Skrivelse om forsøgsvis etablering af en særlig transportordning i Jylland.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om forsøgsvis etablering af en særlig transportordning i Jylland.
Direktoratet skal herved meddele, at kriminalforsorgen forsøgsvis har etableret en særlig transportordning i Jylland.
Transportordningen administreres af arresthuset i Århus og omfatter personale svarende til to stillinger og to biler med nødvendigt sikkerheds- og kommunikationsudstyr.
Der gælder følgende retningslinier for forsøgsordningen
1. Ordningen er fortrinsvis til bistand for arresthusene i Århus, Hobro, Grenå, Randers, Viborg, Herning, Silkeborg, Horsens, Vejle og Fredericia.
2. Transportgruppen anvendes fortrinsvis til transporter mellem de nævnte arresthuse indbyrdes og mellem disse arresthuse og de jyske statsfængsler.
3. Lokaltransporter til tandlæge, speciallæge, hospital og lignende udføres normalt ikke af transportgruppen.
4. De hidtidige retningslinier for indsattes uledsagede rejser til fx fuldbyrdelsesanstalt opretholdes.
5. Transport af flugttruede og farlige indsatte eller andre særlige transporter udføres efter sædvanlig aftale med politiet.
6. I det omfang transportgruppen ikke kan påtage sig ønskede transporter, udføres disse efter hidtidig praksis.
7. Bestilling af transport bør af hensyn til transporternes tilrettelæggelse afgives til vagtmesterkontoret ved arresthuset i Århus så tidligt som muligt.
8. Transportgruppens arbejdsopgaver koordineres i videst muligt omfang med Københavns fængslers transporter.
Opmærksomheden henledes på, at Københavns fængslers transporter normalt kun medtager håndbagage.
9. Til brug for vurderingen af forsøget indsamler arresthuset i Århus en række oplysninger om transporternes art, omfang m.v.
For at direktoratet kan danne sig et indtryk af, hvor mange transporter de under punkt 1 nævnte politikredse må udføre på grund af manglende kapacitet i transportgruppen, skal disse kredse kvartalsvis bagud indberette sådanne transporter. Der henvises til særskilt skrivelse herom til de berørte politimestre.
10. Forsøgsordningen ophører med udgangen af 1983 og forventes at blive afløst af en permanent transportordning.
Ved udgangen af 1982 foretager direktoratet en foreløbig vurdering.
Genpart af skrivelsen er tilstillet arresthusene direkte.
F. Hellborn
/Jon Johnsen
Kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne.
Ingen