering af visse veterankøretøjer.

Ved lov nr. 193 af 18. maj 1982 om ændring af told- og forbrugsafgiftslovene er der fastsat nye regler for beregning af vægtafgift for køretøjer, der er registreret første gang inden den 1. januar 1940.

I forbindelse hermed har justitsministeriet modtaget ansøgning om ændring af datoen for første registrering for en række køretøjer. Det er oplyst, at disse køretøjer er fabrikeret før 1. januar 1940, men i det centrale motorkøretøjsregister er registreret med et senere tidspunkt i rubrikken »registreret første gang«

I den anledning tillader justitsministeriet herved, at datoen for første registrering af køretøjer, der er fabrikeret før 1. januar 1940, men registreret med en senere dato i rubrikken »registreret første gang«, ændres til køretøjets fabrikationsår. Reglerne i § 54. stk. 1, i bekendtgørelse nr. 161 af 16. april 1977 om registrering af motorkøretøjer m.v. finder anvendelse ved sådanne ændringer. Inden ændringen skal der indhentes en erklæring fra statens bilinspektion, der om fornødent fastslår fabrikationsåret på grundlag af et skøn. Køretøjerne betragtes som registreret første gang ved udgangen af fabrikationsåret.

Tilsvarende regler anvendes ved anmeldelse til registrering af køretøjer, der er fabrikeret før 1. januar 1940.

Justitministeriet kan samtidig oplyse, at ministeriet for skatter og afgifter har meddelt, at ændring af datoen for et køretøjs første registrering på grundlag af ovenstående regler, vil blive tillagt virkning ved vægtafgiftsberegning for køretøjet fra og med den første vægtafgiftsperiode, der begynder den 1. juli 1982 eller senere.

P.M.V.

E.B.

B.O. Jespersen

Til politiet og Statens Bilinspektion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →