Legislator Case Law & Legislation
C19821111010 DK

Cirkulæreskrivelse om kontrol med taxametre. (* 1).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1982 11110 Historic

Cirkulæreskrivelse om kontrol med taxametre. (* 1).

1. Ifølge § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 401 af 14. september 1979 om hyrekørsel skal taxametret og dets forbindelse til vognen (transmissionen) være kontrolleret og plomberet af en af statens bilinspektion godkendt person. Beskadigede plomberinger skal omgående fornyes.

Politiet kan efter bekendtgørelsens § 13, stk. 4, til enhver tid foretage kontrol af taxametret og dets plombering.

2. Det er over for justitsministeriet oplyst, at der uden for normal butiksåbningstid ikke altid er mulighed for at få fornyet plomberinger.

3. Justitsministeriet skal i den anledning efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder meddele følgende retningslinier for politiets behandling af sager om brud af taxametrets plomberinger i politikredse, hvor der ikke findes vagtordning for en godkendt taxameterurmager.

a. Når et taxameters plombering i week-ends eller på helligdage brydes med henblik på udskiftning af en sikring, kan hyrevognens fører efter at have givet meddelese herom til nærmeste politistation fortsætte kørslen indtil fornyelse af plomberingen kan ske på den følgende hverdag. Det er en forudsætning for at kørslen kan fortsætte, at der ikke foretages forandringer eller indgreb i taksametret i øvrigt.

b. Politiet udfærdiger en skriftlig erklæring om at have modtaget underretning om, at taksametrets plombering er brudt. Tidspunktet for modtagelsen påføres meddelelsen.

Det tilkendegives hyrevognens fører, at den brudte plombe skal fornyes, så snart en godkendt taxameterurmagers virksomhed åbner. Et eksempel på erklæringens formulering er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

c. Politiets erklæring skal til enhver tid forefindes i vognen og på forlangende forevises politiet.

d. Politiet kontrollerer, at de brudte plomberinger fornyes snarest muligt ved forevisning af taxameterattest.

e. Såfremt politiet ved henvendelser om brud på plomberinger konstaterer, at der er fejl ved taxametret, kan politiet i medfør af hyrevognsbekendtgørelses § 13, stk. 4, forlange vognen sat ud af drift.

P.M.V.

E.B.

H.C. Abildtrup

Bilag.

ERKLÆRING.

Undertegnede førere af hyrevogn (registreringsnummer .................. bevillingsnummer ...............) erklærer herved, at jeg har foretaget brud af taxametrets plomberinger for at udskifte en sikring i taxametret eller i dets forbindelse til vognen (transmissionen). Der er ikke foretaget forandringer eller indgreb i taxametret i øvrigt.

Jeg afgiver erklæringen under strafansvar efter straffelovens § 163, som er aftrykt nedenfor.

........................... Den ...................... ...........................

(underskrift)

Straffelovens § 163

Med samme straf som i § 162 anført (bøde, hæfte indtil 6 måneder eller fængsel indtil 4 måneder) straffes den, som iøvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftlig bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har.

Ovenstående erklæring er modtaget den ................ kl. ........... af politiet i .....................

Uanset plomberingen på hyrevognens taxameter er brudt, kan denne fortsætte kørslen, til fornyelse af plomberingen er mulig.

Så snart en godkendt taxameterurmagers virksomhed åbner, skal plomberingen fornyes og ny taxameterattest forevises snarest for politiet.

Denne erklæring skal medbringes under kørslen og på forlangende forevises politiet.

Stempel.

Underskrift.

Til politiet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →