Cirkulærskrivelse om behandling af sager om løsladelse på prøve vedrørende personer på fri fod, for hvem 2/3 af straffen er udstået med varetægtsfængsel.(* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulærskrivelse om behandling af sager om løsladelse på prøve vedrørende personer på fri fod, for hvem 2/3 af straffen er udstået med varetægtsfængsel.(* 1)
1. Såfremt en person, der idømmes fængselsstraf, har været varetægtsfængslet under sagen i et sådant tidsrum, at der ved løsladelse fra varetægtsfængsel er udstået 2/3 dog mindst 2 måneder af den idømte straf, skal politiet, når fuldbyrdelsesordre er modtaget, sende sagens akter til varetægtsfængslet (Københavns fængsler/arresthuset) med henblik på behandling af spørgsmålet om løsladelse på prøve.
2. Såfremt en sag, der er omfattet af pkt. 1, anmeldes til direktoratet for kriminalforsorgen, vil den blive videresendt til vedkommende arrestinspektør (Københavns fængsler) med henblik på behandling af spørgsmålet om løsladelse på prøve.
I tilfælde, hvor anmeldelse ikke skal ske, påhviler det vedkommende arresthus (Københavns fængsler) at påse, om sagen er omfattet af pkt. 1.
3. Sagen behandles i øvrigt efter reglerne i justitsministeriets cirkulære af 16. juni 1982 om behandling af sager om løsladelse på prøve m.v.
4. Prøveløsladelsesresolutionen formuleres således
»I henhold til straffelovens § 38, stk, 1, bestemmes, at ovennævnte anses som løsladt på prøve på vilkår, at han i et tidsrum af ... år fra denne resolutions dato at regne ikke begår strafbart forhold, og (såfremt der fastsættes vilkår om tilsyn m.v.), at han i samme tidsrum/... år fra resolutionens dato undergives tilsyn....«
I rubrikken »Prøveløsladelsesdato« anføres datoen for løsladelse fra varetægtsfængsel.
5. Institutionen drager omsorg for, at resolutionen snarest muligt forkyndes for den pågældende, eventuelt således at forkyndelsen foretages af vedkommende afdeling af kriminalforsorgen.
P.M.V.
E.B.
E. Steiner
Til politiet, Københavns fængsler og arrestinspektørerne.