Legislator Case Law & Legislation
C19820400332 DK

BBR-MEDDELELSE NO. 1 1982 Supplerende retningslinier for BBR-registreringer i tilknytning til cirkulæreskrivelse 2. april 1972 rettidig i indberetning til BBR, samt om ændrede regler på BBR's ajourføring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1982 4003 Historic

BBR-MEDDELELSE NO. 1 1982 Supplerende retningslinier for BBR-registreringer i tilknytning til cirkulæreskrivelse 2. april 1972 rettidig i indberetning til BBR, samt om ændrede regler på BBR's ajourføring

I nævnte cirkulæreskrivelse, der er fremsendt til kommunalbestyrelsen og med en kopi til bygningsinspektoratet, omtales en række forhold i forbindelse med forsinkelser i indberetningerne til BBR.

For at formindske - og om muligt fjerne - problemer med tidsforsinkelse i indberetningen tydeliggøres det i cirkulæreskrivelsen, hvordan fremskaffelse af oplysninger og indberetningen til BBR skal finde sted.

For at ændrede regler i cirkulæreskrivelsens afsnit 4 gælder, at disse har generel virkning fra og med udsendelsen af cirkulæreskrivelsen.

De ændrede bestemmelser for hvad der skal forstås ved byggeriets påbegyndelsesdato (den tidligste dato af syn eller byggeriets påbegyndelse) tager sigte på at undgå tidsforsinkelserne, som følge af at bygningsinspektoratet ofte har vanskelighed ved at fremskaffe oplysninger om byggeriets påbegyndelse fra ejeren. For at undgå, at bygningsinspektoratet skal anvende betydelig arbejdsindsats på at fremskaffe dato for påbegyndelse af garager, carporte og udhuse (der er af knap så stor betydning som øvrige påbegyndelsesdatoer), er det i cirkulæreskrivelsen anført, at det ikke fremover kræves, at bygningsinspektoratet afgiver disse oplysninger til BBR-registerføreren.

Indtil efteråret 1982 vil det dog fortsat være nødvendigt, at indberette en dato for påbegyndelse senest samtidig med dato for ibrugtagningstilladelse for at undgå afvisning af transaktioner. BBR-registerføreren indberetter derfor oplysninger om dato for påbegyndelse efter bedste skøn for sådanne bygninger.

Dette supplement til cirkulæreskrivelsen skyldes, at ændringen af edb-systemet hos Kommunedata først vil kunne træde i kraft til efteråret 1982, hvilket tillige gælder ændringen af de forskellige erindringslister for påbegyndelse/fuldførelser/ibrugtagningstilladelse (»4-månederslisten« osv.).

Nærmere meddelelse herom vil sammen med en uddybning af reglerne blive fremsendt i en BBR-meddelelse forinden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →