Vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge under ferie.

Vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge under ferie.

1. Ret til feriedagpenge efter arbejdsløshedslovens kapitel 11 b (§ 75 h) tilkommer medlemmer, der enten er ledige, når ferien skal holdes, eller er i arbejde som lønmodtagere. Derimod har medlemmer af arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende kun ret til feriedagpenge, hvis de pågældende er ledige.

Retten til feriedagpenge forudsætter endvidere, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed på tidspunktet for feriens afholdelse. Er pågældende således endnu ikke indtrådt i dagpengeretten på grund af ventetiden, eller er dagpengeretten inddraget, f.eks. fordi pågældende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan feriedagpenge ikke udbetales.

Feriedagpenge kan endvidere ikke udbetales, hvis dagpengeretten er suspenderet på grund af arbejdsophør (og vægring), der ikke er fyldestgørende begrundet.

En eventuel idømt effektiv karantæne på grund af forseelser mod kassen berører dog ikke retten til feriedagpenge.

Hvis et medlem, der ikke har kunnet opnå frigørelsesattest, og som fortsætter arbejdet uden ret til nedsatte dagpenge, begærer feriedagpenge, anses medlemmet dog i relation til arbejdsløshedslovens § 75 h, stk. 1, 2. pkt., for at være dagpengeberettiget under feriens afholdelse.

Ligeledes anses et deltidsforsikret medlem, hvis ret til nedsatte dagpenge er bortfaldet efter arbejdsløshedslovens § 73, stk. 2, for at være dagpengeberettiget i relation til arbejdsløshedslovens § 75 h, stk. 1, 2. pkt., under feriens afholdelse.

2. Omfanget af retten til ferie med dagpenge er bestemt af, i hvilket omfang der er optjent ferieret med løn eller godtgørelse i det foregående kalenderår (optjeningsåret).

Et medlem, der i optjeningsåret har haft lønarbejde i fuldt omfang, har altså ikke ret til feriedagpenge.

Et medlem, der har været beskæftiget i optjeningsåret, men i dette beskæftigelsesforhold ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse til afholdelse det efterfølgende ferieår, f.eks. en selvstændig erhvervsdrivende eller et medlem, der har været beskæftiget under medhjælperloven, vil være berettiget til feriedagpenge uden fradrag på grund af beskæftigelsen i optjeningsåret.

De i bekendtgørelsens § 1 angivne decimalbrøker fremkommer ved omregning af følgende brøker

6 x 2 1/2 x 12 -------------- = 0,016 40 x 25 x 11 6 x 2 1/2 x 12 -------------- = 0,032 20 x 25 x 11

I forhold til de hidtil anvendte brøker er i foranstående brøker indsat faktoren 12/11

Dette beror på, at der optjenes økonomisk dækning til fuld ferieret ved en heltidsbeskæftigelse på cirka 11 måneder.

Anvendelsen af den hidtidige formel kunne føre til, at et medlem, der havde været i fuld beskæftigelse i optjeningsåret (cirka 11 måneder + ferie) tilsyneladende kunne opnå feriedagpenge for 2 dage.

Ved multiplikation af de faktiske timetal med 12/11 imødegås denne virkning.

Sygeperioder, under hvilke der ydes feriegodtgørelse, jfr. f.eks. ferielovens § 13, sidestilles med beskæftigelsesperioder.

Ved opgørelse af beskæftigede timer medregnes overarbejdstimer ikke, hvorimod perioder, hvor overarbejde er afspadseret, medregnes.

Anvendelse af formlen for heltidsforsikrede kan dog af praktiske grunde undlades i tilfælde, hvor medlemmet i en periode har været beskæftiget i normal arbejdstid.

I sådanne tilfælde beregnes fradraget ved at multiplicere antallet af beskæftigede måneder ( incl. ferie) med 2 1/2.

3. Som et udslag af betingelsen om, at medlemmet ved feriens afholdelse skal være dagpengeberettiget, er det i bekendtgørelsens § 1 fastslået, at medlemmets status som dagpengeberettiget heltidsforsikret eller deltidsforsikret den 1. april er afgørende for, hvorledes fradraget som følge af beskæftigelse som lønmodtager i optjeningsåret skal foretages.

Der er derimod uden betydning, om medlemmet i optjeningsåret har været heltidsforsikret eller deltidsforsikret. Eksempel 1. Medlemmet har i optjeningsåret været deltidsbeskæftiget (1000 timer) og deltidsforsikret. Pr. 1. januar overgår pågældende til fuld beskæftigelse og heltidsforsikring. Pågældende er helt ledig fra 15. april og får dagpenge som heltidsforsikret. Medlemmet vil inder ferie have ret til dagpenge i 30 dage - (1000 x 0,016) = 14 dage. Eksempel 2. Medlemmet har i halvdelen af optjeningsåret været heltidsbeskæftiget (950 timer) og heltidsforsikret. Pr. 1. januar overgår pågældende til deltidsbeskæftigelse og deltidsforsikring. Pågældende er ledig fra 15. april og får dagpenge som deltidsforsikret på grundlag af deltidsbeskæftigelsen. Medlemmet vil i dette tilfælde ikke have ret til feriedagpenge, idet 30 dage - (950 x 0,032) = 0. Fradraget beregnes efter denne formel, uanset det timetal, medlemmet senest har været beskæftiget som deltidsforsikret.

Ved anvendelse af fradragsformlen foretages afrunding til nærmeste hele dag.

4. Ved fastsættelsen af reglerne om feriedagpengenes størrelse er det af administrative grunde tilstræbt at undgå, at ny dagpengesats skal beregnes ved feriens afholdelse.

Som udgangspunkt skal feriedagpenge derfor udbetales med den sats, der senest måtte være beregnet for medlemmet forud for den 1. april (tillagt eventuelle dyrtidsportioner til dette tidspunkt).

Såfremt der for medlemmet er foretaget en 1. januar-beregning, som får virkning fra følgende 1. april, anvendes denne sats ved udbetaling af feriedagpenge.

Et medlem, der afholder ferie under ledighed, vil derfor normalt modtage feriedagpenge med samme sats, som pågældende hidtil har modtaget som ledig.

Skæringstidspunktet for fastsættelse af feriedagpengesatsen er dog 1. april, hvorfor det er satsen på dette tidspunkt, der gælder hele ferieåret, uanset at der skiftes status fra deltidsforsikret til heltidsforsikret eller omvendt eller at dagpengesatsen er tillagt dyrtidsportioner efter den 1. april.

Har et medlem, der den 1. april er dagpengeberettiget som heltidsforsikret, ikke modtaget arbejdsløshedsdagpenge som heltidsforsikret inden for de seneste 2 år før den 1. april, udbetales feriedagpenge dog med den særlige sats, der gælder for nyuddannede (for ungarbejdere med et beløb, der svarer til 90 pct. af den typiske mindsteløn for ungarbejdere inden for pågældende område).

Denne sats skal altså anvendes, hvadenten medlemmet overhovedet ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge inden for de sidste 2 år, eller pågældende eventuelt måtte have modtaget dagpenge som deltidsforsikret i denne periode.

I tilfælde, hvor medlemmet den 1. april er dagpengeberettiget som deltidsforsikret - dvs. i tilfælde, hvor medlemmet, hvis der var tale om ledighed på dette tidspunkt, ville modtage dagpenge efter reglerne for deltidsforsikrede - og pågældende ikke inden for de sidste 2 år forud for den 1. april har modtaget dagpenge som deltidsforsikret, udbetales feriedagpengene med halvdelem af satsen for nyuddannede.

Er medlemmet overgået fra heltidsforsikring til deltidsforsikring før den 1. april, og har medlemmet inden for 2 års perioden modtaget dagpenge som heltidsforsikret, udbetales feriedagpenge med halvdelen af denne sats.

Dette gælder, uanset hvilket timetal pågældende nu er beskæftiget som deltidsforsikret.

5. Medens tidspunktet for feriens afholdelse bestemmes af ferielovens regler for så vidt angår medlemmer, der er i beskæftigelse, gælder for ledige medlemmer, at retten til at bestemme tidspunktet (tidspunkterne) for feriens placering, er overladt til det pågældende medlem, såfremt meddelelse om tidspunktet (tidspunkterne) inden for visse frister er meddelt arbejdsformidlingen, jfr. bekendtgørelsens § 3.

Bestemmelsen om meddelelse til arbejdsformidlingen inden for visse frister omfatter alene medlemmer, der har ret til feriedagpenge, hvorfor ledige medlemmer, der har optjent fuld ferieret med løn eller feriegodtgørelse, ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Virkningen af, at fristerne overholdes er, at ferien skal respekteres af arbejdsformidlingen, såfremt pågældende stadig er ledig ved feriens afholdelse.

Såfremt meddelelse ikke er givet rettidigt, kan medlemmet ikke uden videre påregne at kunne holde ferie på det ønskede tidspunkt, idet feriens afholdelse vil være betinget af, at der ikke kan anvises beskæftigelse på dette tidspunkt.

Det samme gælder, hvis en rettidigt anmeldt ferie ønskes ændret efter fristens udløb.

Det følger af det anførte, at et ledigt medlem inden de gældende frister skal afgive en samlet plan for feriens afholdelse, såvel ferie på grundlag af arbejdsperioder, som ferie med dagpenge.

Den ledige skal holde samlet ferie i mindst 18 dage i tiden 2. maj - 30. september og kan højst afholde ferie i 4 uger før den 24. december.

Et medlem med begrænset ret til feriedagpenge efter arbejdsløshedslovens § 75 h, stk. 2, kan højst holde ferie med dagpenge i en uge før den 24. december.

Reglen gælder kun helt ledige medlemmer, idet medlemmer, der er ansat med nedsat timetal og modtager nedsatte dagpenge, følger ferielovens regler.

(»Løsarbejdere« betragtes som »helt« ledige imellem to beskæftigesesforhold).

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, om feriens placering, omfatter medlemmer, der har ret til feriedagpenge.

Ledige medlemmer, der har optjent fuld ferieret med løn eller feriegodtgørelse, har derfor ret til - i overensstemmelse med ferieloven (eventuelt med dispensation fra ferielovskontoret) at placere deres ferie på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret.

Reglerne om feriedagpenge giver et medlem ret til ferie med feriedagpenge, medens der ikke foreligger pligt for medlemmet til at holde ferie med feriedagpenge, medmindre medlemmet er ansat på en virksomhed, som holder lukket på grund af ferie.

Virkningen af, at et medlem undlader at holde samlet ferie i mindst 18 dage i tiden 2. maj - 30 september, er, at pågældende fortaber retten til den ikke afholdte ferie.

Hvis medlemmet alene ønsker at holde f.eks. 12 dages ferie samlet i nævnte periode, er virkningen heraf altså, at medlemmet fortaber retten til feriedagpenge for de resterende 6 feriedage.

Pågældende kan derfor ikke holde ferie med dagpenge disse 6 dage senere i ferieperioden eller efter denne.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, fastsætter, at ledige medlemmer skal holde samlet ferie i mindst 18 dage i tiden 2. maj - 30. september.

Hvis medlemmer, der på grund af ansættelsesforhold, hvor pågældende ifølge ansættelsesaftalen ikke er berettiget til at holde ferie i ferieperioden, ikke har haft mulighed for at holde hovedferie i ferieperioden, kan pågældende i sådanne tilfælde afholde hovedferien uden for ferieperioden.

6. Ferie, der er optjent med godtgørelse efter ferieloven, skal sædvanligvis holdes, før feriedagpenge kan udbetales.

Undtagelse kan gøres f.eks. i tilfælde af julelukning, hvor det af hensyn til ferielovens § 17 b er nødvendigt at placere feriedage med godtgørelse efter ferieloven i dagene mellem jul og nytår, og i tilfælde, hvor der i en virksomhed er aftalt ferielukning med 18 dage om sommeren, samt julelukning og lukning en eller flere perioder i foråret.

I sidstnævnte tilfælde placeres feriedage med godtgørelse fortrinsvis om sommeren, dernæst til jul, og sidst om foråret.

Har medlemmet ikke fuld ferieret med godtgørelse, men ret til feriedagpenge, kan feriedagpenge udbetales på dage, hvor der lukkes om foråret.

7. Reglen om mindste udbetaling af dagpenge gælder ikke ved udbetaling af feriedagpenge. Derimod kan der som hovedregel ikke udbetales feriedagpenge for mindre end 6 dage. Enkelte feriedage med dagpenge kan kun holdes i tilfælde af virksomhedslukning og afholdelse af restferie.

Hvis der i forbindelse med aftale om kollektiv ferielukning aftales lukning halve dage, f.eks. 1. maj og 5. juni, kan feriedagpenge udbetales for 2 halve dage i forbindelse med lukningen den anden halve dag. Udbetaling for en enkelt halv dag kan således ikke finde sted.

Reglen om, at der som hovedregel ikke kan udbetales feriedagpenge for mindre end 6 dage, er ikke til hinder for, at der udbetales feriedagpenge for et mindre antal dage end 6 dage i forbindelse med dage, hvor der holdes ferie på grundlag af optjent ferieret med løn eller feriegodtgørelse, jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Har medlemmet eksempelvis optjent ferieret med godtgørelse til 15 dage og holder individuel ferie i 18 dage, kan feriedagpenge udbetales for de resterende 3 dage, uanset at pågældende har ret til feriedagpenge herudover.

En aftale mellem en arbejdsgiver og den ansatte om afholdelse af individuel ferie på enkelte dage medfører ikke - bortset fra restferie - ret til udbetaling af feriedagpenge for sådanne dage.

8. Forekommer der i en periode, hvor ferie ønskes afholdt, søgnehelligdage, betragtes disse som feriedage, når ferie afholdes under ledighed.

I forbindelse med individuel ferie i et arbejdsforhold, eller i forbindelse med virksomhedslukning på grund af ferie betragtes søgnehelligdage ikke som feriedage.

9. Efter de indtil den 1. april 1981 gældende regler om dagpengeret i forbindelse med ferie, jfr. direktoratets cirkulære af 25. april 1978 (AF. cirkl. nr. 104/78,AK. cirkl. nr. 37/78), var det en forudsætning, for at et medlem kunne afholde ferie under ledighed (AF-ferie), at medlemmet var arbejdssøgende og i kontakt med arbejdsformidlingen både før og umiddelbart efter feriens afholdelse.

Som en konsekvens af, at de nye regler etablerer en egentlig ret til at holde ferie med feriedagpenge, er retten til feriedagpenge ikke længere betinget af, at et ledigt medlem tilmelder sig arbejdsformidlingskontoret umiddelbart efter feriens afholdelse.

Dette indebærer, at medlemmer (f.eks. gæstearbejdere), der er bortset i længere tid end »sædvanlig ferie«, uanset dette vil være berettiget til feriedagpenge.

Dagpengerettens genindtræden efter ferien er dog betinget af, at pågældende igen er til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmeldt arbejdsformidlingen på sædvanlig måde.

Det er formentlig hensigtsmæssigt, at der aftales fremmøde på medlemmets sædvanlige fremmødedag efter feriens afholdelse.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke skal foreligge dagpengekort for de uger, i hvilke ferien afholdes.

10. til brug for kassens beregning af retten til feriedagpenge skal medlemmet på en til formålet udarbejdet blanket (»Erklæring vedrørende feriedagpengeberegning«) give oplysning om sin beskæftigelse som lønmodtager i optjeningsåret.

11. Meddelelse om feriens afholdelse afgiver på forannævnte blanket, der for ledige medlemmers vedkommende afleveres til arbejdsformidlingskontoret og af dette forsynes med dato for modtagelsen.

Kopi af blanketten beholdes af arbejdsformidlingskontoret.

Blanketten afleveres (indsendes) af medlemmet til kassen, der foretager beregning af, i hvilket omfang pågældende er berettiget til feriedagpenge.

Når beregning er foretaget - hvilket så vidt muligt bør ske inden den 1. maj - udleveres kopi til medlemmet af den indsendte blanket med oplysning om antallet af feriedage, medlemmet måtte være berettiget til.

I tilfælde, hvor arbejdsformidlingskontoret ikke tidligere har modtaget kopi af blanketten - navnlig hvor ferie afholdes i et arbejdsforhold - indsender kassen kopi til arbejdsformidlingskontoret.

Hvor ferie afholdes i et arbejdsforhold, indsendes kopi til arbejdsformidlingskontoret normalt først, når hele ferien er afholdt.

12. I forbindelse med udbetaling af feriedagpenge skal kassen foretage fornøden registrering heraf med henblik på at sikre, at der ikke udbetales feriedagpenge i videre omfang, end der er optjent ret til.

Der foretages i kassen særlig kontering af udbetalte feriedagpenge.

13. Direktoratets cirkulære af 10. april 1981 (AF. cirkl. nr. 57/81, AK. cirkl. nr. 21/81) ophæves hermed.

Ingen