Cirkulære om kongruens mellem tekniske reserver og aktivmassen, herunder lokalisering af tekniske reserver

Cirkulære om kongruens mellem tekniske reserver og aktivmassen, herunder lokalisering af tekniske reserver

A. Rådsdirektiv nr. 73/239/EØF af 24. juli 1973 definerer begreberne »kongruens« og »lokalisering« i direktivets art. 5 b) og c), der har følgende ordlyd

»b) kongruens: dækning af forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta ved aktiver, der lyder på, eller som kan realiseres i denne samme valuta;

c) aktivernes lokalisering: tilstedeværelse af rørlige eller faste aktiver inden for en medlemsstat dog uden krav om deponering af rørlige aktiver og uden restriktive foranstaltninger med hensyn til faste aktiver såsom tinglysning af panterettigheder. De aktiver, der består i fordringer, anses som lokaliseret i den medlemsstat, hvor de kan indfries.«

B. Reglerne om kongruens og lokalisering har sædvanligvis kun aktuel interesse for udenlandske forsikringsvirksomheders herværende forretningsafdelinger (generalagenturer). Herom kan henvises til lov om forsikringsvirksomhed §§ 216, 223 og 224 samt senest til forsikringstilsynets beretning I for året 1975 side 13grader - 15grader.

Disse principper er imidlertid almengyldige, og de gælder også for her i landet hjemmehørende forsikringsselskaber, jfr. bemærkninger til forslag om lov om forsikringsvirksomhed i Folketingstidende tillæg A 1958/59 sp. 102, men i praksis har betydningen for disse selskaber hidtil været uvæsentlig, da næsten alle forpligtelserne er lydende på danske kroner, og aktiverne på tilsvarende måde er placeret her i landet og i danske kroner.

I de senere år har disse principper dog fået stigende betydning for her i landet hjemmehørende selskaber, der enten er datterselskaber af udenlandske forsikringsselskaber eller på anden måde har nøje tilknytning til udenlandsk forsikringsvirksomhed.

Forsikringstilsynet har derfor fundet anledning til at fremhæve, at disse principper for her i landet hjemmehørende forsikringsvirksomheder og udenlandske forsikringsvirksomheders herværende forretningsafdelinger (generalagenturer) navnlig har følgende virkninger for direkte tegnede forsikringer

I Livsforsikringsvirksomhed.

Forsikringsfonden, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 133, skal for så vidt angår forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta, være dækket ved aktiver, der lyder på, eller som kan realiseres i den samme valuta. D.v.s., at forpligtelser i danske kroner skal dækkes ved aktiver, som er betalbare i danske kroner. Disse aktiver skal endvidere være lokaliseret her i landet, jfr. i det hele lov om forsikringsvirksomhed §§ 135 og 136.

Genforsikringens eventuelle andel i forsikringsfonden skal således anbringes hos det direkte tegnede selskab (for udenlandske virksomheder hos det herværende generalagentur) og forvaltes af dette, medmindre andre regler fører til et andet resultat, f.eks. anbringelse hos et her i landet etableret forsikringsselskab, der har koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, hvorved de under A omhandlede principper er tilgodeset.

II Lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Tilsvarende regler finder anvendelse for præmireserve og erstatningsreserve under lovpligtig arbejdsskadeforsikring, herunder rentereserven, jfr. lovens § 123.

III Anden forsikringsvirksomhed end den under I og II nævnte forsikringsvirksomhed.

Som hovedregel bør de tekniske reserver også for så vidt angår genforsikringens andel i de tekniske reserver befinde sig her i landet og dækkes af en dertil egnet aktivmasse, d.v.s. i det væsentlige efter samme regler som inden for livsforsikring, jfr. lovens § 135. Afvigelser herfra vil være tilladelige i det omfang, det direkte tegnede selskabs basiskapital overstiger den beregnede solvensmargen (eventuelt minimumsbeløb, hvis dette er større, jfr. industriministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 10. september 1981, § 4, stk. 2), og såfremt denne overskydende reserve dækker den pågældende tekniske reserve, hvor kongruenskravet ikke er opfyldt. Desuden vil afregning af erstatningsreserven med genforsikringsselskaber i nogle tilfælde ved årsafslutningen kunne medføre midlertidige placeringer i en udenlandsk valuta, som ikke opfylder kongruenskravet. Såfremt dette imidlertid er et led i sædvanlige genforsikringsaftaler og af tilfældig karakter, foreligger der ikke dermed nogen afvigelse fra kongruensprincippet.

C. Den virksomhed, der af et her i landet hjemmehørende forsikringsselskab drives i udlandet ved en forretningsafdeling eller tilsvarende form for etablering eller i form af direkte udveksling af tjenesteydelser, omfattes tillige af reglerne i vedkommende land. Dette kan medføre, at de tekniske reserver for den pågældende virksomhed skal lokaliseres i vedkommende land. Kravet om kongruens vil som hovedregel være sammenfaldende med reglerne her i landet, således at forpligtelser i vedkommende lands valuta må afdækkes af aktiver i samme valuta.

Forsikringstilsynet, den 1. november 1982.

N. Christoffersen

/K. Arp

Ingen