Pris og tid 1982 Vejledning om pris, tid, regulering af pris og tid, udbudsmateriale og brug af AB 72 i entrepriseaftaler om bygge- og anlægsarbejder (Pris-og tidvejledningen)

§ 1, stk. 1

Dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer. I leveranceforholdet er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen.

§ 1, stk. 2

I et omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Statslige bygherrer

Hovedreglen er, at statens bygge- og anægsarbejder skal udbydes fter cirkulæret. Statsarbejder på Færøerne og i Grønland er generelt undtaget.

Statsstøttede bygherrer

Med hensyn til statsstøttede bygge- og anlægsarbejder må henvendelse rettes til de enkelte statsstyrelser om, hvorvidt et byggeri eller anlæg er omfattet af cirkulæret. Generelt er undtaget bygge- og anlægsarbejder, der udføres med statsstøtte efter beskæftigelses- og egnsudviklingslovene samt statsstøttede arbejder på Færøerne og i Grønland.

Andre bygherrer

Cirkulærets regler om byggetid, udbudsmateriale, tidsfrister og brug af AB er udtryk for god skik og bør følges af alle bygherrer. Reglerne om fast og regulerbar pris synes også velegnede til almindelig anvendelse.

Det anbefales derfor at følge cirkulæret ved andre bygge- og anlægsarbejder og ved statsstøttede arbejder udenfor cirkulærets område.

Bygge- og anlægsarbejder

Cirkulæret finder anvendelse på samtlige bygherrens kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder. Det er uden betydning, om vedkommende udgift opføres under håndværkerudgifter eller grundudgifter.

Et »bygge- og anlægsarbejde« omfatter også en bygnings instalationer og det naturlige tilbehør til bygningen.

Egentligt inventar, løsøre og udstyr, såsom møler, senge og montrer, der ikke normalt indgår som en integreret del af byggearbejderne, falder derimod uden for pris og tidordningen.

Med hensyn til restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder gælder, at ukomplicerede, overskuelige arbejder eller dele af sådanne er omfattet af bestemmelserne om fast pris og tid, medens andre arbejder kan undtages efter bygherrens bestemmelse og på hans ansvar, jfr. pris og tid-cirkulærets § 10. Indkøber en bygherre selv leverancer til et bygge- og anlægsarbejde, omfattes leverancerne af ordningen. Leverancer til bygherrens entreprenører falder uden for cirkulæret.

Ved nedrivningsarbejder må de enkelte statslige bygerrer eller styrelser selv afgøre, om pris og tid-ordningen kan finde anvendelse.

Pris og tid-cirkulæret gælder ikke, når et arbejde udføres i eget regi. F.eks. af en offentlig myndigheds egne folk.

Beløb, der på bygeregnskabet normalt føres som »omkostninger«, omfattes ikke af cirkulæret. Dette gælder eksempelvis teknikerhonorarer, byggelånsrenter og betaling for offentlige godkendelser.

§ 1, stk. 3

Er et arbejde omfattet af cirkulæret, gælder dettes bestemmelser også for de dele af arbejdet, som udføres af forsyningsværker, telefonselskaber og statslige og kommunale myndigheder, forudsat at betalingen helt eller delvis optages på byggeregnskabet.

Forsyningsværker m.v.

Reglen gælder kun arbejder og leverancer, men ikke f.eks. betaling for offentlige godkendelser. Forsyningsværker m.v. omfattes kun af pris og tidordningen, hvis deres betaling, tilslutningsafgift el.lign. helt eller delvis optages på byggeregnskabet. Herved opnås en klar adskillelse fra rene leje- og abonnementsforhold.

§ 1. dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Stk. 3. Er et arbejde omfattet af cirkulæret, gælder dettes bestemmelser også for de dele af arbejdet, som udføres af forsyningsværker, telefonselskaber og statslige og kommunale myndigheder, forudsat at betalingen helt eller delvis optages på byggeregnskabet.

§ 2, stk. 1

Det er her i kort form omtalt, hvorledes priser kan aftales. Omtalen af regningsarbejde er en gengivelse af hidtidig praksis.

§ 2, stk. 2

Definitionen på fast pris er omformuleret i forhold til det hidtidige cirkulære.

§ 2, stk. 3

Her er regulerbar pris defineret.

§ 2, stk. 1

Arbejder skal udføres til fast pris eller regulerbar pris efter reglerne i dette cirkulære. Når særlige grunde foreligger, kan arbedet dog udføres i regning.

Tre slags pris

Bestemmelsen angiver de tre måder, prisen kan aftales på: Fast pris, regulerbar pris og arbejde i regning. Ved faste og regulerbare priser forstås, der er angivet i et tilbud. Omtalen af regningsarbejde er en kort gengivelse af hidtidig praksis. Cirkulæret nævner ikke regningsarbejde herudover.

Fast pris

§ 2, stk. 2, 1. punktum

Ved fast pris forstås en pris, der ikke ændres fra entreprisens overdragelse til eventuelt aftalt prisregulering træder i kraft.

Her defineres den faste pris. Fastprisperioden, dvs. tid, hvori prisen skal være fast, beregnes fra tilbudsdagen som nævnt i § 3.

I fastprisperioden har entreprenørerne risikoen for såvel den indenlandske som den udenlandske prisudvikling og for lønudviklingen.

Mellem tilbud og overdragelse

Tidsrummet mellem tilbud og overdragelse tæller med i fastprisperioden, men der er ikke i cirkulæret noget forbud mod at ændre prisen i dette tidsrum.

Den bydende er imidlertid bundet af sit tilbud efter dansk rets almindelige regler, og det er en selvfølge, at bygherren så vidt muligt fastholder den tilbudte pris. Der er dog adgang til at ændre projektet ved forhandlinger mellem bygherren og den valgte entreprenør med henblik på at tilpasse projektet til entreprenørens kapacitet eller for at udnytte hans erfaringer med hensyn til tidligere projekter af samme art.

Særlig om mængderegulering

Når der udbydes på mængder, som bygherren har opgivet, kan det fastsættes, at den entreprenør, der får arbejdet overdraget, kontrollerer de opgivne mængder og at han har krav på regulering af tilbudssummen, hvis mængderne må korrigeres.

Mægdeberegningen og prisfastsættelsen i forbindelse hermed må være bragt i orden senest ved entrepriseaftalens indgåelse.

Etreringsformer

Cirkulæret gælder ved alle entreringsformer såsom fag-, hoved-og totalentreprise.

Omvendt licitation

Ved omvendt licitation fastsættes byggeriets pris af bygherren. Prisudviklingen i byggetiden må således indgå i bygherrens overvejelser om prisfastsættelsen.

Bygherrens fastlæggelse af såvel pris som udbudsgrundlag medfører ikke, at der sker indskrænkninger i konkurrencen. De bydende vil kunne konkurrere på at opfylde flest mulige af de ønsker, som bygherren har opstillet.

Samtidigt og tidsopdelt udbud

I pris og tid-cirkulæret stilles der ikke krav om samtidigt udbud af arbejderne. Cirkulærets krav retter sig kun mod den enkelte entreprise. Men bl.a. hensynet til statens bedst mulige investeringsoverblik forudsætter i princippet, at hele byggearbejdet (eller et passende afsnit heraf) udbydes samtidig.

For det statsstøttede byggeris vedkommende er det ligeledes reglen, at der skal foreligge bindende priser for samtlige arbejder inden byggeriet påbegyndes. Der kan dog indhentes priser på forskellige tidspunkter, hvis bygherren finder dette begrundet og forsvarligt. Byggemodningen, råhuset og de øvrige arbejder kan således udbydes til forskellig tid. Tilbud på bygningsdele og bggedelsystemer kan fremskaffes for sig, og det accepterede tilbud kan herefter indgå i udbudet af selve udførelsen af byggearbejdet.

Et større byggeri kan opdeles i byggeafsnit f.eks. blokvis. Der kan endelig forekomme tilfælde, hvor f.eks. en hastig teknisk eller materialemæssig udvikling kan gøre det formålstjenligt at udskyde udbud til et senere tidspunkt under byggeriet, således at bygherren længere bevarer en vis valgfrihed. En forudsætning for tidsopdelt udbud er det, at det udskudte udbud ikke medfører ændringer af andre entrepriser eller i øvrigt får indflydelse på andre dele af arbejdet, og at den eventuelle støtteydende statsmyndighed er indforstået.

Prisbedømmelse

Ved bedømmelsen af fastpristilbud bør bygerren gå frem som i andre tilfælde, dvs. ud fra det endelige overslag tage stilling til, om laveste tilbud er rimeligt lavt i betragtning af markedsforholdene. (Se herom også boligministeriets udbudscirkulære af 1. juli 1970). Ved overslagets udarbejdelse bør der anlægges en rimelig realitisk bedømmelse af forventede løn- og prisstigninger i fastprisperioden. Bygherrerne bør ikke anerkende begrebet »fastpristillæg«, men må vurdere tilbudssummen (eller de enkelte enhedspriser) som en helhed.

Generelt tyder erfaringerne på, at priser og avancer også når der forlanges fast pris bliver fastsat ud fra udbud og efterspørgsel, og at konkurrencen således stort set vil være de afgørende faktor.

§ 2, stk. 2, 2. punktum

Forbehold, der kan få indflydelse på en fast pris, må ikke anenkendes.

Forbehold om prisen

Bestemmelsen indebærer, at entreprisaftaler ikke må omfatte forbehold, som giver mulighed for prisregulering ud over, hvad der fremgår af fastpriscirkulærets § 2, stk. 3 og §§ 3, 7, 8 og 9, stk. 2

Bygherrerne må ej heller anerkende forbehold, der ændrer den prisreguleringsmetode, som pris og tid-cirkulærets bilag 1 indeholder. Forbehold, der ikke berører den faste pris eller prisreguleringsmetoden, er derimod ikke i strid med cirkulæret.

Bygherren behøver ikke at afvise et tilbud med forbehold, der er i strid med cirkulæret. Afgørende er, at forholdet ikke kommer med i entrepriseaftalerne. Bygherren kan således antage tilbudet, hvis forbeholdet frafaldes evt. mod en forhøjelse af tilbudssummen svarende til forbeholdets værdi eller han kan se bort fra tilbudet, fordi det er ukonditionsmæssigt.

I de tilfælde, hvor der untagelsesvis forhandles om overdragelse af arbejdet til en tilbudsgiver, der ikke er lavestbydende, må bygherren være opmærksom på reglen i licitationslovens § 3, stk. 3, hvorefter kun den lavestbydende ved en licitation frit kan frafalde forbehold uden tillæg til tilbudssummen. De højere bydende kan ikke nedsætte tilbudssummen ved frafald af forbehold.

Standardforbehold

Til anvendelse under fastprisordningen er godkendt: Håndværksrådets standardforbehold som anmeldt til Monopoltilsynets register den 18. januar 1982, Entreprenørforeningens forbehold anmeldt til Monopoltilsynets register og udsendt den 21. april 1982 (udsendelse nr. 2932), Byggefagenes Kooperative Landssammenslutnings standardforbehold ved tilbudsafgivelse inden for bygningsarbejde for murer- og entreprenørvirksomheder, anmeldt til Monopoltilsynet den 1. juli 1982 og Byggefagenes Kooperative Landssammenslutnings standardforbehold ved tilbudsafgivelse inden for anlægsarbejde for murer- og entreprenørvirksomheder, anmeldt til Monopoltilsynet den 1. juli 1982.

Det fremgår af forholdene, hvilke dele af disse der vedrører dagspris og særlig forlængelse af tidsfrister. Disse dele kan ikke anerkendes i forbindelse med fast pris og tid.

Med hensyn til pkt. 8 i Entreprenørforeningens forbehold henvises til afsnittet om vinterforanstaltninger (side 32) og med hensyn til forbeholdets pkt. 9 henvises til afsnittet om arbejder i byggegrunden (side 22).

Byggestyrelsens generelle godkendelse af standardforbeholdene medfører ikke nogen pligt for bygherrerne til at lade forbeholdene indgå i entrepriseaftalerne.

Byggestyrelsen vil udsende meddelelser om godkendelse eller afvisning af andre standardforbehold.

Herudover må bygherren i øvrigt selv tage stilling til, om forbehold må anses for at være i strid med cirkulæret. Tvivlsspørgsmål kan forelægges byggestyrelsen.

§2, stk. 3

Ved regulerbar pris forstås en pris, der skal ændres, hvis aftalte betingelser er opfyldt. Reguleringsbetingelserne skal fremgå af entreprepriseaftalen. For byggearbejder skal prisreguleringen ske som angivet i byggestyrelsens anvisning af 21. september 1981 om indeksregulering af byggearbejder (bilag 1).

Hvornår kan der prisreguleres

Prisen på arbejder, der udføres inden for fastprisperioden kan ikke reguleres, jfr. § 3.

Arbejdet, der udføres både i fastprisperioden og efter dennes udløb, kan prisreguleres for så vidt angår den del, der falder efter fastprisperioden. Arbejder, der først påbegyndes efter fastprisperioden kan prisreguleres for hele entreprisesummens vedkommende. Skal arbejdet udføres både før og efter fastprisperioden forudsætter prisregulering, at entreprisesummen kan opdeles i en fast og i en regulerbar del. Dette vil normalt ske på den måde, at prisreguleringen knyttes til acontoudbetalinger eller ratebetalinger, der sker for arbejde udført efter fastprisperioden. Se anvisningen (cirkulærets bilag1).

Ved totalentreprise vil en del af entreprisesummen vedrøre projekteringsydelser. Også denne del kan reguleres som entreprisesummen iøvrigt.

Prisregulering af byggearbejder

§ 2, stk. 3 slår fast, at anvisningen er obligatorisk for byggearbejder. Men som det fremgår af anvisningen, rummer denne en række muligheder for at tilpasse de indeks, der lægges til grund, efter de enkelte byggeriers beskaffenhed. De indeks, som aftales i den enkelte sag indenfor Anvisningens rammer, skal ifølge § 2, stk. 3 være angivet i entrepriseaftalen.

Anvisningen kan også bruges udenfor cirkulærets område, dvs. til prisregulering af hele entreprisesummen. I så fald skal indeks på 6-måneders dagen erstattes af indeks på tilbudsdagen.

Prisregulering af anlægsarbejder

Anvisningen vedrører alene byggearbejder,

I princippet er der intet til hinder for, at anvinsnigen lægges til grund for anlægsarbejder. Blot bør man i så fald anvende de indeks, der er relevante for arbejdet (reguleringindeks for jordarbejder, reguleringsindeks for asfaldtarbejder, byggeomkostningsindeks for vejarbejder, reguleringsindeks for betonkonstruktioner, reguleringsindeks for jernkonstruktioner).

Som regel har de statslige anlægsstyrelser udarbejdet reguleringsmetoder for den del af entreprisesummen, der kan reguleres. Om de enkelte reguleringsmetoder henvises til de pågældende styrelser.

I øvrigt gælder cirkulærets § 2, stk. 3 også for anlægsarbejder. Reguleringsmåden for priser, der ikke er faste, skal således fremgå af entrepriseaftalen.

Prisregulering efter fristforlængelse

Når der er indrømmet fristforlængelse efter AB § 15, kan entreprenøren ved arbejdets genoptagelse komme ud for merudgifter som følge af, at dele af arbejdet forskydes til en periode med et højere pris- og lønniveau. Byggestyrelsens opfattelse af mulighederne for prisregulering i disse tilfælde er følgende

Hvis der for den periode, hvortil arbejdet er forskudt, er aftalt prisregulering, kan merudgifterne dækkes af denne. Hvis der ikke er aftalt prisregulering, kan merudgifterne give entreprenøren krav på kompensation efter dansk rets almindelige regler.

Pris- og anvancelovgivning

Generelt må pris og tid-ordningen rekspektere den til enhver tid værende pris- og avancelovgivning.

Bestemmelser i denne prislovgivning, som måtte være gældende på tidspunktet for prisregulering, vil kunne medføre en ændring af den aftalte regulering.

§ 2. Arbejdet skal udføres til fast pris eller regulerbar pris efter reglerne i dette cirkulære. Når særlige grunde foreligger, kan arbejdet dog udføres i regning.

Stk. 2. Ved fast pris forstås en pris, der ikke ændres fra entreprisens overdragelse til eventuelt aftalte prisregulering træder i kraft. Forbehold, der kan få indflydelse på en fast pris, må ikke anerkendes.

Stk. 3. Ved regulerbar pris forstås en pris, der skal ændres, hvis aftalte betingelser er opfyldt. Reguleringsbetingelserne skal fremgå af entrepriseaftalen. For byggearbejder skal prisregulering ske som angivet i byggestyrelsens anvisning af 21. september 1981 om indiksregulering af byggearbejder (bilag 1).

§ 3

Denne paragraf indeholder de nye bestemmelser om fastprisperiodens længde. Den hidtidige obligatoriske fastprisperiode på 12 måneder er nedsat til 6 måneder. For arbejder, der udføres mellem 6 og 12 måneder fra tilbudsdagen, bestemmer bygherrerne selv, i hvilket tidsrum prisen skal være fast, henholdsvis regulerbar. Bortset fra en del af stk. 4 er § 3 ny i forhold til 1978-cirkulæret. De efterfølgende paragraffer er derfor forskudt, så f.eks. den tidligere § 3 nu hedder § 4.

§ 3, stk. 1-3

Fastprisperioden

. 1. Fast og regulerbar pris skal aftales som bestemt i stk. 2-4. Tidsrummene i stk. 2-4 beregnes fra tilbudsdagen. . 2. Prisen skal være fast for den del af arbejdet, der udføres inden 6 måneder.

.Stk. 3. For den del af arbejdet, der udføres mellem 6 og 12 måneder, bestemmer bygherren i udbudsmaterialet, i hvilket tidsrum prisen skal være fast, henholdsvis regulerbar.

Det er væsentligt at fremhæve, at det er den ekelte bygherre, der i udbudsmaterialet i det ekelte tilfælde bestemmer, i hvilket tidsrum prisen i 6-12 måneders perioden skal være fast, henholdsvis regulerbar. Bygherrerne kan frit, alt efter hvad der efter deres skøn er mest fordelagtigt for dem administrativt og økonomisk i den konkrete sag. Blandt andet kan de tage byggeopgavens art og de lokale forhold i betragtning. Eksempelvis kan en bygherre benytte reglen på den måde, at han udbyder et-års-arbejde med 8 måneders fast pris og 4 måneders regulerbar pris. Han kan også vælge fast eller regulerbar pris i hele 6-12 måneders perioden.

Fastprisperiodens udløbsdato ændres ikke selv om der gives fristforlængelse efter AB § 15.

§ 3, stk. 4

For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder, skal prisen være regulerbar. For arbejde, der udføres i en kortere periode efter 12 måneder, kan bygherren i ganske særlige tilfælde bestemme i udbudsmaterialet, at det skal udføres til fast pris.

Fast pris ud over 12 måneder

En fastprisperiode på mere end 12 måneder er en absolut undtagelse. Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at en bestemt naturligt afgrænset del af arbejdet skal udføres f.eks. inden for 13 måneder fra tilbudsdagen. Her kan det være hensigtsmæssigt at forlange fast pris på hele arbejdet eller den pågældende del af dette, således at bygherren og entreprenøren undgår det beregnings- og dokumentationsarbejde, der er knyttet til prisregulering for den sidste måned af entrepriseperioden.

§ 3. Fast og regulerbar pris skal aftales som bestemt i stk. 2-4. Tidsrummene i stk. 2-4 beregnes fra tilbudsdagen.

Stk. 2. Prisen skal være fast for den del af arbejde, der udføres inden 6 måneder.

Stk. 3. For den del af arbejdet, der udføres mellem 6 og 12 måneder, bestemmer bygherren i udbudsmaterialet, i hvilket tidsrum prisen skal være fast, henholdsvis regulerbar.

Stk, 4. For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder, skal være regulerbar. For arbejde, der udføres i en kortere periode efter 12 måneder, kan bygherren i ganske særlige tilfælde bestemme i udbudsmaterialet, at der skal udføres til fast pris.

§ 4, stk.1

Arbejdet skal udføres til fast tid. Ved fast tid forstås, at tidsfrister for arbejdet, herunder datoer for påbegyndelse og afslutning, indgår i entrepriseaftalen.

Den faste tid

Den faste tid må ikke blot opfattes som en forudsætning for den faste pris, men er en selvstændig del af pris og tidordningen.

Der skal aftales fast tid uanset arbejdets varighed og anset, om prisen er fast eller regulerbar eller eventuelt aftalt i regning.

De tidsmæssige forudsætninger for entreprisen må angives klart i udbudsmaterialet.

Pris og tid-ordningen åbner dog mulighed for, at der foruden på prisen kan konkurreres på tiden for arbejdets udførelse. Dette må i givet fald fremgå af udbudsmaterialet, og den faste tid må indgå i entrepriseaftalen.

Det er ikke i modstrid med fastpriscirkulæret, at tidspunktet for et arbejdes afslutning fastsættes alternativt i en entrepriseaftale, således at tidspunktet udskydes, svaende til eventuelt merarbejde ved ydelser, der afregnes efter enhedspriser. Der er i sådanne tilfælde ikke tale om en forlængelse af aftalte tidsfrister, men om en særlig fastsættelse af tidsfristen i aftalen. I givet fald bør det tillige i aftalen bestemmes, hvorledes tidspunktet for arbejdets afslutning skal fastsættes under hensyn til de eventuelle merydelser.

Tidsforskydninger

I udbudsmaterialet ses undertiden den bestemmelse, at entreprenørerne skal tåle nærmere angivne mindre forskydninger af tidsplanen (uden prisregulering). Sådanne bestemmelser bør undgås og bør kun anvendes, når særlige forhold gør sig gældende.

De bydende kan tage forbehold imod bestemmelsen om forskydning uden at komme i strid med reglen om, at tilbud ikke må anerkendes, hvis de indeholder forbehold, der kan få indflydelse på den faste tid.

Fristforlængelse

De aftalte faste tidsfrister for arbejdet kan forlænges som omtalt side 25.

Virkningen af en tidsfristforlængelse er, at entrepriseaftalen ikke kan anses for misligeholdt, og at der ikke kan pålægges sanktioner for forsinkelser.

§ 4, stk. 2, 1. punktum

Forbehold om forlængelse af tidsfrister må ikke anerkendes.

Hvad der er anført om forbehold vedrørende fast pris, se side 15, gælder med de ændringer, der følger af forholdets natur, også ved forbehold vedrørende fast tid.

§ 4, stk. 2, 2. og 3. punktum

Entrepriseaftalerne skal indeholde sanktionsbestemmelser for det tilfælde, at entreprenørerne ikke overholder tidsfristerne.Oplysing herom skal indgå i udbudsmaterialet.

Entreprenørernes ansvar for forsinkelse

Reglerne om entreprenørens ansvar for forsinkelse findes i AB, som efter cirkulærets § 6, stk. 2, skal indgå i entrepriseaftalen. AB's regler går ud på, at entreprenøren er i forsinkelse og dermed ansvarlig for en tidsoverskridelse, hvis tidsfristen for arbejdets afslutning er overskredet, uden at entreprenøren kan påberåbe sig AB § 15 om forlængelse af tidsfrister eller forhold hos bygherren som årsag til overskridelsen.

§ 4, stk. 2,2. punktum understreger AB's ansvarsbestemmelser ved at foreskrive, at entrepriseaftalen skal indeholde bestemmelse om, hvilke sanktioner entreprenøren skal ifalde, vis han er i forsinkelse.

Sanktionernes formål er at tilskynde entreprenørerne til at søge at overholde tidsfrister og at give bygherren erstatning for hans tab, hvis arbejdet bliver forsinket.

Dagbod og erstatning

Sanktionerne kan være dagbod eller erstatning. Er der fastsat dagbod som sanktion, er entreprenørens forsinkelse af arbejdet tilstrækkelig til at udløse sanktionen. Bygherren kan ifølge AB § 19, stk. 1 ikke rejes erstatningskrav for forsinkelse ud over dagbodens beløb. Hvis andre entreprenørers erstatningskrav over for bygherren efter AB § 20, stk. 2 overstiger dagboden, kan det overskydende beløb derfor ikke kræves betalt af den entreprenør, der er ansvarlig for forsinkelsen.

Anvendelse af erstatningsreglerne som sanktion medfører, at bygherren - eventuelt ved retssag - skal bevise, hvilke tab han har lidt som følge af forsinkelsen.

Erstatning kan omfatte hele det tab, der er bevist, herunder de tab, forsinkelsen påfører bygherren i form af erstatningsbeløb til andre entreprenører efter AB § 20, stk. 2.

Fordele og ulemper ved dagbod eller erstatning

Bygherren må afveje fordelene og ulemperne ved de to sanktionssystemer.

Når fagentreprise anvendes, kan den enkelte entreprises forsinkelse få afgørende betydning for tidspunktet for afleveringen af det færdige byggeri. Den dagbod, der kan pålægges ved forsinkelser af især mindre entrepriser, kan være af en størrelse der langt fra giver dækning for de erstatningskrav, som kan blive rejst over for bygherren fra andre forsinkede entreprenører.

Uanset dette synes - også ved fagentreprise - sanktioner i form af dagbod at være det sædvanlige. Byggeriets parter synes at lægge vægt på, at dagbodssystemer er lettest at håndtere.

Sæelige om sanktioner ved fagentrepriser

Den enkelte fagentreprenør, som lider tab ved bygherrens eller andre entreprenørers forsinkelser, må rejse sit erstatningskrav over for bygherren, og denne må så gøre sit eventuelle erstatnings- eller dagbodskrav gældende over for den eller de forsinkende entreprenører.

Det må undgås, at bygherren fraskriver sig dette ansvar ved at henvise erstatnings- og dagbodsopgøret i anledning af forsinkelse til fagentreprenørerne indbyrdes. En sådan ansvarsfraskrivelse vil være i strid med AB, jfr. cirkulærets § 6, stk. 2.

Dagbodens størrelse

Når dagbod skal fastsættes, må det som nævnt haves for øje, at boden skal tilskynde entreprenøren til at overholde tidsfristerne og skal give bygherren en standardiseret erstatning for hans tab ved forsinkelser. Det er på den anden side ikke meninggen, at bygherren skal kunne opnå gevinster gennem dagboden.

Det er således af betydning, at dagbodssatserne sættes i forhold til det pågældende arbejde og til bygherrens mulige tab. Der kan i denne forbindelse henvises til, at en dagbod efter aftalelovens § 36 kan nedsættes ved retslig afgørelse. Dagboden må fastsættes for det enkelte entrepriseforhold, og bodssatsen må stå i et rimeligt forhold til arbejdets varighed og betydning. Eventuelle nærmere regler om bodssatsernes størrelse for forskellige arter bygge- og anlægsarbejder kan fastsættes ved direkte forhandlinger mellem de bydendes organisationer og de enkelte større offentlige bygherrer. Hvis særlige forhold ikke begrunder helt andre dagbodsstørrelser, kan en dagbod eksempelvis ansættes til 1 promille af entreprisesummen for hver arbejdsdag, entreprisen bliver forsinket, eller til 1/2 pct. pr. tilsvarende arbejdsuge. Ved fagentrepriser må der dog fastsættes en passende minimumssats. En dagbod må ikke være illusorisk, men skal som nævnt indeholde en rimelig motivering for at undgå forsinkelser. Dette får især betydning ved små entrepriser. Også forsinkelser af disse kan som nævnt påføre bygherren betydelige erstatningskrav fra andre, forsinkede entreprenører.

Ved større arbejder, især anlægsarbejder af længere varighed, kan den nævnte bodssats være for høj, måske vil 1/3 promille pr. dag snarest være rimelig.

Beregning af sanktionsbeløb

Normalt vil dagbod først blive udløst, når det på det fastsatte tidspunkt for entreprisens afslutning konstateres, at entreprenøren er i forsinkelse.

Har det betydning for bygherren, at tidslanen for entreprisen løbende holdes meget præcist, kan dagbøderne knyttes til forsinkelse med afslutning af fase eller delarbejder indenfor entreprisen. Sådanne mellemtidsfrister kan f.eks. referere til tidsplanens kritiske punkter. Dette må beskrives i udbudsmaterialet. Bygherren kan i disse tilfælde modregne dagbøderne i acontoudbetalinger. Hvis intet andet er aftalt, vil grundlaget for pålæg af dagbod være arbejdsdage og ikke kalenderdage.

Som modstykke til dagbod kan det aftales, at entreprenørerne får præmie, når der spares tid. Dette vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor bygherren ser en fordel i at få byggeriet færdigt hurtugst muligt. Præmieringsordninger bør beskrives i udbudsmaterialet.

Lempelser i dagbodsbetalingen

Er dagbod forskyldt, må det være udgangspunktet, at den skal kræves betalt, uanset om der kan påvises eksakte tab for bygherren som følge af forsinkelsen eller ikke. Dagbodsansvarets forebyggende virkning vil blive svækket, hvis entrerenørerne kan forvente, at dagbodsbeløbene i større eller mindre omfang vil blive eftergivet. Undertiden kan der dog i udbudsmaterialet fastsættes særlige bestemmelser for at undgå, at dagbodssystemet skal virke urimeligt.

Eventuelt kan det således bestemmes, at opkrævning af dagbod stilles i bero på spørgsmålet om rettidig afslutning af hele byggeriet, f.eks. i tilfælde, vor forsinkelse ved mellemtidsfrister ikke giver bygherren tab. I så fald må bygherren sikre sig, at der ej heller fra andre enteprenører fremkommer erstatningskrav som følge af forsinkelsen.

Dagbøder vil - selv om entreprenøren ikke har krav i så henseende - kunne tilbagebetales helt eller delvis af bygherren i det omfang, en forsinkelse er blevet indhentet uden udgifter for bygherren eller anden entreprenør.

§ 4. Arbejdet skal udføres til fast tid. Ved fast tid forstås, at tidsfrister for arbejdet, herunder datoer for påbegyndelse og afslutning, indgår i entrepriseaftalen.

Stk. 2. Forbehold om forlængelse af tidsfrister må ikke anerkendes. Entrepriseaftalerne skal indeholde sanktionsbestemmelser for det tilfælde, at entreprenørerne ikke overholder ttidsfristerne. Oplysning herom skal indgå i udbudsmaterialet.

§ 5, stk. 2

Her er det bestemt, at enhedspriser skal følge reglerne om fast og regulerbar pris i § 3.

§ 5, stk. 1

Pris og tid omfatter samtlige de ydelser, der er beskrevet i udbuddet, herunder også sådanne grundmodnings-, funderings- og piloteringsydelser, som kræves indeholdt i tilbuddet.

Entreprenørens ydelser

Den ydelse, der skal præsteres for den aftalte pris, er den normale på det pågældende område, hvad enten prisen er fast eller regulerbar.

Biydelser

Biydelser, såsom levering af strøm og vand, bør i videst mulig omfang indgå under entrepriserne. Men det kan forekomme, at bygherren selv står for disse leveringer. I så fald kan bygherren afholde udgiften på sædvanlige måde uden at skulle stille krav om fast pris over for el- og vandværkerne m.v. De enkelte statsstøttestyrelser kan dog have gjort det til et vilkår for støtte, at der er fast pris på de gældende ydelser.

Arbejder i byggegrunden

Bygherren har som udgangspunkt risikoen for byggegrundens beskaffenhed. Han kan beholde denne risiko ved at lade arbejder i byggegrunden udføre i regning. Han kan også bestemme, at sådanne arbejder helt eller delvis skal indgå i tilbudene. I så fald må han regne med, at de bydende tager et forbehold - f.eks. Entreprenørforeningens nr. 9 - hvorefter udgifter i forbindelse med grundvandfssænkning, spunsning samt forasntaltninger forårsaget af hindringer i grunden kun er medregnet i tilbudet i det omfang, udbudsmaterialet indeholder fyldestgørende oplysninger om de omhandlede forhold.

Pris og tid-cirkulærets § 5, stk. 1 er formuleret således, at bygherrerne selv kan træffe bestemmelser om, hvorvidt grundmodnings-, funderings- og piloteringsydelser skal udføres til fast eller regulerbar pris, til faste eller regulerbare enhedspriser eller holdes uden for tilbudsprisen og i stedet udføres i regning. I praksis synes det almindeligste at være, at ekstrafundering udføres til faste enhedspriser, eventuelt på grundlag af en skønnet mængde, medens vandlænsning, stenfjernelse og lignende ofte synes at blive holdt uden for tilbudsprisen. Vælges sidstnævnte fremgangsmåde, bliver punkt 9 i Entreprenørforeningens forbehold ikke aktuelt. Vælges det at forlange evt. arbejder af den nævnte art udført indenfor tilbuddet betyder nr. 9, at bygherren stadig har risikoen for udgifter ved arbejder i byggegrunden, som ligger ud over, hvad der følgende af udbudsmaterialets oplysninger.

Arbejder på friarealer

Anlæg af parkeringspladser, havearealer og legepladser omfattes på sædvanlig måde af cirkulærets bestemmelser og kun i det omfang, disse arbejder omfatter egentlig grundmodning, kan cirkulærets § 5, stk. 1, finde anvendelse.

§ 5, stk. 2 og 3

Stk. 2. Ydelser, hvis omfang og nødvendighed først kan bestemmes under arbejdets udførelse, kan afregnes efter enhedspriser. Sådanne enhedspriser skal være faste i samme tidsrum, som i øvrigt gælder for den pågældende entrepriseaftale. I det tidsrum, hvor entreprisen måtte være regulerbar, skal regulering foretages på samme måde som for den aftalte entreprisesum. Stk. 3. Tilbud på alternativ udførelse skal indeholde eventuelle udgifter til omprojektering, for så vidt denne skal foretages af tilbudsgiveren.

Enhedspriser

Ved indhentning af enhedspriser bør der normalt - jfr. AB § 2, stk. 5 - gives oplysning om den skønnede samlede mængde, således at entreprenøren kan danne sig en forestilling om arbejdets størrelsesorden.

Det vil ikke være i modstrid med pris og tid-ordningen at lade enhedspriserne variere med den mængde af enheder, der indgår i det færdige arbejde.

§ 5. Pris og tid omfatter samtige de ydelser, der er beskrevet i udbuddet, herunder også sådanne grundmodnings-, funderings- og piloteringsydelser, som kræves indeholdt i tilbuddet.

Stk. 2. Ydelser, hvis omfang og nødvendighed først kan bestemmes under arbejdets udførelse, kan afregnes efter enhedspriser. Sådanne enhedspriser skal være faste i samme tidsrum, som i øvrigt gælder for den pågældende entrepriseaftale. I det tidsrum, hvor entreprisen måtte være regulerbar, skal regulering foretages på samme måde som for den aftalte entreprisesum.

Stk. 3. Tilbud på alternativ udførelse skal indeholde eventuelle udgifter til omprojektering, for så vidt denne skal foretages af tilbudgiveren.

§ 6, stk. 1

Udbudsmaterialet skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Udbydes byggearbejder på grundlag af bygherrens hovedprojekt, må udbudsmaterilet indeholde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der skal gives tilbud på. For byggearbejders vedkommende henvises til, at projekterne mindst skal opfylde kravene om arbejdsgrundlag som angivet i bilag 2.

Udbudsmaterialet

Hverken fast eller regulerbar pris forudsætter nogen bestemt detaljeringsgrad i udbudsmaterialet. Alt efter byggeopgavens art kan udbudsgrundlaget være et byggerogram eller et hovedprojekt eller have alle mellemliggende grader af detaljering. men § 6, stk. 1 udtrykker, at det materiale, som bygherren vælger at udbyde på grundlag af

1) skal være entydigt, dvs. at de sproglige formuleringer og signaturer i beskrivelser, betingelser og på eventuelle tegninger skal give en sikker forståelse af byggeopgaven og af vilkårene for denne.

2) skal være udformet således, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. De bydende skal være på det rene med, hvilke projekterings- og arbejdsydelser opgaven omfatter.

§ 6, stk. 2

Udbud skal ske efter »Almindeige betingelser for arbejder og leverancer« (AB). Disse må kun fraviges, når særlige forhold i de enkelte tilfælde kan begrunde det. Bestemmelser om fravigelser skal tydeligt og udtrykkeligt angive, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Der henvises til boligministeriets cirkulæreskrivelse af 3. maj 1978 om AB, (bilag 3).

Kravet om, at AB (af 29. november 1972) skal lægges til grund, må se på baggrund af, at AB udgør et gennemarbejdet og alment anerkendt grundlag for bygge- og anlægsarbejder og således er velegnet til at skabe klarhed og sikkerhed for sådanne arbejders afvikling. Nærmere om Ab og om den begrænsede mulighed for at fravige AB findes - som nævnt i § 6, stk. 2 - i bilag 3 til cirkulæret.

Vedrører en fravigelse af AB, som er i overenstemmelse med nævnte cikulæreskrivelse, en hel kategori af byggeopgaver, kan fravigelsen indgå i fællesbetingelser, som bygherren generelt benytter som en del af sit udbudsmateriale.

§ 6, stk. 3

Tidsfrister i udbudsmaterialet skal give entreprenøren en rimelig tid til at udarbejde tilbud, til den nødvendige planlægning forud for arbejdets igangsætning og til selve udførelsen.

Tidsfrister skal være rimelige

Cirkulærets § 4 om fast tid bestemmer alene, at der skal aftales tidsfrister for arbejdets udførelse hvorimod bestemmelsen intet indeholder om længden af de frister, der bør regnes med. Dette spørgsmål tages op i § 6, stk. 3.

I de seneste år har byggeriets parter givet udtryk for, at der i udbudsmateriale og entrepriseaftaler ofte fastsættes for korte frister for arbejdets udførelse. Det er herunder blevet påpeget, at dette kan give et uheldigt arbejdsmiljø og gøre det vanskeligt for enteprenørerne at styre byggesagens økonomi, ligesom det kan bevirke, at sanktioner i form af dagbod eller erstatning for forsinkelse udløses på et urimeligt grundlag. Byggeriets parter har også påpeget, at der i mange tilfælde afsættes for kort tid til de bydendes gennemgang af udbudsmaterialet, til udregning af tilbud og til forberedelsen af byggeriet inden påbegyndelsen. § 6, stk. 3 understreger det væsentlige i, at der i byggeprocessen arbejdes med frister, som giver byggeriets parter rimelig tid til at udføre deres opgaver, og som kan medvirke til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Oplysning om arbejdets påbegyndelse og afslutning

Der må allerede ved den første henvendelse til eventuelle bydende gives oplysning om det påregnede tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og det ønskede eller forventede tidspunkt for arbejdets afslutning.

Det er nødvendigt straks at oplyse om påregnede pauser i arbejdets gennemførelse. Dette sidste gælder eksempelvis ved anlægsarbejder, hvor udbyderen på forhånd har taget stilling til eventuelle standsninger i visse perioder, f.eks. i en vinterperiode.

Fastsættelse af tidsfrister

Ved udbud i fagentreprise bør der normalt afsættes mindst 21 dage fra udbudsmaterialets udlevering til prisafgivelsen (licitationen). Ved hovedentreprise må der regnes med længere frist. Ved udbud i totalleverance må fristens længde vurderes i hvert enkelt tilfælde, afhængig af den projekteringsindsats, som forudsættes af de bydende. Ved udbudet bør der tages hensyn til ferieperioder.

I perioden mellem udbudsmaterialets udlevering og prisafgivelsen (licitationen) skal der bl.a. være tilstrækkelig tid og mulighed for, at de bydende kan vurdere udbudsmaterialet og eventuelt drøfte dette med bygherren. Der henvises her til licitationslovens § 4, stk. 3. Det er en almen erfaring, at drøftelser på forhåndsmøder indebærer fordele for samtlige parter i den enkelte byggesag.

Mellem tilbudsaccept og arbejdets påbegyndelse bør der normalt forløbe 1-2 måneder.

Til udførelsen af det enkelte arbejde må der afsættes den tid, som er tilstrækkelig til at gennemføre arbejdet på en så vidt mulig jævn og rolig måde. Omhyggelig tidsplanlægning vil være grundlaget for fastsættelsen af rimelige frister. Den endelige fastsættelse af tidsfrister, herunder mellemtidsfrister, bør så vidt muligt også ske under hensyntagen til de bydende vurderinger af fristernes rimelighed. Disse vurderinger vil kunne komme til udtryk på møderne mellem bygherren og de bydende.

Arbejdsplanlægningen må ske i samarbejde med entreprenøren, jfr. også AB § 6, stk. 1, og der bør i planen tages hensyn til de valgte entreprenørers og leverandørers individuelle kapicitet, materiel og forhold i øvrigt.

Fastholdelse af tidsfrister

De tidsfrister, som indgår i entrepriseaftalen, må bygherren som altovervejende hovedregel fra tilfælde, hvor de udførende har krav på fristforlængelse, jfr. bl.a. AB § 15.

Som følge heraf bør bygherren ikke undervejs i byggeriet forlænge de aftalte tidsfrister, med mindre der gør sig ganske særlige forhold gældende i den enkelte sag.

Konkurrence på tid

Hvis de bydende udtrykkelig skal konkurrere på tid, eller hvis en entreprenør selv tilbyder at forkorte en tidsfrist, må det normalt være entreprenørens sag at sørge for, at fristerne for arbejdets gennemførelse er rimelige.

§ 6. Udbudsmaterialer skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Udbydes byggearbejder på grundlag af bygherrens hovedprojekt, må udbudsmaterialet indeolde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der skal gives tilbud på. For byggearbejders vedkommende henvises til, at projekterne mindst skal opfylde kravene om arbejdegrundlag som angivet i bilag 2.

Stk. 2. Udbud skal ske efter »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer« (AB). Disse må kun fraviges, når særlige forhold i de enkelte tilfælde kan begrunde det. Bestemmelser om fravigelser skal tydeligt og udtrykkeligt angive, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Der henvises til boligmiministeriets cirkulæreskrivelse af 3. maj 1978 om AB (bilag 3).

Stk. 3. Tidsfrister i udbudsmaterialet skal give entreprenøren en rimelig tid til at udarbejde tilbud, til den nødvendige planlægning forud for arbejdets igangsætning og til selve udførelsen.

§ 7, stk. 1

Aftales der ganske undtagelsesvis ændringer under arbejdets udførelse, som medfører ændret ydelse, kan der ske tilsvarende regulering af pris og tid.

Ændringer undgås

I § 7, stk. 1 ligger, at projektændringer under byggeriets gang bør undgås.

Det er en vigtig forudsæting for byggeriets økonomiske styring og for byggeprocessens effektivitet i det hele taget, at man undgår ædringer i projekterne under byggeriets gang, og der må derfor lægges megen vægt på denne cirkulærebestemmelse.

Tid og pris ved projektændringer

Hvis der alligevel måtte blive tale om ændringer undervejs, som medfører ændret ydelse for entreprenørerne, kan pris og tid reguleres. Dette fremgår af almindelige regler og af AB § 5, stk. 1, § 15, stk. 1a og § 20, stk. 2. Det må konkret afgøres, hvilke beløb og tidsrum, der kan bive tale om.

Medfører en ændring, at en entreprenør får sin ydelse formindsket, må det afgøres efter almindelige regler og AB § 5, stk. 1, om bygherren har krav på nedsættelse af entreprisesummen.

§ 7, stk. 2

Ændringer i merværdiafgiften omfattes ikke af kravet om fast pris.

Moms

Dette gælder også merværdiafgiften for indførte varer (importmomsen). Merværdiafgiften kan herefter holdes uden for de faste tilbudssummer.

§ 7, stk. 3

Ud over den faste pris kan der ydes entreprenøren godtgørelse for dokumenterede udgifter, når disse

a. har været en uomgængelig følge af sådanne standsninger og forsinkelser af arbejdet, der skyldes offentlige pålæg, krig eller usædvanlige naturbegivenheder o.lign. eller

b. er forårsaget af sådanne statslige pålæg, som har særlig indgribende virkninger for bygge- og anlægsvirksomhed, som medfører en væsentlig merudgift ved arbejdets udførelse, og som ikke med rimelighed kunne tages i betragtning ved tilbuddets afgivelse. Bestemmelsen omfatter ikke udgiftsforøgelse, der skyldes ændrede valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.

Adgangen til godtgørelse

§ 7, stk. 3 betyder, at bygherrerne i de pågældende tilfælde kan yde entreprenøren godtgørelse uden at overtræde fastpriscirkulærets regler.

Bestemmelsen er også indføjet i standardforbeholdene. Når disse forbehold indgår i entrepriseaftalerne, har entreprenørerne ret til godtgørelse i det omfang, betingelserne er opfyldt. Spørgsmålet om godtgørelse må rejses af entreprenøren overfor bygherren.

Stk. 3a: Standsninger og forsinkelser

Der kan ydes godtgørelse, når entreprenøren har krav på fristforlængelse efter AB § 15, stk. e) og i tilfælde af krig eller usædvanlige naturbegivenheder eller lignende efter AB § 15 c).

I de øvrige AB § 15 c)-tilfælde (f.eks. strejker eller lockouter) og i AB § 15 d)-tilfælde (usædvanligt vejrlig) kan der ikke ydes godtgørelse efter bestemmelsen.

Godtgørelsen

De udgifter, der kan godtgøres, er entreprenørens stilstandsudgifter i den tid, arbejdet er standset eller forsinket. Eksempelvis udgift til entreprenørens faste stab, leje af materiel og drift af byggeplads.

Stk. 3 b: Statslige pålæg

Hvad angår cirkulærebestemmelsen i stk. 3 b har der ikke hidtil af staten været anerkendt tilfælde, hvor godtgørelse har kunnet ydes. Derimod har boligministeriet/byggestyrelsen uden direkte henvisning til stk. 3 b-bestemmelsen i visse tilfælde udtalt, at bygherrerne kan yde entreprenørerne godtgørelse svarende til dokumenterede udgiftsstigninger i fastprissager, hvor tilbud er afgivet, før udgiftsstigningen blev entreprenørerne bekendt. Som eksempler kan nævnes boligministeriets skrivelse af 13. april 1978 (ståltold) og 16. november 1978 (råstofafgift) samt byggestyrelsens skr. af 20. juli 1979 (efterløn).

Dokumentation

Udgifter skal dokumenteres. Bygherren må tage stilling til, hvilken dokumentation han anser for tilstrækkelig. Omfatter udgiften entreprenørvikrsomheden som sådan, kan bygherren eventuelt tiltræde, at den dokumenterede stigning fordeles på samtlige virksomhedens igangværende entrepriser efter dises entreprisesum.

§ 7. Aftales der ganske undtagelsesvis ændringer under arbejdets udførelse, som medfører ændret ydelse, kan der ske tilsvarende regulering af pris og tid.

Stk. 2. Ændringer i merværdiafgiften omfattes ikke af kravet om fast pris.

Stk. 3. Ud over den faste pris kan der ydes entreprenøren godtgørelse for dokumenterede udgifter, når disse

a) har været en uomgængelig følge af sådanne standsninger og forsinkelser af arbejdet, der skyldes offentlige pålæg, krig eller usædvanlige naturbegivenheder o.lign., eller

b) er forsaget af sådanne statslige pålæg, som har særlig indgribende virkninger for bygge- og snlægsvirksomhed, som medfører en væsentlig merudgift ved arbejdets udførelse, og som ikke med rimelighed kunne tages i betragtning ved tilbuddets afgivelse. Bestemmelsen omfatter ikke udgiftsforøgelse, der skyldes ændrede valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.

§ 8, stk. 4

Godtgørelsesbeløbet for ekstraordinære prisstigninger skal udgøre mindst 0,5% af entreprisesummen mod tidligere 0,75%.

Bilag 1

Indeksreguleringen (under afsnittet om beregningsmetode) er blevet ændret, dels for at nedsætte entreprenørens risiko, dels for at forenkle beregningen. I 1978-cirkulæret skulle man beregne et basisindeks, som gav entreprenøren 75% af risikoen for udgiftsstigninger i de første 12 måneder. Nu tager prisreguleringen sit udgangspunkt i indekset på 6-månedersdagen, uanset om entreprisen reguleres allerede efter 6 måneder, efter 12 måneder eller efter et andet tidsrum. Når der er indeksregulering, har entreprenøren således risikoen for stigninger i 6 måneder fra tilbudsdagen (med de undtagelser, der fremgår af §§ 7 og 8 i cirkulæret). Til sidst i bilaget er anført et regneeksempel.

Bilag 3

Boligministeriets cirkulæreskrivelse af 3. maj 1978 om anvendelse af AB er optaget som nyt bilag til cirkulæret.

Herudover er der i cirkulæret og bilagene foretaget konsekvensrettelser.

Formål

Pris og tid-cirkulæret er et led i byggeriets økonomiske og tidsmæssige styring. Ordningen sigter især på at forbedre grundlaget for budgettering og afregning af byggeudgifter og for effektiv gennemførelse af byggeriet.

Pris og tid-cirkulæret sætter ind på fire felter

a: Byggeprisen skal være en tilbudspris. I visse tilfælde kan dog aftales arbejde i regning. Der er regler om enhedspriser (§§ 2, 5 og 9).

b. Byggeprisen skal normalt være en fast pris i en periode og kan herefter reguleres på grundlag af prisudviklingen. Der er nærmere regler herom. Desuden er der adgang til visse andre former for prisregulering (§§ 2, 3, 7 og 8).

c. Byggetiden skal være fast aftalt og kan kun ændres i særige tilfælde. Forsinkelser skal normalt udløse dagod eller erstatning (§4). d. Der stilles krav til udbudsmaterialet, bggeriets tidsfrister og byggeriets kontrakter (§6).

Cirkulærets retlige stilling

Pris og tid-cirkulæret er en administrativ forskrift til de enkelte statsstyrelser og berører ikke i sig selv retsforholdet mellem bygherre og entreprenør.

Pris og tid-cirkuæret er ikke formuleret med henblik på at indgå i udbudsgrundlaget og dermed i entrepriseaftalerne. Men bygherrerne bør i udbudsmaterialet til orientering oplyse, at arbejdet gennemføres efter cirkulæret og i øvrigt sørge for at få entrepriseaftalerne affattet i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.

En del af pris og tid-cirkulærets bestemmelser indgår i Håndværksrådets og Entreprenørforeningens standardforbehold og kan herigennem direkte indgå i retsforholdet mellem bygherre og entreprenør.

Gennemgang af cirkulæret

§ 8, stk. 1

Ud over den faste pris kan der ydes entreprenøren godtgørelse for emstraordinære prisstigninger på et materiale, som indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet, medmindre disse prisstigninger godtgøres i henhold til § 6. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft.

§ 8, stk. 2

Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde.

§ 8, stk. 3

Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 pct. af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.

§ 8, stk. 4

Det er desuden en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,5 pct. af entreprisesummen.

§ 8, stk. 5

Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter stk. 1-4, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren uanset reglen i stk. 4.

Reglens formål

Den særlige godtgørelsesregel i § 8 tager kun sigte på at skabe et værn mod ekstraordinære materialeprisstigninger. Det er ikke tanken, at de bydende i deres tilbud skal indregne prisstigninger op til de grænser, hvor godtgørelsesreglen træder i kraft. Konkurrencen og bygherrernes prispolitik bør holde tilbudene på et betydeligt lavere niveau.

Hvad der side 27 er nævnt om adgangen til godtgørelse efter § 7, gælder også for § 8.

»Materiale«

Bestemmelsen omfatter materialer, der indgår i arbejdet. Der er ikke adgang til regulering af den samlede del af entreprisesummen, som vedrører materialeindkøb, men kun til regulering af prisen vedrørende det eller de enkelte materialer, som er udsat for ekstraordinær prisstigning.

Det forudsættes, at materialer leveres til byggeriet eller anlægget i deres sædvanlige form som råvarer, bearbejdet materialer eller færdigvarer.

Ekstraordinære prisstigninger på dele af et materiale kan ikke føre til godtgørelse, hvis ikke stigningen er slået igennem i prisen på selve materialet i et sådant omfang, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt. Bygherrerne bør ikke acceptere nye og usædvanlige opdelinger af materialeleverancer, som kan antages at være begrundet i ønsker om lettere adgang til godtgørelse.

Udgiftsstigninger vedrørende arbejdsløn, materiel og forbrugsgods (ud over brændstof) samt omkostninger (herunder administrationssalær) giver ikke adgang til godtgørelse, ligesom entreprenørens fortjeneste ikke kan indgå i beregningen.

Mængden af de materialer, som omfattes af entreprisen, må i tvivlstilfælde konstateres ud fra tegninger, beskrivelser, mængdefortegnelser eller andet udbudsmateriale. Eventult kan det udførte arbejde opmåles.

»Brændstof«

Brændstof skal være direkte forbrugt til arbejdet, f.eks. til opvarmning eller udtørring af bygninger eller som drivmiddel i forbindelse med terrænregulering, jordkørsel eller krandrift. Brændstof til lejet materiel må ligestilles med brændstof til entreprenørens eget materiel.

Brændstof til transport af materialer til byggepladsen omfattes ikke af bestemmelsen, når transporten udføres af entreprenøren eller af vognmænd, han har lejet. Udføres transporten af materialeverandøren som et led i leverancen, vil brændstofforbruget indgå i materialets pris.

»Ekstraordinære prisstigninger«

En prisstigning skal for at være ekstraordinær i bestemmelsens forstand overstige 10 pct. af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes. En prisstigning for et materiale, som omfattes af et tilbud af 1. januar 1982, og som indkøbes i december 1982, skal således overstige 15,5 pct., for at godtgørelse kan blive aktuel.

Det er prisen på det aftalte leveringssted (f.eks. fabrik eller byggeplads), der er afgørende.

Udgifter til arbejdsydelser efter leveringen (tildannelse, bearbejdning, blanding) er materialepriser efter § 8 uvedkommende.

For at undgå tvivl om indkøbstidspunkterne anbefales det bygherrerne, at de på forhånd træffer aftale med entreprenørerne om tidsunkterne for indkøb af de vigtigste materialer. Såfremt der efter tilbudsdagen viser sig tegn på kommende ekstraordinære prisstigninger, kan bygherre og entreprenør eventuelt aftale, at tidspunkterne for materialeindkøb skal søges fremskyndet.

Af praktisk-administrative grunde knyttes ordningen ikke til de enkelte entreprenørers kalkulations- og indkøbspriser, men til den almindelige konstaterbare prisudvikling for det pågældende materiale eller brændstof. Entreprenøren skal således ikke dokumentere, hvilke priser han selv har kalkuleret med eller indkøbt til. Han skal alene dokumentere, hvad prisen generelt var tilbudsdag og indkøbsdag. Pris og prisstigning skal fremgå af officielt prismateriale. Hermed tænkes først og fremmest på materialegrupperne i Danmarks Statistisk byggeomkostningsindeks eller vejarbejdsindeks.

Hvis entreprenøren selv er producent af et materiale, gælder det anførte for den pris, der ville kunne konstateres, hvis entreprenøren alene havde været entreprenør.

Danmarks Statistiks tal fremkommer normalt kun kvartalsvis. Hvor tilbuds- eler indkøbsdatoerne ligger uden for kvartalsskifterne, må der interpoleres mellem de to nærmestliggende indekstal.

Hvis en pris eller risstigning ikke kan fastsættes ud fra officielt registrerede tal, må entreprenøren godtgøre tallene ud fra i øvrigt forekommende prisoplysninger. Dette gælder således i de tilfælde, hvor et specielt materiale har en væsentlig anden prisudvikling end den, der afspejles af de officielt registrerede tal.

Det kan anbefales, at der på forhånd træffes aftale om, efter hvilke indeksgrupper i de officielle indeks eventuelle ekstraordinære prisstigninger på de vigstigste materialer i entreprisen skal fastlægges. Godtgørelsesbeløbet beregnes på flgende måde

Den generelt forekommende prisstigningsprocent reduceres med den prisstiging, ligeledes udtrykt i procent, som entreprenøren efter bestemmelsen selv skal bære for den pågældende periode. Godtgørelsesbeløbet fremkommer herefter ved at gange den beregnede forskel, udtrykt i procent, med prisen på tilbudsdagen for den materialemængde, der skal anvendes eller er aftalt indkøbt i den pågældende periode.

»Medmindre disse prisstigninger godtgøres i henhold til § 7«

Omfattes merudgifter både af § 7 og § 8 i fastpriscirkulæret, kan godtgørelse kun udbetales efter den ene af bestemmelserne.

»Inden aftalt prisregulering er trådt i kraft«

Når prisen kan reguleres efter cirkulærets § 2, stk. 3 dvs. efter fastrisperioden, er der ikke adgang til prisregulering efter § 8. Ekstraordinære prisstigninger på materialer, der indtræffer efter fastprisperioden, bevirker således kun prisregulering i det omfang, de påvirker de indeks, der ligger til grund for den aftalte prisregulering.

Hvis materiale- og brændstofindkøb er sket efter fastprisperioden, kan § 8 dog benyttes i det omfang, prisstigningen er indtrådt før periodens udløb og stigningen ikke dækkes gennem indeksreguleringen.

»Mindst 0,5 % af entreprisesummen«

Det er efter bestemmelsen en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør 0,5 pct. af entreprisesummen. Er det tilfældet, udbetales hele den beregnede godtgørelse. Der kan først tages endelig stilling til spørgsmålet om godtgørelse, når sidste indkøb i entreprisen er foretaget.

»Aftale med en underentreprenør«

Hvis der ikke var truffet særlig bestemmelse om underentreprenører i § 8, stk. 5, kunne en hovedentreprenør, der har lagt bestemmelsen om godtgørelse til grund i et underentreprisforhold, komme ud fr at yde underentreprenøren godtgrelse uden at have mulighed for at få tilsvarende godtgørese hos bygherren, dersom godtgørelsen udgør mindre end 0,5 pct. af hovedentreprisesummen.

Underentreprenøren kan kun få godtgørelse, hvis hans krav overstiger 0,5 pct. - grænsen, beregnet ud fra den enkelte underentreprisesum.

Det er en betingelse, at der er tale om et egentligt (under) entrepriseforhold og ikke blot om et leveranceforhold.

Et entrepriseforhold i § 8's forstand kendetegnes ved arbejdsprocesser som tildannelse, sammenføjning, montering eller formning på byggepladsen. Derimod falder ydelser, der alene består i transport, aflæsning, opstabling eller udpakning udenfor § 8, stk. 5.

Hovedentreprenøren må over for bygherren dokumentere, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt i underentrepriseforholdet.

§ 8. Ud over den faste pris kan der ydes entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet, medmindre disse prisstigninger godtgøres i henhold til § 7. Prisstignigen skal være indtrådt efter tilbudsdagen og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft.

Stk. 2. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde.

Stk. 3. Godtgørelsen omfatter den prisstiging, der overstiger 10 pct. af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.

Stk. 4. Det er desuden en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,5 pct. af entreprisesummen.

Stk. 5. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter stk. 1-4, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren uanset reglen i stk. 4.

§ 9, stk. 1

Udgifter i forbindelse med gennemførelsen af de overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, bortset fra snerydning, skal være indeholdt i tilbuddet.

§ 9, stk. 2

Det kan aftales, at udgifterne til andre vejrligsforanstaltninger skal betales særskilt af bygherren, jfr. byggestyrelsens bekendtgørelse af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden.

Kun betalingsregler

Priscirkulæret indeholder ikke bestemmelser om omfanget af og tid for vinterbyggeri, men alene om betalingen af vejrligsforanstaltninger.

Andre vejrligsforanstaltninger

Hvad angår udgifterne til andre vejrligsforanstaltninger, end de overenskomstmæssige vinterforanstaltninger overlades det til de kontraherende parter at træffe aftale om, hvorvidt disse udgifter skal være indeholdt i tilbudssummen, i et særligt tilbud, eller om der skal afregnes efter enhedspriser. Egentligt regningsarbejde må undgås.

Nærmere om betalingen fremgår af punkt 17 i byggestyrelsens »Vejledning om vinterbyggeri« af december 1981.

Ved anlægsarbejder kan det undertiden være hensigtsmæssigt, at bygherren i udbudsmaterialet forbeholder sig ret til at standse arbejdet, hvis udgifterne til de særlige vinterforanstaltninger, beregnet efter enhedspriser, kommer til at overstige et vist beløb.

Er vejrligsforanstaltninger blevet nødvendige, fordi entreprenøren har forsinket arbejdet, må han selv bære udgifterne herved.

Vinterkonsulenterne

Den særlige vinterkonsulenttjeneste er byggeriets parter behjælpelig i spørgsmål om vejrligsforanstaltninger, jfr. nærmere bekendtgørelsen om byggeri i vinterperioden og byggestyrelsens vejledning om vinterbyggeri.

Overgangsregel

Indtil 1.5.1982 gælder ikke den bekendtgørelse, der er nævnt i § 9, men boligministeriets bekendtgørelse af 11. november 1974 om byggeri i vinterperioden med cirkulære af samme dato.

§ 9. Udgifter i forbindelse med gennemførelse af de overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, bortset fra snerydning, skal være indeholdt i tilbuddet.

Stk. 2. Det kan aftales, at udgifterne til andre vejrligsforanstaltninger skal betales særskilt af bygherren, jfr. byggestyrelsens bekendtgørelse af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden.(* 1)

§ 10

Restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder eller dele af sådanne arbejder omfattes af dette cirkulæres bestemmelser om fast pris og fast tid, hvis deres omfang, kvalitet og tidsforøb efter bygherrens skøn uden stor vanskelighed kan fastlægges på forhånd.

Bestemmelsen er kommenteret på side 12.

§ 10. Restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder eller dele af sådanne arbejder omfattes af dette cirkulæres bestemmelser om fast pris og fast tid, hvis deres omfang, kvalitet og tidsforløb efter bygherrens skøn uden stor vanskelighed kan fastlægges på forhånd.

§ 11, stk. 1

Efter forelæggelse for fastprisudvalget under byggestyrelsen kan vedkommende styrelse undtage et arbejde fra cirkulærets bestemmelser, hvis kravet om fast pris eller tid må anses for at være åbenbart uhensigtsmæssigt.

§ 11, stk. 2

Fastprisudvalget kan tillige over for de enkelte strelser udtale sig om mulige tvivlsspørgsmål.

Fastprisudvalget

Fastprisudvalget fremkommer alene med indstillinger. Afgørelsen af, om et arbejde skal undtages, påvhiler den enkelte styrelse.

Der er den udbydende eller støtteydende statsstyrelse, der skal forelægge sagerne for fastprisudvalget. Eventuelt kan en styrelse bemyndige de enkelte bygherrer, som søger statsstøtte, til direkte at forelægge sagerne for udvalget. Derimod er der ingen adgang for de bydende til at indbringe sager for udvalget.

Fastprisudvalget kan i konkrete sager alene udtale sig om, hvorvidt kravet om fast pris og tid bør indgå i entrepriseaftalerne.

Udvalget kan derimod ikke udtale sig herom i løbende aftaleforhold.

Som regel må fast regulerbar pris og fast tid følges ad. Der er imidlertid intet til hinder for, at udvalget afgiver indstilling om, at et arbejde undtages fra det ene af de to krav.

Efter fastpriscirkulærets § 11, stk. 2, kan fastprisudvalget over for enkelte styrelser udtale sig om mulige tvivsspørgsmål. Tillige kan byggestyrelsen udtale sig om spørgsmål i forbindelse med fastprisordningen, og er - eventuelt i samråd med fastprisudvalget - indstillet på at forhandle med byggeriets parter, herunder de bydendes organisationer, om mulige generelle spørgsmål vedrørende ordningen.

§ 11. Efter forelæggelse for fastprisudvalget under byggestyrelsen kan vedkommende styrelse undtaget et arbejde fra cirkulærets bestemmelser om fast pris eller tid, hvis kravet herom anses for at være åbenbart uhensigtsmæssigt.

Stk. 2. Fastprisudvalget kan tillige over for de enkelte styrelser udtale sig om mulige tvivlsspørgsmål.

§ 12

Dette cirkulære, der erstatter boligministeriets cirkulære af 1. august 1978 om fast pris og tid på bgge- og anlægsarbejder, finder anvendelse på arbejder, som udbydes efter 15. december 1981.

§ 12. Dette cirkulære, der erstatter boligministeriets cirkulære af 1. august 1978 om fast pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, finder anvendelse på arbejder, som udbydes efter 15. december 1981.

§13, stk. 1

For de stastlige arbejders vedkommende påhviler det den byggende styrelse at påse arbejdets gennemførelse i overensstemmelse med cirkulæret.

§ 13, stk. 2

For så vidt angår de i øvrigt af cirkulæret omfattede bygge- og anlægsarbejder, påhviler det vedkommende styrelse at påse at cirkulærets bestemmelser overholdes, og i fornødent omfang at udfærdige nærmere gennemførelsesbestemmelser.

Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder

§ 13. For de statslige arbejders vedkommende påhviler det den byggende styrelse at påse arbejdets gennemførelse i overensstemmelse med cirkulæret.

Stk. 2. For så vidt angår de i øvrigt af cirkulæret omfattede bygge- og anlægsarbejder, påhviler det vedkommende styrelse at påse, at cirkulærets bestemmelser overholdes, og i fornødent omfang at udfærdige nærmere gennemførelsesbestemmelser.

Byggestyrelsen, den 11. november 198

Marius Kjeldsen

/Flemming Lethan

Bilag 1: Anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder

Byggestyrelsen

Den 21. september 1981

Dene anvisning knytter sig til prisregulering efter § 2, stk. 3 i cirkulæret af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

Byggeomkostningsindeks.

Grundlaget for indeksreguleringen er de to byggeomkostningsindeks a) byggeomkostningsindeks for enfamiliehus (parcelhusindekset) og b) byggeomkostingsindeks for en etageejendom, opført som montagebyggeri (montageindeks), som kvartlsvis offentligøres af Danmarks Statistik.

Begge indeks er oplyst som samlede indeks, opdelt i arbejdsløn og materialer. Endvidere er parcelhusindekset angivet i fagentrepriseindeks, opdelt i arbejdsløn og materialer, mens montagehusindekset er angivet i bygingsdelsindeks, ligeledes opdelt i arbejdsløn og materialer (omfattende undergrund, råhus, kompletterende dele, overflader, VVS-installationer, el- installationer og fast inventar). Avancer indgår ikke i indeksene, ligesom grundudgifter, prioriteringsomkostninger (kurstab o.lign.), omkostninger i øvrigt til arkitekt, ingeniør og advokat m.v., samt renter af byggelån er holdt uden for beregningerne. merværdiafgiften (moms) er ikke medregnet.

Typiske entrepriser.

Det bør normalt være et af de to officielle byggeomkostningsindeks (eller del/fagindeks, som indgår i disse), der benyttes til reguleringen.

Hvis prisreguleringen skal omfatte bestemte fagentrepriser eller bygningsdele, kan de pågældende del- og fagindeks lægges til grund.

Hvis der er tale om regulering af entreprisesummen for et samlet byggearbejde eller et afsnit af et samlet arbejde, kan reguleringen ske på grundlag af de samlede indeks, enten montage- eller parcelhusindekset.

Atypiske entrepriser.

Ved entrepriser, som er atypisk ved at have en væsentlig anden sammensætning af vægtandele end vægtandelene i byggeomkostningsindeksene (eller del/fagindeks) kan bygherren beregne et særligt indeks, som er bedre i overensstemmelse med det pågældende byggearbejde end de officielle indeks (total- og del- eller fagindeks). Eventuelt kan bygherren udtage særligt tyngende poster (f.eks. en dominerende materialepris) til regulering på anden måde, eventuelt på grundlag af indeks som illustrerer prisudviklingen på det udtagne område.

Udbudsmaterialet.

Det må allerede af udbudsmaterialet fremgå, hvilket eller vilke totalindeks, delindeks eller fagindeks eller eventuelle særlige indeks, der lægges til grund for reguleringen. De indeks, der skal anvendes, må tillige fremgå af entrepriseaftalen.

Beregningsmetode.

Entreprisesummen udbetales, jfr. AB § 26, enten løbende i overensstemmelse med arbejdets fremadskriden ved månedlige acontobegæringer eller med nogle forud fastsatte ratebetalingsbeløb. Disse beløb kan reguleres efter udløbet af det tidsrum, hvori prisen er fast, jfr. cirkulærets § 3.

Reguleringen foretages af 92 pct. af restentreprisesummen. Det vil sige, at reguleringsbeløbet skal beregnes af 92 pct. af aconto- eller rateudbetalingsbeløbet ekskl. moms og før tilbagehold (beregningsgrundlaget).

Reguleringsbeløbet beregnes med udgangspunkt i forskellen mellem indeks på 6-månedersdagen (indeks 6 måneder efter tilbudsdagen) og indeks på udførelsestidspunktet (indeksforskellne).

Beregningen kan udtrykkes i følgende

beregningsgrundlag x indeksforskel Reguleringsbeløb = ---------------------------------- indeks på 6-månedsdagen

Ved prisfald vil reguleringsmetoden (indeksreguleringen) kunne føre til, beløb skal godskrives bygherren.

Indeksene beregnes på følgende måde

a. Indeks på 6-månedersdagen beregnes ved lineær (retlinet) interpolation mellem foregående og efterfølgende kvartalsindeks. Ved interpolation regnes med måneder a 30 dage, og indeksværdierne beregnes med een decimal.

b. Indeks på udførelsestidspunket beregnes ved interpolation (som under a) til midtpunktet for det i henhold til de enkelte aconto- eller rateudbetalinger udførte arbejde. Ved månedlige acontobegæringer bliver dette normalt den 15. i måneden.

I forbindelse med rateudbetalinger kan der være tale om betaling for ydelser udført over et så langt tidsrum, at et andet tyngdepunkt end midtpunktet for perioden bør anvendes. Når man kun kender indeks forud for det aktuelle tidspunkt (midtpunktet for udførte arbejder), fastlægges indekset for dette tidspunkt som det seneste forud herfor offentligjorte indeks. På grundlag heraf udregnes et acontoreguleringsbeløb.

Når man også kender indeks efter det aktuelle tidspunkt, hvor indeks ønskes beregnet, fastlægges den endelige indeksværdi for dette tidspunkt ved lineær (retlinet) intetpolation mellem de to seneste indeks på det pågældende område. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem det reguleringsbeløb, der som ovenfor nævnt måtte være udbetalt på grundlag af det senest kendte indeks, og det beløb, der skal udbetales på grundlag af det interpolerede indeks, foretages modregning eller tillægsbetaling i den nærmeste efterfølgende udbetaling til entreprenøren.

Dette betyder, at der efter afleveringstidspunktet undtagelsesvis kan blive tale om, at entreprenøren har fået udbetalt for meget i reguleringsbeløb.

Normalt behøver bygherren dog ikke at beskæftige sig med dette forhold, idet der som regel vil være tale om mindre beløb, ligesom sikkerhedsstillelse efter AB § 25 også omfatter for meget udbetalte reguleringsbeløb.

Eksempel på beregning

Indeks på 6-månedersdagen:.... 350,7 Indeks på udføresestidspunktet: 355,9 Indeksforskel: 355,9-350,7 = ... 5,2 Acontobeløb: .................. 100.000 kr. Beregningsgrundlag: 92 pct. af 100.000 kr. = ....... 92.000 kr. Reguleringsbeløb: 92.000 x 5,2 ----------- kr. = .............. .1.364 kr. 350,7 Acontobeløb + reguleringsbeløb = ............ 101,364 kr.

Bilag 2: Projektmateriale til et fuldstændigt arbejdsgrundlag

1. Beliggenhedsplan, der angiver byggegrundens grænser, orientering i forhold til verdenshjørnerne, adgangsveje, bebyggelse på nabogrunde samt eksisterende og fremtidige terrænhøjder (med angivelse af terræn-, dæksel- og bundkoter samt dimensioner på brønde og ledninger). Desuden oplysing om foretagne jordbundsundersøgelser, som belyser byggegrundens beskaffenhed.

2. Oplysning om nye veje, herunder længde- og tværprofiler samt art og omfang af vej- og terrænbefæstelse, friarealernes udnyttelse, herunder legepladser, opholdsarealer og parkeringsarealer.

3. Erklæring fra bygherren eller den (de) projekterende tekniker(e) om, at alle forhandlinger med de respektive myndigheder er afsluttet, herunder at man har sikret sig, at vandforsyings-, kloak- og eventuelle fjernvarmeledninger samt vejanlæg er etableret eller vil blive etableret rettidigt i forhold til den for byggeriet udarbejdede arbejds- og tidsplan.

4. Fundamentsplaner. planer af alle etager samt snit og facader i mål mindst 1:100, fuldstændig målsatte og med fast inventar indtegnet. For bærende konstruktioner: Oversigtsplaner i mål 1:100, snit og opstalt af fundamenter, søjler, bjælker, dragere og spærfag i mål 1:20, samt hovedprojektet af eventuelle jernbetonkonstruktioner.

5. Normalsnit samt typerum (køkkener, baderum og lignende) i mål 1:20.

6. Leveranceoversigter (eventuelt med tegninger). Detailtegninger i mål 1:1 af konstruktioner, hvor tegninger i mindre mål ikke giver tilstrækkelig oplysning.

7. Tegninger over ledninger og installationsgenstande i forbindelse med centralvarme, gas, vand og sanitet, kedelrumsarrangement i mål 1:50 samt diagrammer med rørdimensioner og radiatorer.

8. Oplysning om placering af lampesteder, afbrydere, stikkontakter og tavler, gruppeinddelinger, mekaiske ventilationsanlæg, elevatorer, køleanlæg, maskinvaskeri o.lign. Enten hovedprojekt eller specificeret forslag fra leverandør.

9. Hulfortegnelse eller angivelse af alle hulafsætninger.

10. Arbejds- og tidsplan, der fastlægger de vigtigste faser i byggeriet og skaber grundlag for samarbejde og kontinuitet i byggeprocessen.

11. Redegørelse for arten og omfang af de vejrligsforanstaltninger, der under hensyn til arbejdsplanen agtes gennemført.

12. Betingelser og beskrivelser for samtlige fag, indeholdende: Oversigt over samtlige tegninger, der ligger til grund for arbejdets udbud, reglerne for bygherrens retsforhold til entreprenør, leverandør o.lign.

Bilag 3: Skrivelse fra boligministeriet til samtlige ministerier og styrelser m.fl. af 3. maj 1978

Cirkulæreskrivelse om anvendelse af »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« af 29. november 1972 (AB).

Efter gældende regler skal statslige og statsstøttede byggearbejder udbydes på grundlag af AB.

På given foranledning fastlægges nedenfor i medfør af § 2 og § 8 lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v. nærmere retningsinjer for anvendelse af AB på dette område.

Retningslinjerne er udformet i overensstemmelse med en enstemmig indstilling af 15. marts 1978 fra en arbejdsgruppe, hvori har deltaget repræsentanter for boligministeriet, andre byggende statsstyrelser, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Håndværksrådet, Bygge- og anlægsrådet og Entreprenørforeningen.

1. AB skal som hovedregel lægges til grund uden fravigelser. I de tilfælde, hvor det af særlie grunde - f.eks. arbejdets karakter - for den offentlige bygherre er påkrævet og rimeligt af fravige AB, er det afgørende, at fravigelsen affattes på en sådan måde, at den principielle afbalancering imellem bygherrernes og de udførende interesser, som er tilsigtet med AB, forrykkes mindst muligt. Samtidig henledes opmærksomheden på bestemmelsen i AB § 1, stk. 3, hvoraf fremgår, at når AB anvendes, er bestemmelser om fravigelser af reglerne kun gældende, når de tydeligt og udtrykkeligt angiver, på hvilke punkter fravigelse skal ske.

2. En form for fravigelse af AB består i en ombrydning ABs' systematik. Ombrydningen gør det erfaringsmæssigt vanskeligt for de bydende at skabe sig et samlet overblik over retstilstanden i forhold til AB og giver derfor usikkerhed ved prisfastsættelsen. Ombrydninger skal derfor undgås.

3. Ifølge AB skal visse fra krav fra bygherren være angivet i udbudsmaterialet, hvis bygherren ønsker dem indføjet i en entrepriseaftale.

Der er tale om følgende forhold

Dagbod eller anden sanktion ved forsinkelse. Er dagbod ikke aftalt, er entreprenøren ansvarlig efter danske rets almindelige erstatningsregler (AB § 2, stk. 2 og § 19, stk. 3).

Sikkerhedsstillelse for udbudsmaterialet (AB § 2, stk. 3).

Krav om, at der i forbindelse med alternative tilbud også skal bydes på bygherrens udbudsgrundlag (AB § 2, stk. 4).

Delpriser kan kun betragtes som selvstændige tilbud, hvis der er foreskrevet ved udbudet (AB § 3, stk. 1).

Forbehold om antagelse af alternativt bud ved indbudt licitation (AB § 3, stk. 4).

Godtgørelse af materialers oprindelse og vederlagsfri afgivelse af prøver (AB § 6, stk. 5).

Bygherrens adgang til at forlange ændringer i entreprisens omfang og art (AB § 8, stk. 1).

Sikkerhedsstillelse for entreprenørens opfyldelse af sine forpligtelser (AB § 25, stk. 1).

Krav om, at de bydende skal angive udgiften ved sikkerhedsstillelse (AB § 25, stk. 2).

Desuden skal det være angivet, hvis tilbud indhentes ved bunden eller offentlig licitation (AB § 2, stk. 1). eller hvis bygherren ønsker, at afhjælpningsperioden skal regnes fra et andet tidspunkt end afleveringen (AB § 22, stk. 1).

Det drejer sig i disse tilfælde om en udfyldning af AB-bestemmelser, hvor en standardisering af formen ofte kan være hensigtsmæssig, f.eks. i form af fællesbetingelser. 4. Udbudsmaterialet indeholder herudover ofte bestemmelser, der supplerer AB. Da AB er et sæt ret kortfattede og generelle bestemmelser, kan der i de varierende tilfælde være behov for supplerende bestemmelser. Det kan også her være en fordel for parterne, såfremt der sker en standardisering af disse supplementer, f.eks. i form af fællesbetingelser for forskellige typer af arbejdsopgaver.

Det er dog væsentligt, at supplementer, som knytter sig til enkelte AB-bestemmelser, indskrænkes mest muligt af hensyn til klarheden i udbudsmaterialet, og at supplementer ikke formuleres således, at de kan opfattes som fravigelser af AB's tekst. (Forældede henvisninger udeladt).

sign.

Ove Hove

/O. Bjørn Andersen

Pris og tid 1982 Vejledning om pris, tid, regulering af pris og tid, udbudsmateriale og brug af AB 72 i entrepriseaftaler om bygge- og anlægsarbejder

(Pris-og tidvejledningen)

Forord 5

Almindelig orientering 7

Gennemgang af cirkulæret 11

Bilag: Byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder (med bilag 1: Anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder, bilag 2: Projektmateriale til et fuldstændigt arbejdsgrundlag og bilag 3: Skrivelse fra boligministeriet af 3.5. 1978 til samtlige ministerier og styrelser m.fl.) 35

Forord

Hermed udsendes en vejledning om pris og tidordingen, knyttet til boligministeriets cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder. Vejledningen afløser boligministeriets vejledning af 1979 om pris og tid.

Pris og tid-cirkulæret af 1981 er optrykt som bilag til vejledningen.

Systematikken i vejledningen er den, at de enkelte paragraffer i cirkulæret eller dele heraf er trykt med kursiv, hvorefter indholdet kommenteres.

Almindelig orientering

Baggrund

I 1968 blev indført en fast pris og tid-ordning for statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder. Ordningen er ændret flere gange og er nu udtrykt i byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder. Det afløser cirkulæret af 11. august 1978.

Ændringer

I forhold til 1978-cirkulæret er der sket en række ændringer

Hovedændringen ligger i, at regulerbar pris nu er en prisaftaleform, der i højere grad er ligestillet med fast pris. Ordet »fast« er derfor udgået af overskriften. Reglerne om fast tid er uændrede.

De væsentligste ændringer i cirkulærets tekst er følgende

(* 1) Indtil 1. maj 1982 gælder boligministeriert bekendtgørelse nr. 542 af 11. november 1974 om byggeri i vinterperioden og boligministeriets cirkulære af samme dato om vinterforanstaltninger ved byggearbejder.