Skrivelse om behandling af sager om løsladelse på prøve m.v. (* 1)

Skrivelse om behandling af sager om løsladelse på prøve m.v. (* 1)

Hermed sendes et antal eksemplarer af justitsministeriets cirkulære af 16. juni 1982 om behandling af sager om løsladelse på prøve m.v. og et notat af samme dato om retningslinier med hensyn til løsladelse på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk. 1 og 2.

Cirkulæret gælder for sager, hvor prøveløsladelsesdatoen indtræder den 1. juli 1982 eller senere.

Der er i forhold til de hidtil gældende regler foretaget en række ændringer, der til dels har sammenhæng med, at straffelovens § 38 er ændret ved lov nr. 239 af 1. juni 1982.

Om ændringerne i forhold til de hidtil gældende regler henvises til vedlagte oversigt. (* 2)

Man gør opmærksom på, at justitsministeriet vil vende tilbage til spørgsmålet om udarbejdelse af retningslinier for fastsættelse af prøvetidens længde.

Sagerne vedrørende løsladelse på prøve af indsatte, der udstår straf af fængsel i 70 - 80 dage, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, skal forelægges for justitsministeriet med henblik på vurdering af hensigtsmæssigheden af reglen i straffelovens § 38, stk. 3.

For så vidt angår omformuleringen af bestemmelserne om høring af den frie kriminalforsorg bemærkes, at det i forbindelse med nedsættelse af mindstetiden for prøveløsladelse er fundet nødvendigt - og forsvarligt - at begrænse kravet om, i hvilke tilfælde der skal foretages høring af vedkommende afdeling, jf. §§ 5, 13 og 14.

Til de enkelte bestemmelser skal i øvrigt bemærkes følgende

ad § 1, stk. 2 om løsladelse af udenlandske indsatte, der skal udvises.

Det forudsættes, at spørgsmålet om prøveløsladelse af udenlandske indsatte, der udstår straf af fængsel i 5 år og derover, fortsat gøres til genstand for drøftelse på de halvårlige fællesmøder mellem direktoratet for kriminalforsorgen og vedkommende anstalt.

ad § 14, stk. 3 om besøg i indsattes hjem.

Det forudsættes, at hjembesøg i almindelighed foretages af den afdeling af kriminalforsorgen, i hvis område den indsatte har bopæl.

ad § 19, stk. 2 om ophævelse af det tidligere cirkulære af 25. juni 1975 for så vidt angår reglerne om udgangstilladelse.

Reglerne i § 15, stk. 1 og 2, i det tidligere cirkulære af 25. juni 1975 vil blive indarbejdet i direktoratets cirkulære af 10. juni 1976 om udgang i forbindelse med en kommende revision af nævnte cirkulære.

Som en midlertidig ordning bestemmes følgende

1. Udgangstilladelse med henblik på fremskaffelse af ophold eller arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladelse på prøve med vilkår om tilsyn bør kun gives efter forudgående drøftelse med tilsynsmyndigheden.

2. Det bør i almindelighed tilstræbes, at den indsatte under udgangen har kontakt med den person, der forventes beskikket som tilsynsførende, eller med den afdeling, hvorfra tilsyn skal føres.

Følgende bestemmelser ophæves

Justitsministeriets skrivelse af 24. april 1969 om forudsætningen »passende ophold og arbejde m.v.«

Justitsministeriets skrivelse af 23. september 1974 om tilsynstider.

Justitsministeriets skrivelse af 19. juli 1976 om ekspedition af sager om løsladelse på prøve, når der verserer straffesag mod den indsatte.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 23. december 1976 om løsladelse på prøve af personer, der udstår straf af fængsel for totalnægtelse af værnepligtstjeneste m.v.

Justitsministeriets skrivelse af 4. marts 1977 om tilsendelse af genparter i »uenighedssager«.

Justitsministeriets skrivelse af 18. august 1977 om udtalelser i klagesager.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 6. september 1978 om løsladelse på prøve af udenlandske indsatte, der efter udståelse af straf skal udvises.

P.M.V.

E.B.

E. Steiner.

Til kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne.

Notat om retningslinier med hensyn til løsladelse på prøve efter straffelovens § 38, stk. 1 og 2.

I. LØSLADELSE I HENHOLD TIL STRAFFELOVENS § 38, STK. 1.

Efter § 38, stk 1, kan løsladelse på prøve finde sted, når 2/3 af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Løsladelse på prøve kan dog ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom efter straffelovens § 58, stk. 1.

Prøveløsladelse er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder og derover.

Efter § 38, stk. 5, forudsætter løsladelsen blandt andet, at den dømtes forhold ikke gør den utilrådelig.

1. Efter praksis betragtes løsladelsen generelt som utilrådelig, såfremt risikoen for recidiv til krimininalitet, der ikke kan anses for bagatelagtig, og som ikke formodes at kunne begrænses ved efterforsorgsmæssige foranstaltninger, vurderes som væsentlig. Som bagatelagtig krimininalitet anses i almindelighed krimininalitet, der forventes at medføre fængselsstraf i højst 4 måneder.

2. I den konkrete vurdering af, om løsladelsen må betragtes som utilrådelig, indgår navnlig følgende momenter

a. Antallet af tidligere prøveløsladelser (hvormed sidestilles tidligere betingede domme).

b. Den indsattes forhold under tidligere tilsynsperioder.

c. Den nu foreliggende løsladelsessituation.

ad 2 a. Løsladelse på prøve bør normalt ikke finde sted, såfremt der inden for de seneste ca. 5 år har foreligget 3 - 4 prøveløsladelser med recidiv til ny kriminalitet. Det samme gælder et tilsvarende antal forudgående betingede domme, uden at man dog tillægger en forudgående betinget dom helt samme negative vægt som en forudgående prøveløsladelse.

Undtagelsesvis bør afslag komme på tale, uanset at den indsatte ikke tidligere har været prøveløsladt. Der sigtes herved navnlig til personer, der under en tidligere tilsynsperiode i henhold til betinget dom har vist en udtalt grad af manglende vilje til samarbejde med tilsynsmyndigheden.

ad 2 b. Der lægges væsentlig vægt på, hvor hurtigt den indsatte er recidiveret efter den sidste løsladelse. Ved vurderingen tages dog hensyn til, om recidiv har beroet på ekstraordinære forhold. Endvidere lægges vægt på den indsattes forhold til tilsynsmyndigheden, herunder foreliggende erfaringer med hensyn til gennemførelse af tilsynsforanstaltninger.

ad 2 c. Prøveløsladelse vil - uanset at de under 2 a. og b. nævnte momenter isoleret måtte føre til afslag - kunne komme på tale, hvor der skønnes at foreligge en særlig gunstig løsladelsessituation, f.eks. med hensyn til arbejds-, opholds- eller uddannelsesmuligheder, den indsattes forhold til pårørende m.v. og/eller at der under den aktuelle strafudståelse må antages at være sket en væsentlig holdningsændring hos den indsatte.

I vurderingen af, om prøveløsladelse efter § 38, stk. 1, bør finde sted, indgår andre momenter end de nævnte, herunder blandt andet følgende

A. For indsatte i de yngre aldersgrupper (under ca. 24-25 år) bør prøveløsladelse hyppigt komme på tale, uanset at en samlet vurdering af de øvrige nævnte momenter taler herimod.

B. En gennemført (forestående) prøveløsladelse af meddomfældte, der har udstået (udstår) straf af omtrent tilsvarende længde, vil tale for prøveløsladelse, uanset at denne efter en vurdering af forholdene i øvrigt nærmest må anses for utilrådelig.

C. Der tillægges ikke arten af den pådømte kriminalitet som sådan væsentlig betydning; kriminalitetens art vil dog have en vis betydning ved vurdering af risikoen for ny kriminalitet. Risikoen for recidiv til (ikke professionel) berigelseskriminalitet vil bedre kunne accepteres end risikoen for recidiv til personfarlig kriminalitet.

D. Der tillægges straffetidens længde en vis betydning. Jo længere tidsrummet er mellem 2/3 straffetid og det endelige løsladelsestidspunkt, des mere tilbøjelig vil man i praksis være til at træffe bestemmelse om prøveløsladelse, uanset at flere forhold måtte tale herimod. Er tidsrummet til endt straf meget langt, kan det her nævnte moment tale for løsladelse efter 2/3 tid, men inden endt straffetid, uanset at forholdene i øvrigt taler for afslag.

Er den resterende straffetid under 30 dage, vil løsladelse på prøve i almindelighed kun ske, når der foreligger særlige omstændigheder, som taler derfor, fx ønskeligheden af iværksættelse af tilsyn, af en alkoholistbehandling eller lignende, som også den indsatte lægger vægt på at få iværksat, jf. straffelovens § 38, stk. 3.

Løsladelse på prøve skal dog altid finde sted, når reststraffen er under 30 dage som følge af, at datoen for prøveløsladelse indtræffer i februar måned, såfremt betingelserne for prøveløsladelse i øvrigt er opfyldt.

II. LØSLADELSE I HENHOLD TIL § 38, STK. 2.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan prøveløsladelse finde sted efter udståelse af halvdelen af straffen, dog mindst 2 måneder, når særlige omstændigheder taler derfor.

A. Sager, hvor afgørelsen træffes af institutionens leder.

1. Udenlandske indsatte, der skal udvises, skal løslades på prøve, når 7/12, dog mindst 2 måneder af straffetiden er udstået. Det er dog en forudsætning, at den indsatte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk. 1. Det er endvidere en forudsætning for prøveløsladelsens iværksættelse, at den pågældendes udvisning kan gennemføres. Som følge heraf skal den på formularsættet trykte bestemmelse, hvorefter løsladelsen forudsætter, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, erstattes af følgende formulering:»Det er en forudsætning for afgørelsen, at der foreligger resolution om den pågældendes udvisning, og at udvisningen kan gennemføres.«

2. Indsatte, der udstår straf af fængsel for totalnægtelse af værnepligtstjeneste m.v., skal løslades på prøve, når halvdelen, dog mindst 2 måneder af straffetiden er udstået. Det er dog en forudsætning, at den indsatte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk. 1.

B. Sager, der skal forelægges for justitsministeriet.

Prøveløsladelse i henhold til denne bestemmelse, der efter ordlyd og forarbejder skal forbeholdes ganske ekstraordinære tilfælde, vil efter justitsministeriets praksis kunne ske, når fremrykning af løsladelsestidspunktet tilsiges af

1. klare, konkrete behandlingshensyn. Der sigtes særligt til tilfælde, hvor der en kortere tid (normalt indtil ca. 1 måned), før prøveløsladelse efter § 38, stk. 1, kan ske, foreligger gode arbejds-, uddannelses- og bopælsmuligheder, som ellers ville forspildes;

2. vægtige humanitetshensyn svarende til sædvanlige benådningsgrunde, uden at der dog til prøveløsladelse kræves, at disse hensyn fremtræder med samme styrke som ved benådning for hele den idømte straf. Der sigtes eksempelvis til indsattes helbredsforhold, at hans ægteskab eller hjem ellers ville lide sammenbrud, alvorlig sygdom hos hans ægtefælle eller børn.

Dokumentation for det forhold, som eventuelt kan begrunde fremrykning af prøveløsladelsen, må i fornødent omfang tilvejebringes af den indsatte, der forudsættes vejledet nærmere herom,

3. en individuel helhedsvurdering, hvori indgår momenter af følgende karakter

a. at der foreligger hensyn som nævnt under punkt 1 og 2, uden at disse isoleret vil kunne begrunde fremrykning af prøveløsladelsen,

b. at indsatte på gerningstidspunktet var under 21 år eller over 55 - 60 år,

c. at den indsatte ikke tidligere har udstået fængselsstraf eller fået tiltalefrafald eller betinget dom. En indsat anses som førstegangsstraffet, hvis der er forløbet 5 år, efter at den sidste straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet under hensyn til, at straffedomme efter denne frist mister deres gentagelsesvirkning, jf. straffelovens § 81, stk. 3,

d. at straffetiden er forholdsvis langvarig (3 år eller derover),

e. at indsatte under straffesagen har haft særlig langvarigt ophold i varetægtsfængsel,

f. at fortsat strafudståelse formodes at være skadelig ud fra et specialpræventivt synspunkt.

ad 1-3. Ved den samlede vurdering af, om fremrykning af løsladelse bør ske, vil der i almindelighed ikke blive lagt vægt på arten eller omfanget af den pådømte kriminalitet. Det vil dog kunne tale imod løsladelse på prøve i henhold til § 38, stk. 2, at den indsatte er dømt for farlig kriminalitet, fx overtrædelse af straffelovens § 191 eller grovere røveri.

Det er i alle tilfælde en forudsætning for løsladelse efter § 38, stk. 2, at risikoen for tilbagefald til kriminalitet efter en bedømmelse, der er strengest for så vidt angår de under punkt 3 nævnte sager, kun skønnes at være ringe, jf. I. C.

III. VILKÅRSFASTSÆTTELSE M.V.

Ved vilkårsfastsættelsen følges de retningslinier, der er givet i kriminalforsorgsudvalgets betænkning nr. 519/1969 om vilkår ved betingede domme og prøveløsladelse.

Med hensyn til fastsættelse af vilkår om prøvetid henledes opmærksomheden særligt på bemærkningerne i betænkningen side 12, jf. side 10.

Ved prøveløsladelse af udenlandske indsatte, der skal udvises, fastsættes alene vilkår om prøvetid.

Med hensyn til fastsættelse af vilkår om tilsyn er der i forbindelse med ændringen i 1973 af straffelovens § 39, stk. 2, tilsigtet en begrænsning i anvendelsen, idet der blev givet udtryk for, at tilsyn kun skal anvendes, når der er konkret behov herfor.

Såfremt længerevarende tilsyn skønnes uhensigtsmæssigt eller unødvendigt med henblik på begrænsning af risikoen for kriminelt recidiv, vil der kunne fastsættes tilsynstider på 3 eller 6 måneder. Dette gælder i særlig grad, når den idømte straf ikke overstiger 9 måneder. Muligheden for at undlade at fastsætte tilsyn eller for at fastsætte igangsætningstilsyn er dog ikke begrænset til sådanne tilfælde.

Fastsættelse af særvilkår skal ske efter en nøje vurdering af, om fastsættelse af det enkelte særvilkår er formålstjenligt med henblik på begrænsning af den indsattes recidivrisiko.