Cirkulæreskrivelse fra Gas- og Varmeprisudvalget om vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse

Bilag 1

Vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse

Betalingsfrist

1. Regningerne skal betales senest til den på regningen anførte betalingsdato. Betalingsfristen, det vil sige tidsrummet fra fakturadatoen til betalingsdatoen, skal være mindst 14 dage.

Regningen skal endvidere indeholde en meddelelse om, at der ved en overskridelse af betalingsfristen vil blive pålagt et gebyr.

Rykkerskrivelse

2. Når det konstateres, at en regning ikke er betalt rettidigt, udsendes en rykkerskrivelse med oplysning om

- at betalingsfristen er overskredet,

- at der er påløbet et gebyr for overskridelse af betalingsfristen, som vil blive opkrævet over næste forbrugsregning eller årsopgørelsen,

- at der fastsættes en ny betalingsfrist på mindst 8 dage.

Rykkerskrivelsen skal endvidere indeholde en meddelelse om, at der ved en overskridelse af betalingsfristen vil blive et incassogebyr samt, at der vil kunne afbrydes for elleverancen.

Betalingsordning

3. I almindelighed skal der gives forbrugeren mulighed for, at restancen kan afvikles efter en rimelig betalingsordning.

Betalingsordningen kan indgåes i form af et frivilligt forlig.

De med betalingsordningen forbundne omkostninger betales af forbrugeren.

Medmindre ekstraordinære omstændigheder gør sig gældende, må det anses for rimeligt, at forsyningsvirsomheden kræver restancen afviklet i løbet af 3 måneder, og at forbrugeren sideløbende med afdragere betaler eventuelle forfaldne regninger rettidigt.

Incassomeddelelse

4. Når det konstateres, at den under pkt. 2 fastsatte betalingsfrist er overskredet, eller en betalingsordning, jfr. pkt. 3 er misligholdt, meddeles forbrugeren.

- at sagen overgår til incasso/udpantning

- at der er påløbet incassogebyr, som tillægges den aktuelle restance

- at forsyningen vil blive afbrudt, medmindre

a restancen er indgået forinden, eller

b der stilles sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, f.eks. garanti fra den sociale forvaltning eller

c der oprettes en betalingsordning, jfr. pkt. 3, medmindre incassomeddelelsen er udsendt, fordi en tidligere indgået betalingsordning er blevet misligholdt.

Incassogebyr

5. Incassogebyret tjener til dækning af forsyningsvirksomhedens omkostninger ved incassomeddelelse og forberedelse af incasso/udpantning.

Incassobesøg

6. Er de under pkt. 4 omtalte betingelser for at opretholde forsyninger ikke opfyldt, aflægges et besøg hos forbrugeren med henblik på opkrævning af restancen. Forsyningsvirksomhedens repræsentant er bemyndiget til at afbryde forsyningen, såfremt betaling ikke opnås. Forbrugeren får ved besøget oplysning om

- at der er påløbet et gebyr for besøget, som er tilskrevet restancen

- at genoplukning vil ske, når

a. restancen samt et gebyr for genoplukning er betalt eller

b. der indgås en betalingsordning, jfr. pkt. 3, dog ikke, hvis lukning er forårsaget af misligholdelse af en allerede indgået afdragsordning eller

c. der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, jfr. incassomeddelelsen (pkt. 4)

Gebyr for incassobesøg

7. Gebyret tjener til dækning af forsyningsvirksomhedens omkostninger ved besøget.

Gebyr for oplukning

8. Gebyret tjener til dækning af forsyningsvirksomhedens omkostninger ved genoplukning.

Bilag 2

Under henvisning til tidligere drøftelser, senest ved mødet den 4. februar 1982, skal det meddeles, at gas- og varmeprisudvalget på sit møde den 22. marts 1982 har drøftet det af Danske Elværkers Forening (DEF) udarbejdede forslag til forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse. Ved mødet den 4. februar 1982 tilsluttede repræsentanterne fra Kommunernes Landsforening sig det af DEF udarbejdede forslag.

Gas- og varmeprisudvalget tog DEF's forslag af 22. oktober 1981 til efterretning. Ved sin gennemgang af forslaget fandt udvalget imidlertid anledning til at knytte en række bemærkninger og henstillinger til forslaget.

Udvalget må således gå ud fra, at retningslinierne generelt er udtryk for minimumsregler, og at disse navnlig sigter på at regulere forholdene over for de mindre forbrugere. Endvidere skal udvalget henlede opmærksomheden på, at forbrugerombudsmanden har anbefalet, at der i betalingsfristen indeholdes et månedsskifte. Desuden skal udvalget henstille, at der senest i forbindelse med udsendelsen af rykkerskrivelse gives oplysning til forbrugeren om, at restanceinddrivelsen følger en nærmere fastsat procedure, og at en nærmere beskrivelse af denne kan fås ved henvendelse til forsyningsselskabet.

Udvalget skal endvidere tilkendegive, at anvendelsen af frivillige forlig i forbindelse med eventuelle afdragsordninger bør fremmes. I den forbindelse må det være naturligt, at der ikke lukkes for restance efter misligholdelse af et frivilligt forlig om afvikling af restancen, men da retningslinierne fastslår, at afbrydelse af forsyningen ikke længere kan anvendes som inkassomiddel, kan dette dog ikke være afgørende.

Endvidere skal udvalget henstille, at der tages hensyn til sociale tilfælde, således at hvor selskaberne er bekendt med, at der foreligger sociale problemer, bør man underrette socialforvaltningen. Endvidere, at man fra forsyningsvirksomhedernes side bør være opmærksom på de særlige problemer, der kan være med hensyn til beskyttelse af liv, helbred og ejendom, således at lukning undgås, hvor det kan give anledning til urimelig fare for disse goder. Desuden skal udvalget anbefale, at lukning ikke finder sted op til weekender eller højtider m.v. og navnlig ikke, hvis der ikke er adgang til hurtig genoplukning.

Der bør ikke foretages strømafbrydelse på grundlag af et beløb, som der fra forbrugerens side er rettet en indvendig imod, som ikke uden videre kan afvises. Dette må være en naturlig konsekvens af, at lukning ikke længere kan anvendes som inkassomiddel. Ved bedømmelsen af konkrete forhold kan der dog tages hensyn til, om en indsigelse har været fremsat i rimelig tid.

Ved udvalgets stillingtagen til forslaget er det taget i betragtning, at udvalget ikke skal udforme regler for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse. At udvalget har taget de udarbejdede regler til efterretning, vil således ikke binde udvalgets skøn i konkrete sager.

Udvalget har ved sin bedømmelse af DEF's forslag lagt vægt på, at dette ikke indeholder punkter, der umiddelbart strider mod de principper, som udvalget lægger vægt på ved administrationen af varmeforsyningslovens bestemmelser. I den forbindelse må det navnlig fremhæves, at afbrydelse af forsyningerne herefter ikke længere kan anvendes som inkassomiddel, idet en forbruger efter disse regler altid vil kunne sikre sig fortsatte leverancer ved at stille sikkerhed for betalingen af fremtidigt forbrug. Udvalget har endvidere tillagt det betydning, at retningslinierne omfatter en detaljeret beskrivelse af proceduren ved restanceinddrivelse, og at det i den forbindelse skal fremgå tydeligt for forbrugeren, hvilke følger det vil få, såfremt en fastsat betalingsfrist overskrides, og ligeledes hvilke muligheder forbrugeren har for at afvikle eventuelle restancer.

Udvalget vil herefter orientere samtlige gas- og varmeforsyningsvirksomheder om resultatet af udvalgets drøftelser. I den forbindelse vil man gøre opmærksom på, at udvalget lægger vægt på, at de enkelte forsyningsvirksomheder fastlægger nærmere regler for deres fremgangsmåde med hensyn til restanceinddrivelse, og at disse regler skal anmeldes til udvalget i overensstemmelse med udvalgets bekendtgørelse nr. 1-81.

Endvidere vil udvalget orientere elprisudvalget og forbrugerombudsmanden om udvalgets afgørelse.

P. D. V.

Hans Kierkegaard

/ Marianne Larsson

fm.

Cirkulæreskrivelse fra Gas- og Varmeprisudvalget om vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse

Gas- og varmeprisudvalget har drøftet gas- og varmevirksomhedernes fremgangsmåder ved inddrivelse af restancer. I den forbindelse har Danske Elværkers Forening og Kommunernes Landsforening fremlagt et forslag til vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse. Forslaget, der vedlægges som bilag, har desuden været drøftet med bl.a. Danske Fjernvarmeværkers Forening og Komgas.

Udvalget har taget organisationernes forslag til efterretning. Ved gennemgang af forslaget fandt udvalget, at det i sin helhed gav et rimeligt betalingssystem med nogenlunde enkle og klare regler, hvor forbrugerne på de enkelte trin i rykkerproceduren orienteres om, hvilke konsekvenser en fortsat manglende betaling vil indebære, og hvilke muligheder, der er for at afvikle restancer.

Udvalget har lagt vægt på, at en forbruger der er i restance med betaling for sit gas- eller varmeforbrug skal gives mulighed for at afvikle denne restance gennem en rimelig afdragsordning. Endvidere skal en forbruger altid have mulighed for, også når vedkommende er i restance, at sikre sig fortsat levering gennem sikkerhedsstillelse for betaling af fremtidige leverancer. Såfremt en forbruger er indgået på en afdragsordning og overholder denne, eller har stillet sikkerhed for betaling af fremtidige leverancer, må der ikke af forsyningsvirksomheden foretages afbrydelse af forsyningen til forbrugeren.

Udvalget fandt samtidig anledning til at knytte en række bemærkninger og henstillinger til organisationernes vejledende retningslinier. Disse er nærmere gengivet i udvalgets skrivelse til Kommunernes Landsforening af 30. marts 1982. Denne skrivelse vedlægges også som bilag.

Udvalget har truffet en række afgørelser i overensstemmelse med organisationernes retningslinier, men der er ikke tale om en endelig godkendelse af en bestemt fremgangsmåde. I de sager der herefter kommer til behandling, må udvalget forbeholde sig en selvstændig bedømmelse ud fra bestemmelserne i varmeforsyningslovens § 28.

Som det også fremgår af skrivelsen til landsforeningen lægger udvalget vægt på, at de enkelte gas- og varmeforsyningsvirksomheder herefter fastlægger detaljerede regler for deres fremgangsmåde ved restanceinddrivelse.

Man skal derfor anmode virksomheden om at gennemgå sine leveringsbetingelser med henblik på, om der herefter er anledning til at ændre fremgangsmåden ved restanceinddrivelse.

Såfremt virksomheden herefter ændrer sine leveringsbetingelser skal disse ændrede betingelser i medfør af varmeforsyningslovens § 28, stk. 1, anmeldes til udvalgets register.

Elprisudvalget har ligeledes behandlet spørgsmålet om restanceinddrivelse. Elforsyningsvirksomhederne vil fra dette udvalg modtage underretning herom.

P. D. V.

Hans Kierkegaard

/ Marianne Larsson

fm.

Ingen