Cirkulærskrivelse til de af lov om tilsyn med pensionskasser omfattede pensionskasser
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
§ 1
FONDSAKTIVER.
Stk. 1. Anmeldelse om registrering i Værdipapircentralen af båndlæggelse af en konto for overførsel af fondsaktiver indleveres til forsikringstilsynet.
Stk. 2. Anmeldelsen skal angive pensionskassens navn, det kontoførende instituts navn og adresse samt de fondsaktiver, anmeldelsen angår, og kontoens nummer. Endvidere skal anmeldelsen indeholde følgende bestemmelse
»De anførte fondsaktiver er båndlagt i henhold til lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3 hvorved de anses som givet i pant til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser. Pantsætningen omfatter tillige fondsaktiver, der herefter indgår på den nævnte konto. Renter og udtrækningsprovenue kan, indtil forsikringstilsynet bestemmer andet, udbetales ved forfald til pensionskassen.«
Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen.
Stk. 3. Forsikringstilsynet tiltræder anmeldelsen ved at datere og medunderskrive denne, hvorefter den af pensionskassen fremsendes til det kontoførende institut.
Stk. 4. Den anmeldte panteret registreres i Værdipapircentralen med angivelse af følgende tekst
»(Anmeldelsesdato) PKL § 14 pant forsikringstilsynet«
og forsikringstilsynet som rettighedshaver.
Stk. 5. Efter registreringens gennemførelse modtager forsikringstilsynet meddelelse herom i henhold til lov om en værdipapircentral § 10.
Stk. 6. Fondsaktiver, som overføres til en i henhold til foranstående allerede båndlagt konto, anses for båndlagt ved overførslen.
§ 2
BANK- OG SPAREKASSEKONTI.
Stk. 1. Bank- og sparekassekonti båndlægges ved, at et bevis for oprettelse af kontoen forsynes med pensionskassens navn og en af pengeinstituttet underskevet og dateret sålydende påtegning
»Denne bankkonto/sparekassekonto skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved den anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3. Håndpantningen kan ikke hæves og intet beløb bortset fra renter udtages uden forsikringstilsynets samtykke.«
Stk. 2. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives på pensionskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen. Beviset sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.
Stk. 3. Beløb, der indsættes på en allerede i henhold til foranstående båndlagt bank- eller sparekassekonto, anses for båndlagt ved indsættelsen.
§ 3
PANTEBREVE I FAST EJENDOM.
Stk. 1. Båndlæggelse af pantebreve i fast ejendom til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser i medfør af pensionskasselovens § 14,stk. 1, kan normalt ske, når pantebrevet
a) er udstedt eller transporteret til pensionskassen,
b) er sikret ved panteret i en beboelsesejendom,
c) er tinglyst uden retsanmærkning, og
d) for sit fulde beløb er sikret indenfor følgende brøkdele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering.
- 4/5 ved ejendomme og ejerlejligheder pensionskassen selv ejer
- 2/3 ved andre ejendomme og ejerlejligheder.
Stk. 2. Båndlæggelse af andre pantebreve sikret ved tinglyst panteret i fast ejendom, hvori umyndiges midler kan anbringes, vil kunne ske efter forud indhentet tilladelse fra forsikringstilsynet i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 3. Ved båndlæggelsen kan forsikringstilsynet forlange at få forevist fortegnelsen over ejendommens lejemål, de seneste terminskvitteringer til dokumentation for ikke tinglyst nedskrivning af foranstående prioriteter og attest for den offentlige ejendomsvurdering samt sådanne yderligere oplysninger om ejendommen, som måtte findes påkrævet.
Stk. 4. Pantebrevet bør i sin tekst indeholde en bemærkning om, at det skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser.
§ 3 A
Stk. 1. Båndlæggelsen sker enten som nævnt i § 3 B, eller ved at pantebrevet forsynes med følgende båndlæggelsespåtegning.
»Dette pantebrev skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved det anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3. Ændringer af pantebrevet og af håndpantsætningen kan kun finde sted med forsikringstilsynets samtykke.«
Stk. 2. Båndlæggelsespåtegningen dateres og underskrives på pensionskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen, hvorefter pantebrevet sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.
Stk. 3. Ved indsendelsen må medfølge 2 udfyldte eksemplarer af de i § 9 nævnte skemaer. Ved tilbagesendelsen medfølger det ene skema.
§ 3 B
Stk. 1. Med forsikringstilsynets tilladelse kan båndlæggelse af pantebreve, der i øvrigt opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, ske uden påtegning i hvert enkelt tilfælde, ved at pantebrevene gives i forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i henhold til lov nr. 29 af 16. februar 1932 godkendt forvaringssted.
Forvaringsbeviset skal i sin tekst angive, at de deponerede pantebreve opfylder betingelserne i § 3, stk. 1. Endvidere skal det fremgå af bevisets tekst, at ekstraordinære afdrag, herunder beløb til indfrielse af pantebrevene, vil blive hensat på en konto i et pengeinstitut. Kontoen forsynes med følgende påtegning
»Det på kontoen indestående beløb skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved det på kontoen indestående anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3. Håndpantsætningen kan ikke hæves og intet beløb, bortset fra renter, udtages uden forsikringstilsynets samtykke.«
Stk. 2. Forvaringsbeviset forsynes med pensionskassens navn og en af pengeinstituttet dateret og underskrevet sålydende påtegning
»De deponerede pantebreve skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved de anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3. Ændringer af pantebrevene og af håndpantsætningen kan kun finde sted med forsikringstilsynets samtykke. Bortset fra ordinære afdrag kan håndpantsætningen ikke hæves, og intet pantebrev kan udtages af depotet uden forsikringstilsynets samtykke.«
Stk. 3. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives på pensionskassens vegne af de prsoner der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen. Forvaringsbeviset og beviset for oprettelse af den i stk. 1, 3. pkt. nævnte konto sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.
Stk. 4. Pantebreve, der indlægges på et allerede i henhold til foranstående, båndlagt forvaringsbevis, anses for båndlagt ved indlæggelsen på beviset.
§ 4
GÆLDSBREVE, DER KAN NOTERES PÅ NAVN, OG NAVNEGÆLDSBREVE
- BORTSET FRA PANTEBREVE I FAST EJENDOM.
Stk. 1. Ved båndlæggelse af gældsbreve, der kan noteres på navn, skal gældsbrevet være forsynet med pensionskassens navn.
Stk. 2. Ved båndlæggelse af gældsbreve, der lyder på navn, skal gældsbrevet i sin tekst indeholde bemærkning om, at det skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, eller der skal foreligge en af debitor udstedt erklæring om, at han er bekendt hermed.
Stk. 3. Båndlæggelse sker ved, at gældsbrevet forsynes med følgende båndlæggelsespåtegning
»Dette værdipapir skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved det anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3.
Ingen ændring af gældsbrevet og håndpantsætningen af dette kan finde sted uden forsikringstilsynets samtykke.«
Stk. 4. Båndlæggelsespåtegningen dateres og underskrives på pensionskasssens vegne af de personer der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen, hvorefter gældsbrevet sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.
Stk. 5. Ved indsendelsen må medfølge 2 udfyldte eksemplarer af de i § 9 nævnte skemaer. Ved tilbagesendelsen medfølger det ene skema.
Stk. 6. Pensionskassen skal efter båndlæggelsen af de i stk. 1 nævnte gældsbreve foranledige, at båndlæggelsespåtegningen noteres af gældsbrevets udsteder, og derefter dokumentere overfor forsikringstilsynet, at notering har fundet sted.
BÅNDLÆGGELSE AF DE I PENSIONSKASSELOVENS § 14, stk. 2.
OMHANDLEDE VÆRDIPAPIRER.
§ 5
PANTEBREVE I FAST EJENDOM.
Stk. 1. Båndlæggelse af pantebreve til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 2 kan normalt ske, når pantebrevet for sit fulde beløb er sikret ved panteret i fast ejendom indenfor ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering, og i øvrigt opfylder betingelserne i § 3, 1. stk. a - c. I øvrigt henvises til § 3 stk. 2 - 4.
Stk. 2. Båndlæggelse af pantebreve i fast ejendom sker i overensstemmelse med § 3 A, stk. 1 - 3, dog skal båndlæggelsespåtegningen i § 3, stk. 1 suppleres med følgende
»Båndlægges til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 2.«
Stk. 3. Et pantebrev, der kun for en del af sit beløb er sikret som anført ovenfor under § 3, stk. 1, skal båndlægges som henhørende både under lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 1 og stk. 2. Båndlæggelsespåtegningen i § 3 A, stk. 1 skal i så fald suppleres med følgende
»Heraf båndlagt nominelt kr. til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 1 og nominelt kr. til dækning af pensionskassens
pensionsforpligtelser i medfør af lov om tilsyn medpensionskasser § 14, stk. 2.«
Stk. 4. med forsikringstilsynets tilladelse kan båndlæggelse af pantebreve, der i øvrigt opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, jfr. § 3, 1. stk. a - c ske uden påtegning i hvert enkelt tilfælde, ved at pantebrevene gives i forvaring, som nævnt i § 3 B, stk. 1. i øvrigt henvises til § 3, 1. og 2. stk.
Stk. 5. Båndlæggelse sker i overensstemmelse med § 3 B, dog skal der oprettes særligt bevis med båndlæggelsespåtegning som i § 3 B, stk. 3 suppleret med følgende
»Båndlægges til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 2.
§ 6
GÆLDSBREVE, DER KAN NOTERES PÅ NAVN,
OG NAVNEGÆLDSBREVE.
Stk. 1. Båndlæggelse af gældsbreve, der kan noteres på navn, eller af navnegældsbreve, sker i overensstemmelse med § 4, dog skal båndlæggelsespåtegningen i § 4, stk. 3 suppleres med følgende
»Båndlægges til dækning baf pensionskassens pensionsforpligtelser i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 2.«
§ 7
AKTIER OG ANDRE IHÆNDEHAVERPAPIRER M.V.
Stk. 1. Ihændehaverpapirer m.v. gives i forvaring som nævnt i § 3 B stk. 1. Forvaringsbeviset må kun vedrøre værdipapirer båndlagt i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 2.'
Stk. 2. Forvaringsbeviset forsynes med pensionskassens navn og en af udstederen dateret og underskrevet sålydende påtegning
»De deponerede værdipapirer skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved de anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3. Håndpantsætningen kan ikke hæves og intet værdipapir udtages uden forsikringstilsynets samtykke. Håndpantsætningen omfatter dog ikke retten til fondsaktier og tegningsretter. Båndlægges til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelse i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 2.«
Stk. 3. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives på pensionskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen. Forvaringsbeviset sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.
Stk. 4. Værdipapirer, der indlægges på et allerede i henhold til foranstående båndlagt forvaringsbevis, anses for båndlagt ved indlæggelsen på forvaringsbeviset.
§ 8
FRIGIVELSE.
Stk. 1. Når båndlæggelsen ønskes hævet, må der til forsikringstilsynet sendes et i to eksemplarer udfærdiget motiveret andragende herom. Andragendet må være underskrevet på pensionskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte pensionskassen.
Stk. 2. Når båndlagte fondsaktiver ønskes frigivet, må det i stk. 1 nævnte andragende bilægges en anmeldelse til det kontoførende institut med følgende ordlyd
»de i (kontoførende institut) på konto nr. , tilhørende , registrerede fondsaktiver, nom. kr. , procent, udstedt af (serie, afdeling) frigives, hvorved
pantsætningen i henhold til lov om tilsyn med pensionskasser bortfalder«
Anmeldelsen dateres og underskrives af forsikringstilsynet og fremsendes af pensionskassen til det kontoførende institut, der herefter kan frigive de angivne fondsaktiver.
Efter registreringen modtager forsikringstilsynet i henhold til lov om en en værdipapircentral, § 10, meddelelse herom.
Stk. 3. Når samtlige de på et forvaringsbevis båndlagte værdipapirer, jfr. § 3 B, § 5 stk. 4 og 5 samt § 7, eller hele det på en bank- eller sparekassekonto indestående beløb, jfr. § 2, eller værdipapirer, der er båndlagt enkeltvis, jfr. §§ 3 A, 4 og 5 stk. 1, 2 og 3 ønskes frigivet, må forvaringsbeviset, beviset for oprettelse af bank- eller sparekassekontoen eller værdipapiret vedlægges. Det ene eksemplar af andragendet forsynes med forsikringstilsynets tiltrædelespåtegning, og beviset eller værdipapiret forsynes med følgende frigivelsespåtegning
»Foranstående båndlæggelsespåtegning af ophæves herved.
København, den »
Stk. 4. Når enkelte værdipapirer, der uden selv at være forsynet med båndlæggelsespåtegning, er båndlagt ved hjælp af forvaringsbevis, eller når en del af det på en bank- eller sparekassekonto båndlagte beløb ønskes frigivet, forsynes det ene eksemplar af andragendet med sålydende frigivelsespåtegning
»Fornævnte værdipapirer til pålydende i alt kr. frigives,
hvorved pantsætningen i henhold til lov om tilsyn med pensionskasser bortfalder.
København, den »
eller for så vidt angår indestående på bank- eller sparekassekonto
»Af det på ovennævnte bank-/sparekassekonto indestående beløb
frigives i alt kr. , hvorved pantsætningen i henhold til lov
om tilsyn med pensionskasser bortfalder, for så vidt angår dette beløb.
København, den »
Frigivelsespåtegningen dateres og underskrives af forsikringstilsynet, og pensionskassen må herefter snarest bekræfte, at det frigivne er udtaget af forvaringsbeviset eller bank-/sparekassekontoen.
§ 9
SKEMAER.
Stk. 1. ved båndlæggelse og frigivelse af pantebreve i fast ejendom (§§ 3 A og 5) og af gældsbreve, der kan noteres på navn og navnegældsbreve (§§ 4 og 6), anvendes skema nr. 1.
Stk. 2. Et skema må kun omfatte værdipapirer enten båndlagt i medfør af pensionskasselovens § 14, stk. 1, eller båndlagt i medfør af pensionskasselovens § 14, stk. 2.
Sker båndlæggelsen i medfør af såvel § 14, stk. 1 som § 14, stk. 2, skal der udfærdiges 2 skemaer omfattende hver sin del af værdipapiret.
OVERGANGSREGLER FOR BØRSNOTEREDE OBLIGATIONER OG
IHÆNDEHAVERPAPIRER, DER ENDNU IKKE ER OPTAGET SOM
FONDSAKTIVER UNDER LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL.
§ 10
BÅNDLÆGGELSE.
Stk. 1. Børsnoterede obligationer indskrives hos bevisudstederen eller gives i forvaring som nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Ihænderhaverpapirer gives i forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i henhold til lov nr. 29 af 16. februar 1932 godkendt forvaringssted.
Stk. 3. Indskrivnings-/forvaringsbeviset forsynes med pensionskasssens navn og en af udstederen dateret og underskrevet sålydende påtegning
»De deponerede værdipapirer skal tjene til dækning af pensionskassens pensionsforpligtelser, hvorved de anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med pensionskasser § 14, stk. 3. Håndpantsætningen kan ikke hæves og intet papir - bortset fra udtrukne børsnoterede cbligationer - udtages uden forsikringstilsynets samtykke.«
Stk. 4. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives på pensionskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen. Indskrivnings- eller forvaringsbeviset sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.
Stk. 5. Børsnoterede obligationer eller ihændehaverpapirer, der indlægges på et allerede i henhold til foranstående båndlagt indskrivningsbevis eller forvaringsbevis, anses for båndlagt ved indlæggelsen på beviset.
§ 11
FRIGIVELSE.
Stk. 1. Når båndlæggelsen ønskes hævet, må der til forsikringstilsynet sendes et i to eksemplarer udfærdiget motiveret andragende herom. Andragendet må være underskrevet på pensionskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte pensionskassen.
Stk. 2. Når samtlige de på et indskrivningsbevis eller forvaringsbevis båndlagte værdipapirer ønskes frigivet, må beviset vedlægges. Det ene eksemplar af andragendet forsynes med tiltrædelsespåtegning, og beviset forsynes med følgende frigivelsespåtegning
»Foranstående båndlæggelsespåtegning af ophæves herved. København, den »
Stk. 3. Når enkelte værdipapirer, der uden selv at være forsynet med båndlæggelsespåtegning, er båndlagt ved hjælp af indskrivnings- eller forvaringsbevis, ønskes frigivet, forsynes det ene eksemplar af andragendet med sålydende frigivelsespåtegning
»Fornævnte værdipapirer til pålydende i alt kr. frigives,
hvorved pantsætningen i henhold til lov om tilsyn med pensionskasser bortfalder.
København, den »
Frigivelsespåtegningen dateres og underskrives af forsikringstilsynet, og pensionskassen må herefter snarest bekræfte, at det frigivne er udtaget af indskrivnings-/forvaringsbeviset.
§ 12
Denne vejledning træder i stedet for den under 15. november 1973 udfærdigede vejledning.
P.D.V.
E.B.
Ehlern / Hagelberg
Cirkulærskrivelse til de af lov om tilsyn med pensionskasser omfattede pensionskasser
Forsikringstilsynet fremsender hermed ny båndlæggelsesvejledning for de af lov om tilsyn med pensionskasser omfattede pensionskasser.
Bestemmelserne i vejledningen træder i kraft den 1. december 1982, og vejledningen erstatter den under 15. november 1973 udfærdigede vejledning.
P.D.V.
E.B.
Ehlern / N. Hagelberg
BÅNDLÆGGELSESVEJLEDNING
FOR
DE AF LOV OM TILSYN MED PENSIONSKASSER
OMFATTEDE PENSIONSKASSER
BÅNDLÆGGELSE AF DE I LOV OM TILSYN MED PENSIONSKASSER § 14
STK. 1 OMHANDLEDE VÆRDIPAPIRER.
Ingen