Meddelelse om næsebrud i voldssager.(* 1)

Meddelelse om næsebrud i voldssager.(* 1)

I en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1981 p. 370-371 af overlæge Peter Illum, »Om vurdering af behandling af næsebrud«, konkluderes bl.a., »at man i tilfælde, hvor en læsion af næsen indgår som et væsentligt led i en straffesag, aldrig bør rejse tiltale baseret alene på den på skadestuen udfyldte lægeerklæring eller politiattest«, men at der altid bør indhentes supplerende oplysninger fra den specialafdeling, hvor den primære vurdering er udført.

Det anføres endvidere, at såvel den almindelige kliniske udnersøgelse som den røntgenundersøgelse, der foretages på en skadestue i tilfælde af mistanke om næsebrud, er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor der her stilles et ikke ringe antal falske positive og falske negative diagnoser.

I en udtalelse om artiklen har Retslægerådet udtalt, »at de i overlæge Peter Illums artikel ... fremsatte udtalelser ganske kan tiltrædes. Vurderingen af næselæsioner er en specialopgave, og fundene ved en almindelig klinisk undersøgelse, inclusive røntgenundersøgelse, er usikre og bør ikke alene danne basis for en retslig afgørelse«.

Jeg skal derfor anmode om, at der i tilfælde, hvor læsion af næsen indgår som et væsentligt led i straffesagen, indhentes supplerende oplysninger fra en specialafdeling.

Tilvejebringelsen af sådanne oplysninger vil ofte være egnet til at forsinke sagen. Netop i voldssager er det af betydning, at pådømmelsen følger hurtigt efter opklaringen. Indhentning af supplerende oplysninger bør derfor i almindelighed undlades, såfremt det må antages, at spørgsmålet om, hvorvidt næselæsionen kan henføres under straffelovens § 244, stk. 3, kun vil spille en mindre væsentlig rolle i sagen, f.eks. i tilfælde, hvor der foreligger andre skader, der kan henføres under straffelovens § 244, stk. 3, eller hvor der er grundlag for tiltalerejsning efter straffelovens § 244, stk. 4.

Per Lindegaard.