Vejledning om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge

Vejledning om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge

Vejledning om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 om ledige arbejdsløskassemedlemmers forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge

Indledning (§ 1)

Det er en betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Formålet med denne betingelse er at sikre, at arbejdsløshedsdagpenge kun udbetales til ledige og i øvrigt dagpengeberettigede medlemmer i situationer, som falder inden for arbejdsløshedsforsikringens rammer. Det vil sige i situationer, hvor dagpenge kan udbetales som erstatning for en mistet arbejdsindtægt, der skyldes mangel på arbejde.

I modsætning hertil står situationer, hvor ledigheden har andre årsager. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad arbejdsløshedsforsikringen er tænkt at skulle dække, idet spørgsmål om erstatning for mistet arbejdsindtægt, der ikke skyldes mangel på arbejde, men andre forhold, f.eks. helbredsmæssige, uddannelsesmæssige eller personlige forhold, i givet fald må dækkes af andre ordninger.

Der er nedenfor nærmere redegjort for, hvad der skal til for at opfylde kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Det skal her indledningsvis understreges, at dagpenge kun kan udbetales til ledige medlemmer, der er til rådighed. Ledighed i arbejdsløshedslovens forstand er ikke nødvendigvis det samme som ikke at have et arbejde, og et medlem kan meget vel opfylde rådighedskravet uden egentlig at være ledig. Dette illustreres bedst ved nogle eksempler.

Et medlem, der modtager løn i en opsigelsesperiode, men ikke udfører arbejde, anses ikke for at være ledig.

Studerende, der søger orlov fra uddannelsen, eller som i ferieperioder søger beskæftigelse, anses som hovedregel heller ikke for at være ledige i arbejdsløshedslovens forstand.

Selvstændige erhvervsdrivende anses først for ledige, når pågældendes personlige arbejde i virksomheden er endeligt ophørt, det vil normalt sige, at et eventuelt varelager skal være afviklet, og virksomheden må normalt ikke være momsregistreret m.v. Der henvises til arbejdsdirektoratets vejleding af 12. maj 1981 vedrørende spørgsmålet om endeligt ophør med udøvelsen af selvstængig virksomhed.

Tilmelding (§ 2 og § 3)

For at opfylde kravet om at være til rådighed for arbejdsmarkedet, er det en betingelse, at medlemmet er tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig og arbejdssøgende. I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til, at tilmelding og fremmøde sker et andet sted end hos arbejdsformidlingen, eller til at tilmelding ikke skal ske straks ved ledighedens indtræden.

Der er således givet tilladelse til, at ledige, der modtager dagpenge under deltagelse i kurser, under visse betingelser kan undlade fremmøde på formidlingskontoret i kursusperioden.

En undtagelse fra reglen om, at ledige straks ved ledighedens indtræden skal tilmelde sig ved arbejdsformidlingen, gælder for så vidt angår medlemmer, der bliver ledige på grund af vejrliget, jfr. direktoratets cirkulære af 30. januar 1969 med senere ændringer (Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med de offentlige arbejdsformidlingskontorer).

Arbejdssøgende (§ 2 og § 4 )

Tilmeldingen til arbejdsformidlingen siger ikke i sig selv noget om medlemmets rådighed, men er en betingelse for udbetaling af dagpenge, og det er derfor nødvendigt samtidig at kræve, at medlemmet selv er aktivt arbejdssøgende. Medlemmet skal således selv udfolde bestræbelser for at få arbejde. Hvilken karakter, disse bestræbelser skal have, afhænger af forholdene inden for det område, hvor medlemmet søger arbejde.

Også spørgsmålet om, hvor stærke bestræbelser medlemmet skal udfolde, må afhænge af forholdene.

Medlemmet kan hente vejleding om disse forhold i arbejdsløshedskassen.

Det understreges, at den ledige fultidsforsikredes bestræbelser på at få arbejde først og fremmest skal gå ud på at få arbejde på fuld tid. Kravet om at være arbejdssøgende kan således ikke opfyldes alene ved at søge deltidsarbejde, hvis der inden for området også har været tilbudt arbejde på fuld tid.

Som hovedregel er opfyldelsen af kravet om at være arbejdssøgende et spørgsmål om, at medlemmet søger at få og beholder arbejdet. Afbrydelser af arbejdsforhold (afskedigelser eller egne opsigelser) kan være udtryk for, at et medlem har en så usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, at det bør sidestilles med manglende forsøg på at få arbejde.

Også deltagelse eller manglende deltagelse i kursustilbud og andre beskæftigelsesmæssige foranstaltninger kan indgå i en vurdering af, om medlemmet kan betragtes som arbejdssøgende. Det understreges, at der altid skal være tale om en samlet vurdering, og at afslag på at deltage i en enkelt foranstaltning normalt ikke kan tillægges afgørende betydning. Afslag på at deltage i et enkelt kursus vil således kun kunne få dagpengemæssige konsekvenser, hvis detagelse i kurset er en grundlæggende forudsætning for placering på arbejdsmarkedet. For ledige, der har fået et arbejdstilbud i henhold til loven om arbejdstilbud, gælder det, at afslag på at modtage tilbuddet skal medføre, at der foretages en samlet vurdering af, om medlemmet er arbejdssøgende.

I stand til at overtage arbejde (§ 2 og §§ 5-8)

I det almindelige krav om at kunne overtage arbejde ligger en række forudsætninger af forskellig art, f.eks. at medlemmet skal have helbred til at klare et arbejde, og skal kunne komme frem til det, at der ikke må være faktiske eller retlige forhindringer for at overtage arbejde, osv.

Ved vurderingen af rådigheden må der i alle tilfælde tages rimeligt hensyn til det enkelte medlems evner og kræfter, idet det ikke kan forlanges, at medlemmet skal kunne overtage et hvilket som helst arbejde, som kan tænkes udbudt, jfr. bekendtgørelsen »de vilkår, som er almindelige«. Et medlems sygdom eller handicap indicerer således ikke automatisk manglende rådighed, når der dog findes arbejdspladser, som medlemmet har vilje, evner og kræfter til at klare.

Medlemmet skal have tilstrækkelige transportmuligheder for at kunne komme frem til arbejde til normal arbejdstids begyndelse, ligesom der skal være mulighed for at overtage skifteholdsarbejde, såfremt dette er almindeligt inden for medlemmets arbejdsområde.

Et medlem, der ikke er i stand til at overtage skifteholdsarbejde på grund af f.eks. børnepasningsproblemer (medlemmet har børnepasingsmuligheder inden for normal arbejdstid) vil være dagpengeberettiget, såfremt der er et rimeligt udbud af arbejdspladser uden skifteholdsarbejde inden for pågældende faglige område i pågældendes bopælsområde, eller hvis medlemmet er i stand til og erklærer sig villig til at overtage arbejde inden for andet fagområde, hvor skifteholdsarbejde ikke udgør en væsentlig del af arbejdsmulighederne.

Når det skal afgøres, om medlemmet kan komme frem til arbejde, skal der ikke tages hensyn til, om der er ledige arbejdspladser inden for rækkevidde, men blot til om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsbegrebet er således uafhængigt af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, medens man ikke omvendt kan opfylde kravet om at være til rådighed, hvis man er bosiddende et sted, hvor der reelt ikke er nogen mulighed for beskæftigelse.

Særlige situationer (§ 5, stk. 3)

Dagpenge kan ikke udbetales i den periode, hvor et medlem faktisk aftjener værnepligt eller uretmæssigt unddrager sig denne, på en sådan måde, at medlemmet efter de almindelige regler ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ved ændringer af arbejdsløshedsloven i 1979 ændredes i § 62 ordene: »forsørges på anstalt« til: »forsørges på institution«. Formålet hermed var at anvende et mere nutidigt sprogbrug.

Forståelsen af den hidtidige bestemmelse har givet anledning til overvejelser, navnlig med hensyn til visse institutioner, godkendt i henhold til bistandslovens § 105. Det understreges, at det ikke er hensigten med den ændrede formulering af § 62 eller med bekendtgørelsens regler at ændre den hidtidige praksis på dette område. Ophold på pensionater og herberger, godkendt i henhold til bistandsloven, berører således normalt ikke dagpengeretten, hvorimod det må afgøres i hvert enkelt tilfælde, om dagpengeretten berøres af ophold på forsorgshjem.

Fagligr område (§ 5)

Et medlem skal være til rådighed og arbejdssøgende inden for sit faglige område.

Ved bedømmelsen af, hvad der er et medlems faglige område, har man hidtil lagt vægt på kassens faglige område, men på baggrund af de senere års udvikling med hensyn til sammenlægning af kasser svarer denne afgrænsning ikke længere i alle tilfælde til det enkelte medlems rådighedsområde.

Det er således, som nævnt i bekendtgørelsen, det faglige område, hvor medlemmet sædvanligt er beskæftiget, der udgør det enkelte medlems rådighedsområde. Selv om anvisning til andet fagområde kan ske, må det sædvanlige fagområde betragtes som medlemmets primære arbejdsområde, og det er derfor forholdene her, der afgør, hvilke krav medlemmet skal opfylde for at være til rådighed.

Imidlertid er der i § 5, stk. 2, givet mulighed for, at tilknytningen til det hidtidige fagområde kan løsnes, således at vurderingen af, om medlemmet er til rådighed, sker i forhold til det samlede arbejdsmarked. Det vil således nu være muligt fortsat at få udbetalt dagpenge, uanset at medlemmet ikke er til rådighed inden for det hidtidige fagområde, når det dog skønnes, at medlemmet kan overtage andet arbejde, og medlemmet er villig hertil.

Deltidsforsikrede (§ 6)

Deltidsforsikrede medlemmer er i princippet forpligtigede til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på lige fod med fuldtidsforsikrede medlemmer, dog med den undtagelse, at den gennemsnitlige arbejdstid beregnet for en måned ikke må overstige 30 timer om ugen, jfr. arbejdsløshedslovens § 67. Det fastsættes i bekendtgørelsen endvidere, at et deltidsforsikret medlem ikke er forpligtet til at kunne overtage arbejde med en sædvanlig arbejdstid på over 6 timer i døgnet.

Deltidsforsikrede medlemmer kan således ikke påberåbe sig kun at ville arbejde 30 timer om ugen, når den gennemsnitlige arbejdstid beregnet over en måned dog ikke overstiger dette, ligesom man ikke kan forbeholde sig kun at ville arbejde på bestemte tidspunkter af døgnet eller på bestemte dage om ugen. Det skal understreges, at der her er tale om almindelige arbejdstider, og at medlemmet ikke med grundlag i denne bestemmelse kan afslå sædvanligt overarbejde.

Forhindringer (§ 7)

Medlemmet må ikke have retlige eller praktiske forpligtelser der ikke kan afvikles, når arbejde tilbydes.

Med retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et ansvar, hvis de ikke overholdes, f.eks. en arbejdskontrakt med opsigelsesvarsel. En aftale om at deltage i et møde, i uddannelse eller socialt arbejde vil således normalt ikke have betydning for spørgsmålet om medlemmets rådighed, da der normalt ikke vil værre tale om sanktioner, hvis aftalen ikke overholdes.

Praktiske problemer kan f.eks. være pasning af børn eler et sygt familiemedlem eller omstændigheder, der medfører, at et tilbudt arbejde ikke kan overtages. Der er ikke noget i vejen for, at medlemmet varetager sådanne pasningsopgaver under ledigheden, hvis der foreligger en pasningsmulighed, når arbejde tilbydes.

Særligt om børnepasningsproblemer bemærkes, at der ikke kan stilles krav til arten af pasningsmulighed - der kan således f.eks. ikke stilles krav om, at medlemmet har institutionsplads, men alene om at medlemmet erklærer at have pasningsmulighed.

Der stilles således ikke krav om, at medlemmet skal afholde sig fra aktiviteter, der normalt ikke kan forenes med arbejde. Medlemmet kan, også inden for normal arbejdstid, deltage i møder, passe børn osv., forudsat at medlemmet kan ophøre med disse aktiviteter, hvis arbejde tilbydes.

Frigørelsesattest (§ 8)

Reglerne om anvendelse af frigørelsesattester som betingelse for udbetaling af supplerende dagpenge er identiske med de hidtidige regler i bekendtgørelse nr. 297 af 20. juni 1980, § 1, og § 3, stk. 2, 2. pkt. Det skal understreges, at frigørelsesattester kun skal anvendes af fultidsforsikrede medlemmer, idet deltidsforsikrede medlemmer, uanset et eventuelt opsigelsesvarsel, fortsat har ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest med de begrænsninger, der følger af arbejdsløshedslovens § 73.

En enkelt undtagelse er dog stadig gældende for så vidt angår deltidsforsikrede medlemmer beskæftiget ved skolerengøring, idet disse som betingelse for udbetaling af såvel supplerende dagpenge som dagpenge under skolernes ferieperioder skal fremlægge en frigørelsesattest, jfr. AF-cirkulære nr. 161/77.

Overtagelse af arbejde (§ 9)

Et medlem er som hovedregel forpligtet til at kunne overtage arbejde eller møde til samtale med arbejdsgiveren ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at anvisningen eller henvisningen er kommet frem til medlemmets bopæl.

Der kan imidlertid blive tale om at fastsætte særlige regler om, at medlemmet skal kunne reagere hurtigere inden for fagområder, hvor arbejdets karakter nødvendiggør dette, og hvor hurtigere tiltræden er almindelig.

Ved indkaldelse til arbejdsformidlingskontoret er et medlem forpligtet til straks at sætte sig i forbindelse med kontoret enten personligt eller telefonisk. Dette indebærer, at medlemmet skal sikre sig at blive bekendt med indkaldelser, der sker ved brev - enten ved selv at afvente den daglige postomdeing eller ved på anden vis at skaffe sig sikkerhed for at blive bekendt med indkadelsen.

Ved andre indkaldelsesformer end brev er medlemmet forpligtet til at rette henvendelse til kontoret, så snart medlemmet bliver bekendt med indkaldelsen og senest ved kontorets åbning den følgende dag.

Tvivl om rådighed (§ 10 og 11)

Et ledigt medlem forudsættes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i tilstrækkeligt omfang, således at medlemmets forhold kun undersøges nærmere, hvis der opstår tvivl.

Hvis kassens undersøgelser herefter ikke afklarer problemet, må medlemmet fremlægge dokumentation for, at arbejde kan overtages. Dokumentationens form afhænger af det problem, som har givet anledning til tvivlen. Efter omstændighederne kan dokumentationen bestå af en erklæring fra medlemmet om, at der ikke (længere) er forhindringer for overtagelse af arbejde.

I visse tilfælde kan kassen kræve yderligere bevis for, at medlemmet er til rådighed. Dette kan ske, når der er usikkerhed om medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af tvivl om, hvorvidt medlemmet er arbejdssøgende, eller om, hvorvidt medlemmets helbred tillader erhvervsarbejde, samt når medlemmet anmoder om dagpenge efter i en periode ikke at have været arbejdssøgende.

Kassens forligtelser (§ 12)

Arbejdsløshedskasserne er forpligtet til at være opmærksomme på forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmernes rådighed, og til i givet fald at foretage nærmere undersøgelser.

Dette kan være tilfældet i forbindelse med forgæves anvisning eller arbejdsophør eller flere forgæves henvisninger under sådanne omstændigheder, at der opstår tvivl om medlemmets rådighed. Der kan endvidere være grund til at tage spørgsmålet op, hvis kassen bliver bekendt med væsentlige ændringer i medlemmets forhold, der kan give anledning til tvivl om, at medlemmet fortsat er i stand til at overtage arbejde, eller med forhold, der giver anledning til tvivl om, at medlemmet fortsat er arbejdssøgende. For så vidt angår længerevarende ledige og ledige, der har vist sig svært placerbare på arbejdsmarkedet, kan afslag på kursustilbud og andre foranstaltninger, der kan lette placeringen på arbejdsmarkedet, give anledning til tvivl.

Kassen kan endvidere have særlig grund til at være opmærksom på, om medlemmer er arbejdssøgende, hvis de modtager supplerende dagpenge, tilhører en medlemsgruppe, for hvilke der gælder særlige indskrænkninger i dagpengeretten, (modtagere af sociale pensioner, medlemmer med bierhverv som selvstændige erhvervsdrivende), eller er gift med/samlever med en selvstændig erhvervsdrivende.

Kassen skal foretage en undersøgelse af rådigheden, hvis det konstateres, at medlemmet flere gange forgæves er søgt anvist eller flere gange har givet anledning til, at et arbejdsforhold afbrydes, samt hvis medlemmet har afslået et rimeligt tilbud om arbejde efter loven om arbejdstilbud til ledige.

Det understreges, at de nævnte forhold ikke i sig selv betyder, at medlemmet ikke er til rådighed, men at de, når de konstateres, kan (i visse tilfælde skal) medføre, at medlemmets fortsatte dagpengeret tages op til vurdering.

Hvis kassen ikke straks på grundlag af sine undersøgelser og medlemmets oplysninger kan afgøre rådighedsspørgsmålet, kan kassen meddele medlemmet, at sagen vil blive taget op igen efter en frist på ikke over 3 måneder, og at dagpengeretten vil bortfalde, hvis der ikke på det tidspunkt kan fremskaffes dokumentation for rådigheden. Der foretages således en fornyet vurdering ved fristens udløb.

Andre bemærkninger

Det understreges, at der i vejledningen alene er taget stilling til forskellige situationers betydning for medlemmets rådighed, og at det derfor ved behandingen af et medlems samlede forhold er nødvendigt at være opmærksom på arbejdsløshedsforsikringens øvrige regler.

Der kan særligt henvises til følgende regler

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 30. januar 1969 om ledige medlemmers kontakt med arbejdsformidlingen.

2. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 23. juni 1978 (AK.cirk.52/78) om arbejdsløshedskassernes forpligtelser til at yde bistand til ledige medlemmer med henblik på at søge deres tilknytning til arbejdsmarkedet bevaret, jfr. arbejdsløshedslovens § 65.

3. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse, jfr. arbejdsløshedslovens § 58.

Opmærksomheden henledes på, at direktoratet har fastsat særlige regler om udbetaling af dagpenge under kursusdeltagelse, jfr. cirkulære nr. AK 74/79 af 27. juni 1979.

Følgende cirkulærer er stadigt gældende

AK 4/79 om dagpengeretten for medlemmer, der har børnepasningsproblemer.

AK 5/79 om arbejdsløshedsdagpenge under graviditet.

AK 20/79 om dagpengeret ved arbejdsstandsning i forbindelse med snefald m.v.

AK 32/79 om udbetaling af dagpenge til EFG-elever, der ikke kan opnå praktikplads efter afslutning af basisåret.

AK 52/79 om overgang fra efterløn til dagpenge.

Arbejdsdirektoratet, den 29. april 1982

Ingen