Cirkulæreskrivelse om ændring af navnelovgivningen.

Cirkulæreskrivelse om ændring af navnelovgivningen.

Den 1. april 1982 træder den nye lov om personnavne i kraft (lov nr. 193 af 29. arpil 1981). Loven afløser lov nr. 140 af 17. maj 1961. Med hjemmel i lovens § 17 har justitsministeriets fastsat nye administrative regler om udfærdigelse af navnebeviser (cirkulære af 1. marts 1982). Cirkulæret afløser cirkulære nr. 237 af 13. november 1974. Nogle eksemplarer af det nye cirkulære vedlægges.

I den nye personnavnelov er betegnelsen »slægtsnavn« erstattet med »efternavn«. En persons efternavn kan være tillagt ud fra slægtsmæssig tilknytning eller tillagt på andet grundlag, f.eks. som nyt navn, jfr. lovens § 6. Efternavnet kan endvidere være erhvervet på grundlag af ægteskab (giftenavn). Da den nye lov giver såvel kvinder som mænd adgang til ved indgåelse af ægteskab at antage den anden ægtefælles efternavn som giftenavn, har man fundet det hensigtsmæssige, at indføre betegnelsen »eget efternavn« som betegnelse for det efternavn, en person har fået i forbindelse med fødslen eller senere har opnået på andet grundlag end ægteskab. Eget efternavn svarer således til det for kvinder tidligere anførte »pigenavn«.

Ifølge 1961-lovens § 9, stk. 3, skal en ansøgers barn, adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn under 18 år, der bærer ansøgerens navn, medtages, når der udfærdiges et navnebevis til ansøgeren, medmindre der af særlige grunde træffes anden bestemmelse. Den nye lov indeholder ikke en tilsvarende regel. Man skal derfor anmode om, at statsamtet gør ansøgere opmærksom på, at børn kun medtages i navnebeviset, når det udtrykkeligt er anført, at de er omfattet af ansøgningen. Der henvises til cirkulærets § 4, stk. 3. Man skal endvidere henlede opmærksomheden på, at børn over 12 år, der ønskes medtaget i navnebeviset, skal samtykke i ansøgningen.

Ifølge den nye lovs § 8, nr. 1, kan der udfærdiges navnebevis på et navn, der bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab. Personkredsen er i forhold til den tilsvarende bestemmelse i 1961-loven udvidet til også at omfatte ansøgerens oldeforældre, således at der ikke længere kræves samtykke fra ansøgerens forældre eller bedsteforældre til opnåelse af oldeforældres efternavn. Bestemmelsens formulering indebærer imidlertid, at der ikke længere er mulighed for at antage f.eks. tipoldeforældres efternavn med mellemledssamtykke.

Fornavne

Anmeldelse af fornavnsændringer sker ifølge den nye lov til ministerialbogen (personregistret). Anmeldelse om forandring af fornavn til et ikke godkendt fornavn, det vil sige et fornavn, der ikke er optaget på kirkeministeriets »Fortegnelse over godkendte fornavne«, skal af ministerialbogsføreren forelægges for kirkeministeriet. Ifølge lovens § 15, stk. 1, kan en navneforandring, der kan ske ved anmeldelse, også ske ved navnebevis i forbindelse med navneforandring efter lovens §§ 6 - 9 og § 11, stk. 2. Ansøges der herunder om forandring af fornavn til et ikke godkendt fornavn, skal sagen fortsat forelægges justitsministeriet.

Ifølge personnavnelovens § 10, stk. 2, skal forældrene anmelde et fornavn for barnet senest 6 måneder efter fødslen. Ved overskridelse af fristen kunne forældrene tidligere pålægges at betale administrative tvangsbøder. Denne ordning ophæves nu, således at eventuel bødestraf idømmes af domstolene. Efter forhandling med kirkeministeriet er det fastsat, at ministerialbogsføreren ved udløbet af 6 måneders fristen skal anmode forældre, der endnu ikke har navngivet deres barn om at tillægge barnet fornavn. Samtidig gøres forældrene opmærksom på, at manglende navngivning kan medføre bødestraf, og at indberetning vil blive givet til statsamtet (i København overpræsidiet), såfremt navngivning ikke har fundet sted inden 4 uger. Hvis der herefter er gået 6 uger, uden at navngivning har fundet sted, afgiver ministerialbogsføreren indberetning herom til statsamtet (i København overpræsidiet). Statsamtet må herefter på ny rette henvendelse til forældrene under trussel om bødestraf. Hvis navngivning ikke er sket inden rimelig tid, oversendes sagen til politiet.

Plejeforhold.

Det fremgår af lovens § 8, nr. 2, at der kan udfærdiges navnebevis på plejefaderens eller plejemoderens efternavn, hvis denne giver samtykke. Bestemmelsen suppleres af cirkulærets § 16. Det fremgår ikke af loven eller cirkulæret, hvad der forstås ved »plejeforhold«. Ved afgørelsen af, om der foreligger et »plejeforhold«, må der særlig lægges vægt på, om plejebarnet er under 18 år, om der foreligger eller har foreligget en plejetilladelse, og om der har været tale om et længerevarende opfostningsforhold.

Længstlevende ægtefælles hævd

Der er fortsat mulighed for, at længstlevende ægtefælle kan fortsætte sin egen og førstafdødes navnehævd og således opnå navnebevis på det uafbrudt og upåtalt brugte navn i henhold til lovens § 8, nr. 5. Sådanne sager skal forelægges ministeriet.

Giftenavne

Der kan ikke efter den 1. april 1982 udfærdiges navnebevis på en kvindes efternavn som eget efternavn for manden. Baggrunden herfor er, at begge ægtefæller nu har mulighed for at antage den andens efternavn som giftenavn. Der kan heller ikke udfærdiges navnebevis på den enes ægtefælles mellemnavn som mellemnavn for den anden ægtefælle. Derimod kan brug af den anden ægtefælles mellemnavn som mellemnavn fortsat meddeles til folkeregisteret i henhold til folkeregisterinstruksens § 28, ligesom brug af eget efternavn som mellemnavn foran et giftenavn fortsat kan meddeles til folkeregistret. Efter den 1. april 1982 udvides folkeregisterinstruksens § 28 til også at omfatte gifte mænd.

Meddelelse om brug af eget efternavn som mellemnavn foran et giftenavn vil endvidere efter den 1. april 1982 kunne ske ved henvendelse til vielsesmyndigheden på det sted, hvor ægteskabet (er indgået eller) skal indgås. Navnebrugen fremgår af vielsesattester udstedt efter 1. april 1982.

Ved udstedelse af navnebevis på et giftenavn skal både mand og kvinde anføres med: »f. ....«.

Kravet i cirkulærets § 3 vedrører dokumentation af det ansøgte navn og af et beskrevent slægtsskabsforhold. Herudover skal ansøgerens aktuelle navn kunne konstateres på grundlag af de fremlagte attester. Vielsesattester udstedt efter den 1. april 1982 udviser en persons navn efter vielsen samt ægtefællernes eget efternavn. Hvis en kvinde ved ægteskab indgået før den 1. april 1982 har beholdt sit eget efternavn, kan dette dokumenteres ved en særlig attestation fra vielsesmyndigheden.

Blanketter

Den nye navnelov nødvendiggør en del ændringer i de bestående blanketter til brug for udstedelse af navnebevis. Flere af blanketterne vil blive udskiftet løbende, når eksisterende oplag er brugt, mens andre blanketter skal anvendes fra den nye personnavnelovs ikrafttræden den 1. april 1982

JU 70: Meddelelse om navneforandring. Udskiftes, når oplag er brugt.

JU 71: Ansøgning om navneforandring. Ny blanket anvendes fra 1. april 1982.

JU 72: Indberetningsblanket. Udskiftes, når oplag er brugt.

JU 73: Forespørgsel om nyt navn. Udskiftes, når oplag er brugt.

JU 74: Navnebevis. Ny blanket anvendes fra 1. april 1982.

JU 75: Navnebevis (dobbelt). Ny blanket anvendes fra 1. april 1982.

Blanketterne kan rekvireres hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.

Indberetning om navneforandring til folkeregistret sker fortsat på blanket CPR-N 1. Der vil gennem Statens Indkøb blive fremsendt nye indberetningsblanketter, der skal anvendes efter den 1. april 1982.

Justitsministeriet har i samarbejde med Statens Informationstjeneste udarbejdet en brochure med titlen: »Navn og navneforandring«. Brochuren vil blive udsendt omkring den 1. april 1982 og kan af statsamtet udleveres på begæring.

P.M.V.

Niels Madsen

/M. Levy

Cirkulæreskrivelse til statsamterne.

Ingen