Retningslinier for ydelse af tilskud til virksomhedskonferencer
Statutory Text (2 Articles)
Retningslinier for ydelse af tilskud til virksomhedskonferencer
Der kan ydes tilskud til nettoudgifterne ved en virksomheds afholdelse af en virksomhedskonference vedrørende produktivitetsspørgsmål efter nedenstående regler.
Indhold
Indholdet kan være principperne for ledelse, organisation, uddannelse og medarbejderrepræsentation i virksomhedens styrende organer. Også konkrete problemer, f.eks. omkring indførelse af edb, nye lønsystemer og ny produktionsteknik, kan tages op.
Formål
Virksomhedskonferencer, der har til formål at styrke samarbejdet i enkelt virksomheder fx. omkring indførelse af nye ledelsesprincipper, indførelse af ny teknologi mv. Virksomhedskonferencer vil især være hensigtsmæssige, hvor der som følge af virksomhedens størrelse og antallet af medarbejdere kan opstå kommunikationsproblemer, der virker hindrende for samarbejdet og løsningen af virksomhedens produktivitetsproblemer. Tilskud til en virksomhedskonference skal ses som en igangsættende foranstaltning og søges gennem Samarbejdsnævnet, en faglig organisation eller direkte.
Deltagerkreds
Medlemmerne af virksomhedens samarbejdsudvalg vil være den naturlige kærne i deltagerkredsen, som i øvrigt skal omfatte et repræsentativt udsnit af virksomhedens medarbejdergrupper og ledelse. Det samlede antal deltagere i en virksomhedskonference bør både af praktiske og økonomiske grunde begrænses.
Forberedelse og gennemførelse
Det er en forudsætning for tilskud, at der er gennemført en grundig forberedelse af konferencen, som normalt vil have en varighed af 1 a 2 dage. Programmet og tilrettelæggelsen bør således forud drøftes f.eks. i virksomhedens samarbejdsudvalg. Der bør også være taget stilling til det praktiske arrangement, således at der i tide gives medarbejderne meddelelse om konferencens program og tiden for afholdelsen.
Endvidere bør der være udpeget en konferenceleder (ordstyrer) og en konferencesekretær, som forestår det praktiske arrangement og udarbejder konferencerapporten. Efter konferencen bør virksomhedens medarbejdere informeres om forløbet og eventuelle konklusioner. Den af sekretæren udarbejdede rapport eller et resume af denne bør være tilgængelig for alle interesserede.
Tilskud
Tilskud til en virksomhedskonference skal ses som en igangsættende foranstaltning, og der kan derfor kun opnås tilskud til en konference pr. virksomhed, idet det videre arbejde med opgaverne må financieres af virksomheden selv. Såfremt en virksomhed består af flere selvstændige afdelinger, vil der kunne opnås tilskud til en konference for hver enkelt afdeling, hvis forholdene i øvrigt tilsiger dette. Under særlige omstændigheder kan der ydes tilskud til mere end en konference for samme virksomhed, f.eks. i forbindelse med leder- eller ejerskifte eller ved anden gennemgribende ændring i virksomhedens forhold.
Tilskuddet ydes efter »hjælp til selchjælp's-princippet, således at kun en del af de faktiske nettoomkostninger dækkes.
Ansøgning
Ydelse af tilskud forudsætter, at der senest 14 dage inden konferencens afholdelse indsendes en ansøgning gennem Samarbejdsnævnet eller en arbejdsmarkeds- eller erhvervsorganisation. Såfremt en virksomhed ikke har tilknytning til nogen organisation kan ansøgningen sendes direkte til Teknologistyrelsen.
Ansøgningen må omfatte såvel et program for konferencens indhold og emner med tidsangivelser som et budget over udgifter, indtægter og tilskudsbeløb.
Regnskabsaflæggelse
Regnskab, program, deltagerliste og rapport, opstillet i overensstemmelse med vedlagte »Regler for beregning af tilskud til kurser og konferencer om produktivitetsspørgsmål«, skal indsendes til Teknologistyrelsen senest 2 måneder efter konferencens afholdelse, medmindre anden frist er aftalt med tilsagnsmodtageren.
Ingen