Cirkulære om arbejde i efterlønsperioden, jfr. arbejdsløshedslovens § 75c.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om arbejde i efterlønsperioden, jfr. arbejdsløshedslovens § 75c.
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
På given foranledning skal man henlede opmærksomheden på bestemmelsen i direktoratets cirkulære af 19. december 1978, afsnit II, 2. underafsnit, hvorefter der i tilfælde, hvor der er udført indtægtsgivende beskæftigelse, og hvor den faktiske arbejdstid ikke eller kun vanskeligt lader sig kontrollere, skal finde omregning sted af den opnåede indtægt efter de for ledige gældende regler.
Bestemmelsen forudsætter, at kassen foretager en vurdering af de oplysninger om beskæftigelse i efterlønsperioden, som medlemmet afgiver på sin efterlønserklæring/kvittering.
Når der således er oplyst en særlig høj indtægt i forhold til det antal timer, medlemmet angiver at have været beskæftiget, skal der som hovedregel foretages omregning af indtægten til timer ved anvendelse af omregningssatsen.
Ved bedømmelsen af, om der foreligger en særlig høj indtægt, kan det være vejledende, hvilken indtjening medlemmet har haft forud for overgangen til efterløn.
Eksempel
En efterlønsmodtager (tidligere selvstændig optiker) angiver at have været beskæftiget som specialoptiker og hjælp for indehaveren ved dennes start af ny forretning i 176 timer med en indtægt på kr. 30.550,- eller gennemsnitligt kr. 173,58 pr. time.
Pågældendes tidligere timefortjeneste havde været ca. kr. 60,-.
I dette tilfælde skulle indtægten omregnes til timer ved anvendelse af omregningssatsen.
P.D.V.
E.B.
V. Å. Jensen
kontorchef
/Inger Lauritsen
fm.
Ingen