Skrivelse om indberetning om kraft- og kraftvarmeværker med en kapacitet på eller under 25 MW

Skrivelse om indberetning om kraft- og kraftvarmeværker med en kapacitet på eller under 25 MW

Til samtlige

Kommunalbestyrelser

Amtsråd

Københavns og Frederiksberg Kommuner

Elforsyningsvirksomheder

Fjernvarmeforsyningsvirksomheder

Gasselskaber

Indberetning om kraft- og kraftvarmeværker med en kapacitet på eller under 25 MW

Lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning definerer i § 1, stk. 2 elforsyning som; produktion, transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. I bemærkningerne til § 1, stk. 2 anføres, at elektricitet produceret af varmeværker × som oftest betegnet kraftvarmeværker - således også omfattes af loven. Derimod er varmeproduktion, bortset fra prisbestemmelserne i §§ 9-12, og levering af varme ikke omfattet af nævnte lovs bestemmelser.

I bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 3, fastsættes, at elforsyning fra boligers, virksomheders og private eller offentlige institutioners egne anlæg, der har til hovedformål at dække boligens, virksomhedens eller institutionens interne elforbrug, alene omfattes af bestemmelserne i lovens §§ 13 og 14, jf. § 15 i loven. Dette gælder også selv om anlægget ikke er tilkoblet et eksternt ledningsanlæg med henblik på køb og salg af elektricitet.

Elforsyningsloven skelner mellem, om et kraft- eller kraftvarmeværk har en elproduktionskapacitet over 25 MW, eller har en elproduktionskapacitet på eller under 25 MW. For kraft- og kraftvarmeværker med en produktionskapacitet over 25 MW gælder, at der kræves bevilling for at udøve elforsyningsvirksomhed fra disse produktionsanlæg, jf. § 3, stk. 1 i loven. Bevillingshaverens beslutning om at iværksætte anlægsarbejder i form af væsentlig ændring af bestående eller opførelse af nye elproduktionsanlæg over 25 MW godkendes, jf. § 5, stk. 1, nr. 5 i loven.

For kraft- og kraftvarmeværker med en elkapacitet på eller under 25 MW gælder modsætningsvis, at elproduktion fra disse anlæg ikke kræver bevilling, og anlæggene skal derfor ikke godkendes i medfør af elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 5.

Som følge af den indtrådte stagnation i elforbruget og det eksisterende overskud af elproduktionskapacitet har energiministeriet ladet meddele, at man som hovedregel ikke vil godkende godkendelsespligtige anlæg, førend der er elkapacitetsmæssigt behov herfor. Nye kraftværker forventes endvidere opført som kraftvarmeværker med henblik på udnyttelse af såvel den producerede varme som den producerede elektricitet.

Denne energipolitiske stillingtagen gælder også for anlæg på eller under 25 MW og sker ud fra betragtningen om, at der herved opnås den bedste udnyttelse af de nødvendige investeringer. I perioden indtil der er behov for yderligere elproduktionskapacitet, er energistyrelsen dog med elværkerne blevet enige om at bygge et mindre antal eksperimentalværker. Man skal anmode om, at den overordnede retningslinie for tilbageholdende udbygning bliver respekteret.

I medfør af elforsyningslovens § 13, stk. 1 kan energistyrelsen imidlertid pålægge alle elforsyningsvirksomheder uanset størrelse 1) bestemte indretninger af produktionsanlæg, 2) anvendelse af bestemte former for energi og 3) opretholdelse af lagre - det sidste dog kun gennem almindelige forskrifter. Energistyrelsen kan således, når energipolitiske hensyn, herunder mulighederne for forøgelse af forsyningssikkerheden taler derfor, med rimeligt varsel pålægge elforsyningsvirksomheder

1) at indrette deres produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen.

2) i et nærmere fastsat omfang at anvende bestemte former for energi i produktionen,

3) at indrette deres produktionsanlæg med sigte på opnåelse af størst mulig nyttevirkning af den anvendte energi i produktionen, herunder ved kombineret el- og varmeproduktion, og

4) at opretholde lagre af brændsel i et nærmere fastsat omfang.

Pålæg efter § 13, stk. 1, nr. 1-3 vil i givet fald indtil videre ske individuelt for det enkelte kraft- og kraftvarmeværk.

Sammenholdes § 2 i lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning med elforsyningsloven fremgår det, at kraft- og kraftvarmeværker reguleres af elforsyningsloven, og derfor ikke er kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand. Derimod er net til distribution af varme fra sådanne anlæg altid omfattet af varmeforsyningslovens planlægnings- og godkendelsesbestemmelser.

For at gøre det muligt for energistyrelsen at afgøre, om der i det enkelte tilfælde skal gives pålæg i medfør af elforsyningslovens § 13, stk. 1, anmoder energistyrelsen om på tidligst mulige tidspunkt at blive underrettet om eventuelle beslutninger eller planer om nye kraft- eller kraftvarmeværker med en elkapacitet på eller under 25 MW.

Styrelsen vil ved behandlingen af kraft- og kraftvarmeværker efter § 13 i elforsyningsloven foranledige, at der sker den fornødne koordination med varmeforsyningslovens administration.

Energistyrelsen henstiller samtidig til samtlige kommunalbestyrelser, at de, når de får kendskab til opførelse af kraft- eller kraftvarmeværk, herunder boligers, virksomheders og private eller offentlige institutioners egne anlæg med en kapacitet på eller under 25 MW underretter energistyrelsen herom.

Hans von Bulow

Jakob Franck

Ingen