Vejledning 5 Planlægning af varmeforsyning DEL 1: Projekter for naturgas distributionsanlæg DEL 2: Projekter for fjernvarmeanlæg (incl. Bilag til Vejledning 5, Del 1) (godkendelsenomfatter)

Bilag 1

Bilag 1 indeholder en oversigt vedrørende projektoplysninger i tilknytning til afsnit 2. Oversigten er en bred ramme med ret detaljerede kommentarer. Anvendelse af oversigten er vist i den eksempelsamling, som er omtalt nedenfor.

Bilag 2

Bilag 2 indeholder vejledende anvisninger til bedømmelse af eksisterende fjernvarmeanlæg (særligt ledningsnettets tilstand).

BILAG 2

BEDØMMELSE AF EKSISTERENDE FJERNVARMEANLÆG

Nærværende bilag skal tjene som vejledning ved vurdering af eksisterende fjernvarmeanlæg i forbindelse med anvendelse af tilslutningspligt, renovering, nedlæggelse af anlæg eller andre projekter, som i væsentlig grad er baseret på eksisterende fjernvarmeanlæg.

I nærværende bilag behandles kun vurdering af anlæggets tilstand, idet vurdering af brugerøkonomi og samfundsøkonomi ikke adskiller sig fra andre projekttyper, hvorfor der henvises til den generelle vejledning med tilhørende eksempler samt Energistyrelsens vejledning 3 »Kommunale delplaner«, 2. udkast, maj 1981.

Vurderingen indskrænkes endvidere til kun at omhandle ledningsanlæg, idet eventuelle renoveringsbehov på produktionsanlæg normalt er mindre økonomisk belastende end renoveringsbehov på ledningsanlæg. Endvidere vil havari på produktionsenheder sjældent medføre forsyningssvigt, idet produktionskapaciteten normalt er fordelt på flere enheder.

Et ledningsnets tilstand kan karakteriseres ved de driftsudgifter, som løbende skal afholdes for at opretholde forsyningen. Der er tale om udgifter til

- varmetab fra ledninger

- vedligeholdelse

- vandtab

- drift af pumper

Størrelsen af disse udgifter i forhold til de tilsvarende udgifter for et renoveret net samt anlægsudgifterne ved renovering er afgørende for, om nettets tilstand kan betegnes som tilfredsstillende.

KLASSIFIKATION AF LEDNINGER

-------------------------------------------------------------------- I II III -------------------------------------------------------------------- Ledningstab 0-50 pct. 50-75 pct. mindre end pct. over 75 pct. teoretisk varmetab Vandtab 0-0,5 pct. 0,5-1,5 mindre end kubikmeter/ 1,5 km.døgn Brudfrekvens antal/km.år 0-0,5 0,5-1,5 mindre end 1,5 Konstruktions- Hensigtsmæssig Delvis hensigts- Delvis uhen tilstand konstruktion mæssig/uhensigts- sigtsmæssig/ mæssig kon- uegnet kon- struktion struktion Type af Kontrol med Delrenovering Delrenove- indgreb konstruktions bør overvejes, ring/total- tilstand ved evt. udarbejdes renovering statistik, ter- en renoverings- bør over- mografi samt plan vejes, der observationer udarbejdes ved repara- en renove- tioner ringsplan

Klassifikationen må betragtes som en overordnet grov vejledning, idet optrædende ledningstyper, ledningsdimensioner og produktionsformer kan betyde en ændret klassifikation.

De anførte grænser for ledningstab er baseret på anlæg, hvor varmeproduktionen i det væsentlige er baseret på fuelolie. Såfremt der benyttes en dyrere produktionsform, bør vurderingen overfor ledningstab være mere restriktiv, medens ledningstabet ved en billigere produktionsform kan vurderes mere liberalt.

Af hensyn til de optrædende usikkerheder bør der foretages en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Klassifikationen kan ikke anvendes i forbindelse med opstilling af kvalitetskrav ved anlæg af nye net. Der henvises i stedet til relevante normer og standarder.

Udgifter i forbindelse med drift af pumper behandles ikke yderligere her, men bør behandles i forbindelse med en eventuel redimensionering af nettet ved udførelse af renoveringsarbejder.

Overordnet vurdering

Ved en overordnet vurdering af nettet kan skemaet på modstående side benyttes. Ved beregning af nøgletal for vandtab og brudfrekvens benyttes den samlede ledningslængde inkl. stikledninger.

Gruppe I

Såfremt ledningsnettet er klassificeret i gruppe I, må nettets tilstand ud fra en gennemsnitsbetragtning normalt kunne betegnes som hensigtsmæssig. Det skal dog pointeres, at de anførte gennemsnitstal ikke karakteriserer ledningsnettets tilstand lokalt. Det kan således være relevant at renovere delstrækninger på nettet, selv om dette er klassificeret i gruppe I. Et sådant renoveringsbehov må dog forventes at være af relativt begrænset omfang.

Gruppe II

Såfremt ledningsnettet er klassificeret i gruppe II, må nettets tilstand ud fra en gennemsnitsbetragtning normalt kunne betegnes som delvis hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig. For disse ledningsnet må der i forbindelse med vurdering af brugerøkonomien, kalkuleres med løbende udgifter til renovering.

Gruppe III

Hvis ledningsnettet er klassificeret i gruppe III, bør der foretages en analyse af nettets renoveringsbehov samt opstilles en renoveringsplan. Brugerøkonomien bør herefter vurderes under hensyntagen til renoveringsplanens gennemførelse.

Bilag 3

Bilag er en en oversigtlig introduktion i øvrig myndighedsbehandling af fjernvarmeanlæg.

BILAG 3

MYNDIGHEDSBEHANDLING

1. INDLEDNING

2. UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED LEDNINGSTRACE

2.1 Ledningsoplysninger

2.2 Andre oplysninger

2.3 Ekspropriation

2.4 Arbejdstilsynet

2.5 Normer og standarder

3. UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED ETABLERING AF VARMECENTRALER

INDLEDNING

I vejledningen er vægten lagt på myndighedsbehandling i relation til varmeforsyningsloven. Som supplement hertil gives i dette bilag en oversigt over den øvrige myndighedsbehandling, som kan komme på tale ved etablering af fjernvarmeanlæg.

Da denne behandling kan være meget forskellig ved forskellige projekttyper, og da omfanget af bestemmelser og betingelser er stort og til stadighed ændres, kan nærværende bilag ikke være fuldt dækkende på området, men kan i begrænset omfang give en oversigt over de mest almindelige bestemmelser og betingelser i relation til myndighedsbehandlingen.

Det skal endvidere nævnes, at projekter afhængig af deres art, størrelse og beliggenhed kan kræve myndighedsbehandling efter lands- og regionplanloven, kommuneplanloven og by- og landzoneloven, såfremt en sådan myndighedsbehandling ikke er afsluttet i forbindelse med en forudgående planlægningsfase efter varmeforsyningsloven. Det skal i en tidlig fase af projekteringsforløbet afklares, om de påtænkte anlæg forudsætter udarbejdelse af lokalplaner for de aktuelle områder. Myndighedsbehandling efter ovennævnte love er iøvrigt ikke behandlet i nærværende bilag.

I forbindelse med konkrete projekter må det anbefales, at der i nødvendigt omfang tages kontakt direkte til de berørte myndigheder, ledningsejere m.v., således at det fuldstændige grundlag for projektet kan aftales.

2. UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED LEDNINGSTRACE

Som led i udarbejdelsen af projektforslag indsamles oplysninger om andre anlæg m.v. Det tilrådes, at der ved henvendelse til forvaltninger, selskaber m.v. udførligt redegøres for, hvilke områder og anlæg der har interesse. Det anbefales ligeledes at finde frem til kontaktpersoner hos selskaber og myndigheder så tidligt som muligt for at lette myndighedskontakten.

De tekniske forvaltninger i kommuner eller amtskommuner kan oplyse om eksistensen og placeringen af ledningsanlæg m.v. inden for forvaltningens eget område. Forvaltningerne kan desuden orientere om koncessionerede selskaber, private vandværker og andre ledningsejere m.v., som har ledningsanlæg m.v. i den pågældende kommune/amtskommune.

2.1 Ledningsoplysninger

Der indhentes oplysninger om alle eksisterende og planlagte ledninger i området. Der kan bl.a. være tale om følgende typer

- kloakledninger

- vandledninger

- gasledninger

- fjernvarmeledninger

- elkabler og -ledninger

- telefonkabler

- telegrafkabler

- antennekabler

- signalkabler

Med de pågældende ledningsejere aftales betingelser m.v. for krydsning/parallelføring.

På private arealer findes desuden grundejernes egne ledninger, såsom vand-, gas-, el- fjernvarme- og kloakstik samt interne ledninger for disse forsyninger. Forsyningsselskaberne har ofte kun oplysninger om stikledningen fra fordelingsledningen og frem til grundgrænsen.

Tegninger over private arealer findes i kommunens tekniske forvaltning, materialet er normalt meget omfattende.

2.2 Andre oplysninger

I forbindelse med valg af ledningstrace kan det endvidere komme på tale at indhente oplysninger om

- vejanlæg

- jernbaneanlæg

- beplantninger

- bygværker

- trafikforhold

- andre areal- og sektorinteresser

De pågældende oplysninger indhentes ved ejerne af de pågældende anlæg samt ved offentlige myndigheder.

Opmærksomheden skal især henledes på følgende forhold

Vejanlæg

Under projekteringen forhandles med vejmyndighederne om tilladelse til beliggenhed i offentligt vejareal, herunder areal pålagt byggelinier i henhold til lov om offentlige veje, §§ 34 og 35, placering ved krydsninger af veje og udførelse af specielle krydsninger, f.eks. ved vejbroer.

Der kan i denne forbindelse henvises til Vejdirektoratets meddelelse nr. 001.02 om vilkår for udførelse af ledningsanlæg af juni 1977 med bilag »Almindelige og supplerende betingelser for udførelse af ledningsanlæg i eller over hovedlandeveje«, Vejdirektoratet, maj 1977.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975.

Jernbaneanlæg

Oplysninger vedrørende DSB-arealer, herunder lednings- og kabelanlæg, jordbundsforhold og fremtidige forhold, indhentes hos det pågældende baneområde.

Projekter udarbejdes efter DSB's almindelige og supplerende betingelser for ledningsanlæg på DSB's areal.

For privatbaners vedkommende rettes henvendelse til tilsynet med privatbanerne.

Beplantninger

Oplysninger vedr. forhold til beplantninger, herunder f.eks. større træer, kan indhentes ved stadsgartner eller tilsvarende afdeling i den kommunale forvaltning.

Bygværker

Tegninger vedrørende bygninger samt disses funderingsforhold vil normalt forefindes i kommunens tekniske forvaltning.

Oplysninger vedrørende brokonstruktioner på hovedlandevejene kan indhentes ved henvendelse til Vejdirektoratet, Broafdelingen, Havnegade 27, 1016 København K., tlf. (01) 113338.

Landbrugsforhold

Oplysninger om de berørte arealers landbrugspligt kan indhentes via kommunens ejendomsbeskatning.

Hvis der etableres projekter (ledningstraceer, anlæg m.v.) på landbrugspligtige arealer, må det i videst mulig omfang sikres,

at ledningstraceet nær bymæssig bebyggelse placeres således, at det ikke er til hinder for eventuel byvækst på de relativt dårligste jorder,

at eventuelle anlæg placeres i forbindelse med eksisterende vejnet og læhegn m.v. til mindst mulig gene for drift af de berørte landbrugsejendomme,

at ledningstraceet søges placeret i en afstand af eksisterende driftsbygninger, således at en erhvervsmæssig nødvendig udvidelse af disse ikke hindres, og således at eksisterende læhegn o.l. ikke ødelægges i forbindelse med nedlæggelse af ledningen, samt

at den færdige lednings dybde under jordoverfladen ikke hindrer gennemførelse af kommende kulturtekniske foranstaltninger (f.eks. dræning), som måtte være nødvendig for en hensigtsmæssig udnyttelse.

Lovgrundlag

Landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978).

Inden projekter iværksættes, må der i fornødent omfang indsendes ansøgning til Landbrugsministeriet, jfr. bekendtgørelse nr. 647 af 15. december 1978 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven, jfr. Landbrugsministeriets bilag til Vejledning 3 »Kommunale delplaner«, 2. udkast, maj 1981.

Det bemærkes, at etablering af ledningstraceer under jordoverfladen ikke kræver tilladelse efter bestemmelserne i landbrugsloven, såfremt den færdige ledning placeres i sådan dybde, at de ikke hindrer en forsvarlig jordbrugsmæssig udnyttelse af jorden.

Trafikforhold

Der udarbejdes udkast til forslag for skilte- og afmærkningsplaner i det omfang, som anlægsarbejdet giver anledning til. Planerne forelægges den lokale politimyndighed til godkendelse.

Der kan hos vejmyndighederne indhentes eventuelle forslag eller vejledninger.

Vejdirektoratet - Vejregeludvalget har udgivet en foreløbig udgave om »Vejregler for afmærkning af vejarbejder«, juni 1980. Desuden kan henvises til »Ministeriet for offentlige arbejders cirkulæreskrivelse af 30. januar 1978« (hensyn til blinde og svagtseende).

Andre areal- og sektorinteresser

Hvor ledninger føres i det åbne land, skal projektet fremsendes til amtsrådet med henblik på afklaring af forholdet til naturfredningsloven og råstofloven, herunder den igangværende sektorplanlægning efter disse love.

Fredningsmyndigheder m.v.

Oplysninger vedr. enhver form for eksisterende tinglyste fredninger samt bygge- eller beskyttelseslinier, kan indhentes hos amtsrådenes fredningsadministration.

Netudformningen skal forelægges for Fredningsstyrelsen til orientering. Fredningsstyrelsens 5. kontor, Fortidsmindeforvaltningen, foreanlediger normalt denne orientering. Mest hensigtsmæssigt vil denne kontakt kunne formidles gennem amtsrådenes fredningsadministration.

De lokale fredningnævn skal have forelagt de endeligt fastlagte ledningstraceer for godkendelse, inden for områder beskyttet af fredning, hvor der skal placeres overjordiske bygværker inden for byggelinier.

Lovgrundlag

Naturfredningsloven, nr. 435 af 1. september 1978.

Fortidsmindeforvaltningen, undersøgelse af trace

Fortidsmindeforvaltningen kan ved større projekter udføre rekognosering af ledningstraceet efter afsætning og i et omfang, som nærmere aftales.

Ekspropriation

Såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg kan der foretages ekspropriation i henhold til varmeforsyningslovens kapitel 5. Hvis det er muligt, kan der alternativt indgås frivilligt forlig.

Beslutning om ekspropriation træffes som hovedregel af kommunalbestyrelsen.

Lovgrundlag

Lov om varmeforsyning.

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975.

Servitutter

De aftaler om ledningsplaceringer samt de begrænsninger, der måtte blive på arealet i forbindelse med ekspropriation eller frivilligt forlig nedfældes i en servitut, som skal tinglyses på grunden.

Ved en tidlig orientering og fremsendelse af detailplaner med angivelse af arbejdsareal kan ejerens eventuelle ønsker indpasses.

2.4 Arbejdstilsynet

Ved opstart af et anlægsarbejde skal dette anmeldes til Arbejdstilsynet. Særlige skemaer kan rekvireres hos Arbejdstilsynet.

I forbindelse med etablering af brønde m.v. skal opmærksomheden henledes på Arbejdstilsynets publikation nr. 47 vedr. indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg o.l.

Andre bestemmelser fra Arbejdstilsynet er nævnt i afsnit 3.

2.5 Normer og standarder

Der henvises til Dansk Ingeniørforenings »Norm for fordelingsledninger til fjernvarme« (DS 448) samt standardbladene DS 2178 til DS 2182 vedr. præisolerede rør til fjernvarmeledninger.

Vedrørende grænseflader for udgravninger tæt ved eksisterende fundamenter henvises til Dansk Ingeniørforenings »Norm for fundering« (DS 415).

I forbindelse med udformning af drænsystemer kan henvises til Dansk Ingeniørforenings »Norm for dræning af bygværker« (DS 436).

3. UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED ETABLERING AF VARMECENTRALER

Etablering eller ombygning af en varmecentral kræver behandling som en normal byggesag (se bygningsreglementet).

De sædvanlige bestemmelser i relation til vejlovgivningen med hensyn til f.eks. hovedlandevejenes adgangsforhold og byggeliniepålæg er ligeledes gældende.

Mange af de undersøgelser og bestemmelser, som er nævnt i forrige afsnit i forbindelse med fastlæggelse af ledningstrace, kan ligeledes være relevante ved en byggesag.

Herudover kan der være tale om at søge om miljøgodkendelse af værket. Der henvises i den forbindelse til lov om miljøbeskyttelse, kapitel 5 samt til bilag 1 til loven, punkt G.3. og punkt H.2. og H.3. Der henvises endvidere til følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 7/1974 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Vejledning nr. 3/1976 om begrænsning af luftforurening fra oliefyrede anlæg.

Vejledning nr. 3/1974 om ekstern støj fra virksomheder.

Fra Arbejdstilsynet kan følgende publikationer være aktuelle

Publikation nr. 58/1975 om forskrifter for ufyrede varmtvandsanlæg.

Publikation nr. 42/1980 om forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg.

Publikation nr. 6/1973 om støj på arbejdspladsen.

Vedrørende særlige bestemmelser for gasfyrede centraler henvises til bilag II i Vejledning 5, Del 1: Projekter for naturgasdistributionsanlæg.

Bilag 4

Bilag 4 vejleder om anvendelsen af påbud om fortsat tilslutning til fjernvarmeanlæg.

Litteraturliste

Litteraturlisten indeholder henvisninger til vejledninger og regler efter varmeforsyningsloven.

Vejledningens

detaljering

Variationen i projekttyper inden for fjernvarmeområdet er meget stor, ligesom værkernes størrelse og beliggenhed også kan have en afgørende betydning ved vurdering af de enkelte projekttyper. Nærværende vejledning er derfor opbygget som en generel ramme for alle projekttyper, og den generelle oversigt over projektoplysninger (bilag 1), kan efter behov og efter aftale med den projektgodkendende myndighed tilpasses de konkrete projekter.

Eksempler på

projektforslag

Energistyrelsen har desuden udsendt tre eksemplarer på, hvorledes projektansøgninger kan udformes i Vejledning 5, Del 2, »Eksempler på projektforslag for fjernvarmeanlæg«, september 1983. Eksemplerne supplerer nærværende vejledning og omfatter følgende projekttyper

- omstilling til andet brændsel (fra fuelolie til kul)

- udvidelse af forsyningsområde (ved etablering af fordelings- og distributionsnet)

- anvendelse af påbud om fortsat tilslutning (bilag 4 i nærværende vejledning)

Vejlednings

sammenhæng

Vejledningen skal ses i sammenhæng med Energistyrelsens vejledninger om varmeforsyningsplanlægning, navnlig Vejledning 3 »Kommunale delplaner«, 2. udkast, maj 1981.

Styrelsen har desuden udsendt en parallel vejledning, Vejledning 5, Del 1 »Projekter for naturgasdistributionsanlæg«, juli 1982, samt »Eksempel på projektforslag for naturgasdistributionsanlæg«, juli 1982.

1. ANMELDELSES- OG GODKENDELSESORDNING EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN

1.1 Anmeldelses- og godkendelsesordningen

Lov om varme

forsyning

Lov om varmeforsyning sigter på at fremme energipolitiske og samfundsøkonomiske målsætninger. I loven fastlægges et planlægningssystem, hvorefter kommunerne, amtskommunerne og Energiministeriet skal udføre en varmeforsyningsplanlægning. Som start på dette arbejde blev der foretaget en foreløbig områdeafgrænsning, der inddeler landets kommuner efter mulige forsyningsformer (naturgas, overskudsvarme m.v.). Denne områdeafgrænsning er siden afløst af nye planlægningsforudsætninger, som Energiministeriet angiver.

Inden for kortere tid vil der foreligge delplaner i et stort antal kommuner, som indgår i naturgasprojektets første fase, eller hvor der planlægges for større overskudsvarmeprojekter m.v. I de nærmeste år vil der blive udarbejdet generelle varmeforsyningsplaner, således at planlægningen omfatter hele landet og alle forsyningsformer.

Bilag 4

Procedure ved påbud om fortsat tilslutning

BILAG 4

PROCEDURE VED PÅBUD OM FORTSAT TILSLUTNING

Videreførelse af fjernvarmeværker

Målsætninger i varmeforsyningen

Det kan være af afgørende betydning for tilrettelæggelsen af den fremtidige varmeforsyning, at et fjernvarmeværk så vidt muligt søges videreført, såvel under den igangværende varmeforsyningsplanlægning som når der foreligger kommunale varmeforsyningsplaner. Begrundelsen herfor er, at fjernvarmeforsyning giver mulighed for at anvende en bred vifte af energikilder og kombinationer af energiproduktion, som kan medvirke til at realisere landets energipolitiske målsætninger. Kommunalbestyrelsen og forsyningsselskaberne bør derfor i et samarbejde overveje behovet for at sikre fjernvarmeforsyningen både på kort og langt sigt, og dette bør ske i nær tilknytning til varmeforsyningsplanlægningen.

Videreførelse af fjernvarmeforsyningen

Et antal fjernvarmeværker - kommunale såvel som privatejede - kan være i den situation at de må overveje, hvorledes den fortsatte tilslutning af nuværende forbrugere sikres. Typisk vil sådanne overvejelser komme frem i sammenhæng med, at forbrugerne har mulighed for at udtræde af fjernvarmeforsyningen, og at fjernvarmeværket måske samtidig står over for at skulle træffe beslutning om dets videreførelse, eksempelvis renovering af ledningsnettet og investering i anlæg til nye forsyningsformer (overskudsvarme, naturgas, halm, affald, kul m.v.).

Varmeforsyningsplanlægningen

De eksisterende værker omfattes også af den varmeforsyningsplanlægning, som kommunerne udfører i samarbejde med forsyningsselskaberne. Gennem denne planlægning tages stilling til værkernes fremtidige forsyningsområde samt til, hvilke brændsler eller muligheder for overskudsvarme, der kan indgå i fjernvarmeforsyningen.

Allerede i planlægningens tidlige faser vil det normalt være muligt for kommunen at vurdere, om et fjernvarmeværk bør opretholdes - i det mindste indtil dets placering i den fremtidige varmeforsyning er afgjort.

Påbud om fortsat tilslutning

Kommunalbestyrelsen kan medvirke til at bibeholde tilslutningen af ejendomme til et fjernvarmeværk ved at anvende reglerne i Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med tilhørende cirkulærer af 22. juni 1982. Blandt andet kan kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelse nr. 98, § 7 pålægge en ejendom, som allerede forsynes fra fjernvarmeværket, at forblive tilsluttet. Betingelsen er at dette sker i sammenhæng med en projektgodkendelse efter bekendtgørelse nr. 45.

Den følgende gennemgang af procedure m.v. tjener til tydeliggørelse og supplement af de anførte regler, hvortil i øvrigt henvises.

Procedure ved anvendelse af påbud om fortsat tilslutning

Ansøgning og projektforslag

Fjernvarmeværket skal udarbejde et projektforslag for værket, jfr. bekendtgørelse nr. 45. Projektforslaget bør udarbejdes i nær tilknytning til den kommunale varmeforsyningsplanlægning, og en tidlig kontakt mellem fjernvarmeværk og kommune er således tilrådelig. Projektet kan desuden være forudsat i en kommunal varmeforsyningsplan.

Fjernvarmeværket indsender projektforslaget med ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse (jfr. pkt. 4 i bilag til bekendtgørelse nr. 45). Som led i ansøgningen må værket redegøre for det påbud om fortsat tilslutning, som man ønsker kommunalbestyrelsens beslutning om. Hertil hører bl.a. en fortegnelse over ejendomme, som projektet forudsætter omfattet af påbudet, d.v.s. ejendomme, der rent faktisk forsynes fra værket og uanset om ejendomsejeren har opsagt sit medlemsskab el.lign., når blot ejendommen forsynes fra værket. Er medlemsskabet opsagt, og har forbrugeren f.eks. anskaffet ny opvarmningsinstalllation (eksempelvis eget oliefyr), kan det ikke udelukkes, at der kan rejses erstatningskrav over for den myndighed, der har truffet afgørelse om påbuddet. I denne situation kan det overvejes at dispensere fra påbuddet.

Tilknyttede anlægsarbejder m.v.

Projektet kan afgrænses til at omfatte grundlaget for beslutning vedrørende påbudet. Men i nogle tilfælde vil det være formålstjenligt, at projektet omfatter flere forhold, eksempelvis et renoveringsprogram eller en omstilling af produktionen fra fuelolie til andet brændsel, således at værkets forhold kan betragtes i helhed.

Projektoplysninger

Projektforslaget må belyse fjernvarmeværkets forhold, således at kommunalbestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutning om anvendelse af påbudet. Projektoplysningerne er angivet i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 45. I Energistyrelsens »Eksempler på projektforslag for fjernvarmeanlæg«, september 1983, som ledsager Vejledning 5, Del 2, er vist et eksempel på et projektforslag om fortsat tilslutning.

Af særlig interesse for kommunalbestyrelsens beslutning kan være en belysning af spørgsmål om

- indpasning i varmeforsyningsplanlægningen

(hvor kommunen selv må foretage den endelige bedømmelse)

- ledningsnettets kvalitet og tilstand, herunder renoveringsovervejelser

- produktionsanlæggets tilstand, herunder overvejelser om andre produktions- og forsyningsformer

- værkets energimæssige og økonomiske forhold, såvel i dag som på lidt længere sigt

- de økonomiske konsekvenser for forbrugerne, eventuelt i sammenligning med omstilling til anden opvarmningsform (individuel oliefyring m.v.).

I sammenhæng med de økonomiske forhold kan der være særlig interesse for at belyse forskellige takstprincipper og værkets finansieringsform (låntagning m.v.). Med hensyn til ledningsnettets tilstand m.v. kan der være behov for at fremskaffe fornøden viden om nettets alder og rørtyper, skader, vand- og varmetab, eventuelt i sammenhæng med en plan for nettets renovering. En overgang til andre brændsler og anlægstyper kan endvidere være med til at sikre økonomien på lidt længere sigt.

Forbehandling

Kommunen kan naturligvis anmode om supplerende projektoplysninger, før der tages stilling til projektforslaget og til et eventuelt påbud om fortsat tilsutning. Der kan desuden, som led i forbehandlingen, anbefales ændringer eller tilføjelser i projektforslaget, ligesom ansøgningen kan afvises.

Høring

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker skriftlig høring af ejere af ejendomme, som forudsættes pålagt fortsat tilslutning m.v., jfr. bekendtgørelse nr. 45, § 5, stk. 2.

Omfatter projektet tillige anlægsarbejder m.v., høres desuden berørte forsyningsselskaber og grundejere, hvis ejendom skal afgive areal eller pålægges servitut, jfr. bekendtgørelse nr. 45, § 5 stk. 1.

Visse større projekter for udbygning, ændring eller nedlæggelse skal endvidere, indtil der foreligger endelige varmeforsyningsplaner, sendes ledsaget af amtsrådets og kommunalbestyrelsens kommentarer til Energistyrelsen. Styrelsens samtykke (§§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 45) skal foreligge, forinden kommunalbestyrelsen foretager projektgodkendelsen.

Høring af amtsråd/Hovedstadsrådet og Energistyrelsen er ikke nødvendig, hvis projektet alene sigter på påbud om fortsat tilslutning.

Høringen af brugere

Den skriftlige høring om projektansøgningen vedrørende påbud om fortsat tilslutning tilsendes samtlige ejere af ejendomme, som er fjernvarmeforsynet. Kommunalbestyrelsen kan enten selv forestå høringen eller aftale, at værket foretager denne (eventuelt ud fra kommunens matrikelfortegnelse og værkets forbrugerfortegnelse).

Underretningen skal, generelt sagt, være således udformet, at projektets indhold og især dets konsekvenser for de berørte parter er så fyldestgørende beskrevet, at de pågældende kan kommentere projektet. Der stilles ikke krav om, at hele projektforslaget, incl. materiale, sendes i høring, men projektforslag med kortmateriale etc. bør være offentligt fremlagt på et nærmere angivet sted, eksempelvis rådhuset. Det skal fremgå, hvad et påbud om fortsat tilslutning indebærer for ejendommen; - således vil ejendommen skulle være tilsluttet fjernvarmenettet, og dermed betale faste afgifter m.v., mens der ikke er aftagepligt eller pligt til at være deltager i fjernvarmeselskabet.

Det bør ligeledes fremgå, hvorledes taksterne er sammensat i dag, og hvorledes varmeprisen m.v. kan tænkes at udvikle sig, eventuelt i sammenligning med andre opvarmningsformer.

De berørte grundejere skal have mulighed for at påberåbe sig, at de er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i bekendtgørelse nr. 98 § 11.

Endelig må høringen oplyse om, at brugerne har en frist på 6 uger for eventuelle bemærkninger forud for kommunalbestyrelsens beslutning.

Kommunalbestyrelsens vurdering

Efter høringen foretager kommunalbestyrelsen en afsluttende vurdering med henblik på godkendelse. Herunder vurderes de modtagne kommentarer. I vurderingen indgår med særlig vægt

- forholdet til varmeforsyningsplanlægningen

- fjernvarmeværkets energimæssige og økonomiske forhold

- de økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

Forholdet til varmeforsyningsplanlægningen

I forbindelse med påbud om fortsat tilslutning må kommunalbestyrelsen overveje, hvorledes det pågældende fjernvarmeværk kan indpasses i den fremtidige forsyning. Disse overvejelser er særlig vigtige, hvor der samtidig påtænkes f.eks. renovering eller omstilling af varmeproduktionen til andet brændsel.

Fjernvarmeværkets energimæssige og økonomiske forhold

Ved bedømmelse af fjernvarmeværkets energimæssige og teknisk-økonomisk forhold påser kommunalbestyrelsen blandt andet, at værkets og ledningsnettets tilstand er eller i forbindelse med projektforslaget bliver tilfredsstillende. Kommunalbestyrelsen kan tillige vurdere, om det gennem ændringer i produktionsanlæggene eller i værkets drift er muligt at opnå yderligere energibesparelser på værket, eller om muligheden for omstilling til anden varmeproduktion (overskudsvarme, lokale energiressourcer, billigere brændsler m.v.) bør undersøges. Herunder kan tillige indgå, at en eventuelt øget forbrugertilslutning til fjernvarmeforsyningen kan føre til bedre energiudnyttelse og fortrængning af olie.

En økonomisk bedømmelse vil omfatte fjernvarmeværkets muligheder for at tilbyde forbrugerne en billig og sikker varmeleverance, også på lidt længere sigt. Værkets finansieringspolitik og lånoptagelse har betydning, ligesom tilrettelæggelsen af renovering og varmeproduktion vil påvirke brændselsudgifter m.v. Kommunalbestyrelsen kan desuden efter behov overveje, om den kan medvirke til en ændret finansieringspolitik, f.eks. ved at stille garantier ved lånoptagelse.

Forbrugernes økonomiske forhold

Ved overvejelser om påbud om fortsat tilslutning kan indgå, at påbudet vil være med til at sikre værkets økonomi. Dermed forhindres, at der opstår en »ond cirkel«, efterhånden som forbrugerne udtræder af værket, med deraf følgende øgede varmeudgifter for de tilbageværende forbrugere.

Det kan ligeledes være af betydning at vurdere forbrugernes økonomiske forhold, når de er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, i sammenligning med omstilling til anden opvarmning, f.eks. individuelle gasoliefyr.

Fjernvarmeværkets takstprincipper har stor indflydelse på, hvorledes udgifterne til fjernvarme fordeles mellem forbrugerne. Lave faste afgifter, som ikke afspejler værkets faktiske faste omkostninger (drift, varmetab og kapitalomkostninger), vil gøre det fordelagtigt for den enkelte forbruger at mindske fjernvarmetaget, f.eks. ved at installere supplerende opvarmning (brændeovne, elopvarmet brugsvand o.s.v.), uden at værkets omkostninger dækkes forholdsmæssigt. En høj tilslutningsafgift kan desuden gøre det mindre attraktivt for visse forbrugerkategorier at tilslutte sig fjernvarmeforsyningen.

Kommunalbestyrelsen har dog ikke mulighed for at gribe direkte ind i private fjernvarmeværkers takstpolitik, idet denne fastsættes af værket selv. Priser og betingelser skal anmeldes til gas- og varmeprisudvalget, som kan gribe ind, ud fra blandt andet en vurdering af, om priser og betingelser er urimelige. I tidsskriftet »Monopoltilsynets meddelelser« er nøjere redegjort for takstfastsættelsesprincipper, og for gas- og varmeprisudvalgets afgørelser.

Projektgodkendelse og beslutning om påbud

Godkendelsens indhold, herunder eventuelle vilkår for godkendelsen, er angivet i bekendtgørelse nr. 45, § 13. Godkendelsen af et projekt for fortsat tilslutning indebærer, at kommunalbestyrelsen - på det foreliggende grundlag - accepterer værkets fortsatte drift, og at kommunalbestyrelsen sikrer værkets eksistens gennem påbud over for forbrugerne. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt et område også på længere sigt bør fjernvarmeforsynes, kan et påbud om fortsat tilslutning være et middel til at sikre fjernvarmeværkets aktuelle afsætningsgrundlag.

Godkendelsen kan eksempelvis være ledsaget af vilkår om

- at fjernvarmeværket løbende overvåger ledningsnettets tilstand og fremsender planer for dets renovering,

at kommunalbestyrelsen underrettes om værkets takster m.v.

- at nærmere angivne projekter søges gennemført, f.eks. vedrørende omstilling til andet brændsel.

Påbudet om fortsat tilslutning besluttes efter, men i umiddelbar sammenhæng med projektgodkendelsen. Det bemærkes, at uanset om bebyggelsen er fjernvarmeforsynet, kan der forekomme enkelttilfælde, hvor bebyggelsen er omfattet af undtagelsesbestemmelserne nr. 98 § 11, og således ikke kan forlanges (fortsat) tilsluttet værket. Kommunalbestyrelsen har efter samme § 13 adgang til at dispensere i særlige tilfælde.

Meddelelse om godkendelse og om påbuddet

Meddelelse om godkendelsen af projektforslaget og om påbuddet om fortsat tilslutning sker skriftligt til ejerne af de omfattede ejendomme. Meddelelsen bør redegøre for de forhold, som ligger til grund for den trufne beslutning om godkendelse af projektet, herunder vurderingen af eventuelt indkomne bemærkninger m.v. fra høringen. Godkendelsen meddeles desuden til de øvrige berørte samt amtsråd/Hovedstadsrådet. Endvidere skal Energistyrelsen have godkendelsen tilsendt til orientering.

Meddelelsen, der skal give oplysning om klageadgang og klagefrist, sendes til ejerne enten i et almindeligt eller anbefalet brev. Der stilles dog ikke krav om, at brevet skal sendes anbefalet.

Påbudet har umiddelbart retsvirkning over for ejendommene, uanset klageadgang m.v. Påbudet skal desuden som en ordensforskrift tinglyses på ejendommen, så vidt muligt umiddelbart efter klagefristens udløb.

Klage

Klage indgives til Energistyrelsen via kommunen. Kommunalbestyrelsen videresender snarest klagen til Energistyrelsen, ledsaget af en udtalelse over klagen samt det materiale, der er afgørelsens grundlag. Klage har ikke opsættende virkning for påbudets ikrafttræden, medmindre andet bestemmes af klagemyndighederne.

Energistyrelsens klageafgørelse meddeles kommunalbestyrelsen, fjernvarmeværket og klagerne. Styrelsens afgørelse kan påklages til Energiministeriet via Energistyrelsen.

LITTERATURLISTE

Litteraturlisten er begrænset til de litteraturhenvisninger, som har direkte relation til varmeforsyningsloven.

1. Energiministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983. Lov om varmeforsyning.

2.a Energiministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982: Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).

2.b Bekendtgørelsen er ledsaget af et cirkulære af 22. juni 1982.

3.a Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982: Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (Tilslutningsbekendtgørelsen).

3.b Bekendtgørelsen er ledsaget af et cirkulære af 22. juni 1982.

4. Energiministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 17. november 1982: Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning.

5. Gas- og varmeprisudvalgets bekendtgørelse nr. 1-82 af 16. august 1982 om regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for levering af opvarmet vand, damp og gas.

6. Planlægning af varmeforsyning, Vejledning 5, Del 1, »Projekter for naturgasdistributionsanlæg«, Energistyrelsen, juli 1982.

8. Eksempel på projektforslag for naturgasdistributionsanlæg', Energistyrelsen, juli 1982 (bilag til Vejledning 5, Del 1).

9. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. december 1982: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

10. Monopoltilsynets meddelelser nr. 9 af 1981 og nr. 8 og nr. 15 af 1982.

Kapitel 4

Lovens kapitel 4 indeholder en række styringsmidler, kontrolordninger

og gennemførelsesregler, som administreres af de offentlige myndigheder. Disse styringsmidler m.v. kan anvendes over for forsyningsselskaber og brugere samt grundejere, for at sikre udbygning og indretning af de kollektive varmeforsyningssystemer i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen. Kommunerne kan derudover selv tage skridt til at gennemføre de kollektive varmeforsyningsanlæg m.v., som indgår i planlægningen.

Energiministeriet har udsendt to bekendtgørelser om administration af lovens kapitel 4

Projektbekendtgørelsen

- Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, 23. februar 1982

Tilslutnings

bekendtgørelsen

- Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, 19. marts 1982.

Bekendtgørelserne er ledsaget af cirkulærer.

Anmeldelses- og

godkendelses

ordningen

Hovedelementet i kapitel 4's bestemmelser er en anmeldelses- og godkendelsesordning forprojekter. Således kræver etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelse af større ændringer i eksisterende anlæg myndigheders samtykke/godkendelse, og styringsmidler over for kollektive forsyningsanlæg, brugere m.v. kan tages i brug, når der foreligger et godkendt projekt.

Anvendelse af ekspropriationsbeføjelserne til fordel for et kollektivt varmeforsyningsanlæg (lovens kapitel 5) forudsætter ligeledes, at der foreligger et godkendt projekt.

Anmeldelses- og godkendelsesordningen skal medvirke til, at udbygningen af kollektive forsyningssystemer sker som led i varmeforsyningsplanlægningen.

Indtil der foreligger varmeforsyningsplaner eller delplaner, vil anmeldelses- og godkendelsesordningen kunne være med til at sikre, at udbygningen af kollektive varmeforsyningsanlæg ikke foregriber planlægningen på en utilsigtet måde. Således kan projekter for naturgas ikke anmeldelses/godkendes, før der foreligger en delplan eller en varmeforsyningsplan.

Anmeldelses - og godkendelsesordningen skal samtidig sikre, at brugernes tilslutning til forsyningsanlæg sker ud fra energimæssige hensyn og på rimelige økonomiske vilkår. Dette har betydning for varetagelsen af brugernes interesser, og vil samtidig være en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen bl.a. kan pålægge brugerne tilslutning til anlægget.

1.2 Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Kollektive varme

forsyningsanlæg

Kollektive varmeforsyningsanlæg indgår i forsyningssystemer til produktion, lagring, fremføring og afsætning af varme. I oversigten overfor er angivet eksempler på kollektive varmeforsyningsanlæg, omfattet af lovens kapitel 4. (Kraftvarmeværker er omfattet af elforsyningsloven, (jfr. vejledning 5, del 2), mens transmissionsledninger for naturgas omfattes af lov om naturgasforsyning).

Projekttyper

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg kan have flere formål, bl.a.

- etablering af et nyt anlæg

- udvidelse af et eksisterende anlæg

- indskrænkning eller nedlæggelse af et eksisterende anlæg

- ændring af produktionsanlæg (herunder ændring af brændselstype, samkøring med andre anlæg og ændring af driftsforhold)

- renovering af ledningsnet m.v.

- tilslutning til anlægget inden for forsyningsområdet

I denne vejledning er beskrivelsen koncentreret om godkendelsespligtige projekter for etablering af nye naturgasdistributionsanlæg på baggrund af godkendte kommunale delplaner, idet det tillige er tilsigtet at beskrive de tilfælde, hvor projekterne udgør forudsætning for beslutninger om ekspropriation og tilslutning af brugere m.v.

Godkendelsesmyndighed

Anmeldelser af projekter behandles af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er således godkendende myndighed for naturgasdistributionsanlæg, mens det for regionale fordelingsledninger normalt vil være amtsrådet (Hovedstadsrådet), der er godkendende myndighed. Kommunalbestyrelsen træffer desuden beslutninger om tilslutning, bidrag til anlægget m.v. efter lovens §§ 16-21 og tilslutningsbekendtgørelsen.

1.3 Procedure ved anmeldelser/godkendelser

Udarbejdelse af

projektforslag

Forsyningsselskabet/kommunen udarbejder et projektforslag som grundlag for anmeldelse af projektet eller godkendelsesansøgning.

Indholdet af en anmeldelse eller ansøgning er fastlagt i projektbekendtgørelsens § 10. I praksis vil omfang og indhold kunne afpasses efter projektets størrelse og formål, samt efter, om projektet er velbelyst i planlægningen.

Det anbefales forsyningsselskabet at tage kontakt med kommunen på et tidligt tidspunkt, særligt når det gælder godkendelsesansøgninger, så projektforslagets omfang og indhold kan aftales.

Anmeldelse

Ved anmeldelse skal kommunalbestyrelsen inden for 6 uger efter modtagelse af anmeldelsen beslutte, hvorvidt projektet er godkendelsespligtigt. Forsyningsselskabet underrettes om kommunalbestyrelsens stillingtagen.

Godkendelse

Godkendelsesansøgninger gennemgår en behandling som vist på diagrammet overfor. Godkendelse er krævet, når projektet er

- omfattet af bekendtgørelsens bilag*

- led i beslutning om ekspropriation eller brug af styringsmidler m.v.

- besluttet godkendelsespligtigt ved anmeldelsen

*)

1. PRODUKTIONS- OG BEHANDLINGSANLÆG.

1.1 Opførelse og udvidelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, herunder LPG (flaskehals) med en kapacitet på 5 MJ/s eller derover.

1.2 Opførelse af fjernvarmecentraler, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., geotermiske anlæg og øvrige kollektive vedvarende energikildeanlæg med en kapacitet på 5 MG/s eller derover.

1.3 Udvidelse af fjernvarmecentralers kapacitet med 5 MJ/s eller derover.

1.4 Ændring af energiform på kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis kapacitet er 5 MJ/s eller derover, med mindre ændringen er påbudt af kommunalbestyrelsen på baggrund af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan i medfør af varmeforsyningslovens § 17.

1.5 Opførelse, nedlæggelse eller ændring af energiform på blokvarmecentraler med en kapacitet på 5 MJ/s eller derover, med mindre ændringen er påbudt af kommunalbestyrelsen på baggrund af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan i medfør af varmeforsyningslovens § 17.

2. TRANSMISSIONS- OG FORDELINGSLEDNINGER.

2.1 Etablering eller nedlæggelse af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmevekslere m.v.) for bygas, naturgas og fjernvarme, når kapaciteten er 5 MJ/s eller derover.

2.2 Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for bygas, naturgas og fjernvarme, som øger kapaciteten med 5 MJ/s eller derover.

3. DISTRIBUTIONSNET OG FORSYNINGSOMRÅDER.

Etablering, udvidelse, indskrænkning eller nedlæggelse af distributionsnet for forsyningsområder, svarende til mindst 200 individuelle boligenheder eller til en kapacitet på mindst 5 MJ/s. Tilslutning eller afbrydelse af tilslutning for enkeltejendomme - selv om det sker i et større antal tilfælde - omfattes ikke af denne definition.

4. FORHOLDET TIL BRUGERNE M.V.

Projekter, der forudsætter anvendelse af styringsmidlerne i lovens §§ 17-20, jfr. bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, er altid godkendelsespligtige.

Naturgasdistributionsanlæg kan ikke godkendes/anmeldes, før der foreligger en godkendt kommunal delplan eller en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan. Godkendelser/anmeldelser kan dog forberedes, inden planen er godkendt/endeligt vedtaget, og en sådan parallel behandling kan være påkrævet, hvor tidspresset er stort.

Forbehandling

Som led i godkendelsen gennemgår kommunen projektforslaget og kan evt. kræve yderligere oplysninger. Det er også muligt, at kommunalbestyrelsen afviser forslaget og meddeler dette til forsyningsselskabet - som så har mulighed for at klage til energistyrelsen. En afvisning af forslaget kan eksempelvis være nødvendig, hvis projektet ikke er i overensstemmelse med planen.

Kommunens foreløbige vurdering kan også resultere i, at der aftales eller anbefales ændringer eller tilføjelser i forslaget, herunder forudsætninger om brugen af styringsmidler.

Kommunens foreløbige vurdering kan desuden - når kommunalbestyrelsen har truffet principbeslutning om at søge de påtænkte foranstaltninger gennemført ved ekspropriation - være grundlag for afholdelse af åstedsforretninger, jvf. lovens § 24, stk. 3.

Den foreløbige vurdering afskærer ikke kommunalbestyrelsen fra at træffe andre beslutninger ved selve projektgodkendelsen eller i spørgsmål om brug af styringsmidler m.v.

Kapitel 4

Lovens kapitel 4 indeholder en række styringsmidler, kontrolordninger

og gennemførelsesregler, som administreres af de offentlige myndigheder. Disse styringsmidler m.v. kan anvendes over for kollektive forsyningsanlæg og brugere samt grundejere, for at sikre udbygning og indretning af de kollektive varmeforsyningssystemer i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen. Kommunerne skal således virke for gennemførelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg m.v., som indgår i planlægningen.

Energiministeriet har udsendt to bekendtgørelser om administration af lovens kapitel 4

Projektbe

kendtgørelsen

- Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, 23. februar 1982

Tilslutningsbe

kendtgørelsen

- Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, 19. marts 1982

Bekendtgørelsernes regler er ledsaget af to cirkulærer, begge af 22. juni 1982.

Anmeldelses- og

godkendelses

ordningen

Hovedelementet i kapitel 4's bestemmelser er en anmeldelses- og godkendelsesordning for projekter. Ordningen betyder, at projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelse af større ændringer i eksisterende anlæg kræver myndighedernes samtykke/godkendelse, og at styringsmidler over for forsyningsselskaber, brugere m.v. kan tages i brug, i forbindelse med et godkendt projekt.

Anvendelse af ekspropriationsbeføjelserne til fordel for et kollektivt varmeforsyningsanlæg (lovens kapitel 5) forudsætter, at der foreligger et godkendt projekt.

Kommunernes adgang til låneoptagelse i forbindelse med investering i kollektive varmeforsyningsanlæg forudsætter i visse tilfælde, at der foreligger et godkendt projekt, jfr. Indenrigsministeriets årlige bekendtgørelser om kommunernes adgang til optagelse af lån m.v.

Anmeldelses- og godkendelsesordningen skal medvirke til, at udbygningen af kollektive forsyningssystemer sker som led i varmeforsyningsplanlægningen. Den skal samtidig sikre, at brugernes tilslutning til forsyningsanlæg sker ud fra energimæssige hensyn og på rimelige økonomiske vilkår.

Indtil der foreligger varmeforsyningsplaner eller delplaner, vil anmeldelses- og godkendelsesordningen således bl.a. kunne være med til at sikre

- at de eksisterende fjernvarmeanlæg drives og videreføres efter lovens intentioner

- at ny bebyggelse m.v. forberedes og indrettes for fjernvarmeforsyning

- at kommunen får indblik i fjernvarmeværkernes aktiviteter, og

- at udbygningen af fjernvarmeanlæg ikke foregriber planlægningen på en utilsigtet måde.

Desuden betyder anmeldelses- og godkendelsesordningen, at myndighederne skal foretage en energimæssig og økonomisk vurdering af projekter for forsyningsanlæg. Dette har særlig betydning for varetagelsen af brugernes interesser, og vil samtidig være en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen bl.a. kan pålægge brugerne tilslutning til anlægget.

1.2 Planlægning, anlæg og drift af fjernvarmeanlæg

De til et fjernvarmeanlæg hørende produktions- og ledningsanlæg er omfattet af anmeldelses- og godkendelsesordningen. Alle projekter - bortset fra almindelige vedligeholdelses- og reparationsarbejder samt etablering, udskiftning og nedlæggelse af stikledninger - skal forelægges den projektgodkendende myndighed.

Projekttyper

Der kan f.eks. være tale om følgende projekttyper

- etablering af nye produktionsanlæg

- ændring af brændselsart på eksisterende anlæg

- nedlæggelse af produktionsanlæg

- ændring af driftsform (f.eks. samkøring med grundlastenheder baseret eksempelvis på kraftvarme, affaldsforbrænding, overskudshalm, industrispildvarme eller lignende)

- etablering af ledningsanlæg

- renovering af ledningsanlæg

- nedlæggelse af ledningsanlæg

- anvendelse af styringsmidler

Godkendelsen omfatter i det væsentlige de forhold, som har betydning for varmeplanlægningen, og har endvidere til hensigt at belyse og vurdere brugernes forhold i de tilfælde, hvor lovens styringsmidler forudsættes anvendt.

klagemulighed

Kommunalbestyrelsen har i øvrigt mulighed for at afvise projektansøgninger, hvis projektet eksempelvis ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen. En sådan afgørelse giver klagemulighed.

PROCEDURE VED PROJEKTBEHANDLING, NÅR PROJEKTET IKKE ER OMFATTET AF §§ 6 OG 7 I PROJEKTBEKENDTGØRELSEN.

Godkendelse efter varmeforsyningsloven omfatter ikke en egentlig teknisk godkendelse af projektet, idet ansvaret herfor påhviler bygherren (anlæggene skal dog opnå de fornødne tilladelser m.v. efter anden lovgivning, jfr. bilag 3).

Vilkår

Kommunalbestyrelsen har som led i projektgodkendelsen mulighed for at opstille vilkår for anlæggets udformning, etablering og drift, herunder indberetning af oplysninger efter projekters gennemførelse. Således fører kommunalbestyrelsen ifølge varmeforsyningslovens § 32 tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg. Der er endnu ikke udstedt nærmere regler om udøvelsen af dette tilsyn.

1.3 Procedure ved anmeldelser og godkendelser

Dette afsnit indeholder en kortfattet oversigt vedrørende proceduren ved anmeldelser/godkendelser. Proceduren ved projektbehandling er skitseret på modstående side. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelser og cirkulærer.

Udarbejdelse af

projektforslag

Forsyningsselskabet/kommunen udarbejder et projektforslag som grundlag for anmeldelse af projektet eller godkendelsesansøgning.

Indholdet af en anmeldelse eller ansøgning er fastlagt i projektbekendtgørelsens § 10. I praksis vil omfang og indhold kunne afpasses efter projektets størrelse og formål, samt efter, om projektet er velbelyst i planlægningen.

Det anbefales forsyningsselskabet at tage kontakt med kommunen på et tidligt tidspunkt, særligt når det gælder godkendelsesansøgninger, så projektforslagets omfang og indhold kan aftales.

Arbejder som

ikke omfattes

Arbejder vedrørende almindelig vedligeholdelse (f.eks. reparation af pludseligt opståede ledningsbrud) samt etablering, udskiftning og nedlæggelse af stikledninger skal ikke anmeldes/godkendes.

Godkendelsespligtige projekter efter varmeforsyningslovens kapitel 4

1. Produktions- og behandlingsanlæg

1.1 Opførelse og udvidelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, herunder LPG (flaskegas) med en kapacitet på 5 MJ/s eller derover.

1.2. Opførelse af fjernvarmecentraler, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., geotermiske anlæg og øvrige kollektive vedvarende energikildeanlæg med en kapacitet på 5 MJ/s eller derover.

1.3. Udvidelse af fjernvarmecentralers kapacitet med 5 MJ/s eller derover.

1.4. Ændring af energiform på kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis kapacitet er 5 MJ/s eller derover, med mindre ændringen er påbudt af kommunalbestyrelsen på baggrund af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan i medfør af varmeforsyningslovens § 17.

1.5. Opførelse, nedlæggelse eller ændring af energiform på blokvarmecentraler med en kapacitet på 5 MJ/s eller derover, med mindre ændringen er påbudt af kommunalbestyrelsen på baggrund af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan i medfør af varmeforsyningslovens § 17.

2. Transmissions- og fordelingsledninger

2.1. Etablering eller nedlæggelse af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmevekslere m.v.) for bygas, naturgas og fjernvarme, når kapaciteten er 5 MJ/s eller derover.

2.2. Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for bygas, naturgas og fjernvarme, som øger kapaciteten med 5 MJ/s eller derover.

3. Distributionsnet og forsyningsområder

Etablering, udvidelse, indskrænkning eller nedlæggelse af distributionsnet for forsyningsområder, svarende til mindst 250 individuelle boligenheder eller til en kapacitet på mindst 5 MJ/s.

Tilslutning eller afbrydelse af tilslutning for enkeltejendomme - selv om det sker i et større antal tilfælde - omfattes ikke af denne definition.

4. Forhold til brugerne m.v.

Projekter, der forudsætter anvendelse af styringsmidlerne i lovens §§ 17-20, jfr. bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, er altid godkendelsespligtige.

Anmeldelse

Projekter, som ikke er godkendelsespligtige, samt vedligeholdelsesarbejder, hvor formålet er i væsentlig grad at forbedre anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid, skal anmeldes (projektbekendtgørelsen § 2).

Ved renoveringsprojekter, hvor der ikke sker kapacitetsændringer, vil en anmeldelse således være tilstrækkelig.

Anmeldelser af projekter behandles af kommunalbestyrelsen, som inden for 6 uger efter modtagelsen skal beslutte, hvorvidt projektet er godkendelsespligtigt. Forsyningsselskabet underrettes om kommunalbestyrelsens stillingtagen.

Godkendelse

Godkendelse er krævet; når projektet

- er omfattet af bekendtgørelsens bilag (se modstående side)

- sigter mod beslutning om ekspropriation (lovens kapitel 5)

- er besluttet godkendelsespligtigt ved anmeldelse

Desuden kan godkendelse som nævnt f.eks. være en forudsætning for kommunal låneoptagelse.

Godkendelsesmyn

dighed

Som hovedregel er det kommunalbestyrelsen, der godkender projekterne (projektbekendtgørelsen § 4). Det kan dog for overordnede projekter være amtsrådet/Hovedstadsrådet, der er godkendende myndighed (projektbekendtgørelsen § 9).

Kommunalbestyrelsen træffer desuden beslutninger om brug af styringsmidler (tilslutningspligt, bidrag til anlægget m.v. efter lovens §§ 16-21 og tilslutningsbekendtgørelsen).

Forbehandling

Som led i godkendelsen kan kommunen gennemgå projektforslaget og evt. kræve yderligere oplysninger. Det er også muligt, at kommunalbestyrelsen afviser forslaget og meddeler dette til forsyningsselskabet, som så har mulighed for at klage til Energistyrelsen. En afvisning af forslaget kan eksempelvis vise sig nødvendig, hvis projektet ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen.

Klagemulighed

Kommunalbestyrelsen har i øvrigt mulighed for at afvise projektansøgninger, hvis projektet eksempelvis ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen. En sådan afgørelse giver klagemulighed.

PROCEDURE VED PROJEKTBEHANDLING, NÅR PROJEKTET ER OMFATTET AF §§ 6 OG 7 I PROJEKTBEKENDTGØRELSEN.

Kommunens foreløbige vurdering kan også resultere i, at der aftales eller anbefales ændringer eller tilføjelser i forslaget, herunder forudsætninger om brugen af styringsmidler.

Kommunens foreløbige vurdering kan desuden - når kommunalbestyrelsen har truffet principbeslutning om at søge de påtænkte foranstaltningr gennemført ved ekspropriation - være grundlag for afholdelse af åstedsforretninger (lovens § 24, stk. 3).

Den foreløbige vurdering afskærer ikke kommunalbestyrelsen fra at træffe andre beslutninger ved selve projektgodkendelsen eller i ekspropriationsspørgsmål, spørgsmål om brug af styringsmidler m.v.

Høring

Kommunalbestyrelsen sender (projektbekendtgørelsen § 5) projektforslaget eller uddrag heraf til høring hos

- berørte forsyningsselskaber

- grundejere hvis ejendom skal afgive areal, have pålagt servitut eller bliver omfattet af en tilslutningspligt m.v.

Fristen for bemærkninger til projektforslaget er 6 uger.

Energistyrelsens

samtykke

Godkendelsespligtige projekter (med undtagelse af projekter for transmissions- eller fordelingsledninger, der ikke passerer en kommunegrænse, samt projekter vedrørende brug af styringsmidler), der ikke er omfattet af en endelig vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, et godkendt delplan eller en godkendt regional varmeforsyningsplan, skal tillige opnå samtykke i Energistyrelsen inden godkendelse, efter en forudgående høring i amtsrådet/Hovedstadsrådet. Proceduren ved projektbehandling er skitseret på modstående side. Amtsrådets/Hovedstadsrådets høringsfrist er 6 uger. Kommunalbestyrelsen fremsender herefter projektet og amtsrådets udtalelse, ledsaget af kommunalbestyrelsens kommentarer, til Energistyrelsen. Energistyrelsen har 6 uger til at afgøre, hvorvidt der kan gives samtykke. Reglerne om samtykke fremgår af projektbekendtgørelsen §§ 6 og 7.

Vurdering af projekt

Kommunalbestyrelsen foretager en afsluttende vurdering af projektforslaget og de modtagne bemærkninger. Vurderingen omfatter primært forholdet til varmeforsyningsplanlægningen samt energimæssige og økonomiske forhold. Der kan i denne forbindelse vise sig behov for at drøfte mulige ændringer, vilkår m.v. med forsyningsselskabet.

Godkendelsens

indhold

Godkendelsen meddeles i en skrivelse, som omfatter en række punkter, angivet i projektbekendtgørelsens § 13.

Redegørelsen for de enkelte punkter kan i et vist omfang begrænses ved at henvise til projektforslaget, plangrundlaget m.v.

Der bør dog særligt redegøres for de forhold, som ved godkendelsen er ændret i projektforslaget eller i forhold til plangrundlaget. Endvidere beskrives eventuelle vilkår.

Meddelelse

Meddelelse om godkendelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist tilsendes de klageberettigede

- projektansøger

- direkte berørte forsyningsselskaber

- grundejere, hvis ejendom skal afgive areal, have pålagt servitut eller vil kunne omfattes af tilslutningspligt m.v.

- amtsrådet/Hovedstadsrådet

Godkendelsen sendes tillige til Energistyrelsen til orientering.

Meddelelsens

indhold

Godkendelsen fremsendes i fuld ordlyd til projektansøger, berørte forsyningsselskaber, amtsråd/Hovedstadsrådet samt Energistyrelsen.

Berørte grundejere kan orienteres ved et fyldestgørende sammendrag af beslutningen, når det samtidig sikres, at godkendelsen i fuld ordlyd er tilgængelig for de pågældende grundejere.

Klage

Klagefristen er 8 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klagen sendes til kommunalbestyrelsen, som fremsender klagen, ledsaget af en udtalelse til klagen, samt sagens akter, til Energistyrelsen, der er første klageinstans.

Energistyrelsens afgørelse vil herefter kunne påklages til energiministeren.

Projektets

gennemførelse

I forbindelse med godkendelse og som led i fastsættelsen af vilkår kan kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabet i fællesskab tilrettelægge projektets gennemførelse, f.eks. vedrørende ekspropriation, tilsyn, indberetning, fastlæggelse af detaljer i anlægget, senere brug af styringsmidler, øvrig myndighedsbehandling m.v.

OPLYSNINGSPLIGTELSER EFTER PROJEKTBEKENDTGØRELSENS § 10 stk. 1 og 2.

De med * markerede punkter behandles både ved anmeldelser og godkendelser (§ 10 stk. 2) medens de øvrige punkter normalt kun kræves behandlet i forbindelse med godkendelser (§ 10 stk. 1).

2. UDARBEJDELSE AF PROJEKTFORSLAG

En ansøgning om godkendelse af et projekt skal normalt indeholde oplysninger som angivet i § 10 stk. 1 i projektbekendtgørelsen, mens en anmeldelse skal rumme oplysningerne, angivet i § 10 stk. 2.

Oversigt

(bilag 1)

Som en uddybning af ovennævnte krav er i bilag 1 angivet en generel oversigt over projektoplysninger. Oversigtens enkelte punkter er uddybet ved supplerende bemærkninger. Oversigten er søgt udformet som en generel ramme, med henblik på at dække så vidt mulige alle emner for et vilkårligt projektforslag. Alt efter projekttype må det således afgøres, hvilke punkter i oversigten, der bør belyses. I oversigten er med * markeret de punkter, som skal behandles i en anmeldelse.

Oversigten indeholder følgende hovedpunkter

I Redegørelse for projekt

II Anlægsbeskrivelse

III Driftsforhold

IV Brugerforhold

V Andre forhold

Detaljering

Hvor der alene er tale om anlægsarbejder, vil det på tidspunkter for ansøgning/anmeldelse i mange tilfælde være tilstrækkeligt, at projektet er afklaret svarende til niveauet for »dispositionsforslag«, jfr. Specialnorm for anlægsarbejder ingeniører (74) (uddrag fra normen er angivet på omstående side). Såfremt projektet indebærer arealafståelse, servitutpålæg, ekspropriation eller brug af styringsmidler, bør projektet på væsentlige områder være afklaret svarende til niveauet for »projektforslag« i specialnormen.

Fastlæggelse af detaljeringsniveauet for projektforslaget kan endvidere være afhængig af en række andre faktorer såsom projektets størrelse, plangrundlaget, tidsplan for gennemførelse m.v. Detaljeringsniveauet må således tilpasses det konkrete projekt.

2.0.2 Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget er et bl.a. udfra en teknisk, økonomisk, æstetisk og miljømæssig vurdering motiveret forslag til opgavens løsning udfra det foreliggende program. I motiveringen for forslaget skal indgå vurderingen af relevante alternative muligheder.

Der tages initiativ til, at eventuelle nødvendige geotekniske undersøgelser og andre specialundersøgelser udføres i et sådant omfang, at ovennævnte bedømmelse kan hvile på et rimeligt grundlag.

Relevante myndigheder høres.

Dispositionsforslag anskueliggøres ved principbeskrivelse med teknisk vurdering, oversigtstegninger, foreløbig tidsplan og overslag opdelt på anlægskomponenter.

2.0.3 Projektforslag

Projektforslaget er en videre bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget.

Alle nødvendige undersøgelser, der sikrer at den foreslåede løsning af opgaven kan gennemføres, skal være afsluttet.

De endelige belastningsforudsætninger m.v. fastlægges og tegninger med angivelse af betydende dimensioner m.v. samt en beskrivelse af anlægsarbejdets hovedprincipper udarbejdes.

Den endelige indpasning af anlægget i en eventuel større helhed skal være fuldført. Alle principielle myndighedsforhold afklares.

Forhold, der har indflydelse på eventuelle øvrige projekterendes arbejde, afklares.

Projektet fremlægges således, at alle væsentlige punkter er belyst kvalitativt og kvantitativt.

Der opstilles overslag udarbejdet på grundlag af opmåling af de enkelte anlægskomponenter, og der udarbejdes en tidsplan for projektering og udførelse.

Udbudsformen fastlægges.

BESKRIVELSE AF DISPOSITIONSFORSLAG OG PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL SPECIALNORM FOR ANLÆGSARBEJDER INGENIØRER (74)

I det følgende knyttes nogle generelle kommentarer til hovedpunkterne i oversigten.

2.1 Redegørelse for projekt

Redegørelsen beskriver projektets formål og baggrunden for projektet, herunder forholdet til varmeforsyningsplanlægningen og anden lovgivning (jfr. bilag 3). Desuden redegøres for bygherreorganisationen, udførte forundersøgelser, omfanget af arealafståelser og servitutpålæg, samt eventuelle normer og standarder, der danner grundlag for projektet.

Projektredegørelsen indgår sædvanligvis i alle projekttyper.

2.2 Anlægsbeskrivelse

Anlægsbeskrivelsen kan omfatte såvel eksisterende anlæg som etablering af nye anlæg.

Eksisterende anlæg

Beskrivelse af eksisterende anlæg ved en anmeldelse/godkendelse kan komme på tale ved f.eks. følgende typer projekter

- anvendelse af styringsmidler

- renoveringsprojekter

- nedlæggelse af anlæg

- tilslutning af nyanlæg på eksisterende anlæg

De forhold, som normalt belyses ved et eksisterende anlæg, er oplysninger om ledningsnettets og produktionsenhedernes størrelse og tilstand, samt oplysninger om kapaciteten i forhold til nuværende og fremtidige belastningsforhold.

Den relativt detaljerede beskrivelse af eksisterende anlæg, som oversigten i bilag 1, afsnit II 1, indeholder, kan især være aktuel ved projekter, der indebærer anvendelse af styringsmidler. Beskrivelsen kan endvidere være et væsentligt grundlag ved vurdering af renoveringsbehov, samt ved overvejelser om nedlæggelse af anlæg. Ved andre projekttyper vil beskrivelsen kunne bortfalde eller begrænses til en overordnet vurdering baseret på enkelte nøgletal, som beskrevet i bilag 2. Ved ændringer i belastningsforhold på produktionsenheder eller ledningsnet, bør der dog altid foretages en vurdering af kapaciteten af de eksisterende anlæg.

Bedømmelse af

eksisterende

anlæg

En mere præcis bedømmelse af et ledningsanlægs tilstand og eventuelle renoveringsbehov vil normalt kræve et indgående kendskab til nettet, og vil være behæftet med nogen usikkerhed. Mange af de i oversigten nævnte oplysninger, kan være vanskelige at tilvejebringe, uanset at en belysning heraf kan være ønskelig. For ikke at skulle iværksætte ekstra undersøgelser, hvor det ikke er absolut påkrævet, kan vurderingen af eksisterende anlæg i første fase baseres på de umiddelbart foreliggende oplysninger, idet der samtidig redegøres for, hvorledes evt. yderligere oplysninger kan tilvejebringes (tidsbehov, skønnede undersøgelsesudgifter m.v.). På dette grundlag må den projektgodkendende myndighed vurdere, om den videre behandling af ansøgningen bør afvente, at der iværksættes undersøgelser for at tilvejebringe yderligere oplysninger. Til hjælp ved vurderingen er i bilag 2 angivet nogle retningslinier for bedømmelse af eksisterende anlæg.

Etablering af nye

anlæg samt ændringer

i bestående anlæg

Der kan være tale om etablering, renovering, nedlæggelse eller anden ændring af ledningsanlæg og produktionsanlæg. Der er altså tale om et meget bredt spektrum af projekttyper.

Det oplyses, hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der tænkes etableret, idet der bl.a. redegøres for den fysiske udstrækning af projektet, anlæggets kapacitets- og belastningsforhold, forhold omkring forsyningssikkerhed og eventuelle planlagte udbygninger.

Vedrørende projektets gennemførelse oplyses om tidsplan, anlægsorganisation, anlægsoverslag og finansieringsform.

2.3 Driftsforhold

For såvel eksisterende forhold som eventuelt planlagte ændringer i eksisterende forhold angives driftsudgifter og formueforhold, årsproduktion og varmesalg. Da anlæggets driftsforhold (energiomsætning og driftsudgifter) normalt er væsentlige ved bedømmelse af et projekt i varmeforsynings sammensætning, vil mere eller mindre detaljerede oplysninger være af betydning ved de fleste typer af projekter.

2.4 Brugerforhold

Hvor der i forbindelse med projektet ændres væsentligt på brugerforholdene, redegøres herfor.

I de tilfælde, hvor styringsmidlerne forudsættes anvendt, skal denne redegørelse være særligt udførlig.

Redegørelsen kan indeholde oplysninger om skønnet tilslutningstakt, styringsmidler, tilslutningsvilkår samt takststruktur. Redegørelsen kan have form af en kalkule for typiske brugeres udgifter til tilslutning, installationer, drift og varmekøb.

2.5 Andre forhold

De øvrige forhold, som det kan være af betydning at belyse i forbindelse med projektforslaget, kan vedrøre f.eks.

- beskæftigelsesvirkninger

- miljøforhold

- valutaforhold

- forholdet til andre interesser

3. BEHANDLING AF PROJEKTFORSLAG

I det følgende beskrives den projektgodkendende myndigheds behandling af projektforslag for

- anmeldelse og

- ansøgning om godkendelse

Desuden beskrives

- eventuelle vilkår ved godkendelse, og

- godkendelsens udformning

3.1 Anmeldelse

Når kommunalbestyrelsen har modtaget en anmeldelse skal den beslutte om projektet skal kræves godkendt, f.eks. fordi projektet ønskes bedre belyst eller fordi projektet er i strid med varmeforsyningsplanlægningen.

Anmeldelser

Ved anmeldelser skal kommunalbestyrelsen således primært vurdere, om projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen, herunder om planlægningen vil blive foregrebet på en utilsigtet måde, hvis projektet gennemføres. Kommunalbestyrelsen har herudover mulighed for at foretage samme typer af vurderinger som ved en projektgodkendelse, jfr. afsnit 3.2.

Afgørelsen (uanset om projektet kræves godkendt eller ej) skal meddeles den projektansvarlige så hurtigt som muligt og senest 6 uger efter, at anmeldelsen er modtaget.

3.2 Ansøgning om godkendelse

Retningslinier vedrørende behandling af en ansøgning fremgår af projektbekendtgørelsen kapitel 3.

Den projektgodkendende myndighed skal ved godkendelsesansøgninger vurdere, om projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen, foretage en energimæssig og økonomisk vurdering samt vurdere forudsætninger for eventuel anvendelse af styringsmidler.

Den projektgodkendende myndigheds behandling af ansøgningen kan primært foregå på basis af den indsendte ansøgning og projektforslaget, samt foreliggende materiale fra varmeforsyningsplanlægning i området.

Overensstemmelse

med varmeforsy

ningsplanlægningen

Det vurderes om projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen i området. Plangrundlaget kan således være en endelig vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt regional varmeforsyningsplan, en godkendt delplan eller en igangværende varmeforsyningsplanlægning.

I forhold til plangrundlaget sammenlignes og vurderes

- forsyningsform

- områdeafgrænsning

- tidsplan for netudbygning og tilslutningstakt

- styringsmidler

Kommunalbestyrelsen kan evt. tillade mindre betydende afvigelser (projektbekendtgørelsen § 11, stk. 2).

Foreligger der ikke en kommunal varmeforsyningsplan/delplan, bør det især påses, at projektet ikke er i strid med de foreløbige overvejelser om

- energianvendelsen

- den fremtidige områdeopdeling mellem forskellige opvarmningsformer

Der kan være behov for - såfremt projektet ikke er velbelyst i planlægningen - at den projektgodkendende myndighed foretager yderligere analyser og beregninger som led i behandlingen, f.eks. med henblik på samfundsøkonomiske eller energimæssige vurderinger. Sådanne vurderinger er eksempelvis påkrævede, hvor det overvejes at nedlægge et anlæg.

Udvidelsesmuligheder

Det vurderes, om der er udvidelsesmuligheder for anlægget, og herunder tages følgende forhold i betragtning

- sammenhæng med overordnede net

- evt. sammenhæng med nabokommuners fjernvarmenet

- sammenhæng med eventuelle eksisterende fjernvarmeanlæg

- eventuel samkøring med andre varmeforsyningssystemr

Energimæssige

forhold

De energimæssige virkninger forbundet med projektets gennemførelse vurderes ud fra dels absolutte størrelser, dels i forhold til den for projektet gældende »referenceplan« (jfr. kommunens kortlægning af varmeforsyningsforholdene), som afspejler de eksisterende forhold forud for projektets gennemførelse.

I gennemførelse til varmeforsyningsplanlægningen og de energipolitiske målsætninger er følgende energimæssige virkninger af særlig interesse ved vurderingen

Energibesparelse

Projektets energibesparelse f.eks. opnået ved

- overgang fra individuel opvarmning til kollektiv opvarmning

- forbedret virkningsgrad på produktionsanlæg

- forbedret virkningsgrad på ledningsnettet

- udnyttelse af spildvarme/overskudsvarme

Oliefortrængning

Projektets oliefortrængning, fordelt på gasolie og fuelolie.

Brændselsforbrug

Brændselsforbruget målt i brændværdi efter gennemførelse af projektet, idet der skelnes mellem lokale energiressourcer (affald, ovrskudshalm og -træ m.v.) og andre brændsler.

Kollektiv

energilevering

Størrelsen af nettovarmebehovet, som ved projektets gennemførelse ændres fra individuel til kollektiv forsyning.

Indgår projektet som en del af en delplan/varmeforsyningsplan, undersøges hvor stor en del af de energimæssige virkninger, projektet udgør af den samlede plan.

Økonomiske

forhold

Hvor de økonomiske forhold i forbindelse med projektet er belyst i forbindelse med varmeforsyningsplanlægningen, foretages en sammenligning af forudsætningerne for de økonomiske beregninger. Såfremt der er sket væsentlige ændringer i forudsætningerne, bør der foretages en revurdering af de økonomiske forhold.

For f.eks. at kunne følge projektets økonomi efter udførelsen, kan der i godkendelsen stilles krav om, at der sker en indberetning af faktiske afholdte afgifter, sat i forhold til de budgetterede udgifter, jfr. afsnit 3.3. En sådan opfølgning er i særlig grad relevant ved projekter, som forudsætter anvendelse af styringsmidlerne i varmeforsyningslovens kapitel 4 og tilslutningsbekendtgørelsen.

Samfundsøkonomiske

forhold

Hvor de samfundsøkonomiske forhold ikke allerede er tilstrækkelig belyst i forbindelse med varmeforsyningsplanlægningen, foretages en analyse af projektets samfundsøkonomiske forhold. Analysen har til formål at belyse de økonomiske virkninger i forhold til »referenceplan« (Energistyrelsens Vejledning 3 »Kommunale delplaner«, 2. udkast, maj 1981).

Brugerøkonomiske

forhold

Det vurderes, om de brugerøkonomiske forhold, som beskrevet i projektansøgningen, er baseret på rimelig sikre forudsætninger.

De brugerøkonomiske forudsætninger må således være i overensstemmelse med retningslinier fra gas- og varmeprisudvalget samt overholde Energiministeriets bekendtgøelse nr. 589 af 17. november 1982 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning.

Anvendelse af

styringsmidler

Det vurderes, om det er nødvendigt at anvende styringsmidlerne i varmeforsyningsloven for at sikre en tilfredsstillende projektøkonomi, jfr. afsnit 4.

Styringsmidlernes betydning for realiseringen af de energipolitiske mål, hvad angår øgning af kollektiv energilevering, oliefortrængning, energibesparelse, m.v. vurderes.

Arealafståelse og

servitutpålæg

Forud for kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation i forbindelse med arealafståelser og servitutpålæg vurderes, om der kan peges på alternative løsninger.

Forhold til

anden lovgivning

og planlægning

Projektets tilpasning og eventuelle konflikter med anden lovgivning og planlægning undersøges.

Det sikres, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanlægningen (kommuneplan, evt. § 15-rammer) og lokalplaner (evt. byplanvedtægter).

Sammenhæng med byggemodningsprojekter, vejlovgivning og -planlægning (herunder trafikafvikling i anlægsperioden samt trafiksanering), vand- og kloakledninger m.v. bedømmes. Desuden vurderes projektets relationer til naturfredningsloven samt øvrig areal- og naturressourcelovgivning (jfr. bilag 3).

3.3 Vilkår

Den projektgodkendende myndighed kan i forbindelse med godkendelsen opstille vilkår for projektets gennemførelse.

Tilsyn i anlægsfasen

For at sikre at anlægget opnår den tilsigtede kvalitet kan der opstilles vilkår vedrørende kontrol med kvaliteten af de benyttede materialer og det udførte arbejde.

Tilsyn og vedlige

holdelse i drifts

fasen

For at sikre en pålidelig og økonomisk drift i anlægget, kan der opstilles vilkår vedrørende kontrol med anlæggets tilstand samt udførelse af løbende vedligeholdelse.

Indberetning

Der kan tillige stilles vilkår om indberetning af oplysninger om værkets energimæssige og økonomiske forhold efter anlæg og i driftsfasen.

Forsyningssikker

hed, udvidelses

muligheder og

fleksibilitet

I godkendelsen kan der opstilles vilkår vedrørende anlæggets udformning med henblik på opnåelse af forsyningssikkerhed og udvidelsesmuligheder eller fleksibilitet.

Kravene til forsyningssikkerhed kan f.eks. vedrøre produktionsreservekapacitet, ringforbindelser m.m.

Udvidelsesmulighederne kan f.eks. vedrøre

- mulighed for installation af yderligere produktionskapacitet

- mulighed for at transportere større energimængder i ledningsnettet med henblik på forøget kundetilslutning, øget forbrug, eller udvidelse af nettet

Fleksibilitet kan f.eks. vedrøre

- mulighed for at anvende andre brændsler

- samkøring med anden energiforsyning

- værkets drift på længere sigt

3.4 Udformning af projektgodkendelsen

Som afslutning på behandling af ansøgningen udarbejder den projektgodkendende myndighed en projektgodkendelse (projektbekendtgørelsen § 13, jfr. modstående side).

4. GENNEMFØRELSE OG BRUG AF STYRINGSMIDLER

Dette afsnit beskriver kort gennemførelse af fjernvarmeprojekter og varmeforsyningslovens muligheder for anvendelse af styringsmidler ved tilslutningen til fjernvarmeforsyning. Reglerne om styringsmidler fremgår af lovens §§ 16-21 samt af tilslutningsbekendtgørelsen med tilhørende cirkulære.

Omlægning til

fjernvarmefor

syning

Gennemførelse af et projekt for fjernvarmeanlæg kan omfatte

- aktiviteter vedrørende produktionsanlæg og ledningsnet

- tilslutning af bebyggelse m.v. (individuelle forbrugere, storforbrugere, blok- og fjernvarmecentraler) til fjernvarmeforsyningen

Aktiviteter vedrørende produktionsanlæg og ledningsnet vil kunne berøre et eller flere forsyningsselskaber samt grundejere, hvis ejendom skal afgive areal eller have pålagt servitut. Det vil sædvanligvis som led i projektudarbejdelsen være aftalt mellem forsyningsselskaber og kommune, hvorledes projektet udformes, og hvem der står for gennemførelsen. Hvor en sådan aftale ikke foreligger, vil kommunalbestyrelsen kunne anvende påbud over for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, omtalt i afsnit 4.1.

Tilslutning til fjernvarmeforsyning kan ske ved frivillige aftaler mellem kollektive varmeforsyningsanlæg og brugere (herunder forsyningsselskaber indbyrdes). De vilkår for tilslutning, selskaberne tilbyder, spiller således en afgørende rolle for tilslutningen. Forsyningsselskaberne skal anmelde priser og andre betingelser for leverancer til gas- og varmeprisudvalget. Brugernes tilslutning kan imidlertid fremskyndes ved kommunalbestyrelsens brug af varmeforsyningslovens styringsmidler, omtalt i afsnit 4.2.

Som led i varmeforsyningsplanlægningen vil kommunalbestyrelsen løbende kunne tage stilling til, hvorvidt disse styringsmidler skal anvendes. Det vil således være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen overvejer brugen af styringsmidler i forbindelse med behandlingen af projektforslag for fjernvarmeanlæg - uanset om styringsmidlerne tænkes anvendt.

Der kan også være behov for - på baggrund af manglende projektgennemførelse eller ringe tilslutning til fjernvarmeforsyningen - at tage spørgsmålet om brug af styringsmidler op som led i opfølgning af et projekt eller en plan. Der må derefter i nogle tilfælde udarbejdes et nyt projekt, som beskriver de aktuelle forhold, blandt andet som led i brug af tilslutningspligt.

Ved en vurdering af konsekvenserne ved brug af styringsmidler indgår bl.a. de mulige følger af, at et givet projekt ikke gennemføres, eller at den tilsigtede tilslutning til fjernvarmeforsyning sker langsomt eller kun delvist, såfremt der ikke anvendes styringsmidler.

Disse overvejelser om styringsmidler må tage konkret udgangspunkt i de lokale forhold og i det enkelte projekt. I forhold til et evt. plangrundlag er der tale om en yderligere detaljering.

4.1 Gennemførelse af fjernvarmeforsyning

Forholdet til nye

og eksisterende

kollektive varme

forsyningsanlæg

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der udarbejdes projekter til realisering af planer. Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at anvende påbud over for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, på baggrund af et godkendt projekt, og/eller en godkendt/endeligt vedtaget plan.

Før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at anvende påbud, vil det være hensigtsmæssigt, at der forhandles med selskabet om en frivillig aftale i forlængelse af det samarbejde, som foregår i varmeforsyningsplanlægningen.

Kommunalbestyrelsen bør i øvrigt så tidligt som muligt orientere de kollektive varmeforsyningsanlæg om den mulige, fremtidige energiforsyning, således at anlægget kan træffe de nødvendige dispositioner i forbindelse med f.eks. lagre, nyanskaffelser og udskiftninger.

§ 11

Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan ikke kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg

a. Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større installations-, eller bygningsmæssige ændringer, efter kommunalbestyrelsens skøn, vil være uforholdsmæssigt bekosteligt,

b. bygninger, der er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg, vandkraftanlæg eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen, efter kommunalbestyrelsens skøn, har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand,

c. bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed, efter kommunalbestyrelsens skøn, dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand,

d. bygninger, der påregnes nedrevet indenfor en kortere årrække,

e. bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen.

UNDTAGELSER FRA TILSLUTNINGSPLIGT M.V.

TILSLUTNINGSBEKENDTGØRELSEN

Bestemmelser for

eksisterende

bebyggelse

Kommunalbestyrelsen kan (hvis det sker umiddelbart efter godkendelse af et projekt) påbyde, at eksisterende bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg inden for en tidsfrist, som i bekendtgørelsen er fastsat til 9 år fra projektgodkendelsen.

Kommunalbestyrelsen kan yderligere beslutte at ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt inden for 9 år, straks skal tilsluttes, når der skal udskiftes væsentlige varmeinstallationer, selv om 9-års fristen ikke er udløbet.

Visse typer bebyggelse kan ikke kræves tilsluttet, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen.

Tilslutningspligtens

virkninger

Kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge en ejendom tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg indebærer

1. at forsyningsselskabet på tilslutningstidspunktet kan pålægge ejendommens ejer at betale den tilslutningsafgift og de faste udgifter, som er gældende ifølge selskabets anmeldelse til gas- og varmeprisudvalget.

2. at forsyningsselskabet kan etablere de tekniske installationer m.v., som skal anlægges af selskabet som forudsætning for bebyggelsens tilslutning til anlægget.

Frivillig aftale

om udskiftning

Ejere og forsyningsselskaber har adgang til at indgå frivillige aftaler om tilslutning, således at tilslutning finder sted på et tidligt tidspunkt. Der kan således indgås aftaler mellem et forsyningsselskab og en ejer af en ejendom, uanset om kommunalbestyrelsen har pålagt tilslutningspligt eller ej, hvorefter selskabet helt eller delvist erhverver individuelle fyringsanlæg i forbindelse med tilslutning til kollektiv forsyning. Sådanne aftaler vil kunne fremskynde tilslutningen til det kollektive anlæg og hermed bidrage til at forbedre økonomien for det kollektive anlæg til gavn for alle tilsluttede brugere. Den oliefortrængning, som er et resultat af en hurtig tilslutning, indebærer betydelige samfundsmæssige fordele.

Udlejning af

olietanke og

oliefyr

For eksisterende bebyggelse kan midlertidige ordninger i form af udlejning af olietanke og oliefyr være hensigtsmæssige. Forsyningsselskabet kan tilbyde sådanne ordninger, eventuelt i samarbejde med kommunen. I følge miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 21. august 1980 kræves alle olietanke, der er nedgravet før 1970, sløjfet efter 20 år. Dog indeholder bekendtgørelsen en dispensationsmulighed for særlige områder, hvor 20-års reglen kan forlænges med yderligere 2 år.

Bidrag til anlægget

For ejendomme, der kan kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning, har kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge disse et bidrag til anlægget. Bidraget, som højst må udgøre halvdelen af tilslutningsafgiften, forfalder på det tidspunkt en forsyning fra anlægget er mulig. I forhold til en tilslutningsafgift indebærer bidraget derfor et tidligere kapitaltilskud til anlæggets etablering fra alle potentielle brugere i forsyningsområdet.

Elementer i

takststruktur

Forsyningsselskabet fastlægger en takststruktur for afregning mellem selskab og bruger*. Takststrukturen skal som nævnt anmeldes til gas- og varmeprisudvalget.

*) Varmeforsyningslovens priskapitel er ændret ved lov nr. 308 af 8. juni 1982 om ændring af lov om varmeforsyning. Dette vil bl.a. betyde, at der lægges loft over gasprisen (svarende til gasolieprisen), og at der evt. kan tilbydes særlige rabatter i områder, hvor brugerne er pålagt tilslutning m.v.

I taksterne opereres som regel med en engangsbetaling for tilslutning til varmeforsyningen (tilslutningsafgift), samt en årlig betaling for varmeforbruget, der igen kan deles op i en fast afgift og en forbrugsafhængig afgift.

4.3 Konsekvensbelysning

Beslutning om

anvendelse af

styringsmidler

Kommunalbestyrelsen bør som nævnt overveje brugen af styringsmidler i forbindelse med behandlingen af projekter for naturgasdistributionsanlæg - uanset om styringsmidlerne tænkes anvendt.

I projektforslaget kan være udført de styringsmidler, som er til rådighed, samt de incitamenter, som vil kunne fremme frivillig tilslutning.

Anvendelse af styringsmidler over for kollektive varmeforsyningsanlæg må vurderes specielt for det enkelte anlæg. Den efterfølgende omtale tager primært sigte på at belyse konsekvenserne af at bruge tilslutningspligt m.v. for de individuelle brugere.

Forudsat tilslutningstakt

i projektforslaget

I projektforslaget redegøres for den forudsatte anvendelse af styringsmidler samt de aftaler mellem forsyningsselskab og bruger, der vedrører forsyningens vilkår og betingelser.

Der foretages bl.a. en beregning af den forventede tilslutningstakt, som dels sammenlignes med den tilslutningstakt, som evt. er forudsat i delplanen, dels sammenlignes med de forventede tilslutningstakter med/uden brug af de styringsmidler og incitamenter, som i øvrigt ville kunne komme på tale.

Sådanne beregninger må baseres på enten direkte kendskab til eller skønsmæssig opstilling af forudsætninger om de eksisterende varmeinstallationers tilstand. I »Redegørelsen vedrørende tilslutning til naturgasdistributionsanlæg«, som energistyrelsen venter udsendt i juli 1982, vises et eksempel på, hvordan sådanne konsekvensberegninger kan gennemføres uden absolut kendskab til alle data.

Naturlig udskiftning

af større komponenter

En vurdering af tilslutningstakten uden anvendelse af styringsmidler må baseres på en opgørelse over sammenhængen af de eksisterende varmeinstallationer. Det kan her beregningsmæssigt forudsættes, at tilslutningstakten vil følge den naturlige forældelse og udskiftning af større komponenter i disse, bl.a. udskiftning af kedel og sløjfning af olietanke i henhold til 20-års reglen.

Eksisterende

bebyggelse

For den eksisterende bebyggelse kan opgøres antallet af olietanke, der skal sløjfes i perioden frem til 1990. Den forventede naturlige forældelse og udskiftning af øvrige større komponenter i installationerne kan skønnes ud fra bebyggelsens aldersfordeling og gennemsnitlige levetider for de eksisterende varmeinstallationer. I ældre bebyggelser kender man normalt ikke installationens alder. Derfor kan det beregningsmæssigt forudsættes, at forældelse kan ske med lige stor sandsynlighed hvert år i en periode, hvis længde svarer til den mindste gennemsnitlige levetid for de større komponenter.

Nedgravede olietanke, der er omfattet af miljøministeriets bekendtgørelse, er registrerede hos kommunerne, som også kan have oplysninger om bebyggelsens alder. Som regel vil det dog være nødvendigt at skønne aldersfordelingen f.eks. udfra Danmarks statistik, der hvert år opgør det færdiggjorte nybyggeri på kommuneniveau. Offentliggørelsen sker i statistiske efterretninger serie A og registreringerne går tilbage til 1970.

Ny bebyggelse

Ny bebyggelse kan forudsættes tilsluttet anlægget på det tidspunkt, der foreligger en forsyningsmulighed. Der forudsættes ikke etableret midlertidige ordninger i referencealternativet.

Styringsmidler

for eksisterende

ny bebyggelse

For ny bebyggelse kan der eventuelt forudsættes etableret midlertidig varmeforsyning og (f.eks. F-gas forsyning), indtil der foreligger en forsyningsmulighed fra anlægget. En sådan ordning vil kunne overflødiggøre nyinvesteringer i individuelle anlæg inden for forsyningsområdet. For eksisterende bebyggelse kan der etableres lejeordninger. Effekten af disse overgangsordninger vil være, at starttilslutningen øges. For eksisterende bebyggelse vil der være forudsat en tilslutningsfrist på 9 år samt evt. pligt til at tilslutte sig, når væsentlige komponenter skal udskiftes.

Bidrag til anlægget

Ved anvendelse af bidrag til anlægget må der foretages en særskilt vurdering af denne bestemmelses betydning for tilslutningstakten.

Aftaler mellem

forsyningssel

skab og bruger

I det omfang der foreligger aftaler (eller udkast hertil) mellem forsyningsselskab og brugere, bør disse indregnes i den forudsatte tilslutningstakt. Brugen af styringsmidlerne må vurderes på baggrund af aftaleforholdene.

BILAG I

GENEREL DISPOSITION FOR PROJEKTFORSLAG

INDLEDNING

Bilag I er et forslag til en disposition for et projektforslag.

Formålet med at opstille en generel disposition for et projektforslag er at opnå en ensartethed i projektforslagenes indhold og form og derved sikre, at projektforslagene indeholder de nødvendige oplysninger, specielt til brug for den kommunale godkendelse i henhold til lov om varmeforsyning og generelt set til projektforslagenes øvrige anvendelse. Ligeledes vil projektforslagenes ensartede indhold og form lette både bygherre og myndigheders behandling af de mange projekter.

Ved opstilling af den generelle disposition er der bygget videre på den af Handelsministeriets Naturgasdistributionsudvalg udarbejdede »Anvisning for udarbejdelse af projektforslag for distributionssystemer« fra 1979. Siden da er markedsplanlægningen lagt i faste rammer med delplaner/varmeforsyningsplaner, og der er opstillet en kommunal godkendelsesordning for projekter (jvf. bekendtgørelse om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, 23. februar 1982). Disse forhold har naturligt medført dels ændring i den orden, projektforslagets oplysninger samles i, og dels medført krav til supplerende oplysninger.

Den generelle disposition er opstillet til brug for godkendelsespligtige projekter. For projekter, der skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, er ikke alle punkter relevante.

Med udgangspunkt i delplanens bestemmelser opstiller bygherren normalt et byggeprogram for det fordrede anlæg. Byggeprogrammet fastlægger, hvem der er bygherre, anlæggets geografiske placering og udstrækning, anlæggets art og anlæggets tidsmæssige og økonomiske rammer samt opstiller funktionskrav. Herudover kan byggeprogrammet angive tekniske standardløsninger og projekteringsmanualer, der skal følges.

På grundlag af byggeprogrammet udarbejdes projektforslag, der er de projekterendes forslag til den teknisk-økonomiske løsning på den i byggeprogrammet konkretiserede opgave.

Projektforslaget kan danne grundlag for udarbejdelse af hovedprojekt, der består af arbejdsbeskrivelse og tegninger orienteret mod udbud og udførelse.

Projektforslaget er sidste oversigtlige fase i projekteringsforløbet. Udover at danne grundlag for hovedprojekt anvendes projektforslaget til bygherrens teknisk-økonomiske vurdering af anlægget og beslutning om udførelse, det anvendes til finansieringsplanlægning og tids- og ressourceplanlægning samt til indhentning af endelige og foreløbige myndighedsgodkendelser.

Specielt til den kommunale godkendelse efter lov om varmeforsyning kræves supplerende oplysninger om driftsforhold og samfundsmæssige konsekvenser udover projektforslagets teknisk-økonomiske angivelser.

En mere detaljeret redegørelse for projektforslagets indhold fremgår af »Eksempel på et projektforslag for naturgasdistributionsanlæg«, juli 1982, som forventes udsendt efterfølgende.

GENEREL DISPOSITION FOR PROJEKTFORSLAG

I Redegørelse for projekt

I.1 PLANGRUNDLAG.

I.1.1

Delplan

I.1.2 Byggeprogram

I.2 ORGANISATION

I.2.1 Bygherreorganisation

I.2.2 Projektorganisation

I.2.3 Projekteringsterminer

I.3 FORUNDERSØGELSER

I.3.1 Kortgrundlag

I.3.2 Fremmede ledningsplaner m.v.

I.3.3 Særlige undersøgelser

I.4 MYNDIGHEDER

I.4.1 Forhold til fysiske planlove

I.4.2 Forhold til anden lovgivning

I.4.3 Normer og standarder

I.4.4 Indhentede godkendelser

I.4.5 Procedureplan for videre myndighedsbehandling

II Anlægsbeskrivelse

II.1 ANLÆGGETS HOVEDDISPOSITION

II.1.1 Forsyningsprincipper og netudformning

II.1.2 Kapacitet, belastningsforhold

II.1.3 Forsyningssikkerhed

II.1.4 Udbygning

II.2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER

II.2.1 Dimensionering

II.2.2 Materialevalg

II.2.3 Konstruktionsprincipper

II.2.4 Tilslutning til andre anlæg

II.3 ANLÆGGETS ETABLERING

II.3.1 Tidsplan

II.3.2 Anlægsorganisation

II.3.3 Mængder

II.3.4 Overslag anlægsudgift

II.3.5 Finansiering

II.4 AREALAFSTÅELSE

II.4.1 Arealafståelse

II.4.2 Servitutter

III Driftsforhold

III.1 DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESORGANISTION

III.2 SIKKERHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

IV Brugerforhold

IV.1 TILSLUTNINGSTAKT

IV.1.1 Forudsat tilslutningstakt

IV.1.2 Styringsmidler

IV.1.3 Overgangsordninger

IV.2 TAKSTER

IV.2.1 Tilslutningsbidrag

IV.2.2 Energiafgift

IV.2.3 Konsekvensberegninger

IV.3 BRUGERØKONIMI

IV.3.1 Brugerinvestering

IV.3.2. Finansiering

IV.3.3 Brugerøkonomisk analyse

IV. 4 DRIFTSUDGIFTER

IV.4.1 Forbrugsafhængige

IV.4.2 Faste

V Andre forhold

V.1 ANLÆGSFASEN

V.1.1 Beskæftigelse

V.1.2 Øvrigt ressourceforbrug

V.2 INDPASNING I VARMEFORSYNINGSPLAN

(Lov om varmeforsyning, lov nr. 258 af 8. juni 1979, kapitel 2)

Tegninger

Oversigtsplan

Ledningsplaner

BILAG II

VEJLEDNING I MYNDIGHEDSBEHANDLINGEN

Forord

Dette bilag* vejleder om den myndighedsbehandling, der skal gennemføres ved etableringen af naturgasdistributionsnet.

Bilaget giver en oversigt over de bestemmelser og betingelser, der knytter sig til projektforslagets udarbejdelse og anlæggenes gennemførelse.

Brugeren må dog løbende holde sig orienteret om eventuelle ændringer, i de angivne bestemmelser og betingelser.

* Bilaget er udarbejdet på grundlag af bl.a.

- Naturgas-manualen, Handelsministeriets Naturgasdistributionsudvalg, august 1980.

- Myndighedsgodkendelsesvejledning for Naturgasdistributionssystemet, Dansk Olie og Naturgas A/S, 1. maj 1980.

- Myndighedsgodkendelsesmanual, udarbejdet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S af Gasgruppen 1980, 12. august 1981.

- MYNDIGHEDSGODKENDELSER

Elementer i godkendelsesordning i.h.t. varmeforsyningsloven, er kraftigt indrammet

Indledning

Forudsætningen for udarbejdelsen af et projektforslag er normalt, at der foreligger en af energiministeren godkendt delplan (B-1).

Før udarbejdelsen af et projektforslag kan bygherren på grundlag af en delplan lade udarbejde et program (B-2), der vil være beslutningsgrundlaget for udarbejdelse af projekter, og koordineringsdokumentet mellem varmeforsyningsplanlægningen og naturgasprojektet.

På modstående side er vist et eksempel på en procedureplan. Planens enkelte aktiviteter (nummererede) er beskrevet i det følgende.

B-3

Projektforslag

Som led i udarbejdelsen af projektforslag indsamles oplysninger om andre anlæg m.v. Det tilrådes, at der ved henvendelse til forvaltninger, selskaber m.v. udførligt redegøres for, hvilke områder og anlæg der har interesse. Det anbefales ligeledes at finde frem til kontaktpersoner hos selskaber og myndigheder så tidligt som muligt, for at lette myndighedskontakten.

De tekniske forvaltninger i kommuner eller amtskommuner kan oplyse om eksistensen og placeringen af ledningsanlæg m.v. indenfor forvaltningens eget område. Forvaltningerne kan desuden orientere om koncessionerede selskaber, private vandværker og andre ledningsejere m.v., som har ledningsanlæg m.v. i den pågældende kommune/amtskommune.

C-4

Kloakanlæg/vandløb

Oplysninger om kloakanlæg indhentes hos de tekniske forvaltninger. For drænledninger hos den pågældende ledningsejer, lodsejer eller hos landvæsensret/nævn.

Betingelser m.v. ved krydsning/parallelføring skal aftales med ledningsejerne.

Oplysninger om vandløb indhentes hos de tekniske forvaltninger (amtsvandløb: amtskommunerne; - kommunevandløb: kommunerne). Ved private vandløb indhentes oplysninger hos berørte lodsejere.

I tilfælde, hvor ledningstraceeet krydser dræn- og kloakledninger eller åbne vandløb, skal der afholdes vandsynsforretning, hvor de forslag til foranstaltninger vedr. afvandingsforholdene, som kan blive berørt ved ledningsplaceringen, skal godkendes.

Lovgrundlag

Vandløbsloven, lov nr. 523 af 26. sept. 1973 (under revision).

C-5

Forsyningsledninger

Oplysninger om vandledninger indhentes hos kommunale og private vandværker.

Der skal med de pågældende ledningsejere aftales betingelser m.v. ved krydsning med ledningsanlæggene.

Oplysninger om kabler for elforsyning (jord/luft), telefon, tele og antenneanlæg indhentes hos de pågældende ledningsejere. Betingelser m.v. ved krydsning/parallelføring skal aftales.

Oplysninger om fjernvarmeledninger indhentes hos kommunale eller private værker. Betingelser m.v. ved krydsning/parallelføring skal aftales.

Oplysninger om gasledninger indhentes hos pågældende forsyningsselskab. Betingelser m.v. ved krydsning/parallelføring skal aftales.

Vedr. aftalegrundlag med ledningsejere henvises til »Overenskomst af 27. februar 1981«, indgået mellem D.O.N.G. A/S og de regionale naturgasselskaber samt Danske Elværkers Forening, vedrørende nærføring mellem metalliske gasinstallationer og højspændingsanlæg. Overenskomsten er indgået på grundlag af »Vejledning i behandling af problemer ved nærføring mellem metalliske gasinstallationer og højspændingsanlæg«, Gas/el-udvalget, maj 1981.

C-6

Vejanlæg

Vejanlæg opdeles i kategorien: hovedlandeveje, landeveje, kommuneveje og private fællesveje.

Oplysninger om hovedlandeveje og landeveje indhentes hos amtskommunernes tekniske forvaltninger, idet disse bistår staten ved bestyrelsen af hovedlandeveje.

Oplysninger om kommuneveje indhentes hos kommunernes tekniske forvaltninger.

Oplysninger om private fællesveje indhentes hos ejerne.

Betingelser m.v. ved krydsning/parallelføring med vejanlæg skal godkendes af vejmyndigheden/ejere af private fællesveje.

For opnåelse af godkendelse oprettes i nødvendigt omfang vejsyn.

Betingelser m.v. ved godkendelse kan støtte sig på følgende retningslinier

Vejdirektoratets meddelelse nr. 001.04 af 13. juni 1980, angiver vilkår for anlæg af fordelingsledninger i hovedlandeveje.

Vejdirektoratets meddelelse nr. 001.05 af 15. oktober 1980, angiver vilkår for udførelse af distributionsledninger i hovedlandeveje.

De to meddelelser er supplement til »Almindelige og supplerende betingelser for udførelse af ledningsanlæg i eller over hovedlandeveje«, maj 1977.

Ved skrivelse af 4. september 1980 har Kommunernes Landsforening udsendt »Vilkår for udførelse af naturgasdistributionsledninger i hovedlandeveje«.

Kommunernes Landsforening har udarbejdet »Vilkår for udførelse af ledningsanlæg for naturgas i kommuneveje og private fællesveje i bymæssige områder og disses byggeliniearealer samt vilkår for aftale, når gasledningsservitutter og byggelinieservitutter overlapper hinanden«, 29. maj 1981.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. nov. 1975.

C-7

Jernbaner

Oplysninger vedr. DSB-sporarealer indhentes hos det pågældende baneområde. For privatbanernes vedkommende rettes henvendelse til tilsynet med privatbanerne.

Generaldirektoratet for De danske Statsbaner har bl.a. udarbejdet »DSB's Almindelige betingelser for naturgasanlæg«, 2. ændrede udgave, september 1981.

De samme betingelser vil i henhold til oplysning fra Tilsynet med Privatbanerne være gældende ved anlægsarbejder inden for privatbanernes sporarealer.

Der pågår forhandlinger mellem naturgasselskaberne og DSB om ændringer til ovennævnte betingelser.

A-4

Fredningsmyndigheder m.v.

Oplysninger vedr. enhver form for eksisterende tinglyste fredninger samt bygge- eller beskyttelseslinier, kan indhentes hos amtsrådenes fredningsadministration.

Netudformningen skal forelægges for fredningstyrelsen til orientering. Fredningsstyrelsens 5. kontor, Fortidsmindeforvaltningen, foranlediger normalt denne orientering. Mest hensigtsmæssigt vil denne kontakt kunne formidles gennem amtsrådenes fredningsadministration.

De lokale fredningsnævn skal have forelagt de endeligt fastlagte ledningstraceeer for godkendelse, indenfor områder beskyttet af fredning hvor der skal placeres overjordiske bygværker indenfor byggelinier.

Hvor ledninger føres i det åbne land, skal projektet fremsendes til amtsrådet med henblik på afklaring af forholdet til naturfredningsloven, råstofloven og landbrugsloven, herunder den igangværende sektorplanlægning efter disse love.

Lovgrundlag

Naturfredningsloven, nr. 435 af 1. sept. 1978.

A-5

Afsætning

Ejere af ejendomme, som vil blive berørt af ledningsanlæg m.v., orienteres skriftligt, forinden afsætning, opmåling og undersøgelser påbegyndes. Henvendelsen sker med en orientering om, hvilke aktiviteter der skal udføres, og hvornår de vil finde sted.

Denne og den efterfølgende aktivitet bør udføres tidligt i projektforløbet, idet aktiviteterne kan have en varighed på op til et år. A-6

Fortidsmindeforvaltningen, undersøgelse af tracee

Fortidsmindeforvaltningen udfører normalt rekognoscering af ledningstraceeet efter afsætning og i et omfang, som nærmere aftales.

C-8

Statens brandinspektion, godkendelse af M/R-stationer

Der er ikke på nuværende tidspunkt af Statens Brandinspektion udarbejdet særlige betingelser for projektering, ansøgning og godkendelse af måler/regulator-stationer, som vil indgå i naturgasdistributionssystemet.

Der henvises foreløbig til Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976 vedrørende brandlov samt »Naturgaskoordinationsudvalget« under Energistyrelsen, idet man ved Statens Brandinspektion afventer mere detaljerede oplysninger om projektering af måler/regulator-stationer.

A-9

Ekspropriation

Beslutning om ekspropriation træffes af kommunalbestyrelsen som ekspropriationsmyndighed.

Lovgrundlag

Lov om varmeforsyning, nr. 258 af 8. juni 1979.

Lov om Kommuneplanlægning, 24.281 af 26. juni 1975.

Lov om lands- og regionplanlægning, lovbekendtgørelse 513 af 29. sept. 1978.

Lov om fremgangsmåde vedr. ekspropriation af fast ejendom.

Lov om by- og landzoner, lovbekendtgørelse nr. 494 af 19. sept. 1975.

Regionplanorientering nr. 9 af juli 1978.

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. nov. 1975.

B-10

Hovedprojekt

På grundlag af de indhentede godkendelser udarbejdes hovedprojekt, idet eventuelle ændringer indarbejdes, hvorefter nødvendige supplerende godkendelser indhentes.

LITTERATURLISTE

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. nov. 1975.

Lov om gasinstallationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov nr. 250 af 8. juni 1978.

Naturfredningsloven, lov nr. 435 af 1. sept. 1978.

Lov om varmeforsyning, nr. 258 af 8. juni 1979.

Lov om naturgasforsyning, nr. 294 af 7. juni 1972.

Lov om kommuneplanlægning, nr. 281 af 26. juni 1975.

Lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, medændring ved lov nr. 175 af 30. juni 1969, ændret ved lov nr. 244 af 27. maj 1981.

Lov om lands- og regionplanlægning, lovbekendtgørelse 513 af 29. sept. 1978.

Lov om by- og landzoner, lovbekendtgørelse nr. 494 af 19. sept. 1975.

Lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer i forbindelse med vand og afløbsledninger. Ministeriet for offentlige arbejder.

Vandløbsloven, lov nr. 523 af 26. sept. 1973 (under revision).

Byggeloven, lov nr. 530 af 25. okt. 1976.

Bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse nr. 406, 18. sept. 1979.

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, Energiministeriet, 19. marts 1982.

Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energiministeriet, 23. feb. 1982.

Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. dec. 1976.

Cirkulære m.v. om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, Energiministeriet, 1982.

Gas-reglementet, Ministeriet for offentlige arbejder, 16. okt. 1981.

Anvisning for udarbejdelse af projektforslag for distributionssystemer, Handelsministeriets Naturgasdistributionsudvalg, 1979.

»Sikkerhedsbestemmelser for naturgas« udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet, kedel- og beholderkontoret, 13. okt. 1980.

DS 443 okt. 1978. Norm for gasledninger af PE i jord.

Danske retningslinier for bygningsmæssige forhold ved gastrykregulator- og målestationer af 20. feb. 1979. Energistyrelsen/Dansk gas.

Meddelelse nr. 001.05 af 15. okt. 1980 udgivet af Vejdirektoratet.

»Overenskomst af 27. feb. 1981« indgået mellem D.O.N.G. A/S, de regionale naturgasselskaber og Danske Elværkers forening.

»Vilkår for udførelse af naturgasdistributionsledninger i hovedlandeveje«, Kommunernes Landsforening, 4. sept. 1980.

»DSB's almindelige betingelser for naturgasanlæg«, 2. ændrede udgave, september 1981.

»Vilkår for udførelse af ledningsanlæg for naturgas i kommuneveje og private fællesveje i bymæssige områder og disses byggeliniearealer samt vilkår for aftale, når gasledningsservitutter og byggelinieservitutter overlapper hinanden«, Kommunernes Landsforening, 29. maj 1981.

DS 2131.2 aug. 1980. PEM og PEH gasledninger, rør, formstykker og samlinger af polyethylen PEM og PEH til gasledninger i jord.

Meddelelse nr. 001.04 af 13. juni 1980 udgivet af Vejdirektoratet.

Specialnorm for anlægsarbejder, Ingeniører, (74) DIF, juli 1978.

Information Bulletin No. 6 »Safety Requirements for Gas Installations at Industrial Consumersû. Gasume, Holland.

»Vejledning i behandling af problemer ved nærføring mellem metalliske gasinstallationer og højspændingsanlæg« udgivet af Gas/el-udvalget, maj 1981.

ASME Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems - 1976, med revision af nov. 1977 samt de danske tillægsbestemmelser, 5. marts 1979.

Myndighedsgodkendelsesvejledning for naturgasdistributionssystemet, D.O.N.G. A/S, 1. maj 1980.

N-gas manual, Handelsministeriets naturgasdistributionsudvalg (ajourføres løbende).

»Gas Engineers Handbook«, The Industrial Press) ref.: nyeste udgave.

Regionalplanorientering nr. 9 af juli 1978.

RETTELSER

»Vejledning 5, del 1: Projekter for naturgasdistributionsanlæg«, Energistyrelsen, juli 1982.

Side 2

Nederste afsnit udgår og erstattes med

»Energistyrelsen har supplerende ladet udarbejde

»Vejledning 5, bilag til del 1; Eksempel på projektforslag for naturdistributionsanlæg«

Side 3

Tilføjelse efter næstnederste afsnit

»Efter ændring af lov om varmeforsyning og naturgasselskabernes ændrede takststruktur m.v. er omtalen i afsnit 4 ikke aktuel«.

Side 24

Tilføjelse efter nederste afsnit

» - bidrag til anlægget (lovens § 20).«

Fodnoten erstattes med

*) Der kan tillige være tale om at anvende lokalplaner som styringsmiddel over for bebyggelse. Herunder henvises til tilslutningsbekendtgørelsen med tilhørende cirkulære'.

Side 37

3. afsnit udgår

(»i »Udredning vedrørende . . . .)

I stedet indsættes

»Hvor langt kommunalbestyrelsen går i sine overvejelser om tilslutning og brug af styringsmidler, må naturligvis bero på forsyningsselskabernes takststruktur m.v., indbyrdes afregningsprincipper og markedsføringsprincipper. Den efterfølgende omtale sigter på en situation, hvor der er behov for, at kommunalbestyrelsen går ind i grundigere overvejelser om tilslutning og brug af styringsmidler«.

Side 44

Nederste 4 linjer udgår, og erstattes med

»nedgravet før 1970, sløjfet efter 20 år. I miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. februar 1982 er der dog åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan meddele lempelser fra sløjfningskravet i indtil 1/2 år, og efter en konkret vurdering i indtil 1 år. Yderligere lempelser skal godkendes af miljøstyrelsen, som dog ikke vil være indstillet på lempelser i områder, hvor der er etableret låne- eller lejeordninger for overjordiske tanke«.

Side 46

Nederste 6 linjer udgår, så afsnittet slutter med

»varmeinstallationers tilstand«.

Bilag II - Side II-6

C-5. Forsyningsledninger,

Tilføjes: »For udførelse af anlægsarbejder, der berører teleanlæg, er følgende retningsgivende: Telefontilsynets cirkulære nr. 28, august 1981, »Forskrifter ved udførelse af rørledningsanlæg nærført med teleanlæg«.

Bilag II - Side II-6

Vejanlæg, 2. afsnit

Ordet »hovedlandeveje« udgår og erstattes med »størstedelen af landets hovedlandeveje«.

Bilag II - Side II-8

C-7. Jernbaner

Ændres således: »»DSB's Almindelige betingelser for naturgasanlæg«, dateret januar 1981', i 2. og 5. afsnit udgår og erstattes af: »»DSB's Almindelige betingelser for naturgasanlæg 2. udgave«, dateret september 1981'. Afsnit 4 udgår.

Der henvises til »Forsyningskatalog 85« samt notater, som supplerer/uddyber vejledningen.

PLANLÆGNING AF

VARMEFORSYNING/

VEJLEDNING ¹

BILAG TIL DEL 1: EKSEMPEL

PÅ PROJEKTFORSLAG FOR

NATURGASDISTRIBUTIONSANLÆG

Forord

Lov om varmeforsyning indebærer, at kollektive varmeforsyningsanlæg er omfattet af en projektgodkendelsesordning, og at kommunalbestyrelsen råder over en række styringsmidler til etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg og omlægning af varmeforsyningen.

Reglerne herom fremgår af

Lov om varmeforsyning, kapitel 4

Bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.

De to bekendtgørelser er ledsaget af cirkulærer.

Vejledning om reglernes anvendelse er givet i »Vejledning 5, Del 1: Projekter for naturgasdistributionsanlæg«, Energistyrelsen, juli 1982.

Til at vise et konkret eksempel på reglernes og vejledningens anvendelse udsendes hermed

EKSEMPEL PÅ PROJEKTFORSLAG FOR NATURGASDISTRIBUTIONSANLÆG

Eksemplet beskriver indhold og opbygning af et projektforslag for naturgasdistributionsanlæg. Der er naturligvis alene tale om et uforpligtende eksempel, og andre muligheder vedrørende indhold og opbygning står åbne. I praksis kan f.eks. oplysningsomfanget i det valgte eksempel vise sig utilstrækkeligt på nogle punkter, eller det kan være formålstjenligt at disponere forslaget på en anden måde end angivet.

Lov om varmeforsyning er for øvrigt ændret efter arbejdets afslutning. Derfor er en del oplysninger og forudsætninger uaktuelle, idet takststrukturen m.v. reguleres ved lovændringen.

Eksemplet og redegørelsen er udført som et pilotprojekt i samarbejde mellem Fredensborg/Humlebæk kommunes tekniske forvaltning, Hovedstadsregionens Naturgasselskab I/S og Energistyrelsen.

Energistyrelsen, december 1982

INDHOLD

EKSEMPEL PÅ ET PROJEKTFORSLAG FOR NATURGASDISTRIBUTIONSANLÆG

side I REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 6 I.1 Plangrundlag I.2 Organistion I.3 Forundersøgelser I.4 Myndigheder II ANLÆGSBESKRIVELSE 13 II.1 Anlæggets hoveddisposition II.2 Tekniske specifikationer II.3 Anlæggets etablering II.4 Arealafståelse III DRIFTSFORHOLD 22 III.1 Drifts- og vedligeholdelsesorganisation III.2 Sikkerhedsmæssige foranstaltninger IV BRUGERFORHOLD 23 IV.1 Tilslutningstakt IV.2 Takster IV.3 Brugerøkonomi IV.4 Driftsudgifter V ANDRE FORHOLD 27 V.1 Anlægsfasen V.2 Indpasning i varmeforsyningen (Lov om varmeforsyning, lov nr. 258 af 8. juni 1979, kapitel 2). TEGNINGER

INDLEDNING

Dette eksempel beskriver mere uddybende indhold til opbygning af et projektforslag for et naturgasdistributionsanlæg med udgangspunkt i vejledende disposition, jfr. Vejledning 5, Del 1: »Projekter for naturgasdistributionsanlæg«, Energistyrelsen, juli 1982.

Med denne disposition er tilstræbt sikret, at alle aspekter, der er fremhævet i Vejledning 5, Del 1, behandles i et omfang, som normalt vil være ønskeligt for den godkendende myndigheds behandling af projektet.

Som eksempel til illustration af beskrivelsen er taget udgangspunkt i forarbejderne til et konkret projektforslag, udarbejdet for Fredensborg-Humlebæk kommune. Eksemplet kan ikke sammenlignes med det projekt, som konkret tænkes udført i kommunen.

Eksemplet er trykt på venstresiderne over for den vejledende tekst til forslagets enkelte punkter.

Eksemplet kan betragtes som vejledende, hvad angår form og disposition. Valg af tekniske løsninger og principper/specifikationer m.v. har ikke været overvejet i forbindelse med eksemplets udarbejdelse.

I REDEGØRELSE FOR PROJEKTET

I.1. PLANGRUNDLAG

I.1.1 Delplan

På regionalt niveau er der af HNG i løbet af 1980 gennemført en markeds- og udbygningsplanlægning for naturgasforsyningen i Hovedstadsregionens kommuner. Samtidig har Fredensborg-Humlebæk kommune foretaget en kortlægning af varmeforsyningsforholdene og udarbejdet en delplan, der er godkendt af energiministeriet. Dette materiale danner grundlag for HNG's byggeprogram.

De energimæssige virkninger ved realisering af delplanen fremgår af tabel I.1.1.1 og tabel I.1.1.2.

I.1.2 Byggeprogram

Som grundlag for projektforslaget foreligger delplanen og det af Hovedstadsregionens Naturgas I/S udarbejdede Byggeprogram i 2 dele. Del 1 - Varmeplandel af september 1981 og del 2 - Projekteringsdel af november 1981.

Gassen introduceres i de centrale bydele i 1984, i nyere kvarterer samt i Sørup i 1985, og senere i byggemodningsområderne.

Der er i projektforslaget regnet med følgende ændring til oplægget. Ændringen bliver indarbejdet i et tillæg til byggeprogrammet

I forbindelse med kommunens endelige vedtagelse af delplan er bestemmelsen om brug af tilslutningspligt, varmeforsyningslovens § 19, udgået.

Tabel I 1.1.1 Energimæssige konsekvenser i 1985, for delplanområdet i Fredensborg-Humlebæk kommune, ved 95 procent tilslutning til de kollektive varmeforsyningsanlæg.

1) incl. forbrug af F-gas

2) i forhold til referenceplanens brændselsforbrug

3) i forhold til referenceplanens olieforbrug

Tabel I 1.1.2 Oversigt over brændselssubstitutioner og naturgasleverancer.

I REDEGØRELSE FOR PROJEKTET

I.1 PLANGRUNDLAG

I.1.1 Delplan

Der redegøres for forudsætningerne for delplanen. Delplanen, der danner grundlag for projektforslaget resumeres herefter. Projektforslaget skal være i overensstemmelse med den godkendte delplan.

Hvis den godkendte delplan endnu ikke foreligger, kan man redegøre for det benyttede grundlag. Er der endvidere ændringer i forhold til delplanen eller grundlaget, nævnes det her.

I.1.2 Byggeprogram (udbygningsplan)

Som grundlag for projektering kan der foreligge et byggeprogram med bygherrens specifikation af de krav og ønsker, han stiller til anlægget. Byggeprogrammet udarbejdes i overensstemmelse med delplanen. Evt. omfatter projektet kun en del af delplanens anlæg (en etape eller en særlig anlægsdel).

Byggeprogrammet resumeres, idet følgende punkter oplyses: gasforbrug fordelt på områder og storforbrugere, sammenhæng med overordnet og sideordnet net, udbygningsmulighed samt tilslutningstakt. Indeholder projektforslaget afvigelser fra delplanen og byggeprogrammet, angives det. I eksemplet er oplysningerne om

I.2. ORGANISATION

I.2.1 Bygherreorganisation

Fredenborg-Humlebæk kommune har tilsluttet sig fællesstrukturen i Hovedstadsregionen.

HNG forestår som bygherre etablering af distributionssystemet for naturgas fra D.O.N.G. A/S' salgssteder til og med den enkelte forbrugers stik, husregulator og måler i kommuner indenfor fællesstrukturen.

HNG's organisationer skitseret på fig. I.2.1.1.

gasforbrug og storforbrugere beskrevet i II.3.2 Kapacitet, belastningsforhold

sammenhæng med overordnede og sideordnede net, beskrevet under II.4.1 Dimensionering.

I.2 ORGANISATION

I.2.1 Bygherreorganisation

Bygherreorganisation beskrives, herunder hvem der er ansvarlig for projektet. Der henvises i dette afsnit til aftaler mellem selskab (bygherre) og kommune.

Eksemplet beskriver relationerne mellem bygherre og kommune, hvor kommunen har tilsluttet sig en fællesstruktur.

I.2.2 Projektorganisation

HNG forestår som bygherre igangsætning og den overordnede koordinering af projekteringsaktiviteter i Hovedstadsregionen.

Som teknisk hovedrådgiver har HNG sluttet aftale med det rådgivende firma XX vedrørende projektering af det samlede naturgasdistributionssystem.

Ved projektering af de lokale distributionsnet tilknyttes et eller flere rådgivende firmaer som underrådgiver til XX, idet disse underrådgivere vælges i samråd med de respektive kommuner.

På fig. I.2.2.1 er XX' projektorganisation skitseret, ligesom underrådgiveres indpasning i organisationen er anført.

Distriktssagsleder for HNG er: NN

NN A/S er tilknyttet som underrådgiver.

Sagsleder for XX er: NN

I.2.2 Projektorganisation

Projektorganisationen kan beskrives. Evt. nævnes projekteringsledelse, projekterende firmaer, specialkonsulenter m.v.

Kontaktpersoner hos bygherre og rådgivere kan nævnes. Salgsleder skal nævnes.

I.2.3 Projekteringsterminer

Projektforslag fremsendes til XX/HNG 04.02.1982 HNG tiltræder projektforslag og fremsender til myndighedsbehandling 15.03.1982 Hovedprojekt 1. etape afleveres 03.09.1982 Hovedprojekt 2. etape afleveres 05.08.1983

Den samlede tidsplan vises i fig. II.3.1.1.

I.2.3 Projekteringsterminer

I nærværende punkt angives de mellem bygherren og den projekterende trufne aftaler om hovedterminer for projekteringsforløbet, helt frem til hovedprojektets færdiggørelse. Det fremgår her, hvornår myndighedsbehandlingen starter.

Er hovedprojektet opdelt i etaper, nævnes det her.

I.3. FORUNDERSØGELSE

I.3.1 Kortgrundlag

Under udarbejdelse af projektforslaget er der anvendt Fredensborg-Humlebæk kommunes kort over kommunen i 1 til 10.000 og over Fredensborg-Sørup og Humlebæk i 1 til 4.000. Desuden er anvendt GI's 4 centimeter kort 1 til 25.000 og enkelte af Fredensborg-Humlebæk kommunes kort i 1 til 1000 i områder, hvor der er foretaget detaljerede undersøgelser.

Til brug for udarbejdelse af hovedprojekt råder Fredensborg-Humlebæk kommune over kort i 1 til 1.000, der kan opfotograferes til 1 til 500. Kortene ajourføres af kommunen.

I.3.2 Fremmede ledningsplaner m.v.

Der skal indhentes oplysninger om placering af alle eksisterende ledninger, kabler m.v. i samtlige veje m.m., hvor der fremføres gasledninger.

I.3.3 Særlige undersøgelser

I den nordlige del af Sørup, der ligger omkring kote 10 ligger grundvandet tæt på overfladen, og Sørupvej er opbygget dels på et lag ris og dels på et bjælkelag. Den nordlige forbindelse mellem Fredensborg og Sørup er derfor trukket op på højereliggende arealer i stedet for at følge vejen. Gl. Strandvej syd for Sletten ligger tæt på strandkanten, men med kun 1 meters gravedybde mener teknisk forvaltning ikke der bliver vandproblemer.

Ved rekognoscering er placeringen af varmecentraler og gastankanlæg kortlagt hos storforbrugere og andre forbrugere med fælles varmecentral.

De udførte forundersøgelser skønnes tilstrækkelige til udarbejdelse af projektforslag.

I.3 FORUNDERSØGELSER

I.3.1 Kortgrundlag

Her redegøres for det kortmateriale, der er anvendt ved udarbejelsen af projektforslaget, og det supplerende materiale, der er til rådighed for udarbejdelsen af hovedprojektet. Herunder også det grundlag, der er specielt udarbejdet i forbindelse med projektforslaget. Kortmaterialets oprindelse, art, målestoksforhold og datering nævnes.

I.3.2 Fremmede ledningsplaner

Her oplyses om fremmede ledningsanlæg (el, telefon, vand, kloak, fjernvarme, bygas, dræn, fællesantenner etc.), der kan have indflydelse på projektets udformning og udførelse. Kildemateriale m.v. angives som nævnt under I.3.1 Kortgrundlag. Eventuelt endelig afklaring kan ske i hovedprojekt.

I.3.3 Særlige undersøgelser

Der redegøres i afsnittet om udførte undersøgelser f.eks. geotekniske og geoelektriske undersøgelser m.v. i det valgte ledningstracee. Desuden oplyses om foretagne opmålinger af obstruktioner m.v. og undersøgelser vedrørende projektets gennemførelse, specielt med henblik på trafikafviklingen i udførelsesperioden. Endvidere vurderes forundersøgelsernes tilstrækkelighed for udførelse af såvel projektforslag som hovedprojekt. Nødvendige supplerende undersøgelsers gennemførelse angives.

I.4 MYNDIGHEDER

I.4.1 Forhold til fysiske planlove

Som grundlag for kommunens delplan indgår kommuneplanen og lokalplaner.

Kommuneplanen af 29. juni 1981, byggemodningsprojekter og enkelte lokalplaner er indhentet til brug for projekteringen. Overordnede oversigtsplaner for vand, kloak, vandløb og antenneanlæg er indhentet.

Ved planlægning af distributionsnettene er der taget hensyn til forsyning af de i kommuneplanen angivne byudviklingsområder indenfor de to forsyningsområder. Der udføres overordnede gadeledninger, således at alle byudviklingsområder kan forsynes.

Der må foretages ekspropriation eller servitutpålæg på de berørte private matrikler. De pågældende ledningsstrækninger er forbindelserne mellem Fredensborg og Sørup, der går over åbent land og forbindelsen, fra den østligste regulatorstation i Fredensborg til de nordlige kvarterer, der forløber langs et byudviklingsområde. Desuden er der ledningsstrækninger på forskellige boligselskabers arealer, hvor kommunen ikke er vejbestyrelse på de interne veje.

I.4.2 Forhold til anden lovgivning

Der henvises til den af HNG/XX udarbejdede Myndighedsgodkendelsesmanual.

I.4.3 Normer og standarder

Som grundlag for projekteringsarbejdet er følgende af HNG og XX udarbejdede manualer anvendt

Administrativ Procedure for underrådgivere, dateret 1981.11.16 (angiver krav til kvalitetssikring)

Projekteringsmanual, Distributionsnet, dateret september 1981, rev. 1981.11.25

Myndighedsgodkendelsesmanual, dateret september 1981

Projektstyringsmanual, dateret 1981.10.21

Prishåndbog, dateret december 1980 suppleret med brev nr. 1.744 af 1981.12.16

Anvisning for udarbejdelse af Projektforslag for distributionsnet, dateret september 1981, suppleret med mødenotet af 1981.11.12 fra GG 80.

Alle forhold, der kan have afgørende indflydelse på projektets gennemførelse, skal være afklarede på dette stade af projektet.

I.4 MYNDIGHEDER

I.4.1 Forhold til fysiske planlove

Der redegøres for projektets tilpasning til og/eller eventuelle konflikter med lokal-, kommune- og regionplanlægningen og øvrige fysiske sektorplaner, naturfredningsloven og øvrig areal- og naturressource-lovgivning.

Hvor planer, love, bestemmelser m.v. nævnes, bør datering af materialet altid fremgå.

I.4.2 Forhold til anden lovgivning

Der redegøres for projektets tilpasning til krav i henhold til anden lovgivning, specielt vedrørende miljøbeskyttelsesloven.

I.4.3 Normer og standarder

Herunder nævnes de normer og standarder, samt evt. manualer, der er grundlag for projekteringen. Anvendes eller refereres til specielt udarbejdede manualer, skal disse være tilgængelige. Er der herudover indgået specielle aftaler med bygherre, myndigheder eller øvrige af projektet berørte parter, der afviger fra det før omtalte grundlag, skal disse aftaler nævnes.

I.4.4 Indhentede godkendelser

Ledningsnettenes placering og udformning er forevist og drøftet igennem med kommunens tekniske forvaltning.

DSB er kontaktet for at undersøge mulighederne for at føre en stikledning til Krogerup Højskole over jernbanen på en ny bro, der skal opføres i 1982. DSB mar meddelt, at det ikke kan tillades. Der er i stedet for regnet med at udføre en gennempresning under jernbanen cirka 100 meter nord for broen.

I.4.5 Procedureplan for videre myndighedsbehandling

Det videre arbejde med indhentning af godkendelser m.v. vil ske efter procedureplanen, der er angivet i Myndighedsgodkendelsesmanualen.

Projektforslaget fremsendes til Fredensborg-Humlebæk kommunalbestyrelse af HNG for godkendelse i henhold til varmeforsyningsloven.

Projektforslagets tegninger fremsendes til Hovedstadsrådets fredningsadministration og Frederiksborg Amts nordlige fredningskreds for godkendelse af ledningstraceer.

Projektforslagets tegninger fremsendes til NESA, KTAS, P og T samt Frederiksborg Amtskommunes Tekniske forvaltning for indhentning af lednings- og vejplaner, samt til DSB for godkendelse af lokaliseringer for krydsninger med jernbane.

I.4.4 Indhentede godkendelser

Her nævnes hvilke godkendelser, der er indhentet fra hvilke myndigheder iht. hvilket lovgrundlag.

I.4.5 Procedureplan for videre myndighedsbehandling

Her gives en oversigt (evt. i skemaform) over de godkendelser, der skal indhentes for at projektet kan gennemføres, helt frem til idriftsættelsesfasen.

Godkendelserne kan evt. inddeles efter aktivitetsfase, dvs. godkendelser, der ansøges ved fremsendelse af projektforslag, godkendelser, der ansøges på grundlag af hovedprojekt, og godkendelser, der ansøges ved udførelse og idriftsættelse.

Der redegøres samtidig for procedurer (tidsfrister m.v.) ved indhentningen af de nødvendige godkendelser.

II ANLÆGSBESKRIVELSE

II.1. ANLÆGGETS HOVEDDISPOSITION

II.1.1 Forsyningsprincipper og netudformning

Ledningsføring

Ledningsnettet opbygges af

- Overordnede gadeledninger

- Almindelige gadeledninger

Overordnede gadeledninger forbinder regulatorstationerne og fordeler primært gassen inden for forsyningsområdet, men forsyner dog også forbrugerne i de gader, hvor de løber.

Almindelige gadeledninger tilsluttes de overordnede gadeledninger og forsyner forbrugerne i et lokalt område og i de gader, hvor de er placeret. De kan eventuelt indgå som led i en ringforbindelse.

Trykniveau

Nettene udføres for et maksimalt driftsudtryk på 4 bar overtryk og et minimalt driftsudtryk på 1 bar overtryk.

Naturgassen leveres fra fordelingsnettet til distributionsnettene via 16/4 bar regulatorstationer. Regulatorstationerne hører ikke til dette projekt for distributionsnet.

II.1.2 Kapacitet, belastningsforhold

Det maksimale timeforbrug er opgjort på grundlag af BBR-registerets bygningsoplysninger, oplysninger fra kortlægningen vedrørende storforbrugere og prognose for nybyggeri i planperioden 1981-1995.

Tabel II.1.2.1 angiver prognosen for nyt boligbyggeri i byggemodningsområder.

Beregninger af det maksimale timeforbrug er foretaget for hver delstrækning af ledningsnettet. Til brug for fredningsdimensioneringen er der regnet med 100 procent tilslutning af potentielle forbrugere. Der er anvendt samtidighedsfaktorer, som angivet i projekteringsmanualen.

Tabel II.1.2.2 angiver det samlede maksimale timeforbrug i Fredensborg og Humlebæk.

På grundlag af oplysninger fra kommunens kortlægning har HNG udarbejdet en liste over tilslutningsværdier for storforbrugerne.

År 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 Fredensborg 30 85 90 93 59 60 60 20 20 20 13 50 50 50 50 Humlebæk 20 20 20 20 40 30 70 70 85 85 50 50 50 50

Tabel II 1.2.1 Oversigt over antal nye boliger pr. år

II ANLÆGSBESKRIVELSE

(I eksemplet er en del af detaljerne i Humlebæk-nettet udeladt).

II.1 ANLÆGGETS HOVEDDISPOSITION

II.1.1 Forsyningsprincipper og netudformning

Herunder beskrives nettets opbygning.

Principper for trykniveauer, trykregulering, ledningsføring m.v. fastlægges. Disse beskrivelser kan være detaljerede eller alternativt være henvisninger til standardløsninger.

I eksemplet er forholdene iøvrigt nærmere uddybet i afsnittene

II.1.2 Kapacitet og belastningsforhold

II.2.1 Dimensionering

II.1.2 Kapacitet, belastningsforhold

Belastningsvariation og evt. -udjævning samt anlæggets kapacitet beskrives.

II.1.3 Forsyningssikkerheden

Hvert område kan forsynes fra mindst 2 regulatorstationer.

Ledningsnettene er rigsforbundne.

Der etableres afspærringsmuligheder på nettet.

Det er desuden undersøgt, hvad det betyder for ledningsdimensionerne, hvis enkelte store forbrugere ikke forsynes i brudsituationerne. Dette er beskrevet i pkt. II.2.1.

I Fredensborg-Humlebæk kommune er det kun Fredensborg Slot, der indgår i dnne undersøgelse. Imidlertid hænger distributionsnettet i Fredensborg sammen med et net i Hillerød kommune og distributionsnettet i Humlebæk hænger sammen med et net i Karlebo kommune. De mulige afbrydelige kunder, der er tilsluttet de nævnte net i nabokommunerne, indgår derfor i undersøgelsen.

II.1.4 Udbygning

Der er ved netudformningen taget hensyn til planlagte udbygninger.

Tabel II 1.2.2 Maksimale timeforbrug,

slutdækningsgrad lig med 100 procent

3101 lig med FREDENSBORG

3111 lig med HUMLEBÆK

II.1.3 Forsyningssikkerhed

Der redegøres her for de principper, der ligger til grund for fastlæggelse af forsyningssikkerheden, idet forholdsregler til forhindring, begrænsning og afhjælpning af forsyningssvigt beskrives.

Konsekvenserne ved forsyningssvigt beskrives.

I eksemplet er nærmere redegjort for konsekvenserne under afsnit II.2.1.

II.1.4 Udbygning

Det beskrives, hvilke hensyn der er taget til en fremtidig udbygning og forstærkning af nettet, og hvilke udbygningsplaner, der foreligger.

II.2. TEKNISKE SPECIFIKATIONER

II.2.1 Dimensionering

De to forsyningsområder, Fredensborg og Humlebæk, forsynes af to af hinanden uafhængige net.

Fredensborg

Distributionsnettet i Fredensborg forsynes fra 2 regulatorstationer placeret i den sydlige del af byen. Nettet forbindes til en overordnet gadeledning i Hillerød kommune, der løber gennem Nøddebo og Gadevang frem til en regulatorstation på fordelingsledningen vest for Hillerød. Både i normalsituationen og i brudsituationer leveres der gas fra Fredensborg til Nøddebo.

Regulatorstationernes placering er som angivet i byggeprogram og vist på oversigtsplanen.

Figur II.2.1.1 viser det overordnede gadenet og angiver dimensionerne. I parenteser er der angivet de mindre dimensioner, der er tilstrækkelige, hvis følgende forbrugere afbrydes i brudsituationer

Fredensborg Slot

Asfaltværk i Gadevang

Fjernvarmeværk i Hillerød

De to sidstnævnte forbrugere ligger i Hillerød kommune, men deres afbrydelse fra nettet har betydning for nettet i Fredensborg.

Besparelsen i anlægsudgifterne ved at afbryde de 3 forbrugere er for hele nettet cirka 1,0 millioner kroner og for Fredensborg-nettet alene 595.000 kroner.

Alle almindelige gadeledninger er ø 40 millimeter med undtagelse af en strækning fra Helsingørvej mod Emdrup på ca. 600 meter, der er ø 63 millimeter.

Ledningsstrækning i Hillerød er medtaget i beregningerne, da den har betydning for ledningsdimensionerne i Fredensborg-nettet.

Ventilplacering

Ventiler placeres således, at sammenhængende områder med cirka 500 stik kan afspærres.

Ved knudepunkter på det overordnede net anbringes ventiler.

Regulatorstationer

Regulatorstationer projekteres i forbindelse med det regionale fordelingsnet.

II 2.1.1

FREDENSBORG-NETTET

Dimensioner, overordnede gadeledninger

II.2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER

II.2.1 Dimensionering

Der foretages en dimensionering af distributionsnet, M/R-stationer, stik til storbrugere og evt. fordelingsledningsafgreninger. Dimensionerne vises på kortbilag.

Forudsætninger og anvendt metode beskrives.

II.2.2 Materialevalg

Der er overalt regnet med anvendelse af rør af polyethylen (PEM), bortset fra 10-30 meter af ledningerne nærmest regulatorstationerne, hvor der anvendes stålrør.

II.2.3 Konstruktionsprincipper

Der forekommer 4 stk. krydsninger med jernbaner og 3 stk. krydsninger med åbne grøfter.

Krydsning med jernbane udføres ved gennempresning.

Ved krydsningen med grøfter anvendes betonryttere til sikring mod opdrift.

Krydsninger, ventilarrangementer og ledningsgrav med videre udføres i henhold til principløsninger angivet i projekteringsmanualen.

II.2.4 Tilslutning til andre anlæg

Tilslutning til andre naturgasanlæg er beskrevet i punkt II.2.1.

Anlægget tilsluttes herudover ike andre kollektive varmesystemer.

II.2.2 Materialevalg

Ledningstyper og standardkomponenter angives.

II.2.3 Konstruktionsprincipper

Under dette afsnit omtales valgte konstruktionsprincipper, hvor særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis krydsninger med vandløb, jernbane etc. Evt. kan henvises til standardløsninger.

II.2.4 Tilslutning til andre anlæg

Eventuel tilslutning til andre anlæg beskrives og vises på kort.

II.3. ANLÆGGETS ETABLERING

II.3.1 Tidsplan

Tidsplan for de to første etaper fremgår af figur II.3.1.1. Senere etaper er forbindelsen fra Sørup til Hillerød kommune, der etableres i 1987 samt gadeledninger i byudviklingsområderne.

Idriftsættelse

Idriftsætelse af distributionsnettet forestås af HNG. Den er planlagt at skulle ske i etaper ud fra de enkelte regulatorstationer.

De almindelige betingelser for idriftsættelse fremgår af N-gas manualen, kapitel IV, afsnit 4.11, »Fremføring af gas«.

II.3.2 Anlægsorganisation

HNG's arbejdsopgaver i anlægsfasen omfatter

udbud og licitation for anlægsarbejder og

materialeleverancer

kontrahering

gennemførelse af anlægsarbejderne

Udbud

Udbudsmateriale for fordelingsnettet udarbejdes af XX.

Udbudsmateriale for distributionsnettene udarbejdes af underrådgiverne i hovedprojektfasen.

Licitation og kontraktforhandlinger

HNG afholder licitationer og forestår kontraktforhandlinger vedrørende fordelingsnettet i samarbejde med XX.

Vedrørende distributionsnettene afholder HNG licitationer og forestår kontraktforhandlinger bistået af underrådgiverne og XX.

Byggestyring og tilsyn

Byggestyringen varetages af XX, mens HNG i et vist omfang påregner selv at stå for tilsynsarbejdet, således at størst muligt lokalkendskab tilføres den fremtidige drifts- og vedligeholdelsesorganisation.

++FIGUR+++FIG. II 3.1.1

TIDSPLAN FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE, 1. og 2. ETAPE

II.3 ANLÆGGETS ETABLERING

II.3.1 Tidsplan

Der opstilles en tidsfølge for

myndighedsbehandling

evt. offentliggørelse og høringer

projektforslag

hovedprojekt

udbud m.v.

anlæg

idriftsættelse

II.3.2 Anlægsorganisation

Anlægsorganisation beskrives.

Bygherreleverancer og entrepriseformer fastlægges.

Evt. særlige entrepriseforhold (f.eks. paralleltløbende anlægsarbejder) beskrives.

Omfang af tilsyn fastlægges.

Bygherreleverancer

HNG påregner at oprette et indkøbskontor for indkøb og administration af bygherreleverancer. Materialeindkøb baseres på HNG's materialespecifikationer og foretages af HNG. Leverancerne udbydes blandt prækvalificerede leverandører.

Særlige entreprisemæssige forhold

Fredensborg-Humlebæk kommune har planer om at udføre antennekabelanlæg i hele kommunen. Kommunen har udtrykt ønske om at lægge antennekabel i samme grav som gasledningen. Graven skal i givet fald udføres bredere og alle ekstraudgifter skal afholdes af kabelanlægget.

I den ældste del af Humlebæk påregner kommuner at skulle udskifte kloakledninger. I den udstrækning, der kan skaffes bevilling hertil i 1983-84, koordineres udførelsen af de to anlæg.

II.3.3 Mængder

Mængder er opgjort til brug for overslag og fortegnelse for bygherreleverancer.

Mængdefortegnelse, hovedkomponenter

Rør PEM PN4

Ø 200 millimeter 1.860 meter Ø 180 millimeter 4.175 meter Ø 160 millimeter 6.840 meter Ø 125 millimeter 7.925 meter Ø 90 millimeter 2.125 meter Ø 63 millimeter 2.570 meter Ø 40 millimeter 67.310 meter Stik 72.220 meter 4.028 stk. Ventiler Ø 180 4 stk. Ø 160 6 stk. Ø 125 7 stk. Ø 90 4 stk. Ø 40 4 stk.

II.3.4 Overslag anlægsudgift

Generelt

Overslaget er beregnet i prisniveau oktober 1981.

Overslaget er beregnet på grundlag af ajourførte enhedspriser fra »Prishåndbog for Naturgasdistributionssystemer i Hovedstadsregionen«, 1. udgave udskrevet i prisniveau december 1980, og på grundlag af erfaringspriser fra anlægsarbejder udført i det pågældende område.

I overslaget er afsat 6 procent til indretning, drift og afrigning af arbejdsplads.

Vinterforanstaltninger er indkalkuleret i overslaget med 1 procent af anlægsudgiften. Til projektering m.v. er afsat 15 procent af anlægsudgiften til gadeledninger og stik til større forbrugere og 5 procent af anlægsudgiften til øvrige stikinstallationer.

Eventuelle erstatninger til afgrødetab og servitutpålæg er indregnet i uforudselige udgifter.

Særlige forudsætninger, overordnede gadeledninger

Overordnede gadeledninger er forudsat lagt i kørebanearealer overalt, hvor disse ikke direkte er vist placeret i marker, græsarealer eller selvstændige stiarealer.

Særlige forudsætninger, almindelig gadeledning

Almindelige gadeledninger er for den overvejende del placeret i kørebanearealer.

Kørebanearealer og fortoves beskaffenhed er vurderet udfra et generelt kendskab til kommunen.

Omfanget af maskinudgravning hhv. håndudgravning af ledningsgrave er skønnet i relation til byområdernes alder og deraf forventede problemer med eksisterende nedgravede kabler og rør.

II.3.3 Mængder

Mængder af hovedkomponenter såsom ledninger i forskellige dimensioner, stikledninger, ventiler m.v. angives.

II.3.4 Overslag anlægsudgift

Anlægsinvesteringer, fordelt på anlægsdele og på år opgøres. Udgift til arealafståelse, servitutpålæg, projektering m.v. medtages. I eksemplet er kun medtaget sumskemaerne tabel II.3.4.1 og tabel II 3.4.2. Disse er af pladshensyn vist på omstående højre side.

Tabel II 3.4.1 i eksemplet viser, hvorledes omkostningerne fordeler sig på de enkelte anlægsdele, medens tabel II 3.4.2 i eksemplet viser, hvorledes omkostningerne ved anlægget fordeler sig på år.

Overslagets enhedspriser er baseret på, at ledningsgrave for rør i dimensioner ø20 - ø125 millimeter er 25 centimeter bred, for rør ø160 og ø180 millimeter er graven 30 centimeter bred og for ø200 millimeter er den 35 centimeter bred.

Befæstelse opbrydes i en bredde af 30 centimeter ud over ledningsgravens teoretiske bredde, og det opgravede materiale bortkøres. Der tilfyldes med grus op til underside befæstelser, inden disse retableres.

Overslaget indeholder udgifter til afmærkning, trafikregulering og etablering af overkørsler samt til gener for entreprenøren under udførelse af arbejdet langs stærkt befærdede veje.

I byggemodningsområder er der regnet med følgende gennemsnitslængde gadeledning pr. forbruger

Parcelhuse 16,2 meter

Tæt/lav bebyggelse 9,0 meter

Særlige forudsætninger, stikledninger

Der er regnet med følgende gennemsnitslængder

for parcelhuse 17,5 meter

tæt/lav bebyggelse 12,5 meter

større forbrugere 40,0 meter

Opbrydning af asfalteret vej, kantsten, fortovsfliser m.v. og deraf følgende retablering er i omfang baseret på analyseresultatet fra rapporten udført for Handelsministeriets Naturgasdistributionsudvalg, »Pilotprojekterne. Sammenfattende vurdering«.

Ressourceforbrug

Bygherreleverancer

På basis af mængdeopgørelse for PEM-rør og ventiler er nedenfor angivet overslag for udgifter til indkøb

1. etape kr.2.610.000 excl. moms

2. etape kr. 1.520.000 excl. moms

Prisniveau

Overslaget er omregnet til prisniveau oktober 1981 ved hjælp af offentlige statistikker.

Overslagsskemaer

Tabel II.3.4.1 Sumskema for alle etaper.

Tabel II.3.4.2 Sumskema opdelt på år.

II.3.5 Finansiering

Opbygning og drift af HNG's samlede virksomhed forudses i en årrække at skulle finansieres i hovedsagen ved optagelse af udlandslån - og i mindre omfang ved indenlandsk låntagning og indskud fra interessentkommuner.

II.3.5 Finansiering

Der redegøres for finansieringsformen.

Indgår der opkrævning af bidrag til anlægget fra brugerne, gives der en særlig redegørelse for anvendelsen af disse.

II.4 AREALAFSTÅELSE

II.4.1 Arealafståelse og servitutter

Der skal udføres tracee og ekspropriationsforberedelse for distributionsledninger over de under pkt. I.4.1 berørte matrikler.

Nødvendige arealer til regulator-stationer på kommunalt ejede arealer udstykkes som selvstændig ejendom, hvorefter HNG sikrer ejendomsret til arealerne eller eventuelt lejer dem af kommunen med tinglyst lejekontrakt.

Hvor regulator-stationer placeres på private ejendomme, erhverver HNG arealet.

Til sikring af ledningsanlægget pålægges servitut i et almindeligvis 4 meter bredt bælte omkring ledningen.

Servitutten sikrer mod bebyggelse, beplantning med dybtgående rødder m.v. samt sikrer adgangsret til ledningen ved senere eftersyn og reparation.

Almindeligvis erhverves servitutrettighederne ved ekspropriation.

Listen over matrikelnumre er ikke medtaget.

II.4 AREALAFSTÅELSE

II.4.1 Arealafståelse og servitutter

Der redegøres for hvilke matrikelnumre, der berøres. Omfang og konsekvenser af evt. servitutpålæg m.v. beskrives.

III DRIFTSFORHOLD

III.1 Drifts- og vedligeholdelsesorganisation

Fællesstrukturen indebærer i driftsfasen, at HNG som driftsherre forestår og styrer distributionen af naturgas fra D.O.N.G. A/S's salgspunkter til den enkelte forbruger.

I den delte struktur afregner HNG med det lokale distributionselskab »ved kommunegrænsen« (byportaftale).

HNG's hovedaktiviteter i driftsfasen er

køb og salg af naturgas

styring og overvågning af driften

vedligeholdelse og reparation af distributionssystemet

administration (måleraflæsning, regningsudskrivning m.v.)

Med hensyn til HNG's organisation i driftsfasen kan det oplyses, at der påregnes etableret 3 eller 4 distriktskontorer, hvorfra en del af ovennævnte aktiviteter vil blive udført.

III.2 Sikkerhedsmæssige foranstaltninger

Under etablering af naturgasdistributionssystemet i HNG's område vil der blive gennemført en systematisk kvalitetssikring af alle de ydelser, der vedrører planlægning, projektering og anlæg af distributionssystemet.

For at sikre ensartede kvalitetssikringsprocedurer har HNG udarbejdet en »Kvalitetssikringsmanual«.

Manualen og en supplerende kvalitetsspecifikation definerer de kvalitetssikringsaktiviteter, der skal gennemføres for selskabet af de tilknyttede rådgivere.

Naturgasprojektet baseres på en omfattende kvalitets- og sikkerhedskontrol med de anvendte materialer og udførelsesmetoder.

Alt gasbrænderudstyr skal afprøves og godkendes af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) og montering må kun udføres af autoriserede VVS-installatører.

Alle ledningsarbejder vil blive udført af uddannet arbejdskraft, ligesom der stilles strenge krav til kvalitetskontrol med de udførte arbejder.

III DRIFTSFORHOLD

III.1 DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESORGANISATION

Organisationsstrukturen og aktiviteter i driftsfasen beskrives.

III.2 SIKKERHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

Før et anlæg kan påbegyndes, skal arbejdstilsynets godkendelse indhentes. For at opnå denne godkendelse kræves udarbejdet et kvalitetssikringsprogram, der redegør for alle forhold af sikkerhedsmæssig betydning.

IV BRUGERFORHOLD

IV.1 TILSLUTNINGSTAKT

IV.1.1 Forudsat tilslutningstakt

Dette punkt er behandlet i delplanens punkt vedrørende omstillingsforløb.

Der henvises her til redegørelse om tilslutning til naturgasanlæg, hvor tilslutningstakten er vurderet under forskellige forudsætninger.

IV.1.2 Styringsmidler

Der henvises til rapportens redegørelse om tilslutning til naturgasdistributionsanlæg.

Herunder omtales brugen af varmeforsyningslovens styringsmidler og incitamenter til tilslutning, der kan iværksættes af selskab og kommune i fællesskab.

IV.1.3 Overgangsdimensioner

Kommunen har desuden indgået en aftale med D.O.N.G. A/S vedrørende lejeordning for olietanke, jvf. delplanen.

IV BRUGERFORHOLD

IV.1.1 Forudsat tilslutningstakt

Tilslutningstakten for de forskellige brugerkategorier skal angives, hvis den ikke er oplyst i delplanen.

IV.1.2 Styringsmidler

Der redegøres for hvilke incitamenter og styringsmidler, man har til rådighed og hvilke man anvender for at opnå den forudsatte tilslutningstakt.

IV.1.3 Overgangsordninger

Der redegøres for eventuelle overgangsordninger og deres betydning for tilslutningstakten.

IV.2 TAKSTER

IV.2.1 Tilslutningsafgift

Tilslutningsafgiften for mindre forbrugere er fastsat til 2.000 kr. i faste priser (excl. moms, prisniveau juli 1981). For stikledningslængder over 50 meter opkræves yderligere 100 kroner pr. meter, som ikke modregnes i kubikmeter-afgiften.

For eksisterende bebyggelse, der tilsluttes naturgasforsyning modregnes de 2000 kroner i kubikmeter-afgiften. Modregningen foretages med samme nedslag i faste priser i kubikmeter-afgiften i en 5 års periode for alle parcelhuskunder beregnet på basis af et årligt aftag på 3200 kubikmeter naturgas.

For ny bebyggelse modregnes de 2000 kroner ikke i kubikmeter-afgiften.

IV.2.2 Energiafgift

Kubikmeter-afgiften er fastsat til 268,6 øre pr. kubikmeter naturgas pr. 1. juli 1981 (excl. moms). Kubikmeter-afgiften reguleres med udviklingen i gasolieprisen incl. afgifter hvert kvartal.

For mindre varmekunder i eksisterende bebyggelse ydes en introduktionsrabat på 39,7 øre pr. kubikmeter (excl. moms) i 5 år fra tilslutning er mulig. Rabattens realværdi søges opretholdt gennem regulering.

For ny bebyggelse ydes ikke introduktionsrabat.

Udover forbrugsafhængige afgifter vil der blive opkrævet en fast årlig afgift på 200 kr. (excl. moms, prisniveau juli 1981). Den årlige afgift indeksreguleres.

IV.2.3 Konsekvensberegninger

Konsekvensen af brugen af styringsmidler og tilslutningsbidraget er behandlet i IV.1.2 Styringsmidler og IV.3.2. Brugerøkonomisk analyse.

IV.2 TAKSTER

IV.2.1 Tilslutningsafgift

Der redegøres for tilslutningsafgiftens størrelse og opkrævning.

IV.2.2 Energiafgift

Energiafgiftens størrelse angives. Evt. nævnes principperne for dens regulering. Er der f.eks. forudsat prisdifferentering eller lignende, nævnes dette.

IV.2.3 Konsekvensberegninger

Konsekvensen af størrelsen af tilslutningsafgift og energiafgift og brugen af styringsmidler belyses.

IV.3 BRUGERØKONOMI

IV.3.1 Brugerinvestering

Udgifterne forbundet med konvertering fra oliefyringsinstallation i et gennemsnitsparcelhus til naturgas er opgjort til 6 - 13.000 kroner excl. moms, prisniveau primo 1981. Yderpunkterne udgøres af installationer, hvor konverteringen nødvendiggør udskiftning af oliefyret (brænderen) med en gasbrænder henholdsvis installation, hvor der skal installeres en ny gasfyret kedelunit.

IV.3.2 Finansiering

Overgang til naturgas forudsættes at ske på et tidspunkt, hvor en væsentlig del af den eksisterende installation (oliebrænder, olietank, kedel) er udslidt.

Da priserne på komponenter i olie- og henholdsvis naturgasfyrede installationer er af samme størrelse, bliver merinvesteringerne ved overgangen til naturgasfyring i forhold til fortsat oliefyring relativt begrænsede.

Finansieringen af konverteringsudgifterne er forudsat at ske gennem optagelse af private lån.

IV.3.3 Brugerøkonomisk analyse

For et eksisterende oliefyret parcelhus af gennemsnitsstørrelse (cirka 140 kvadratmeter) belyses de brugerøkonomiske forhold i følgende situationer

Konvertering fra olie- til naturgasfyring sker på det tidspunkt, hvor een eller flere komponenter i den eksisterende installation er nedslidt (»naturlig« udskiftning).

Fortsat oliefyring, idet de nedslidte komponenter erstattes med nye komponenter.

I tabel VI.3.3.1 er anført anlægsudgifter for udvalgte kombinationer af installationer. Tabellen indeholder endvidere en oversigt over de beregnede, årlige udgifter, dels som en bruttoudgift (uden indregnet »skattefordel«), dels som en nettoudgift det første år efter konverteringstidspunktet (beregnet ud fra en marginalskat på 60 procent).

EKSEMPEL

NYINSTALLATION ANLÆGSUDGIFT ÅRLIG UDGIFT (kr.) Brutto Netto1) (kr./år) (kr./år) Gasfyring: Tilslutningsafgift 2.440 800 500 Gasbrænder 7.300 1.500 600 Gasbrænder og kedel 11.000 2.300 1.000 Kedelunit 15.000 3.300 1.400 Oliefyring: Oliefyr 3.700 800 400 Oliefyr og tank 12.200 2.500 1.100 Oliefyr og kedel 9.800 2.000 800 Kedelunit 13.400 2.800 1.200

Alle beløb er i kroner, incl. 22 procent moms. Prisniveau medio 1981.

1) Årlig nettoudgift angiver udgiften det første år efter nyinstallation ved en marginalskat på 60 procent.

Tabel IV 3.3.1 Anlægsudgifter

IV.3 BRUGERØKONOMI

IV.3.1 Brugerinvestering

De forventede konveteringsomkostninger for den enkelte forbruger angives.

IV.3.2 Finansiering

Finansieringsmulighederne for den enkelte forbruger belyses.

IV.3.3 Brugerøkonomisk analyse

Der redegøres for den enkelte brugers økonomi ved forskellige udgangssituationer.

IV.4 DRIFTSUDGIFTER

IV.4.1/

IV.4.2 Forbrugsafhængige/faste

De selskabs- eller driftsøkonomiske analyser har til formål at belyse udbygningsplanens konsekvenser for forsyningsselskabets økonomi, herunder vurdering af investeringsbehov, nødvendige energiindkøb, finansieringsbehov, valg af takstpolitik m.v.

Der foreligger ikke pr. marts 1982 nogen detaljeret driftsøkonomisk analyse for det samlede forsyningsselskab. Dette forhold skyldes i hovedsagen

at varmeplanlægningens stade - og herunder afgrænsningen mellem naturgas og anden energiforsyning, blandt andet kraftvarme - ikke er lige fremskreden i alle kommuner

at investeringsrammen ikke er endeligt fastlagt for HNG's område

at takster til større forbrugere ikke er færdigforhandlet

at tarifferne vedrørende aftag fra D.O.N.G. A/S's salgspunkter ikke er endeligt fastlagt.

De sidstnævnte tariffer fastlægges således, at HNG i driftsøkonomisk forstand »hviler i sig selv«, set over en årrække.

De selskabsøkonomiske analyser vil blive foretaget af HNG på grundlag af en ajourført udbygningsplan med tilhørende organisationsplan og driftsbudgetter for HNG's samlede virksomhed.

IV.4 DRIFTSUDGIFTER

Der foretages en driftsøkonomisk analyse for at belyse udbygningsplanernes konsekvenser for forsyningsselskabets økonomi.

V ANDRE FORHOLD

V.1.1 Beskæftigelsen

Mandtimeforbrug

Opgørelse af mandtimeforbrug er baseret på en skønnet procentandel til arbejdsløn af den samlede anlægssum omregnet til arbejdstimer ved hjælp af en timepris for jordarbejde på kroner 120 og VVS-arbejde på kroner 140.

1. etape jordarbejder 49.000 timer VVS-arbejder 27.000 timer 2. etape jordarbejder 30.000 timer VVS-arbejder 16.000 timer Total 122.000 timer

V.1.2 Øvrigt ressourceforbrug

Dette punkt er ikke behandlet

V.2 Indpasning i Varmeplan

Den videre varmeplanlægning er ikke påbegyndt på nuværende tidspunkt.

V ANDRE FORHOLD

V.1.1 Beskæftigelsen

Mandtimeforbrug opgøres fordelt på perioder.

V.1.2 Øvrigt ressourceforbrug

Materielindsatsen vurderes med henblik på en samlet vurdering af tilstrækkelig kapacitet.

V.2 INDPASNING I VARMEPLAN

Her angives de tekniske muligheder for evt. tilpasning med anden kollektiv varmeforsyning i kommunen i.h.t. den løbende varmeplanlægning.

PÅ TEGNING

Tegninger

Til projektforslaget skal medfølge oversigtskort, der viser

ledningsføringen af nye og evt. eksisterende gasledninger

ledningsdimensioner

otrykniveauer (hvis flere)

tilslutning til overordnede og sideordnede net

evt. etapedeling

Det kan herudover i specielle tilfælde, hvor standardløsninger ikke kan anvendes, være relevant med principtegninger, der anviser mulige løsninger.

SIGNATURFORKLARING

KOMMUNEGRÆNSE

AFGRÆNSNING AF OMRÅDE OG INTRODUKTIONSÅR

NATURGASOMRÅDE MED DIREKTE FORSYNING

OMRÅDE MED NATURGASFORSYNET VARMECENTRAL

EL:EKSIST: F: GASANLÆG

OVERORDNEDE GADELEDNINGER

REGULATORSTATION

ANGIVER INTRODUKTIONSÅR FOR NATURGASFORSYNING

ANGIVER DET OMRÅDE DER DÆKKES AF LEDNINGSPLANEN

I 1 TIL 4000 MED DET PÅGÆLDENDE LØBENUMMER

EKSEMPEL PÅ SIGNATURFORKLARING

REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAG

PLANLÆGNING AF VARMEFORSYNING/

VEJLEDNING ¹

DEL 2: PROJEKTER FOR

FJERNVARMEANLÆG

ENERGISTYRELSEN SEPTEMBER 1983

VEJLEDNING OM PROJEKTER FOR FJERNVARMEANLÆG

INDLEDNING

1.ANMELDELSES- OG GODKENDELSESORDNING EFTER

VARMEFORSYNINGEN

1.1 Anmeldelses- og godkendelsesordningen

1.2 Planlægning, anlæg og drift af fjernvarmeanlæg

1.3 Procedure ved anmeldelser og godkendelser

2. UDARBEJDELSE AF PROJEKTFORSLAG

2.1 Redegørelse for projekt

2.2 Anlægsbeskrivelse

2.3 Driftsforhold

2.4 Brugerforhold

2.5 Andre forhold

3. BEHANDLING AF PROJEKTFORSLAG

3.1 Anmeldelse

3.2 Ansøgning om godkendelse

3.3 Vilkår

3.4 Udformning af projektgodkendelse

4. GENNEMFØRELSE OG BRUG AF STYRINGSMIDLER

4.1 Gennemførelse af fjernvarmeforsyning

4.2 Tilslutning af brugere

Bilag I Oversigter over projektoplysninger

Bilag 2 Bedømmelse af eksisterende fjernvarmeanlæg

Bilag 3 Vejledning i myndighedsbehandling

Bilag 4 Procedure ved påbud om fortsat tilslutning.

INDLEDNING

Foreliggende Vejledning 5, Del 2, »Projekter for fjernvarmeanlæg« giver vejledning om anmeldelses- og godkendelsesordningen efter varmeforsyningsloven samt forhold vedrørende tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Vejledningens formål er at fungere som et hjælpemiddel ved projektudarbejdelse og administration af anmeldelses- og godkendelsesordningen efter Energiministeriets projektbekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Vejledningen er først og fremmest til brug for teknikere m.v. i kommuner, forsyningsselskaber og rådgivende firmaer. Beskrivelsen er koncentreret om udarbejdelse af projektforslag, som indgår i godkendelsesansøgninger og anmeldelser af projekter, samt om den projektgodkendende myndigheds behandling af disse. Herudover er beskrevet, hvorledes projekterne kan danne grundlag for beslutninger om tilslutning af brugere m.v.

Afsnit 1

Vejledningen indledes i afsnit 1 med en kort omtale af

varmeforsyningslovens bestemmelser om projekters udarbejdelse, anmeldelse og godkendelse, herunder hvilke styringsmidler kommunalbestyrelsen kan anvende. Hovedtræk i proceduren ved anmeldelse og godkendelse af varmeforsyningsprojekter gennemgås, herunder kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med høring, vurdering af projektforslag og godkendelse.

Afsnit 2

Afsnit 2 omhandler sammen med bilag 1 udformningen af projektforslag

samlet i en ansøgning eller en anmeldelse.

Afsnit 3

Afsnit 3 omhandler myndighedsbehandlingen af ansøgninger og

anmeldelser.

Afsnit 4

Vejledningens afsnit 4 beskriver de styringsmidler,

kommunalbestyrelsen kan anvende i henhold til varmeforsyningslovens §§ 16-21 samt Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Herunder omtales styringsmidlerne over for eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg samt brug af bestemmelser om tilslutning, bidrag m.v. for ny og eksisterende bebyggelse. I denne sammenhæng beskrives andre muligheder for at påvirke brugertilslutningen til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

§ 11. Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan ikke kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg

1. bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer, efter kommunalbestyrelsens skøn, vil være uforholdsmæssigt bekostelig,

2. bygninger, der er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg, vandkraftanlæg eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn, har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand,

3. bygninger, hvor overskudsvirksomhed, efter kommunalbestyrelsens skøn, dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand,

4. bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække,

5. bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen.

TILSLUTNINGSBEKENDTGØRELSEN § 11

Kommunalbestyrelsen kan yderligere beslutte, at ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt inden for 9 år, straks skal tilsluttes, når der skal udskiftes væsentlige varmeinstallationer (f.eks. olietank, kedel eller brænder), selv om 9-års fristen ikke er udløbet.

Visse typer bebyggelse kan ikke kræves tilsluttet (tilslutningsbekendtgørelsens § 11, se modstående side). Energistyrelsen har udsendt vejledningen »Kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi. Fritagelse for tilslutning«, maj 1983, som giver anvisninger vedrørende bygninger under punkt 2 i § 11.

Hvor ejendomme allerede er tilsluttet fjernvarmenet, kan kommunalbestyrelsen påbyde ejendomme fortsat tilslutning, hvis det sker umiddelbart efter godkendelse af et projekt. Denne »fastfrysningsbestemmelse« kan anvendes i situationer, hvor det f.eks. er ønskeligt at bevare den nuværende tilslutning til et fjernvarmenet i en overgangsperiode. Allerede på et tidligt stade i planlægningen vil kommunalbestyrelsen således kunne danne sig et indtryk af, hvorvidt fjernvarmeforsyningen skal videreføres, og overveje påbud om fortsat tilslutning. Der henvises i øvrigt til bilag 4.

Tilslutningsplig

tens virkninger

Kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge en ejendom tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg indebærer

1. at forsyningsselskabet på tilslutningstidspunktet kan pålægge ejendommens ejer at betale den tilslutningsafgift og de faste afgifter, som er gældende ifølge selskabets anmeldelse til gas- og varmeprisudvalget.

2. at forsyningsselskabet kan etablere de tekniske installationer m.v., som skal anlægges af selskabet som forudsætning for bebyggelsens tilslutning til anlægget.

Frivillig aftale

om udskiftning

Ejere og forsyningsselskaber har adgang til at indgå frivillige aftaler om tilslutning. Der kan således indgås aftaler mellem et forsyningsselskab og en ejer af en ejendom, uanset om kommunalbestyrelsen har pålagt tilslutningspligt eller ej, hvorefter selskabet helt eller delvist erhverver individuelle fyringsanlæg i forbindelse med tilslutning til kollektiv forsyning. Sådanne aftaler vil kunne fremskynde tilslutningen til det kollektive anlæg og hermed bidrage til at forbedre økonomien for det kollektive anlæg til gavn for alle tilsluttede brugere. Den oliefortrængning, som er et resultat af en hurtig tilslutning, indebærer betydelige samfundsmæssige fordele.

Udlejning af

olietanke og

oliefyr

For eksisterende bebyggelse, som senere kan fjernvarmeforsynes, kan midlertidige ordninger i form af udlejning af olietanke og oliefyr være hensigtsmæssig. I følge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 21. august 1980 kræves alle olietanke, der er nedgravet før 1970, sløjfet efter 20 år. I Miljøministeriets cirkulæreskrivelse af 4. februar 1982 er der dog åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan meddele lempelser fra sløjfningskravet i indtil et halvt år, og efter en konkret vurdering i indtil 1 år. Yderligere lempelser skal godkendes af Miljøstyrelsen, som dog ikke vil være indstillet på lempelser i områder, hvor der er etableret låne- eller lejeordninger for overjordiske tanke.

Bidrag til

anlægget

For ejendomme, der kan kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning, har kommunalbestyrelsen efter tilslutningsbekendtgørelsen mulighed for at pålægge disse et bidrag til anlægget. Bidraget, som højst må udgøre halvdelen af tilslutningsafgiften, forfalder på det tidspunkt en forsyning fra anlægget er mulig. I forhold til en tilslutningsafgift indebærer bidraget derfor et tidligere kapitaltilskud til anlæggets etablering fra alle potentielle brugere i forsyningsområdet.

Udtræden af

fjernvarmefor

syning

Eksisterende brugere, tilsluttet fjernvarmeforsyning, har mulighed for at udtræde af aftaler med et forsyningsselskab, medmindre ejendommen er omfattet af tilslutningspligt. Brugerens afgift til selskabet ved udtræden skal anmeldes til gas- og varmeprisudvalget.

Elementer i

takststruktur

Forsyningsselskabet fastlægger en takststruktur for afregning mellem selskab og bruger. Takststrukturen skal anmeldes til gas- og varmeprisudvalget.

I taksterne opereres som regel med en engangsbetaling for tilslutning til varmeforsyningen (tilslutningsafgift), samt en årlig betaling for varmeforbruget, der igen kan deles op i en fast afgift og en forbrugsafhængig afgift. Der kan være knyttet særlige rabatordninger til taksterne, f.eks. efter forbrugets størrelse, eller for nye forbrugere. De nøjere regler for takstprincipper fremgår af gas- og varmeprisudvalgets praksis og bekendtgørelserne (pkt. 4 og 5 i litteraturlisten).

Takstprincipperne har stor indflydelse på, hvorledes udgifterne til fjernvarme fordeles mellem forbrugerne. Eksempelvis vil lave faste afgifter, som ikke afspejler faste omkostninger (drift, varmetab og kapitalomkostninger), gøre det fordelagtigt for den enkelte forbruger at mindske fjernvarmeaftaget, f.eks. ved at installere supplerende opvarmning (brændeovne, elopvarmet brugsvand o.s.v.), uden at værkets omkostninger dækkes forholdsmæssigt. Omvendt vil en høj tilslutningsafgift måske virke afskrækkende på nogle forbrugeres tilslutning til fjernvarmeforsyning.

BILAG !

OVERSIGT OVER PROJEKTOPLYSNINGER

Oversigten indeholder følgende hovedafsnit

I REDEGØRELSE

II ANLÆGSBESKRIVELSE

III DRIFTSFORHOLD

IV BRUGERFORHOLD

V ANDRE FORHOLD

Oversigten er søgt udformet så generel, at den kan anvendes ved alle projekttyper. Dermed udgør oversigten en fælles ramme, hvor de enkelte punkter kan udfyldes efter behov. Ikke alle punkter er således relevante ved et givet projekt, og den detaljering, der vælges på de enkelte punkter, er ligeledes afhængig af projektets art og størrelse.

Oversigten kan benyttes såvel ved godkendelsesansøgninger som ved anmeldelser af projekter.

I oversigten er med * markeret de punkter, som ifølge projektbekendtgørelsen normalt behandles i en anmeldelse af et projekt, mens de øvrige punkter normalt kun kræves behandlet i forbindelse med en ansøgning om projektgodkendelse.

BEMÆRKNINGER

I REDEGØRELSE FOR

PROJEKT

* I 1

Formål

Der redegøres for projektets overordnede formål. Der kan f.eks. være tale om ændring af forsyningsområde, forbedring af driftsforhold, ændring af brændselsart, ønske om anvendelse af styringsmidlerne i varmeforsyningsloven eller lignende.

* I 2

Plangrundlaget

* I 2.1

Varmeforsyningsplan

eller delplan

Hvor grundlaget for projektet er en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt delplan, en godkendt regional varmeforsyningsplan eller igangværende varmeforsyningsplanlægning, henvises til denne. Projektets andel af plangrundlaget beskrives. Der redegøres endvidere for eventuelle afvigelser i forhold til plangrundlaget.

* I 2.2

Udbygningsplan

Såfremt der er udarbejdet en plan eller et byggeprogram for den samlede udbygning over en årrække, henvises til denne, og projektets andel af udbygningsplanen beskrives.

Eventuelle afvigelser fra udbygningsplanen beskrives, og konsekvenserne heraf belyses.

* I 2.3

Tilknyttede

projekter

Eventuelt tilknyttede varmeprojekter nævnes. Der kan være tale om projekter, som er udført eller som planlægges udført i direkte tilknytning til det aktuelle projekt.

Der kan endvidere redegøres for projektets fleksibilitet i forhold til anden varmeforsyning, f.eks. muligheder for udnyttelse af andre brændsler samt muligheder for udnyttelse af eksisterende eller fremtidig overskudsvarme fra industrier, affaldsforbrænding, overskudshalm m.v.

* I 3

Organisation

Der redegøes for bygherreorganisationen og herunder, hvem der er ansvarlig for projektet. Hvis hele projektet ikke hører under samme bygherre, redegøres for, hvilke dele af anlægget, der forudsættes tilvejebragt af de respektive bygherrer.

* I 4

Forundersøgelser

I 4.1

Kortgrundlag

Der udarbejdes en fortegnelse over det kortmateriale, som har dannet grundlag for projektet med angivelse af målestoksforhold, senest revisionstidspunkt m.m.

* I 4.2

Jordbundsunder

søgelser

I det omfang det har væsentlig indflydelse på projektets konstruktionsmåde, økonomi m.v. redegøres for de lokale jordbundsforhold. Ved ledningsprojekter kan området eventuelt opdeles efter de 4 jordbundsklasser, som er anført i norm for fordelingsledninger til fjernvarme.

* I 4.3

Arealafståelse,

servitutpålæg

Der redegøres for hvilke ejendomme, der berøres af projektets ledninger, bygværker m.v.

Projektets konsekvenser for den enkelte matrikel skal af hensyn til evt. ekspropriationsbeslutning angives på matrikelkort med oplysninger om servituttens karakter samt angivelse af det/de arealer, som skal afstås.

For vejarealer, kommunale ejendomme m.v. kan henvises til generelle aftaler, hvor sådanne findes.

* I 4.4

Andre undersøgelser

Andre forundersøgelser kan refereres her. Der kan være tale om undersøgelser vedrørende væsentlige krydsninger eller omlægninger af fremmede ledninger, omlægning af trafik i anlægsfasen, forekomsten af fortidsminder m.v.

* I 5

Myndigheder

* I 5.1

Forhold til anden

lovgivning

Projektets eventuelle tilpasning til anden lovgivning beskrives. Der kan f.eks. være tale om udarbejdelse af lokalplaner, nødvendige miljøgodkendelser eller forhold vedrørende arbejdsmiljø.

Såfremt der er indhentet godkendelser eller forhåndsudtalelser, nævnes disse med angivelse af myndigheder og lovgrundlag.

* I 5.2

Normer og

standarder

Væsentlige normer og standarder, som danner grundlag for projektet, anføres.

II ANLÆGSBESKRIVELSE

II 1 Eksisterende anlæg

Vedrørende detaljeringsniveau ved beskrivelse af eksisterende anlæg henvises til teksten i afsnit 2.2 i vejledningen.

Såfremt oplysningerne nedenfor ikke omhandler det samlede anlæg, anføres hvor stor en del det pågældende delanlæg udgør af det samlede anlæg.

II 1.1 Ledningsnettet

II 1.1.1 Placering, udstrækning, dimensioner, type og etableringsår

I den udstrækning oplysningerne er tilstede fremstilles en plan over ledningsnettet, og ud over de nævnte oplysninger påføres ligeledes terrænkoterne i nogle karakteristiske punkter.

Som supplement til ledningsplanen kan i tabelform angives den samlede ledningslængde fordelt på ledningsdimensioner og ledningstyper (betonkanaler, præisolerede rør m.v.).

Ved renoverede ledningsstrækninger opgives, i stedet for etableringsår, det år hvor ledningen blev renoveret.

II 1.1.2 Driftstemperatur og tryk

Her anføres fremløbs- og returløbstemperatur og tilsvarende tryk.

II 1.2 Ledningsnettets tilstand

De enkelte punkter vedrørende ledningsnettets tilstand er anført i prioriteret rækkefølge efter hvor let oplysningerne normalt vil være tilgængelige.

II 1.2.1 Udgifter til reperationer og renovering pr. år

Her anføres udgifterne i sidst afsluttede regnskabsår samt hvorledes dette tal eventuelt afviger fra tidligere år.

Såfremt der forventes eller er planlagt større ændringer i de kommende år, oplyses ligeledes størrelse og baggrund for denne ændring.

Så vidt muligt opdeles udgifterne efter reparationer og renovering. Såfremt udgifterne især knytter sig til bestemte ledningstyper eller netområder anføres dette.

II 1.2.2 Udskiftet ledningslængde pr. år Her anføres, hvor mange km ledning der er udskiftet i sidst afsluttede regnskabsår, samt hvorledes udskiftningen eventuelt afviger fra tidligere år.

II 1.2.3 Reparations- og renoveringsmetoder. De benyttede principper (konstruktionstyper) beskrives kortfattet.

II 1.2.4 Skadesantal, -typer og -årsag. Skadesantallet i sidst afsluttede regnskabsår opgives samt hvorledes dette tal eventuelt afviger fra tidligere år.

Som skade medregnes enhver opgravning til nettet. Det er således ikke en betingelse at medierøret er gennemtæret.

Såfremt skaderne er typiske og skadesårsagen er kendt, beskrives disse forhold kort.

Såfremt der sker indrapportering til Danske Fjernvarmeværkers Forenings Skadesarkiv oplyses dette, og kopi af udfyldte skemaer kan vedlægges.

II 1.2.5 Vandtab. Vandtabet opgives for sidst afsluttede regnskabsår samt hvorledes dette tal eventuelt afgiver fra tidligere år. Såfremt vandtabet ikke kan oplyses for det delanlæg, der eventuelt er tale om, oplyses tallet for hele anlægget med oplysninger om de tilsvarende ledningslængder.

Såfremt man har formodning om, at vandtabet er særligt stort på visse ledningstyper eller netområder oplyses dette.

II 1.2.6 Termografi. Hvis der er udført termografiundersøgelser kan resultaterne af sidste undersøgelse vedlægges. Hvis der ikke er udført nogen undersøgelse, kan det, afhængig af nettets tilstand, overvejes at lade een udføre i forbindelse med ansøgningen om projektgodkendelse. Hvis der er udført flere termograferinger oplyses om udviklingen i forhold til tidligere undersøgelser.

II 1.2.7 Ledningstab. Om muligt oplyses ledningstabet i sidst afsluttede regnskabsår og udviklingen i forhold til tidligere år for det pågældende anlæg. Hvis ledningstabet ikke kan oplyses for det delanlæg, der eventuelt er tale om, oplyses tallet om muligt for det samlede anlæg med oplysninger om de tilsvarende ledningslængder.

Hvis man har formodning om, at tabet er særligt stort på visse ledningstyper eller netområder oplyses dette.

Såfremt det teoretiske ledningstab kendes oplyses dette.

II 1.3 Produktionsenheder. For hver produktionsenhed (kedel med brænder) kan oplyses om: Effektstørrelse, alder og brændselstype.

Hvis der er planlagt større renoveringsarbejder eller ændringer i produktionsanlægget oplyses om planernes indhold.

II 1.4 Kapacitet, belastningsforhold

Der redegøres for belastningen på produktionsenhederne i en vinterspidslastsituation, herunder størrelsen af reservekapaciteten. Der oplyses ligeledes om belastningen i en sommersituation. Den omtrentlige andel af varmebehovet, som i varmeværkets forsyningsområde er tilsluttet fjernvarmenettet angives.

Såfremt der i forbindelse med projektet sker en øgning af belastningen på ledningsnettet, bør det sandsynliggøres, at kapaciteten er tilstrækkelig f.eks. ved en hydraulisk beregning.

Hvis der ikke sker ændringer af belastningen og værket har erfaring for, at kapaciteten af ledningsnettet er tilstrækkeligt, vil det normalt ikke være påkrævet med yderligere dokumentation.

I forbindelse med større renoveringsarbejder vil det dog normalt være formålstjenligt at foretage en redimensionering af nettet for at undersøge, om ledningsstrækninger bør øges eller reduceres i dimension samtidig med gennemførelse af renoveringsarbejdet.

II 1.5 Forsyningssikkerhed

Konsekvenserne ved havari på ledningsnettet eller på produktionsanlægget beskrives.

Konsekvenserne skal i særlig grad belyses for følsomme forbrugere, som f.eks. hospitaler eller lign.

II 1.6 Mulighed for udbygning

Såfremt ledningsnet eller kedelcentraler er forberedt for en udbygning oplyses om dennes størrelse. Udbygningen kan dels bestå i udvidet produktionskapacitet, udvidelse af forsyningsområdet eller tilslutning af forbrugere inden for det eksisterende forsyningsområde.

II 2 Nyanlæg samt ændringer i bestående anlæg

Der kan være tale om følgende projekttyper

- etablering af nye produktionsanlæg

- ændring af brændselsart på eksisterende anlæg

- nedlæggelse af produktionsanlæg

- ændring af driftsform (f.eks. samkøring med grundlastenheder baseret eksempelvis på kraftvarme, affaldsforbrænding, industrispildvarme eller lign.)

- etablering af ledningsanlæg

- renovering af ledningsanlæg

- nedlæggelse af ledningsanlæg

- anvendelse af styringsmidler

II 2.1 Anlæggets hoveddisposition

II 2.1.1 Udstrækning

På lednings- og oversigtsplaner redegøres for projektets hoveddimensioner.

For ledningsanlæg angives tracee og ledningsdimensioner.

II 2.1.2 Kapacitet, belastningsforhold

Der redegøres for anlæggets kapacitet, herunder hvor store varmebehov i de berørte forsyningsområder, anlægget er udlagt for.

II 2.1.3 Forsyningssikkerhed

Der henvises til punkt II 1.5 under eksisterende anlæg.

II 2.1.4 Hensyn til udbygning

Såfremt anlægget eller dele heraf er udlagt med henblik på en senere udbygning, beskrives omfanget af denne. Hvis der foreligger en udbygningsplan, kan der eventuelt henvises til denne.

II 2.2 Tekniske specifikationer

II 2.2.1 Dimensionering

For produktionsanlæg angives grundlaget for fastsættelse af effektstørrelsen.

For ledningsanlæg angives forudsætninger for ledningsdimensioneringen.

II 2.2.2 Materialevalg og konstruktionsprincipper

Ved kedelanlæg beskrives kedeltype, fyringsteknik og brændselstype.

Ved ledningsanlæg gives en beskrivelse af den konstruktive udformning, f.eks. isolerede rør i betonkanaler, præisolerede rør, ledninger over terræn m.v.

Beskrivelsen opdeles eksempelvis på fordelingledninger og stikledninger.

Anvendes specialløsninger til f.eks. krydsninger af forhindringer såsom jernbaner, store veje, vandløb m.v. beskrives disse.

II 2.3 Projektets gennemførelse

II 2.3.1 Tidsplan

Der udarbejdes en overordnet tidsplan f.eks. på stavdiagramform, for det forventede tidsforløb ved projektets realisering visende bl.a.

- forventet tidspunkt for projektgodkendelse

- evt. ekspropriationsforretning

- øvrig myndighedsbehandling

- tidspunktet for anlægsarbejdets påbegyndelse

- ibrugtagningstidspunktet for anlægget enten helt eller delvis.

II 2.3.2 Overslag over anlægsudgifter

Der udarbejdes et anlægsoverslag opdelt på anlægsdele samt fordelt på de år hvori udgifterne afholdes.

Ud over entreprenørudgiften inkl. bygherreleverance, bør overslaget indeholde udgifter til arealafståelse, servitutpålæg, projektering, tilsyn, administration samt byggerenter for anlægsperioden m.v.

II 2.3.3 Finansiering

Finansieringsformen anføres og herunder hvor stor en del der påregnes finansieret ved anvendelse af

- brugernes bidrag til anlægget

- henlæggelser fra tidligere år

- tilskud

- lån

Forventede vilkår for eventuelle lån anføres.

III DRIFTSFORHOLD

III 1 Eksisterende forhold

Oplysning om eksisterende driftsforhold vil normalt kun være aktuel ved anvendelse af tilslutningspligt for eksisterende fjernvarmeforbrugere.

III 1.1 Driftsudgifter og formueforhold

Der redegøres for størrelsen af de årlige driftsudgifter samt varmeværkets formueforhold. Redegørelsen kan f.eks. bestå af regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår.

III 1.2 Årsproduktion, årsvarmesalg

Energiproduktionen ab værk samt afregnet forbrug ved forbrugerne oplyses for sidst afsluttede regnskabsår.

Energiproduktionens fordeling på produktionsenheder samt fordelingen på brændselstyper eller købt produktion oplyses.

III 2 Efter projektgennemførelsen

II 2.1 Driftsudgifter og formueforhold

Der oplyses om forventede ændringer i driftsudgifter og formueforhold som følge af projektet.

III 2.2 Årsproduktion, årsvarmesalg

Der oplyses om forventede ændringer i energiproduktionen og varmesalget som følge af projektet.

Ændringer i energiproduktionen fordelt på produktionsenheder samt fordelt på brændselstyper og købt produktion oplyses.

IV BRUGERFORHOLD

IV 1 Tilslutningstakt

IV 1.1 Forudsat tilslutningstakt

Der redegøres for hvilken tilslutningstakt der regnes med for de forskellige brugerkategorier.

IV 1.2 Styringsmidler. Der redegøres for hvilke styringsmidler der forudsættes anvendt for at opnå den under 1.1 forudsatte tilslutningstakt.

IV 1.3 Overgangsordninger

Der redegøres for eventuelle overgangsordninger for at understøtte den under 1.1 forudsatte tilslutningstakt.

IV 2 Takster

IV 2.1 Eksisterende forhold

Der oplyses om

- tilslutningsbidrag

- fast årlig afgift

- enhedspriser ved målerafhængig afgift

Det oplyses om taksterne er anmeldt til gas- og varmeprisudvalget.

IV 2.2 Takster efter projektets gennemførelse

Der oplyses om eventuelle planlagte ændringer i taksterne, herunder takstpolitikken, som led i projektets gennemførelse.

Endvidere oplyses om ændringerne er anmeldt til gas- og varmeprisudvalget.

IV 3 Brugerøkonomi

Hvis projektet indebærer væsentlige ændringer på brugerøkonomien udføres en brugerøkonomisk konsekvensanalyse, som har til formål at belyse forbrugernes situation ved projektets realisering.

Projektet kan have indflydelse på såvel forbrugere, som allerede er tilsluttet fjernvarmenettet, som forbrugere med individuel opvarmning, som tilsluttes det kollektive varmeforsyningssystem efter projektets realisering.

Der kan f.eks. udføres beregninger for typiske brugerkategorier over den årlige opvarmningsudgift i referencetilstanden (eksisterende forhold) og efter projektets gennemførelse. Udgifterne kan opdeles på fast afgift, variabel afgift samt omstillingsudgifter.

Såfremt forsyningsselskabet helt eller delvis tilbyder finansieringsordninger vedrørende brugernes investering, anføres dette.

V ANDRE FORHOLD

V 1 Beskæftigelse

Der kan redegøres for det antal mandår i direkte beskæftigelse, fordelt på kategorier af arbejder, som projektet medfører dels i anlægsperioden og dels under driften.

V 2 Andet

Der kan være tale om at redegøre for projektets miljøforhold, valutaforhold m.v.

§ 13. Godkendelsen omfatter

- forsyningsform

- forsyningsområder

- placering af anlægget

- anlæggets kapacitet

- tidsfølge for anlæggets etablering

- forudsætninger for beslutning om anvendelse af bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Godkendelsen skal redegøre for evt. vilkår for etableringen vedrørende f.eks.

- tilsyn i anlægsfasen

- tilsyn og vedligeholdelse i driftsfasen

- anlæggets udformning med hensyn til forsyningssikkerhed og udvidelsesmuligheder

Godkendelsen skal endvidere redegøre for

- den projektgodkendende myndigheds vurdering af projektforslaget, herunder indkomne bemærkninger m.v.

- arealafståelser og servitutpålæg

- forhold til anden lovgivning

GODKENDELSENS INDHOLD § 13 I PROJEKTBEKENDTGØRELSEN

Høring

Kommunen eller forsyningsselskabet sender projektforslaget (eller uddrag heraf) til høring hos

- berørte forsyningsselskaber

- grundejere, hvis ejendom skal afgive areal, have pålagt servitut eller bliver omfattet af en tilslutningsbestemmelse m.v.

Herudover kan forslaget fremlægges for offentligheden, hvorved de fremtidige brugere kan orientere sig om forslaget og fremkomme med bemærkninger. I denne sammenhæng kan kommunalbestyrelsen og/eller forsyningsselskabet eventuelt afholde offentligt møde om forslaget. Fristen for bemærkninger til projektforslaget er 6 uger.

Vurdering af projektforslag

Kommunalbestyrelsen foretager en sammenfattende vurdering af projektforslaget og de modtagne bemærkninger. Vurderingen omfatter primært forholdet til varmeforsyningsplanlægningen samt energimæssige og økonomiske forhold. Der kan i denne forbindelse vise sig behov for at drøfte mulige ændringer, vilkår m.v. med forsyningsselskabet. Kommunalbestyrelsen kan herefter foretage en endelig godkendelse.

Godkendelsens indhold

Godkendelsen af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg omfatter de forhold, som er nævnt i projektbekendtgørelsens § 13 (jfr. modstående side).

Redegørelsen for de enkelte punkter kan i vidt omfang bestå af henvisninger til projektforslaget m.v.

Meddelelse

Godkendelse (eller meddelelse herom) tilsendes de klageberettigede med oplysning om klageadgang og klagefrist

- projektansøger

- direkte berørte forsyningsselskaber

- grundejere, hvis ejendom skal afgive areal, have pålagt servitut eller vil kunne omfattes af tilslutningsbestemmelser m.v.

- amtsrådet (hhv. Hovedstadsrådet).

Godkendelsen sendes tillige til energistyrelsen til orientering. Det kan desuden overvejes at informere, fremtidige brugere om projektets godkendelse og tilslutningsvilkår m.v. Godkendelsen kan udnyttes, uanset klageadgang (medmindre energistyrelsen eller energiministeriet bestemmer, at en konkret klage skal have opsættende virkning).

Klage

Godkendelsen kan påklages indenfor 8 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klagen sendes til kommunalbestyrelsen, som underretter projektansøger og fremsender klagen, ledsaget af en udtalelse, samt sagens akter, til energistyrelsen, der er første klageinstans.

Energistyrelsens afgørelse vil herefter kunne påklages til energiministeren.

Projektets gennemførelse

I forbindelse med godkendelsen og som led i fastsættelsen af vilkår kan kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabet i fællesskab tilrettelægge projektets gennemførelse f.eks. vedrørende ekspropriation, tilsyn, indberetning, fastlæggelse af detaljer i anlægget, senere brug af styringsmidler, øvrig myndighedsbehandling m.v.

2. UDARBEJDELSE AF PROJEKTFORSLAG

Naturgas-distributions-anlæg

Nye naturgasdistributionsanlæg vil den nærmeste tid være en hyppigt forekommende anlægstype, der i reglen kræver projektgodkendelse. Beskrivelsen i det følgende koncentreres om projektforslag, der indgår i godkendelsesansøgninger. Anmeldelser vil i vidt omfang skulle indeholde tilsvarende oplysninger. Kommunalbestyrelsen er projekt-godkendende myndighed. Anlæggene vil omfatte nye distributionsledninger med tilhørende tekniske anlæg (regulatorstationer m.v.) og evt. stikledninger (jvf. figuren overfor side 16). Gasforsyningen sker via fordelingsnet, normalt fastlagt i en regional delplanlægning. Afsætning af naturgassen sker til forsyningsområder, som er udpeget i kommunale delplaner. Naturgasforsyning vil også indgå i den videre varmeplanlægning.

Anlæggene vil indgå i den samlede udbygningsplan (tidsfølge) i en kommunal delplan. Det vil således i overensstemmelse med planens forudsætninger herom kunne komme på tale at overveje brug af styringsmidler m.v. omkring brugertilslutning og gasafsætning til fjernvarmeværker m.v., ligesom der vil kunne gennemføres areal- og rettighedserhvervelse, eventuelt ved ekspropriation.

Projektforslag

Et projektforslag er selskabets/kommunens forslag til, hvorledes den kommunale delplan eller dele/etaper heraf kan realiseres. Forslaget udarbejdes på grundlag af delplanen, samt ud fra projekteringsinvesteringer m.v. for naturgasdistributionsanlæg.

Forslaget, der primært tjener som ansøgning om godkendelse, gives en form som præsenterer alle væsentlige dele af projektet, og som muliggør vurdering af forslaget i forhold til delplanens retningslinier og forudsætninger, samt projektets energimæssige og økonomiske sider, specielt brugerforholdene.

Forslaget kan desuden - i et vist omfang - tjene som grundlag for myndighedernes stillingtagen efter anden lovgivning samt afklaring af forholdet til grundejere, ledningsejere m.v.

Indhold af

projektforslag

I projektbekendtgørelsen er fastsat retningslinier for, hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse efter varmeforsyningsloven normalt skal indeholde. Disse oplysningsforpligtelser afspejler, at en række forhold skal være belyst for at muliggøre godkendelsesmyndighedens stillingtagen til projektet.

Ud over de oplysninger, som en ansøgning om godkendelse og dermed projektforslaget sædvanligvis vil indeholde, kan der være tale om særlige forhold, der nødvendiggør supplerende projektoplysninger i projektforslaget.

Projektoplysningerne kan deles op i

- redegørelse (2.1)

- anlægsbeskrivelse (2.2)

- driftsforhold (2.3)

- brugerforhold (2.4)

- andre forhold (2.5)

Delplan, projektfoslag

og hovedprojekt

Et projektforslag for naturgasdistributionsanlæg er således en detaljering og konkretise i forhold til delplanen. Projektforslaget erstatter dog ikke det hovedprojekt*), som er grundlaget for anlægsarbejdets udførelse.

* (terminologien »hovedprojekt« anvendes her i sædvanlig anlægsteknisk forstand, jfr. Specialnorm for anlægsarbejder (DIF)).

Projektforslaget, som er krævet efter varmeforsyningsloven, kan således føre til en fastlæggelse af forhold, som ikke er afklaret i delplanen. Nogle detailforhold vil imidlertid først kunne afklares i forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet.

Projektforslagets omfang og detaljering vil derfor kunne afpasses efter, hvor meget der er afklaret i delplanen, og hvilke emner, der mest hensigtsmæssigt udskydes til udarbejdelsen af hovedprojektet.

Bilag I angiver en vejledende disposition for et projektforslag.

2.1 Redegørelse

Plangrundlaget

Naturgasprojekter vil have baggrund i en afsluttet varmeforsyningsplanlægning, i første række godkendte delplaner. Projekterne skal være i overensstemmelse med delplanlægningen.

En delplan og den tilhørende godkendelse angiver såvel rammer (forsyningsområder*), hovedtræk i ledningsnettets udformning, kapacitet og belastningsforhold m.v.) som tidsfølge for udbygning af og tilslutning til anlægget. Disse bindende retningslinier redegøres der for i projektforslaget evt. blot ved henvisninger til delplanen eller til et byggeprogram, udarbejdet på grundlag af delplanen. Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem forslaget og delplanen, f.eks. ved mindre afvigelser fra områdeafgrænsningen, angives dette.

* Ved kortlægningen og delplanudarbejdelsen er kommunen inddelt i energidistrikter og evt. projekteringsdistrikter. Denne inddeling skal normalt følges i projektforslaget af hensyn til sammenligning med delplanen.

Herudover skal projektforslaget ses i sammenhæng med planer og projekter for det overordnede naturgasnet (regionale fordelingsledninger med måler- og regulatorstationer).

Senere projekter

Projektforslaget vil ofte kun udgøre en del af den samlede udbygning, forudsat i delplanen. Derfor redegøres for, hvilke projekter (flere områder, ringforbindelser osv.) og udvidelser af forsyningsområder m.v., som tænkes gennemført på et senere tidspunkt. Sammenhængen mellem projekterne kan eksempelvis opstilles i en fælles udbygnings- og investeringsplan (jvf. delplanen og delplanens redegørelse), for hvert projekt specificeres.

Organisation

Ved naturgassens indførelse er der dannet regionale naturgasselskaber som interessentskaber mellem kommuner i regionen. Disse selskaber forestår den regionale distribution, samt i nogle kommuner tillige den lokale distribution ud til den enkelte forbruger. I andre kommuner forestår en kommunal eller privat forsyningsvirksomhed den lokale distribution. De regionale selskaber har derfor som grundlag for naturgasforsyningen indgået aftaler med kommunen, enten om

- enhedsstruktur (»fællesstruktur«, »husmåleraftale«), hvor det regionale selskab står for såvel den regionale som den lokale distribution, eller

- toleddet struktur (»byportaftale«), hvor det regionale selskab står for den regionale distribution, mens en kommunal eller privat forsyningsvirksomhed står for den lokale distribution.

Projektforslaget angiver organisationsformen, og henviser til de aftalepunkter* mellem selskab og kommune, som har betydning for projektforslagets indhold, godkendelse og gennemførelse*.

* De aftalepunkter, som kan være af interesse, vedrører f.eks.

- selskabets forpligtelse til at udarbejde og gennemføre projekter, som indgår i varmeforsyningsplaner/delplaner

- kommunens senere evt. overtagelse af den lokale naturgasforsyning

- kommunens forpligtelse til at medvirke ved godkendelse og gennemførelse af projekter

- selskabets leveringsforpligtelser m.v.

Anden lovgivning

normer m.v.

Forslaget angiver, f.eks. i en procedureplan, oversigter over, hvilke tilladelser, aftaler m.v., som er nødvendige for, at anlægget kan gennemføres.

Forslaget er bl.a. undergivet en række arealmæssige og andre bindinger i den fysiske planlægning og reglement om miljøbeskyttelse. Herudover kan det være nødvendigt at indhente tilladelser efter eksempelvis skovloven, naturfredningsloven m.fl. omkring ledningslokalisering og -udformning samt placering af regulatorstationer.

Naturgasanlæg er undergivet tekniske normer og standarder (jvf. litteraturliste). Herudover råder forsyningsselskaberne over egne projekteringsvejledninger.

2.2 Beskrivelse af anlæg m.v.

Tekniske anlæg

Forslaget fastlægger, hvilke tekniske anlæg der skal etableres. Det drejer sig dels om ledningsanlæg og stationer, dels om den nøjagtige afgrænsning af forsyningsområder/forbrugere (herunder matrikelfortegnelse).

Forslagets oplysninger må være så præcise, at de muliggør godkendelsesmyndighedens vurderinger. Den detaljerede fastlæggelse af ledningsføringer i vejarealer m.v. behøver dog ikke at fremgå.

Arealafståelser,

servitutter

Projektforslaget redegør for, hvilke ejendomme, der berøres af forslagets ledninger og stationer m.v. For private ejendomme skal forslagets konsekvenser for den enkelte ejendom (af hensyn til evt. ekspropriationsbeslutning) ligeledes fremgå, f.eks. i kortangivelser, standardløsninger, oplysninger om servituttens karakter, opgørelser over det areal, som skal afstås m.v.

For vejarealer, kommunale ejendomme, ledningsrettigheder m.v., kan forslaget henvise til generelle aftaler, hvor sådanne eksisterer, eller til efterfølgende detailfastlæggelse.

Energimæssige forhold m.v.

Forslaget redegør for de energimæssige forhold. For naturgasprojekter drejer det sig om

- gasforbrugets størrelse og fordeling på brugerkategorier (individuel rumvarme, fjernvarme-/blokvarmecentraler og storforbrugere)

- belastningsforhold

- anlæggenes kapacitet

- forsyningssikkerhed

- udvidelsesmuligheder

Energileveringen til de enkelte forsyningsområder opgøres fordelt på år og på brugerkategorier. Endvidere redegøres for belastningsforholdene over året, herunder afbrydelige storforbrugere, fjernvarmeværker m.v.

Forslaget oplyser om ledningsnettets kapacitet m.v. i relation til de pågældende forsyningsområders/forbrugeres forbrug og nettets udvidelsesmuligheder i overensstemmelse med delplanen. Der gøres rede for de forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne.

Forslaget fastlægger forsyningssikkerheden, bl.a. ved at redegøre for forholdsregler til forhindring, begrænsning og afhjælpning af forsyningssvigt, samtidig med at konsekvenser ved svigt beskrives. Der redegøres desuden for overvågningsforanstaltninger og serviceorganisation m.v.

Ledningsnettets udvidelsesmuligheder kan være tilgodeset ved valg af ledningsdimensioner m.v. ved nettets etablering eller ved senere ændringer i de tekniske anlæg (etablering af ringforbindelse, udskiftning af ledninger, dublering m.v.), Forslaget redegør for planlagte udvidelser og for efterfølgende udarbejdelse af supplerende projekter.

Tekniske specifikationer

Forslaget indeholder tekniske specifikationer der bl.a. dokumenterer, at gældende normer, standarder og forskrifter m.v. er anvendt og overholdt ved projekteringen.

Udbygningsplan

Forslaget opstiller en udbygningsplan, der angiver de tidsmæssige rammer for etableringen af anlæggets enkelte dele, herunder afprøvning og kontrol af nettet. Planens detaljeringsgrad kan begrænses til en angivelse af start- og sluttidspunkt for etablering af anlæg, afprøvning m.v. i de enkelte forsyningsområder.

Anlægsinvesteringer,

finansiering

Anlægsinvesteringer opgøres på anlægsdele og -år. Opgørelsen gøres så detaljeret, at investeringerne i anlæggets enkelte dele (ledninger, stik m.v.) kan vurderes hver for sig, jvf. beskrivelsen af de tekniske anlæg.

Forslaget redegør for forhold omkring anlæggets finansiering, specielt hvor der er tale om lokal forsyningsvirksomhed. Hvor opkrævning af bidrag til anlægget indgår i projektet, opstilles der en særlig kalkule for disse bidrags anvendelse.

2.3 Driftsforhold

Drifts- og

vedligeholdelsesorganisation

I projektforslaget beskrives de organisatoriske forhold vedr. leveringsaftaler, serviceforhold, overvågning, vedligeholdelse, afregning osv., herunder eventuelt kommunalbestyrelsens tilsyn med anlægget.

Sikkerhedsmæssige

foranstaltninger

Arbejdstilsynets godkendelse forudsætter, bl.a. at der er udarbejdet et kvalitetssikringsprogram vedr. alle sikkerhedsmæssige forhold.

2.4 Brugerforhold

Forslagets forudsætninger om brugerforhold, tilslutning m.v. fremgår normalt af redegørelsen i delplanen. I projektforslaget kan evt. blot henvises til delplanen, hvis oplysningerne heri er dækkende og tidssvarende.

Tilslutningstakt

Tilslutningstakten for de enkelte kategorier af brugere oplyses.

Til opnåelse af en bestemt tilslutningstakt kan forslaget f.eks. forudsætte anvendelse af varmeforsyningslovens styringsmidler*

*) Der kan tillige være tale om at anvende lokalplaner som styringsmiddel over for bidrag til anlægget (lovens § 20) bebyggelse. Herudover henvises til tilslutningsbekendtgørelsen.

- brug af varmeforsyningslovens §§ 16-19 samt 21 (pålæg over for kollektive varmeforsyningsanlæg, tilslutning af ny og eksisterende bebyggelse, omstilling af produktionsanlæg, forbud mod elvarme m.v.).

Hvor forslaget forudsætter anvendelse af disse styringsmidler, redegøres mere udførligt for, de energimæssige og økonomiske konsekvenser (herunder beregningsgrundlaget for bidrag til anlægget), såfremt dette ikke fremgår af delplanen (jvf. afsnit 4).

Forslaget kan også indeholde oplysning om andre former for incitamenter f.eks. særlige tilslutningsvilkår i introduktionsperioden. Forslaget oplyser, hvilke overgangsordninger af form af midlertidige varmeforsyningsanlæg, lejeordninger for olietanke m.v., brugerne kan tilbydes.

Brugerøkonomi

Forslaget redegør for de brugerøkonomiske forhold i form af f.eks. takstudstyr, typiske omstillingsudgifter vedr. brugerinstallationer m.v. Redegørelsen kan have form af en kalkule for typiske brugeres udgifter til installationer, drift og gaskøb.

Driftsøkonomi

Til yderligere belysning af forsyningsforholdene angives et driftsøkonomisk overslag for forsyningsvirksomheden (jvf. afsnit 4).

2.5 Andre forhold

Beskæftigelse og ressourcer

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser og ressourceforbruget (materielindsats m.v.) opgøres for henholdsvis anlægsperiode og under driften; evt. henvises blot til delplanen.

3. BEHANDLING AF PROJEKTFORSLAG OG PROJEKTETS GENNEMFØRELSE

Foruden anmeldelsen/godkendelse efter varmeforsyningsloven kan projektforslaget være grundlag for en række godkendelser vedrørende anden lovgivning fra såvel kommune som fra andre myndigheder, samt for aftaler m.v. med grundejere og ledningsejere.

Procedureplan

myndighedsgod

procedurekendelse

Et eksempel på en procedureplan for myndighedsbehandling er vist overfor side 27. I planen er de aktiviteter, der vedrører kommunalbestyrelsens behandling efter varmeforsyningsloven markeret med en kraftigere ramme.

Afsnit 3.1 omhandler kommunalbestyrelsens vurderinger som led i behandling efter varmeforsyningsloven.

Afsnit 3.2 omhandler øvrig myndighedsbehandling.

Afsnit 3.3 omhandler opgaver ved projektets videre gennemførelse.

3.1 Behandling efter varmeforsyningsloven

I princippet behandles anmeldelser og godkendelsesansøgninger ens. I praksis vil det være hensigtsmæssigt at mere vidtrækkende projektforslag undergår en grundig behandling, som beskrevet i det følgende.

Kommunalbestyrelsens vurdering af projektforslaget omfatter

PROCEDURE - MYNDIGHEDSGODKENDELSER

Elementer i godkendelsesordning i.h.t. varmeforsyningsloven, er kraftigt indrammet

- overensstemmelse med delplanen og øvrig planlægning

- energimæssige og økonomiske forhold

- forsyningssikkerhed

- sammenhæng med overordnede og sideordnede net

- arealafståelser og servitutpålæg

- driftsforhold

- evt. andre forhold

Vægten i vurderingen vil naturligvis skulle lægges på de samme emner, som indgår i varmeforsyningsplanlægningen.

Derimod er det ikke nødvendigt, at kommunalbestyrelsen går ind i en nøje teknisk vurdering af selve projektet. Projekteringsgrundlaget vil således teknisk set som oftest bestå af projekteringsanvisninger (manualer m.v.). På den anden side er kommunalbestyrelsen ikke afskåret fra at bedømme de sider af projektets udformning og tekniske kvalitet, som har betydning for f.eks. forsyningssikkerhed, udvidelsesmuligheder eller anlægsøkonomiske forhold.

Projektforslaget kan desuden danne grundlag for beslutninger over for grundejere, ledningsejere, forsyningsanlæg og brugere. Kommunalbestyrelsen må derfor gå ind i mere detaljerede vurderinger på disse punkter. Kommunalbestyrelsen kan bede om yderligere oplysninger vedr. projektet som led i vurderingerne. Det vil således være en fordel, hvis oplysningsomfanget så vidt muligt aftales under udarbejdelsen af forslaget.

Overensstemmelse

med delplanen og

øvrig planlægning

I forhold til delplanen påses overensstemmelsen vedr.

- forsyningsområder

- placering af ledninger og stationer

- kapacitet og evt. belastningsforhold

- udbygningsplan (tidsfølge)

- delplanens forudsætninger vedr. investeringer og tilslutningstakt

Det kan desuden være forudsat i godkendelsen, at bestemte forhold afklares i den videre varmeforsyningsplanlægning, bl.a. ved behandling af projekter.

Et projektforslag, opbygget som angivet foregående i afsnit 2, vil indeholde alle oplysninger, som muliggør sammenligning (specielt redegørelse om delplanens retningslinier samt anlægsbeskrivelsen). Projektforslaget vil i nogle tilfælde være begrænset til at udgøre dele eller etaper af delplanen.

Kommunalbestyrelsen kan evt. tillade mindre afvigelser, som ikke strider mod delplangodkendelsen, og som ikke ændrer delplanens »særlige karakter og formål*».

*) Adgangen til at foretage sådanne afvigelser kan dog være reguleret i delplangodkendelsen.

Det kan f.eks. være spørgsmål om den detaljerede afgrænsning af forsyningsområder eller mindre ændringer i ledningsplacering m.v. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke tillade større afvigelser, f.eks. væsentlige ændringer i udbygningsplan, uden den godkendte delplan ændres. Væsentlige ændringer i forudsætninger om investeringer, tilslutningstakt m.v. må tilsvarende give overvejelser om forholdet til plangrundlaget. Forholdet til øvrig planlægning vil normalt være afklaret ved delplangodkendelsen. Det sikres, at projektet vil være i overensstemmelse med kommuneplanlægningen (kommuneplan, evt. § 15-rammer) og lokalplaner (evt. byplanvedtægter). Distributionsnet og M/R-stationer er normalt ikke lokalplanpligtige.

Sammenhæng med byggemodningsprojekter, vejplanlægning (herunder trafikafvikling i anlægsperioden samt trafiksanering), vand- og kloakledninger m.v. bedømmes.

Energimæssige og

økonomiske forhold

De energimæssige og økonomiske forhold vil der i et vist omfang være taget stilling til i delplanen. Projektforslaget vil være en detaljering af delplanen på nogle punkter, ligesom yderligere oplysninger kan være fremkommet siden delplanudarbejdelsen.

De emner, som vurderes af kommunalbestyrelsen, kan omfatte

- brugerøknomi

- vilkår og tidspunkter for evt. brugertilslutning

- bidrag til anlægget

- overgangsordninger, herunder midlrtidig varmeforsyning

- forudsætninger om brug af styringsmidler §§ 16-21

Emnerne svarer til oplysningerne i afsnit 2.4.

Hensigten med denne vurdering vil være en stillingtagen til, om projektet og de tilknyttede vilkår for brugertilslutning m.v. er rimelige for brugerne og hensigtsmæssige for opbygningen af det lokale naturgasmarked. Til belysning heraf kan det evt. overvejes at få foretaget forenklede selskabs- eller projektøkonomiske beregninger, som sammenligner forskellige tilslutningstakter og -vilkår for den pågældende forsyning. Der henvises til afsnit 4.

Vurderingen af de energimæssige og økonomiske forhold kan også sigte på at kæde projektgodkendelsen sammen med kommunalbestyrelsens beslutninger om tilslutnings- og bidragspligt og/eller brug af andre styringsmidler og incitamenter. Hvor styringsmidlerne i lovens §§ 18-20 tænkes anvendt, skal projektgodkendelsen og disse beslutninger falde tidsmæssigt sammen, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen.

Beslutning om brug af styringsmidler kan naturligvis også træffes efterfølgende, men der må i så fald ske en fornyet projektgodkendelse med høring af de berørte, på et ajourført grundlag.

Forsyningssikkerhed

Vurderingen af den tekniske forsyningssikkerhed har til formål at forebygge forsyningssvigt, begrænse udstrækningen af forsyningssvigt, gøre forsyningssvigt kortest mulige og evt. at sikre reserveforsyning.

Forsyningssikkerheden bestemmes af det overordnede transmissionssystem, det regionale lokale distributionssystem, service- og overvågningsforanstaltninger og evt. reserveanlæg.

Det lokale distributionsnet kan være udformet, så forsyningssikkerheden tilgodeses ved ringforbindelser, afspærringsmuligheder, dublering af stationer, etablering af elektronisk overvågning m.v. Der er i selskabernes egne projekterings- og forsyningssikkerhedsmanualer givet anvisninger for nettets opbygning, kvalitetskontrol m.v. F.eks. kan nettet typisk være opbygget med ringforbindelser, hvor ledningskapaciteten er fastlagt, så nettet kan fungere i brudsituationer.

Forsyningssikkerhed kan desuden tilgodeses ved at tilslutte særligt udsatte eller større kunder på afbrydelig basis (f.eks. plejehjem, hospitaler og fjernvarmecentraler), hvilket sikrer, at anden forsyningsmulighed etableres.

Service- og overvågningsorganisationens opbygning vil være bestemmende for nettets vedligeholdelse, samt for en hurtig og effektiv lokalisering af evt. brud, udbedring af skader og iværksættelse af nødforsyning.

Kommunalbestyrelsen vil ved vurderingen kunne støtte sig til de nævnte generelle manualer for forsyningssikkerhed m.v. og evt. blot konstatere, at disse anvisninger følges.

Forhold til

overordnet og

sideordnet net

Ved vurderingen af distributionsnettets sammenhæng med andre net sikres nettenes indbyrdes overensstemmelse og videre udbygningsmuligheder. Heri indgår

- sammenhæng med regionalt fordelingsnet og M/R-stationer og den planlagte udbygning heraf,

- evt. sammenhæng med andre distributionsnet (eksisterende anlæg, net i nabokommuner m.v.)

- evt. samkøring med andre varmeforsyningssystemer

- nettets udvidelsesmuligheder

3.2 Øvrig myndighedsbehandling

Forud for anlæg og drift af naturgasdistributionsnet skal indhentes en række tilladelser, godkendelser m.v. efter anden lovgivning.

En oversigt over øvrig myndighedsbehandling fremgår af eksemplet på procedureplan (side 27). I bilag II er foretaget en mere detaljeret gennemgang, som dog ikke nødvendigvis er dækkende. I øvrigt, kan der løbende ske ændringer i lovgrundlag m.v., som ikke vil være afspejlet i bilag II.

Projektforslaget vil kunne være grundlag for en del af denne øvrige myndighedsbehandling, afhængigt af forslagets oplysninger og detaljeringsniveau. Det anbefales, at alle væsentlige forhold vedr. øvrige myndigheder søges afklaret, inden kommmunalbestyrelsen godkender projektet efter varmeforsyningsloven. Herved kan undgås, at godkendelsesproceduren eventuelt må gentages.

Hvor projektforslaget ikke er tilstrækkeligt til en myndigheds endelige stilllingtagen, kan der indhentes en forhåndsudtalelse (i visse tilfælde muligvis en slags »principgodkendelse«) på baggrund af forslaget. Myndigheden vil - om nødvendigt - i disse tilfælde kunne opstille vilkår for godkendelsen, som almindeligvis vil blive givet på grundlag af et udarbejdet hovedprojekt.

3.3 Realisering af projektet, drift og tilsyn

Ekspropriation

Hvor der ikke er opnået frivillig aftale om arealafståelse eller servitutpålæg, kan der eksproprieres i forbindelse med etableringen af et godkendt projekt (varmeforsyningslovens §§ 23 og 24).

Ekspropriationskompetencen er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Forud for selve ekspropriationsforretningen afholdes en åstedsforretning. Denne kan påbegyndes, så snart kommunalbestyrelsen har truffet principbeslutning om, at rettighedserhvervelse om fornødent skal ske ved ekspropriation (jvf. afsnit 1.3). Herved kan almindeligvis opnås en tidsmæssig gevinst i projektgennemførelsen.

Hovedprojekt

Når kommunalbestyrelsen har godkendt projektforslaget udarbejdes et hovedprojekt. Hovedprojektet fastlægger alle opgavens elementer entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for indhentning af øvrige godkendelser og tilladelser m.v. og indhentning af tilbud m.v. Hovedprojektet udarbejdes i overensstemmelse med det godkendte projektforslag, herunder vilkår m.v. i godkendelsesskrivelsen.

Efter indhentning af øvrige fornødne godkendelser og tilladelser kan udbudsforretning finde sted.

Anlægsarbejdets

igangsættelse

Inden anlægsarbejdet igangsættes, skal fremsendes byggepladsanmeldelse til arbejdstilsynet, med oplysning om entreprenører, der skal udføre arbejdet, tidsplan for arbejdets udførelse m.v.

Endelig gravetilladelse indhentes fra vejmyndigheder. Der redegøres for, hvornår de enkelte strækninger udføres og forhold iøvrigt, der skal iagttages under arbejdet. Politimyndighederne orienteres og godkender forslag for skiltning og afmærkning m.v. Iøvrigt skal selskaber m.v., der bliver berørt af anlægsarbejdet, orienteres. (Trafikselskaber, brandvæsen, redningskorps m.v.). Ligeledes skal forinden opstart af arbejdet afholdes ledningsmøde, hvor samtlige af arbejdet berørte kabel- og ledningsejere incl. entreprenører orienteres om anlægsarbejdets udførelse. Der træffes herefter aftale om forholdsregler, kontaktpersoner, procedurer ved evt. afbrydelser, tilsyn m.v.

Anlægsarbejdets

afslutning

Ved anlægsarbejdets afslutning kan, hvor der skønnes at være behov herfor, indhentes »tilfredserklæringer« hos de lodsejere og myndigheder, med hvem aftaler om retableringsarbejder m.v. er indgået.

For indgåelse af en ibrugtagningstilladelse skal der til Arbejdstilsynet indsendes ansøgning, der skal opfylde kravene som angivet i »Bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø« nr. 406 af 18. sept. 1979. Endvidere henvises til »Sikkerhedsbestemmelser for naturgas« af 13. okt. 1980 udsendt af Arbejdstilsynet, Direktoratet, kedel- og beholderkontoret. I henhold til Byggeloven, lov nr. 530 af 25. okt. 1976 skal endvidere indhentes brugstilladelse hos kommunen for regulatorstationer, eventuelle spidsbelastningsanlæg og interimistiske forsyningsanlæg.

Tidsfrister

Såfremt anlægget etableres og drives af et forsyningsselskab ifølge aftale med kommunalbestyrelsen, er det forsyningsselskabet, der forestår udarbejdelse af hovedprojekt og de efterfølgende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal da påse, at de tidsfrister for anlæggets etablering og idriftssættelse, der er opstillet i det godkendte projektforslag, overholdes.

Tilsyn

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med anlæggets etablering og senere drift. Der kan være fastsat vilkår herfor i godkendelsesskrivelsen, eventuelt som en aftale om, at selskabet selv forestår det daglige tilsyn efter nærmere retningslinier.

4. TILSLUTNING OG BRUG AF STYRINGSMIDLER

Dette afsnit beskriver kort varmeforsyningslovens styringsmidler og tilslutningen til naturgasforsyning. Afsnittet omhandler

- naturgasforsyning af kollektive varmeforsyningsanlæg

- tilslutning af brugere

- konsekvensbelysning

I »Udredning vedrørende tilslutning og brug af styringsmidler«, der indgår i bilagsrapporten til denne vejledning, er overvejelserne vedr. brugertilslutning videreført og konkretiseret,.

Omlægning til

naturgasforsyning

Gennemførelsen af et projekt for naturgasdistributionen sigter på, at opvarmningen hos den enkelte bruger omlægges fra individuel til kollektiv forsyning, samt at eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg omstilles og tilsluttes naturgasforsyningen.

Den kommunale delplan omhandler normalt hovedtrækkene i tilslutningen til naturgasforsyning. Disse forudsætninger indgår tillige i projektforslagene, omtalt i afsnit 2.

Tilslutning til naturgasforsyning kan ske ved frivillige aftaler mellem naturgasselskab og eksisterende varmeforsyningsanlæg/brugere. De vilkår for tilslutning, selskabet tilbyder, spiller således en afgørende rolle for tilslutningen. Forsyningsselskabet skal anmelde priser og andre betingelser for leverancer til gas- og varmeprisudvalget.

Tilslutningen kan imidlertid fremskyndes ved kommunalbestyrelsens brug af varmeforsyningslovens styringsmidler (VFL §§ 16-21 samt tilslutningsbekendtgørelsen). Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for delplanens gennemførelse.

På baggrund af den godkendte delplan vil kommunalbestyrelsen løbende kunne tage stilling til, hvorvidt disse styringsmidler skal anvendes. Det vil således være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen overvejer brugen af styringsmidler i forbindelse med behandlingen af projektforslag for naturgasdistributionsanlæg - uanset om styringsmidlerne tænkes anvendt.

Der kan også være behov for - på baggrund af den konstaterede, faktiske tilsutning til naturgasforsyningen - at tage spørgsmålet om brug af styringsmidler op som led i en opfølgning af delplanens realisering. Hvor styringsmidler vedr. brugertilslutning tænkes anvendt på et senere tidspunkt, må der udarbejses et nyt projekt, som beskriver de aktuelle forhold for brugerne.

Ved en vurdering af konsekvenserne ved brug af styringsmidler indgår bl.a. de mulige følger af, at den tilsigtede tilslutning til naturgasforsyning sker langsomt eller kun delvist, såfremt der ikke anvendes styringsmidler.

Disse overvejelser om styringsmidler må tage konkret udvalgspunkt i de lokale forhold og i det enkelte projekt. Der er tale om en yderligere detaljering i forhold til delplanen.

§ 16. Til gennemførelse af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan efter § 12 påhviler det kommmunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for

1) At et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,

2) at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,

3) at anlægget samkøres med andre anlæg.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4. Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

VARMEFORSYNINGSLOVENS § 16

4.1 Naturgasforsyning af kollektive varmeforsyningsanlæg

Forholdet til nye

og eksisterende

kollektive varme

forsyningsanlæg

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at anvende påbud over for et kollektivt varmeforsyningsanlæg på baggrund af et projekt/og eller en godkendt delplan.

Før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at anvende påbud, vil det være hensigtsmæssigt, at der forhandles med de berørte selskaber om en frivillig aftale i forlængelse af det samarbejde, som er foregået under delplanudarbejdelsen.

Kommunalbestyrelsen bør i øvrigt så tidligt som muligt orientere de kollektive varmeforsyningsanlæg om den mulige, fremtidige energiforsyning, således at anlægget kan træffe de nødvendige dispositioner i forbindelse med f.eks. lagre, nyanskaffelser og udskiftninger.

VFL § 16

Kommunalbestyrelsen vil kunne pålægge eksisterende forsyningsvirksomheder at gennemføre projekter som led i delplanens realisering (jfr. varmeforsyningslovens § 16), der eksempelvis kan omfatte

- etablering af et nyt forsyningsområde eller øget tilslutning inden for et eksisterende forsyningsområde

- energiøkonomisk drift af et fjernvarmeværk (f.eks. renovering af ledningsnettet, genvinding af en fjernvarmecentrals røgtab, sænkning af fremløbstemperatur)

- samkøring af flere varmecentraler ved f.eks. etablering af overordnede, forbindende ledninger og/eller indbyrdes styring af driften.

Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg pålægges at skulle fortage en større udbygning, som det ikke ønsker eller mener at have mulighed for at gennemføre, kan anlægget kræve at blive overtaget af kommunen.

Tilslutnings

bekendtgørelsen

Tilslutningsbekendtgørelsen indeholder desuden regler om påbud til kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan efter tilslutningsbekendtgørelsen pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

- at indrette produktionsanlægget således, at bestemte former for energi kan anvendes i produktionen

- at anvende bestemte former for energi i produktionen i nærmere fastsat omfang

Inden kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom, skal forudsætningerne herfor være belyst i den godkendte delplan eller et godkendt projekt.

Efter bekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen påbyde et kollektivt anlæg at anvende: naturgas, kul, kraftvarme, overskudsvarme, vedvarende energi eller enhver anden energiform i produktionen. Bestemmelsen kan således anvendes som led i naturgasafsætningen eller til at sikre samkøring af anlæg.

Et påbud om, at et anlæg skal anvende en bestemt form for energi i produktionen, skal indeholde en nærmere redegørelse for, i hvilket omfang denne energi forudsættes anvendt. Det kan således fastsættes, at bestemte former for energi skal anvendes i bestemte perioder eller i fastlagte mængder*.

*) Medfører energiomlægningen konsekvenser for selskabets priser for levering af energi, skal de ændrede priser anmeldes til gas- og varmeprisudvalget.

Kommunalbestyrelsens beslutning skal meddeles mindst 1 år inden den pålagte foranstaltning skal gennemføres, idet det selskab, som ejer anlægget, må have en rimelig frist til at udnytte eksisterende lagre og til at indrette produktionsanlægget til at anvende en ny energiform.

4.2 Tilslutning af brugere

En omlægning fra individuel til kollektiv varmeforsyning vil have til følge, at der skal etableres stikledninger og ske ændringer i brugerens varmeinstallation. Ændringernes omfang vil afhænge af den eksisterende installationstype, tilstand m.v.

Tilslutningstakt

Den tidsfølge, hvorefter de enkelte brugere tilsluttes den kollektive varmeforsyning, benævnes tilslutningstakten. Tilslutningstakten har betydning for anlæggets udnyttelse og økonomi. Der kan således være samfunds- og selskabsøkonomiske fordele ved at søge tilslutningen fremskyndet.

Det kan derfor være ønskeligt at anvende varmeforsyningslovens styringsmidler og forskellige incitamenter (rabatter, overgangsordninger m.v.), med det formål at lette overgangen for den enkelte bruger, og at fastlægge visse rammer for tilslutningen.

Bestemmelser for

ny bebyggelse

Tilslutningsbekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen beføjelse til - med baggrund i varmeforsyningsplanlægningen - at forbyde etableringen af visse typer brugerinstallationer i ny bebyggelse. Der kan f.eks. være tale om at forbyde etableringen af elvarme i visse områder.

Kommunalbestyrelsen kan (hvis det sker umiddelbart efter godkendelse af et projekt) påbyde, at ny bebyggelse fra ibrugtagningen tilsluttes naturgasforsyning. I de tilfælde, hvor ny bebyggelse, der er omfattet af påbudet, ikke umiddelbart kan opnå forsyning fra anlægget, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at der etableres ordninger om midlertidig varmeforsyning.

Hvor der f.eks. forventes en større byggeaktivitet i kommunen, kan der således etableres midlertidig varmeforsyning i de pågældende forsyningsområder - eksempelvis et kollektivt F-gas anlæg - forud for udbygningen med naturgas. Kommune og forsyningsselskab bidrager hver med halvdelen af eventuelle ekstraomkostninger til midlertidig varmeforsyning.

Udover varmeforsyningslovens styringsmidler kan lokalplaner anvendes til at regulere nybyggeriets varmeinstallationer og tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.

§ 16. Til gennemførelse af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan efter § 12 påhviler det kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for

1) At et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang.

2) at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,

3) at anlægget samkøres med andre anlæg.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4. Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, kan det kræve, at kommunen overtaget anlægget. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

VFL § 16

Kommunalbestyrelsen vil - når en godkendt/endeligt vedtaget plan foreligger - kunne pålægge eksisterende forsyningsvirksomheder at gennemføre projekter som led i planens realisering (lovens § 16, se modstående side). Projekterne kan eksempelvis omfatte

* etablering af et nyt forsyningsområde eller øget tilslutning inden for et eksisterende forsyningsområde

* energiøkonomisk drift af et fjernvarmeværk (f.eks. renovering af ledningsnettet, sænkning af fremløbstemperatur)

* samkøring af flere varmecentraler ved f.eks. etablering af overordnede, forbindende ledninger og/eller indbyrdes styring af driften

Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg pålægges at skulle foretage en større udbygning, kan det komme på tale, at kommunen overtager anlægget.

Tilslutnings

bekendtgørelsen

Tilslutningsbekendtgørelsen indeholder desuden regler om påbud, som også kan anvendes inden planen foreligger. Kommunalbestyrelsen kan således pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

* at indrette produktionsanlægget således, at bestemte former for energi kan anvendes i produktionen

* at anvende bestemte former for energi i produktionen i nærmere fastsat omfang

Inden kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom, skal forudsætningerne herfor være belyst enten i en plan eller et godkendt projekt.

Efter bekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen påbyde et kollektivt anlæg at anvende: naturgas, kul, kraftvarme, overskudsvarme, vedvarende energi eller enhver anden energiform i produktionen (herunder, at anlægget aftager varme, produceret i andre anlæg). Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes som led i naturgasafsætningen eller til at sikre samkøring af anlæg.

Et påbud om, at et anlæg skal anvende en bestemt form for energi i produktionen, skal indeholde en nærmere redegørelse for, i hvilket omfang denne energi forudsættes anvendt. Det kan således fastsættes, at bestemte former for energi skal anvendes i bestemte perioder eller i fastlagte mængder*.

*) Medfører energiomlægningen konsekvenser for selskabets priser for levering af energi, skal de ændrede priser anmeldes til gas- og varmeprisudvalget.

Kommunalbestyrelsens beslutning skal meddeles mindst 1 år inden den pålagte foranstaltning skal gennemføres, idet det selskab, som ejer anlægget, må have en rimelig frist til at udnytte eksisterende lagre og til at indrette produktionsanlægget til at anvende en ny energiform.

4.2 Tilslutning af brugere

En omlægning fra individuel til kollektiv varmeforsyning vil have til følge, at der skal etableres stikledninger og ske ændringer i brugerens varmeinstallation. Ændringernes omfang vil afhænge af den eksisterende installations type, tilstand m.v.

Tilslutnings

takt og tilslut

ningsgrad

Den tidsfølge, hvorefter de enkelte brugere tilsluttes den kollektive varmeforsyning, benævnes tilslutningstakten. Det tilsluttede varmeforbrug på et givet tidspunkt, i forhold til det samlede varmebehov, anlægget kan dække i området, betegnes tilslutningsgrad. Tilslutningen har betydning for anlæggets udnyttelse og økonomi. Der kan således være energimæssige, samfunds- og selskabsøkonomiske fordele ved at søge tilslutningen fremskyndet, eller øge den nuværende tilslutning. Omvendt vil en mindskelse af tilslutningen forringe økonomien og energiudnyttelsen.

Det kan derfor være ønskeligt at anvende varmeforsyningslovens styringsmidler og forskellige incitamenter (rabatter, overgangsordninger m.v.), med det formål at lette overgangen for den enkelte bruger, og at fastlægge visse rammer for tilslutningen, såvel af nuværende som potentielle fjernvarmeforbrugere.

Bestemmelser for

ny bebyggelse

Tilslutningsbekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen beføjelse til - med baggrund i varmeforsyningsplanlægningen - at forbyde etableringen af visse typer brugerinstallationer i ny bebyggelse. Der kan f.eks. være tale om at forbyde etableringen af elvarme i visse områder.

Kommunalbestyrelsen kan (i umiddelbar sammenhæng med godkendelse af et projekt) påbyde, at ny bebyggelse fra ibrugtagningen tilsluttes fjernvarmeforsyning. I de tilfælde, hvor ny bebyggelse, der er omfattet af påbudet, ikke umiddelbart kan opnå forsyning fra anlægget, må der installeres en midlertidig varmeforsyning uden ekstraomkostninger for ejeren. Dette må aftales mellem forsyningsselskabet og kommunen (tilslutningsbekendtgørelsen § 5).

Hvor der f.eks. forventes en større byggeaktivitet i kommunen, kan det således blive aktuelt, at der etableres en midlertidig varmeforsyning i de pågældende forsyningsområder - f.eks. et lokalt fjernvarmenet med en mindre central (midlertidig central eller en central, der senere kan indgå som spidslast eller reserve) - forud for en større udbygning med fjernvarme.

Ud over varmeforsyningslovens styringsmidler kan lokalplaner anvendes til at regulere nybyggeriets varmeinstallationer og tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Bestemmelser for

eksisterende

bebyggelse

Kommunalbestyrelsen kan (i umiddelbar sammenhæng med godkendelse af et projekt) påbyde, at eksisterende bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg inden for en frist, som i bekendtgørelsen er fastsat til 9 år fra projektgodkendelsen.

3. Bebyggelse der ikke kan kræves tilsluttet.

Vejledning 5 Planlægning af varmeforsyning DEL 1: Projekter for naturgas distributionsanlæg DEL 2: Projekter for fjernvarmeanlæg

(incl. Bilag til Vejledning 5, Del 1)

INDLEDNING

1. PROJEKTGODKENDELSESORDNING EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN

1.1 Varmeforsyningsloven og godkendelsesordningen

1.2 Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

1.3 Procedure ved anmeldelser/godkendelser

2. UDARBEJDELSE AF PROJEKTFORSLAG

2.1 Redegørelse

2.2 Beskrivelse af anlæg m.v.

2.3 Driftsforhold

2.4 Brugerhold

2.5 Andre forhold

3. BEHANDLING AF PROJEKTFORSLAG OG PROJEKTETS GENNEMFØRELSE

3.1 Behandling efter varmeforsyningsloven

3.2 Øvrig myndighedsbehandling

3.3 Realisering af projektet, drift og tilsyn

4. TILSLUTNING OG BRUG AF STYRINGSMIDLER

4.1 Naturgasforsyning af kollektive varmeforsyningsanlæg

4.2 Tilslutning af brugere

4.3 Konsekvensbelysning

BILAG

I Generel dispostiton for projektforslag

II Vejledning i myndighedsbehandlingen

LITTERATURLISTE

INDLEDNING

Vejledning 5, del 1 »Projekter for naturgasdistributionsanlæg« giver vejledning om udarbejdelsen af projektforslag for naturgasdistributionsanlæg samt om kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af sådanne projekter.

Projekterne forudsætter, at der foreligger en godkendt kommunal delplan eller en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan.

Vejledningen er først og fremmest til brug for teknikere m.v. i kommuner, forsyningsselskaber og rådgivende firmaer. Beskrivelsen er koncentreret om etablering af godkendelsespligtige, nye naturgasdistributionsanlæg på baggrund af godkendte delplaner. Det er tillige beskrevet, hvorledes projekterne kan danne grundlag for beslutninger om ekspropriation og tilslutning af brugere m.v.

Da vejledningen sigter på projekter for nye naturgasdistributionsanlæg, kan dens anvisninger kun i begrænset udstrækning anvendes på andre typer projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Vejledning 5, del 2: »Projekter for fjernvarmeanlæg« foreligger i udkast.

Energistyrelsen har supplerende ladet udarbejde

- Eksempel på et projektforslag for naturgasdistributionsanlæg, juli 1982.

- Redegørelse vedr. tilslutning til naturgasdistributionsanlæg, juli 1982.

Vejledningens opbygning

Vejledningen

indledes i afsnit 1 med en kort omtale af varmeforsyningslovens bestemmelser om projekters udarbejdelse og anmeldelse/-godkendelse, herunder hvilke styringsmidler, kommunalbestyrelsen kan anvende. Proceduren ved anmeldelse/godkendelse af varmeforsyningsprojekter gennemgås, herunder kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med høring, vurdering af projektforslag og godkendelse.

Afsnit 2 beskriver projektforslagets udarbejdelse og opbygning. Afsnittet giver en generel orientering om de tekniske og forsyningsmæssige forhold, der indgår i et godkendelsespligtigt projektforslag.

I afsnit 3 gennemgås myndighedsbehandling under udarbejdelse og godkendelse af projektforslag. Der skelnes mellem den kommunale myndighedsbehandling i henhold til varmeforsyningsloven og øvrig myndighedsbehandling, der forudsættes gennemført for et naturgasdistributionsanlæg.

Vejledningens afsnit 4 beskriver de styringsmidler, kommunalbestyrelsen kan anvende i henhold til varmeforsyningslovens §§ 16-21. I denne sammenhæng beskrives andre muligheder for at fremme brugertilslutningen til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Vejledningen har baggrund i de regler og anvisninger om administrationen af lovens kapitel 4, som foreligger på nuværende tidspunkt.

Vejledningssammenhæng

Vejledningen skal ses i sammenhæng med energistyrelsens vejledninger om varmeforsyningsplanlægning, navnlig vejledning 3 »Kommunale delplaner«, 2. udkast, april 1981.

energistyrelsen, juli 1982

1. PROJEKTGODKENDELSESORDNING EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN

1.1 Anmeldelse- og godkendelsesordningen.

Lov om varmeforsyning

Lov om varmeforsyning sigter på at fremme energipolitiske og samfundsøkonomiske målsætninger. I loven fastlægges et planlægningssystem, hvorefter kommunerne, amtskommunerne og energiministeriet skal udføre en varmeforsyningsplanlægning. Som start på dette arbejde blev der foretaget en foreløbig områdeafgrænsning, der inddeler landets kommuner efter mulige forsyningsformer (naturgas, overskudsvarme m.v.). Inden for de nærmeste år vil der foreligge delplaner i et stort antal kommuner, som indgår i naturgasprojektets første fase, eller hvor større kraftvarmeprojekter tænkes gennemført. På længere sigt vil der blive udarbejdet generelle varmeforsyningsplaner, således at planlægningen vil omfatte hele landet og alle forsyningsformer.

Særlig note

Der henvises til »Forsyningskatalog 85« samt notater, som

supplerer/uddyber vejledningen.