Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om udvidet hjælpetjeneste i kommuner med 'bymæssig bebyggelse' efter § 18 i civilforsvarsloven af 27. maj 1981 (Til samtlige kommunalbestyrelser uden for Storkøbenhavn)

BILAG 1

Civilforsvarslov

Lov nr. 253 af 27. maj 1981

UDDRAG

af

Bemærkninger til lovforslaget ......

Til § 18

Bestemmelsen omhandler de kommunale civilforsvarsopgaver, der er omfattet af gældende lovs § 19, stk. 1, og § 22, nr. 1.

Stk. 1 omhandler hjælpetjenesten, der forudsættes koordineret med politiets evakueringsopgaver, jfr. forslagets § 15, stk. 1, nr. 1. Gældende lovs benævnelse »socialtjeneste« bortfalder.

Stk.2 giver indenrigsministeren adgang til at udvide den kommunale hjælpetjenestes opgaver svarende til, hvad der er hjemlet i gældende lovs § 22, nr. 1. Beslutningen om udvidelse af de kommunale civilforsvarsopgaver forudsættes truffet efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Efter bestemmelsen skal civilforsvarsforanstaltningernes karakter og omfang afpasses til behovet i den enkelte kommune: Som kriterium herfor anvendes som hidtil »bymæssigt bebygget område«.

Ved afgørelsen af, hvornår der i civilforsvarsmæssig forstand foreligger et »bymæssigt bebygget område«, har man ikke blot lagt vægt på bebyggelsens tæthed, men også på områdets beliggenhed, indbyggerantallet, »udsathedsgraden« og særlig risiko. Visse områder, der ikke efter almindelig opfattelse kan karakteriseres som »bymæssigt bebygget«, er efter den nævnte praksis udpeget som civilforsvarsområder.

Det vil ikke fremover være civilforsvarsmæssigt nødbendigt eller hensigtsmæssigt at opbygge en organisation som forudsat i gældende lovs § 22 i alle områder, der efter hidtidig praksis har kunnet betegnes som bymæssigt bebyggede.

En hensigtsmæssigt tilrettelagt hjælpetjeneste kræver en sammenhængende bebyggelse og et befolkningsunderlag, der gør det muligt at opbygge et civilforsvar af en sådan størrelse og sammensætning, at det kan foretage en rimelig taktisk indsats og etablere den for indsatsen nødvendige kommando- og signaltjeneste. Dette svarer til et område med sammenhængende bebyggelse og i almindelighed ikke under 5.000 indbyggere. Fremtidig praksis vil blive afpasset hertil. Spørgsmålet om, i hvilket omfang civilforsvarsforanstaltningerne fortsat skal gennemføres i hidtidige civilforsvarsområder, må for de helt små civilforsvarsområders vedkommende bero på en konkret vurdering af forholdene.

---------------------------------------------------------------------

BILAG 2

Oversigt over kommuner, der efter regionens foreløbige vurdering bør overveje organiseringen af en udvidet hjælpetjeneste i medfør af § 18, stk. 2.

(Udelades her)

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om udvidet hjælpetjeneste i kommuner med »bymæssig bebyggelse« efter § 18 i civilforsvarsloven af 27. maj 1981

(Til samtlige kommunalbestyrelser uden for Storkøbenhavn)

Den 1. januar 1982 trådte civilforsvarslov nr. 253 af 27. maj 1981 i kraft. Loven afløser den hidtidige lov om civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976.

Med vedtagelsen af den nye civilforsvarslov bortfaldt begrebet »civilforsvarsområde«, der omfattede købstæder og særligt udpegede kommuner med pligt til at organisere og opretholde en udvidet civilforsvarsmæssig hjælpetjeneste med en række forskellige tjenestegrene. I de øvrige kommuner skulle der efter daværende lovs § 19 kun etableres en socialtjeneste til varetagelse af indkvarterings- og forplejningsopgaver i forbindelse med evakuering.

Efter civilforsvarsloven af 27. maj 1981 er alle kommuner i civilforsvarsmæssig henseende principielt ligestillede. Kommunens civilforsvar henhører under kommunalbestyrelsen, civilforsvarskommission kan nedsættes i alle kommuner (§ 16), plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang og beredskabsplan for civilforsvaret skal udarbejdes i alle kommuner (§ 17), og enhver kommune skal oprette en hjælpetjeneste, der kan modtage, indkvartere og forpleje evakuerede (§ 18, 1o).

I medfør af lovens § 18, stk. 2, kan indenrigsministeren imidlertid bestemme, at der i kommuner med »bymæssigt bebyggede« områder skal oprettes en udvidet hjælpetjeneste, der i omfang svarer til hjælpetjenesten i de hidtidige civilforsvarsområder. Denne hjælpetjeneste har til opgave at afbøde følger af krigshandlinger af begrænset omfang og yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende skader.

Af bemærkningerne til lovforslaget til nugældende civilforsvarslov fremgår, at der ved afgørelsen af, hvornår der i civilforsvarsmæssig forstand foreligger »bymæssigt bebyggede« områder, som hidtil skal lægges vægt bl.a. på bebyggelsens tæthed og områdets beliggenhed, indbyggertallet, udsathedsgraden og særlig risiko.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det imidlertid ikke vil være civilforsvarsmæssigt nødvendigt eller hensigtsmæssigt at opbygge en organisation som forudsat i lovens § 18, stk. 2, i alle kommuner, der efter hidtidig praksis har kunnet betegnes som »bymæssigt bebyggede«, idet en hensigtsmæssigt tilrettelagt hjælpetjeneste - ud over den obligatoriske indkvarterings- og forplejningstjeneste - kræver en sammenhængende bebyggelse og et befolkningsunderlag, der gør det muligt at opbygge et civilforsvar af en sådan størrelse og sammensætning, at der kan foretages en rimelig taktisk indsats og etableres den for indsatsen nødvendige kommando- og signaltjeneste. Dette svarer til et område med sammenhængende bebyggelse og i almindelighed ikke under 5.000 indbyggere.

Da langt de fleste af de kommuner, der har været civilforsvarsområder, dog fortsat må anses for at være »bymæssigt bebyggede« også ud fra de lidt ændrede synspunkter, der lægges til grund ved vurderingen heraf efter loven af 27. maj 1981, er der i overgangsbestemmelsen i lovens § 46, stk. 5, bestemt, at i kommuner, der i medfør af § 20, jfr. § 21, i lov om civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976, er udpeget som civilforsvarsområder, anses bestemmelse for truffet efter § 18, stk. 2, medmindre indenrigsministeren bestemmer andet.

1) For KOMMUNER, DER HIDTIL HAR VÆRET CIVILFORSVARSOMRÅDER, kræves således ingen formel ændring af status, medmindre en ændring af hjælpetjenestens omfang anses for hensigtsmæssig eller påkrævet. I sådanne tilfælde, hvor kommunen efter kommunalbestyrelsens skøn ikke eller kun tvivlsomt opfylder kravene efter § 18, stk. 2, udbeder man sig en indstilling fra kommunalbestyrelsen herom.

2) På tilsvarende måde kan kommunalbestyrelsen i KOMMUNER, DER IKKE HAR HAFT STATUS SOM CIVILFORSVARSOMRÅDER, men som i dag må anses for at være »bymæssigt bebyggede« i civilforsvarsmæssig henseende og efter kommunalbestyrelsens opfattelse bør have en udvidet hjælpetjeneste, indstille, at kommunens civilforsvarsopgager udvides.

Til vejledning ved vurderingen af, hvorvidt kommuner med civilforsvar bør være omfattet af lovens § 18, stk. 1, eller § 18, stk. 2, med udvidet hjælpetjeneste, vedlægges lovforslagets bemærkninger til § 18 i loven af 27. maj 1981, ligesom man gør opmærksom på, at bistand i ønskes omfang kan ydes af civilforsvarsregionerne.

Til orientering vedlægges endvidere en af civilforsvarsregionerne udarbejdet oversigt over kommuner, der efter regionernes foreløbige vurdering bør overveje organiseringen af en udvidet hjælpetjeneste i medfør af § 18, stk. 2.

Man anmoder om at måtte modtage indstilling fra kommunalbestyrelserne inden den 1. januar 1983.

Schultz

/K. E. Fisker

---------------------------------------------------------------------

Ingen