Til de praktiserende landinspektører m.fl.

§ 3 Reglerne om fastsættelse af ejendomsgrænser mod søterritoriet, søer og vandløb er overflyttet fra § 14. Herefter er alle regler om skelfastsættelse samlet i § 3. Formuleringen af stk. 2 er ændret for at præcisere landinspektørens ansvar med hensyn til, om alderstidsberigtigelse er mulig, eller om skelspørgsmålet må søges løst på anden måde.

§ 3 er en hovedregel for skelfastsættelse.

§ 4, stk. 1 Det er som hidtil skel forløbet, der skal være afmærket, og ikke kun de nye skelpunkter. »Oplagsplads« er medtaget som eksempel i sidste punktum for at angive, at bestemmelsen også omfatter parceller, der udstykkes til »intensiv« anvendelse uden at være bebygget eller skulle bebygges. Tilsvarende ændring er foretaget i § 9, stk. 3, § 14, stk. 4, § 16, stk. 1 og § 21, stk. 11.

Kravet om fuld afmærkning af en parcel gælder i samme tilfælde som kravet om fuld opmåling og arealberegning efter opmåling.

§ 4, stk. 2. Ved »målsættes« forstås, at skellet på målebladet forsynes med en målangivelse, der stammer fra en aktuel måling eller er overført fra en tidligere sag. Undtagelsen i denne bestemmelse kan ikke anvendes på § 4, stk. 1, der er en selvstændig regel.

§ 4, stk. 3 Mulighederne for at undlade skelafmærkning er øget, når der er tale om skarpt definerede grænser (jf.'plankeværk'). Undtagelsen omfatter således fortsat ikke diger, levende hegn o.l.

§ 7, stk. 2 Ved et skel, der er »fastlagt ved mål«, forstås et skel, der er målsat i et sådant omfang, at det kan genafsættes. Reglen om orientering af naboejere svarer i det væsentlige til reglen ved vejudskillelse, men det er ikke her et krav, at orienteringen af naboejere skal være skriftlig. Landinspektøren må være opmærksom på, at der senere - i forbindelse med klager e.l. - kan blive brug for at kunne redegøre for orienteringsmåde og -tidspunkt.

§ 9, stk. 3 Det er uden betydning, om parcellerne udstykkes i en eller flere sager. Dette svarer til gældende praksis.

§ 9, stk. 4 Det tidligere § 9, stk. 7 er udgået, og der stilles nu krav om selvstændig netmåling, efter at fikspunkterne er afsat.

§ 9, stk. 8 Bestemmelsen svarer til gældende praksis.

§ 10, stk. 8 Ved »nærliggende« forstås normalt nærmere end 50 m (som i stk. 7). Den tidligere undtagelse, når der var indmålt tekniske installationer eller sikrede skelmærker, er udgået.

§ 10, stk. 9. Der må skelnes imellem, om fikspunkt mærket eller fiks punktet er tabtgået. Et fiks punkt anses kun for tabtgået, hv

is mærket er tabtgået, og punktet ikke kan retableres.

§ 12 Bestemmelsen i stk. 1, sidste punktum, svarer til, hvad der nu er gældende praksis. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er overflyttet fra § 13. § 12 omfatter herefter de overordnede detailmålingskrav.

§ 13 Bestemmelserne om skelpunkters fastlæggelse ved mål har nær sammenhæng med bestemmelserne i § 4 om afmærkning af skelpunkter. I stk. 1 er det som hidtil skel forløbet, der skal være fastlagt ved mål og ikke kun de nye skelpunkter.

§ 14, stk. 5 Kravene til måling ved vejudskillelse var ikke tilstrækkelig præciseret i bkg. 604/1976. Afmærkningskravene følger af § 4, stk. 1 og 2.

§ 14, stk. 6 En del af bestemmelserne er overført fra det tidligere § 56, stk. 2. Det tidligere stk. 6 er udgået.

§ 15 Bestemmelserne i stk. 5-7 er overflyttet fra § 56, stk. 1-3, og er samtidig udvidet til at kunne anvendes generelt på labile grænser.

§ 16 Ved »arealer« i stk. 1, 2. punktum forstås dele af matr.nre., således at reglen i stk. 1 ikke gælder ved sammenlægning af hele matr.nre.

Det tidligere stk. 6 er udgået.Bestemmelsen er nu indeholdt i henholdsvis § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1.

§ 18 Bestemmelsen i det tidligere stk. 14 er indeholdt i § 29, stk. 2, og er derfor udgået.

Det tidligere stk. 22 anses for unødvendigt og er derfor udgået.

§ 18, stk. 1 og 6. Matrikeldirektoratet vil fremtidig levere xerokopier på transparent materiale, når det er oplyst, at kopien skal anvendes til hovedkort.

§ 18, stk. 10 Det præciseres, at der i bekendtgørelsen ved »restparcellen« forstås pcl. 1.

§ 21, stk. 2 Det er af betydning, at det fremgår, om der er tale om nye eller ældre mål. Bestemmelsen har iøvrigt sammenhæng med bestemmelsen i § 4, stk. 2, om undtagelse for afmærkning i ældre skel.

§ 21, stk. 4 Den særlige signatur i forbindelse med udgangssigte er begrundet i et ønske om at kunne udskyde punktet, f.eks. ved en transformation, fordi det ikke er fastlagt tilstrækkelig nøjagtigt i forhold til de øvrige punkter på grund af den manglende længdemåling.

Hvis koordinatlisten omfatter enkelte uvedkommende punkter, kan de overstreges.

Man gør opmærksom på, at betegnelsen »måleblad« i bekendtgørelsen også omfatter en eventuel tilhørende koordinatliste.

§ 24 Det tidligere stk. 7 er udgået. Bestemmelsen er indeholdt i stk. 3.

§ 24, stk. 4. Ændringerne har sammenhæng med ændringen af direktoratets udstykningsstatistik, jf. Landinspektørens Meddelelsesblad, 1982, side 004.

§ 29, stk. 3, nr. 2. Det kan undertiden være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en udlagt privat fællesvej, f.eks. udlagt i en lokalplan eller en tidligere byplanvedtægt, er bestemt til at skulle tjene som fremtidig adgangsvej for de parceller, der udstykkes i sagen. En sådan afgørelse er i første instans kommunens.

Da der ikke er forbundet nogen handlepligt med et vejudlæg i f.eks. en lokalplan, er et sådant vejudlæg ikke tilstrækkelig dokumentation for, at kravet om vejadgang i udstykningslovens § 4, stk. 2, er opfyldt. Dokumentationen må derfor suppleres med en erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at man om nødvendigt vil kræve vejen anlagt med hjemmel i privatvejslovens § 39. Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at afgive en sådan erklæring, må vejretten dokumenteres efter reglerne i § 29, stk. 3, nr. 1, 3 eller 4. Disse regler må også anvendes uden for byer og bymæssige områder, hvor privatvejslovens § 39 ikke finder anvendelse.

§ 29, stk. 3, nr. 4. Landinspektøren bør være forsigtig med at anvende bestemmelsen. Den bør formentlig kun anvendes, hvor vejen fører over et større antal ejendomme, og hvor udstykningen ikke vil medføre nogen væsentlig udvidelse af antallet af vejberettigede eller en væsentlig ændring af færdslens art. Afgørelsen af, om vejretten består, henhører i sidste instans under domstolene.

§ 39, stk. 1 Efter gældende praksis er direktoratet tilbageholdende med at godkende en berigtigelse uden erklæring fra ejerne, bl.a. under henvisning til at reglerne om skelsætning eventuelt bør anvendes i stedet. Det er en væsentlig forudsætning for en eventuel godkendelse, at skellet fremtræder tydeligt i marken.

§ 39, stk. 2 Det fremgår nu, hvad der forstås ved en »teknisk berigtigelse«.

§ 45 Det bemærkes, at anvendelse af § 45 ikke kan fortrænge muligheden for en senere skelsætningsforretning.

§ 46 og 47 Ændringerne består især af en ajourføring i forhold til privatvejsloven og har nær sammenhæng med ændringerne i § 29, jf. bemærkningerne til denne paragraf.

§ 46, stk.9 Bestemmelsen angiver, hvilke regler der skal benyttes. Det følger heraf, at en udskilt offentlig vej, der nedklassificeres til privat fællesvej, skal tildeles matrikelnummer (og optages i tingbogen).

§ 47, stk. 2 og 3. Reglerne i stk. 2 omhandler kun anlagte veje. Slettelse af en udlagt privat fællesvej må altid ske efter reglerne i stk. 3, idet udlagte private fællesveje ikke er omfattet af reglerne i privatvejslovens kap. 9.

§ 47, stk. 11 Bestemmelsen i sidste punktum er medtaget, fordi sager, der alene vedrører privat vej, ikke indeholder grønt skema. § 50, stk. 3 Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af bemærkningerne til bilag 5, hvor sidste punktum er udgået.

§ 51, stk. 5 Naboejere skal orienteres, hvis målingen til skellet er mere end 20 år gammel, når skellet ikke er afmærket med synlige skelmærker, eller er skarpt defineret ved mur, støbning, plankeværk eller lignende. Orientering kan således ikke undlades, hvis skellet på anden måde fremtræder tydeligt i marken.

§ 52 Reglerne er udvidet, således at stk. 1 nu vedrører dokumentation for, at arealet er afstået, stk. 2 vedrører sikring af panthaverinteresser, og stk. 3 vedrører skelfastsættelsen i forhold til naboejerne.

§ 74, stk. 1 Det forudsættes, at landinspektøren selv sørger for at fremskaffe domsudskrift.

§ 78 Ændringen medfører, at det fremtidig er landinspektøren, der skal erklære, om den vedtagne linie må anses for at have været gældende grænse i hævdstid. Det har i visse tilfælde været vanskeligt af få parterne til at erklære sig om dette, når de på forhånd var uenige om skellets beliggenhed. Ændringen har sammenhæng med ændringen af bilag 8.

§ 83 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1-5-1982. Overgangsbestemmelserne i stk. 2 svarer til overgangsbestemmelserne i bkg. 604/1976.

Bilag 3 Af hensyn til muligheden for at identificere veje, der omhandles i approbationsskrivelser, bør eventuelle vejnavne anføres.

Det er direktoratets håb, at denne gennemgang kan medvirke til at lette overblikket over ændringerne.

Med venlig hilsen

P. Jakobsen

Til de praktiserende landinspektører m.fl.

Hermed fremsendes særtryk af bekendtgørelse nr. 129 af 23. marts 1982 om udstykningsarbejder m.v. Den nye bekendtgørelse er resultatet af en revision af reglerne i bekendtgørelse nr. 604 af 20-12-1976. Matrikeldirektoratet har fundet det mest hensigtsmæssigt at udsende en samlet ny bekendtgørelse i stedet for en ændringsbekendtgørelse. Det har givet mulighed for flere redaktionelle ændringer i form af omflytning af bestemmelser, således at den systematiske opbygning nu skulle være klarere. Samtidig er det løse stikordsregister indarbejdet som et bilag i selve bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen har inden udsendelsen været forelagt bl.a. ministeriet for offentlige arbejder, Kommunernes Landsforening og Den danske Landinspektørforening.

Kort beskrivelse af ændringerne.

Ændringerne vedrører især følgende emner

Opmåling og afmærkning af nye skel, berigtigede skel og andre skel, samt inddragelse af naboejere i forbindelse med skelfastsættelse. Der er tilstræbt større ensartethed mellem vejudskillelsessager og andre matrikulære sager på disse områder.

Styrkelse af fikspunktnettet, der forudses at ville få voksende anvendelse og betydning.

Parcellers adgangsforhold og private vejes optagelse m.v. på matrikelkortet. Ændringerne består især i en justering i forhold til privatvejsloven m.h.t. terminologi og regler for dokumentation.

I forhold til bekendtgørelse nr. 604 af 20-12-1976 er der indholdsmæssige ændringer i følgende bestemmelser (henvisningerne er til paragraf med tilhørende stykke): 3.2, 4, 5.2, 5.4, 7.1-4, 9, 10.7-9, 12.1, 13.2, 14, 15.5-7, 16.1, 16.4, 18.1, 18.14, 21.1-5, 21.10-11, 23.3, 24.3-4, 26.2, 28.1 (nr. 3), 29.3, 34.9, 39.1-2, 40.1 (nr. 3), 40.2 (nr. 5), 41.2 (nr. 6), 42.2 (nr. 5), 45.1, 46.1-3, 46.5, 46.9, 47.5, 47.9, 47.11, 50.3, 51.5, 52, 57.2, 78, 81.2.

Der er desuden indholdsmæssige ændringer i bilag 5 og 8.

De øvrige bestemmelser er enten genoptrykt uændret eller trykt med mindre ændringer.

Der vil ikke her blive redegjort for ændringerne af de enkelte bestemmelser, men i det følgende gives i kronologisk orden vejledende bemærkninger til nogle af bestemmelserne.

Vejledende bemærkninger.

Ingen