Legislator Case Law & Legislation
C19821002410 DK

Cirkulæreskrivelse til de under forsikringstilsynets tilsyn stående begravelseskasser og ligbrændingsforeninger

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 1

FONDSAKTIVER

Stk. 1. Anmeldelse om registrering i Værdipapircentralen af båndlæggelse af en konto for overførsel af fondsaktiver indleveres til forsikringstilsynet.

Stk. 2. Anmeldelsen skal angive begravelseskassens navn, det kontoførende instituts navn og adresse samt de fondsaktiver, anmeldelsen angår, og kontoens nummer. Endvidere skal anmeldelsen indeholde følgende bestemmelse

»De anførte fondsaktiver er båndlagt i henhold til lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6, stk. 2, hvorved de anses som givet i pant til dækning af begravelseskassens forpligtelser overfor medlemmerne. Pantsætningen omfatter tillige fondsaktiver, der herefter indgår på den nævnte konto. Renter og udtrækningsprovenue kan, indtil forsikringstilsynet bestemmer andet, udbetales ved forfald til begravelseskassen.«

Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen.

Stk. 3. Forsikringstilsynet tiltræder anmeldelsen ved at datere og medunderskrive denne, hvorefter den af begravelseskassen fremsendes til det kontoførende institut.

Stk. 4. Den anmeldte panteret registreres i Værdipapircentralen med angivelse af følgende tekst

»(Anmeldelsesdato) LBK § 6 pant forsikringstilsynet«

og forsikringstilsynet som rettighedshaver.

Stk. 5. Efter registreringens gennemførelse modtager forsikringstilsynet meddelelse herom i henhold til lov om en værdipapircentral § 10.

Stk. 6. Fondsaktiver, som overføres til en i henhold til foranståene allerede båndlagt konto, anses for båndlagt ved overførslen.

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 2

BANK- OG SPAREKASSEKONTI

Stk. 1. Bank- og sparekassekonti båndlægges ved, at et bevis for oprettelse af kontoen forsynes med begravelseskassens navn og en af pengeinstituttet underskrevet og dateret sålydende påtegning

»Denne bankkonto/sparekassekonto skal tjene til dækning af begravelseskassens forpligtelser overfor medlemmerne, hvorved den anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6, stk. 2. Håndpantsætningen kan ikke hæves og intet beløb bortset fra renter udtages uden forsikringstilsynets samtykke.«

Stk. 2. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives på begravelseskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen. Beviset sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegninge.

Stk. 3. Beløb, der indsættes på en allerede, i henhold til foranstående, båndlagt bank- eller sparekassekonto, anses for båndlagt ved indsættelsen.

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 3

Andre arter af værdipapirer, som forsikringstilsynet i henhold til § 6, stk. 1 i lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger måtte tillade begravelseskassen at anbringe sine midler i, båndlægges efter nærmere aftale med forsikringstilsynet.

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 4

FRIGIVELSE

Stk. 1. Når båndlæggelsen ønskes hævet, må der til forsikringstilsynet sendes et i to eksemplarer udfærdiget motiveret andragende herom. Andragendet må være underskrevet på begravelseskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte begravelseskassen.

Stk. 2. Når båndlagte fondsaktiver ønskes frigivet, må det i stk. 1 nævnte andragende bilægges en anmeldelse til det kontoførende institut med følgende ordlyd

»De i (kontoførende institut) på konto nr. , tilhørende ,registrerede fondsaktiver, nom. kr. , pct., udstedt af , (serie, afdeling)

frigives, hvorved pantsætningen i henhold til lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger bortfalder.«

Anmeldelsen dateres og underskrives af forsikringstilsynet og fremsendes af begravelseskassen til det kontoførende institut, der herefter kan frigive de angivne fondsaktiver.

Efter registreringen modtager forsikringstilsynet i henhold til lov om en værdipapircentral, § 10, meddelelse herom.

Stk. 3. Når hele det på en bank- eller sparekassekonto indestående beløb, jfr. § 2, ønskes frigivet, må beviset for oprettelse af bank- eller sparekassekontoen vedlægges. Det ene eksemplar af andragendet fosynes med forsikringstilsynets tiltrædelsespåtegning, og beviset forsynes med følgende frigivelsespåtegning

»Foranstående båndlæggelsespåtegning af ophæves herved. København, den »

Stk. 4. Når en del af det på en bank- eller sparekassekonto båndlagte beløb ønskes frigivet, forsynes det ene eksemplar af andragendet med sålydende frigivelsespåtegning

»Af det på ovennævnte bank-/sparekassekonto indestående beløb frigives i alt kr. , hvorved pantsætningen i henhold til lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger bortfalder, for så vidt angår dette beløb.

København, den »

Frigivelsespåtegningen dateres og underskrives af forsikringstilsynet, og begravelseskassen må herefter snarest bekræfte, at det frigivne er udtaget af forvaringsbeviset eller bank-/sparekassekontoen.

OVERGANGSREGLER FOR DE I LOV OM TILSYN MED

BEGRAVELSESKASSER OG LIGBRÆNDINGSFORENINGER

OMHANDLEDE BØRSNOTEREDE OBLIGATIONER,

DER ENDNU IKKE ER OPTAGET SOM

FONDSAKTIVER UNDER LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 5

BÅNDLÆGGELSE.

Stk. 1. De i lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger omhandlede børsnoterede obligationer indskrives hos bevisudstederen eller gives i forvaring i Danmarks Nationalbank eller andet i henhold til lov nr. 29 af 16. februar 1982 godkendt forvaringssted.

Stk. 2. Indskrivnings-/forvaringsbeviset forsynes med begravelseskassens navn og en af udstederen dateret og underskrevet sålydende påtegning

»De deponerede værdipapirer skal tjene til dækning af begravelseskassens forpligtelser, hvorved de anses som givet i håndpant, jfr. lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6, stk. 2. Håndpantsætningen kan ikke hæves og intet papir - bortset fra udtrukne børsnoterede obligationer - udtages uden forsikringstilsynets samtykke.«

Stk. 3. Båndlæggelsespåtegningen dateres og medunderskrives på begravelseskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte kassen. Indskrivnings- eller forvaringsbeviset sendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.

Stk. 4. Obligationer der indlægges på et allerede i henhold til foranstående båndlagt indskrivningsbevis eller forvaringsbevis, anses for båndlagt ved indlæggelsen på beviset.

Stk. 5. De i lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger omhandlede børsnoterede obligationer kan undtagelsesvis også båndlægges ved, at hvert enkelt værdipapir af begravelseskassen forsynes med følgende påtegning

»Dette værdipapir, der tilhører (begravelseskassens navn), skal tjene til dækning af kassens forpligtelser overfor medlemmerne, jfr. lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger § 6, stk. 2.«

Stk. 6. Denne båndlæggelsespåtegning dateres og underskrives på kassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte begravelseskassen, hvorefter værdipapirerne indsendes til forsikringstilsynet, der daterer og medunderskriver båndlæggelsespåtegningen.

Stk. 7. Begravelseskassen må foranledige, at denne båndlæggelsespåtegning noteres af værdipapirets udsteder og enten anmode denne om at give forsikringstilsynet underretning om den foretagne notering eller på ny forevise værdipapiret for forsikringstilsynet.

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 6

FRIGIVELSE.

Stk. 1. Når båndlæggelsen ønskes hævet, må der til forsikringstilsynet sendes et i to eksemplarer udfærdiget motiveret andragende herom. Andragendet må være underskrevet på begravelseskassens vegne af de personer, der i henhold til den til forsikringstilsynet indgivne anmeldelse kan forpligte begravelseskassen.

Stk. 2. Når samtlige de på et indskrivningsbevis eller forvaringsbevis båndlagte værdipapirer eller værdipapirer, der er båndlagt enkeltvis, ønskes frigivet, må beviset eller værdipapiret vedlægges. Det ene eksemplar af andragendet forsynes med tiltrædelsespåtegning, og beviset eller værdibeviset forsynes med følgende frigivelsespåtegning

»Foranstående båndlæggelsespåtegning af ophæves herved. København, den »

Stk. 3. Når enkelte værdipapirer, der uden selv at være forsynet med båndlæggelsespåtegning, er båndlagt ved hjælp af indskrivnings- eller forvaringsbevis, ønskes frigivet, forsynes det ene eksemplar af andragendet med sålydende frigivelsespåtegning

»Fornævnte værdipapirer til pålydende i alt kr. frigives, hvorved pantsætningen i henhold til lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger bortfalder.

København, den »

Frigivelsespåtegningen dateres og underskrives af forsikringstilsynet, og begravelseskassen må herefter snarest bekræfte, at det frigivne er udtaget af indskrivnings-/forvaringsbeviset.

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

§ 7

Denne vejledning træder i kraft for den under 15. november 1973 udfærdigede vejledning.

P.D.V.

E.B.

Ehlern

/Hagelberg

Cirkulæreskrivelse 1982 10024 Historic

Cirkulæreskrivelse til de under forsikringstilsynets tilsyn stående begravelseskasser og ligbrændingsforeninger

Forsikringstilsynet fremsender hermed ny båndlæggelsesvejledning for begravelseskasser.

Bestemmelserne i vejledningen træder i kraft den 1. december 1982, og vejledningen erstatter den under 15. november 1973 udfærdigede vejledning.

P.D.V.

E.B.

Ehlern / N. Hagelberg

BÅNDLÆGGELSESVEJLEDNING

FOR

BEGRAVELSESKASSER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →