Legislator Case Law & Legislation
C19821001909 DK

Cirkulære om vurdering af aktier i andre forsikringsselskaber med henblik på spørgsmålet om opgørelse af forsikringsselskabers basiskapital i forbindelse med beregning af solvensmargen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1982 10019 Historic

Cirkulære om vurdering af aktier i andre forsikringsselskaber med henblik på spørgsmålet om opgørelse af forsikringsselskabers basiskapital i forbindelse med beregning af solvensmargen

A. Aktier i andre forsikringsselskaber, som ikke tilhører samme koncern som aktieejere, og som heller ikke har en sådan indbyrdes tilknytning, at dette får indflydelse på aktiernes vurdering ved opgørelsen af årsregnskabet.

Ved opgørelsen af basiskapitalen vil de almindelige regler i lovens § 124 som hovedregel give tilstrækkelig vejledning.

B. Aktier i forsikringsselskaber, der tilhører samme koncern, eller som har en sådan tilknytning til aktieejere, at de indbyrdes økonomiske forhold må tages i betragtning ved opgørelsen af basiskapitalen.

Til denne gruppe henregnes aktieselskaber, der ejes af et eller flere gensidige selskaber, som økonomisk er nøje forbundet med hinanden.

I tvivlstilfælde vil forsikringstilsynet give vejledning om afgørelsen af denne afgrænsning.

Såfremt datterselskabets basiskapital overstiger den beregnede solvensmargen (eventuelt mindstebeløbet for solvensmargenen, jfr. industriministeriets bekendtgørelser nr. 456 og 457 af 10. september 1981 § 3, stk. 2, vil aktierne i datterselskabet kunne medregnes på sædvanlig måde inden for en kurs, der bestemmes af forholdet mellem det overskydende beløb og aktiekapitalen.

Medfører ovenstående regler, at aktierne ved opgørelsen af basiskapitalen skal medtages med en anden værdi end den, der anvendes i årsregnskabet, beder man indtil videre korrektion foretages på følgende måde

I skema S 1 og S 3 til beregning af solvensmargen opgøres basiskapitalen på sædvanlig måde, jfr. vejledningen herom.

Korrektionen vedrørende aktier anføres efter sidste linie på skema S 1 og S 3 (basiskapitalen) eventuelt på næste side under »Eventuelle bemærkninger.«

Forsikringstilsynet, den 3. november 1982.

N. Christoffersen

/K. Arp

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →