Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om landsomfattende, standardiseret identifikations- og nødjournaliseringssystem for tilskadekomne (Sygehusberedskabscirkulære nr. 14)
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
(Udelades her)
Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om landsomfattende, standardiseret identifikations- og nødjournaliseringssystem for tilskadekomne
(Sygehusberedskabscirkulære nr. 14)
Hoslagt sendes »Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende Nødjournalisering«, udarbejdet af en under styrelsen nedsat arbejdsgruppe.
Rapporten er tiltrådt af Civilforsvarsstyrelsens sygehusberedskabsudvalg med repræsentanter for Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af Sygehusadministratorer i Danmark, Den almindelige danske Lægeforening og Forsvarskommandoen.
Rapporten indeholder forslag til et landsomfattende, standardiseret identifikations- og nødjournaliseringssystem for tilskadekomne til anvendelse på skadestedet og under transport og foreløbig behandling, indtil behandlingssygehusets normale patientregistrerings- og journaliseringssystem finder anvendelse under krigsforhold og efter behov i fredstid. De i rapporten omtalte katastrofejournalblanketter er udviklet i samarbejde med Kommunetryk.
Civilforsvarsstyrelsen skal henstille, at rapportens forslag om et landsomfattende, standardiseret identifikations- og nødjournaliseringssystem for tilskadekomne gennemføres ved alle sygehuse, der indgår i sygehusberedskabet, idet det af hensyn til det samlede beredskabs virke er påkrævet, at der etableres et ensartet system.
Det i rapporten omtalte »skadestedskort« kan vederlagsfrit rekvireres i Civilforsvarsstyrelsen.
Katastrofejournalblanketterne kan leveres af Kommunetryk. Fra Kommunetryk vil der snarest blive udsendt en cirkulærskrivelse med oplysninger om leveringsbetingelser og med bestillingsseddel.
Schultz
/K.E. Fisker
---------------------------------------------------------------------