Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om udpegning og indretning af bygninger til sygehusannekser og beredskabssygehuse (Sygehusberedskabscirkulære nr. 15.)

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om udpegning og indretning af bygninger til sygehusannekser og beredskabssygehuse

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 15.)

En under Civilforsvarsstyrelsen den 16. november 1981 nedsat arbejdsgruppe er fremkommet med et forslag til vejledende retningslinier vedrørende udpegning og indretning af sygehusannekser og beredskabssygehuse. Forslaget tænkes at skulle afløse Sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1952 vedrørende tilvejebringelse af bygninger til sygehusannekser og hjælpesygehuse. Forslaget er blevet behandlet i styrelsens sygehusberedskabsudvalg. På grundlag heraf kan der gives følgende retningslinier om udpegning og indretning af sygehusannekser og beredskabssygehuse, idet disse forhold bør indgå i såvel sygehusenes beredskabsplaner som i den amtskommunale beredskabsplan, jfr. de med sygehusberedskabscirkulære nr. 3 af 15. december 1977 og nr. 9 af 13. april 1981 udsendte standardberedskabsplaner for henholdsvis sygehuse og for det amtskommunale sygehusvæsen.

I. GENERELLE FORHOLD.

a. SYGEHUSANNEKSER. Ved sygehusanneks forstår man sengeafsnit, der indrettes i bygninger i nærheden af et bestående sygehus og drives i tilknytning til og i administrativt fællesskab med dette. Sygehuskommunerne udpeger lokaliteter, hvor sygehusannekserne skal indrettes og udarbejder planer både for indretningen og driften af disse. Indretning af sygehusanneks: PERSONEL. Sygehuskommunerne tilvejebringer selv personel til opstilling af sygehusannekserne. Afhængig af situationen kan Den statslige Ambulancetjenestes mandskab bistå ved opstillingen. Mandskabet er bl.a. uddannet til denne opgave.

MATERIEL. Materiellet tilvejebringes af sygehuskommunerne.

TRANSPORT. Transportopgaven løses primært ved aftaler med private vognmænd.

b. BEREDSKABSSYGEHUSE.

Beredskabssygehuse er selvstændigt virkende sygehusenheder, der etableres i dertil udpegede bygninger dels til supplering af dels til erstatning for eksisterende sygehuse. Sygehuskommunerne udpeger lokaliteter, hvor beredskabssygehusene skal opstilles og udarbejder planer både for opstillingen og driften af disse.

Indretning af beredskabssygehus

PERSONEL. sygehuskommunerne tilvejebringer selv personel til opstilling af beredskabssygehusene. Afhængig af situationen kan Den Statslige Ambulancetjeneste mandskab bistå ved opstillingen. Mandskabet er bl.a. uddannet til denne opgave.

MATERIEL. Landet som helhed råder over udstyr til 48 beredskabssygehuse a 200 senge (27 indkøbt i 1951/52 og 21 indkøbt i 1963). Disse er tildelt de enkelte sygehuskommuner således

Hovedstadsområdet ....... 18 (9 stk. 1951/52 og 9 stk. 1963) Nordjyllands amtskommune 4 (3 stk. 1951/52 og 1 stk. 1963) Ringkøbing amtskommune .. 2 (1 stk. 1951/52 og 1 stk. 1963) Århus amtskommune ....... 5 (3 stk. 1951/52 og 2 stk. 1963) Viborg amtskommune ...... 2 (2 stk. 1951/52) Sønderjyllands amtskommune 2 (1 stk. 1951/52 og 1 stk. 1963) Ribe amts,ommune ........ 2 (1 stk. 1951/52 og 1 stk. 1963) Vejle amtskommune ....... 3 (2 stk. 1951/52 og 1 stk. 1963) Fyns amtskommune ........ 4 (2 stk. 1951/52 og 2 stk. 1963) Vestsjællands amtskommune 3 (1 stk. 1951 52 og 2 stk. 1963) Storstrøms amtskommune .. 2 (1 stk. 1951/52 og 1 stk. 1963) Bornholms amtskommune ... 1 (1 stk. 1951/52).

TRANSPORT. Transportopgaven løses primært ved aftaler med private vognmænd.

II. BYGNINGSMÆSSIGE KRAV.

a. SYGEHUSANNEKSER.

De krav, der må stilles til bygninger som betingelse for deres anvendelse som sygehusanneks, er i hovedtræk følgende

1) Bygningen må af hensyn til driftsfællesskabet med sygehuset ikke være beliggende i mere end 2-3 km afstand fra dette.

2) Bygningen må have gode tilkørselsforhold.

3) Bygningen må af hensyn til forholdene bl.a. i personalemæssig henseende ved drift af større enheder være af passende størrelse, idet der regnes med ca. 5 kvadratmeter gulvareal pr. seng i sygestuerne foruden den nødvendige plads til indretning af behandlings- og birum.

4) Bygninger i et plan med sikringsrum er specielt egnede til formålet.

5) Døre, trapperum og gange må være således dimensioneret, at de tillader nødvendig transport.

6) Der skal være eller let kunne etableres tilstrækkelige sanitære installationer.

7) Der bør findes køkkenfaciliteter, idet dog forsyningen af hovedmåltider sker fra sygehuset.

b. BEREDSKABSSYGEHUSE.

Ved udvælgesen af de geografiske placeringsmuligheder bør der søges alternative muligheder i såvel sygehusbyen som i andre områder.

Der bør stilles følgende kvalitetskrav til lokaliteterne

1) Nyere skoler så vidt muligt i 1 plan og med sikringsrum, der i størrelses- og indretningsmæssig henseende stort set er ens, er velegnede. Man kan med fordel udpege amtsgymnasier, hvor man ved nybyggeri i nogen grad kan tage hensyn til bl.a. installationer og gulvbelægning.

2) De foran under punkt 2, 3, 4, 5 og 6 anførte krav til sygehusanneksbygninger finder tilsvarende anvendelse.

3) Bygningen må være af passende størrelse med plads til 200 senge beregnet efter den foran for sygehusannekser anførte norm samt lokaliteter til behandlings- og birum, herunder et operationsafsnit med plads til 4 operationslejer og et røntgenrum på ca. 20 kvadratmeter og hertil hørende mørkekammerrum.

4) Der skal findes køkkenfaciliteter i bygningen eller i nærheden heraf eksempelvis et institutionskøkken eller hotelkøkken.

5) Der skal findes eller let kunne indrettes tilstrækkelige badefaciliteter, skyllerum m.v. Endvidere skal der tages hensyn til dørenes, trappernes og gangenes dimensioner m.v.

6) Der bør kunne indrettes faciliteter til rensning af patienter forurenet med farlige stoffer.

III. ØVRIGE SPØRGSMÅL.

Udpegning af bygninger til sygehusannekser og beredskabssygehuse foretages af sygehuskommunerne under hensynet til planerne for sygehusberedskabet i øvrigt.

Udpegningen svarer til den fulde udbygning af sygehusvæsenet, og er for så vidt endelig. De bygningsmæssige reservationer foretages hos Civilforsvarsregionen, men bør forudgående drøftes med de primærkommunale myndigheder.

Både for sygehusannekser og beredskabssygehuse kan det anbefales, at der udpeges alternative muligheder.

Udpegningen foretages i øvrigt således, at der fortrinsvis udpeges bygninger, der uden eller med mindre omfattende og bekostelige ændringer kan bringes til at opfylde kravene. Bygningerne bør være forberedt i en sådan udstrækning, at en eventuel overtagelse ved etablering af beredskab kan finde sted hurtigt og enkelt.

Som hjælp i planlægningen kan benyttes den med sygehusberedskabscirkulære nr. 2 af 14. juli 1977 udsendte rapport om etablering af beredskabssygehus i Felsted centralskole og den med Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 22. december 1980 udsendte rapport om besigtigelse af skoler i Vejle amt, der evt. skal udpeges til beredskabssygehuse. Endvidere forefindes i Civilforsvarsstyrelsen en rapport om opstilling af et af de nyere beredskabssygehuse (indkøbt i 1963) i Hårby skole. Denne sidstnævnte rapport kan udlånes til interesserede sygehuskommuner.

SCHULTZ

/K. E. Fisker

Ingen