Vejledning til den mellem Danmark og Jugoslavien den 19. marts 1981 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat

Vejledning til den mellem Danmark og Jugoslavien den 19. marts 1981 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat

1. Indledning

Overenskomsten bygger såvel i sin udformning som i sit indhold på OECD's modelkonvention af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de af Danmark i nyere tid indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. I det følgende redegøres derfor særligt for afvigelser fra modelkonventionens regler samt for vigtigere bestemmelser.

2. Ikrafttræden (artikel 27)

Overenskomsten trådte i kraft den 10. januar 1982 og finder anvendelse første gang for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret fra og med den 1. januar 1983 (artikel 27), samt for så vidt angår formueskat for året 1983 og følgende år.

Samtidig ophører den ved noteveksling af 26. marts og 11. april 1968 med Jugoslavien indgåede overenskomst om gensidig fritagelse for indkomstbeskatning af skibs- og luftfartsindtægter at have virkning (artikel 28, stk. 2). Den tidligere overenskomst vil dog fortsat være at anvende for så vidt angår indtægter fra tiden før 1. januar 1983.

3. Udtrykket "selskab" betyder i Jugoslavien ifølge artikel 3, stk. 1, d) en "organisation af fællesarbejde" og enhver anden juridisk person, der er skattepligtig.

4. Udtrykket "foretagende i en kontraherende stat" betyder for så vidt angår Jugoslavien en "organisation af fællesarbejde" og andre selvstyrende organisationer og samfund, samt arbejdere som hver for sig udfører uafhængig virksomhed. Endvidere omfatter begrebet et foretagende, som er oprettet i Danmark og som drives af en person hjemmehørende i Jugoslavien.

For så vidt angår Danmark er definitionen i overensstemmelse med OECD-modellen: "et foretagende, som drives af en person hjemmehørende i Danmark" (artikel 3, stk. 1, e)).

5. Fast driftssted (artikel 5)

Efter stk. 4 vil en afhængig agent udgøre fast driftssted for et foretagende, med mindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

6. Udbytter (artikel 10)

kan beskattes i kildestaten med 15 pct. - i moder/datterselskabsforhold dog kun med 5 pct.

7. Renter (artikel 11)

kan kun beskattes i bopælsstaten. Spørgsmålet skal genforhandles, såfremt en af staterne indfører kildeskat af renter, der udbetales til ikke hjemmehørende personer.

8. Royalties (artikel 12)

kan beskattes i kildestaten med 10 pct.

Udtrykket "royalties" er udvidet til også at omfatte vederlag for anvendelsen af eller for retten til at anvende film eller bånd til radio- og fjernsynsudsendelser (artikel 12, stk. 3).

9. Frit erhverv (artikel 14)

Artiklen indeholder i forhold til modelkonventionen en udvidelse, som tillader beskatning i kildestaten af indkomst ved frit erhverv såvel i de tilfælde, hvor den pågældende har et fast sted til sin rådighed i arbejdsstaten, som i tilfælde hvor sådant erhverv udøves uden tilknytning til et fast sted, hvis udøveren opholder sig i kildestaten i mindst 183 dage i skatteåret, og erhvervet er udøvet der.

Beskatningsretten i medfør af denne regel kan Danmark for tiden kun udnytte, hvis opholdet strækker sig over 6 måneder i sammenhæng (kildeskattelovens § 1, nr. 3).

10. Personlige tjenesteydelser (artikel 15, stk. 1 og 2)

er i overensstemmelse med OECD's modelkonvention.

Også vederlag i forbindelse med offentlige hverv (artikel 15, stk. 3)

kan beskattes i overensstemmelse med OECD-konventionens regler.

I medfør af stk. 4 anses arbejde udført for Jugoslaviens Repræsentation for "Joint economic" og Jugoslaviens Turistbureau som offentligt hverv. Løn fra disse institutioner er derfor omfattet af reglerne i stk. 3.

11. Bestyrelseshonorarer - honorarer for deltagelse i virksomhedsledelse (artikel 16)

kan - i overensstemmelse med OECD-konventionen - beskattes i kildestaten, det vil sige den stat, hvori selskabet er hjemmehørende.

Er vederlaget imidlertid udbetalt for arbejde af mere reglemæssig art i et selskab eller en virksomhed som ansat, rådgivende eller lignende, finder bestemmelserne i artikel 14 og 15 anvendelse.

12. Kunstnere og sportsfolk (artikel 17)

Artiklens stk. 1 og 2 er i overensstemmelse med OECD-konventionen.

I stk. 3 er gjort en tilføjelse vedrørende kultur- eller sportsudvekslingsprogrammer, der er godkendt af begge stater. I disse tilfælde tilkommer beskatningsretten de optrædendes bopælsstat.

13. Pensioner og sociale ydelser (artikel 18)

Reglerne er indholdsmæssigt i nøje overensstemmelse med OECD-konventionens regler. I stk. 3, der omhandler offentlige pensioner, er OECD's henvisning til tidligere tjenesteforhold udeladt. Dette skyldes imidlertid hensynet til Jugoslaviens politiske struktur.

Reglerne for beskatning af pensioner er herefter i korthed følgende

Private pensioner kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat.

Offentlige pensioner kan kun beskattes i den stat, hvorfra pensionerne hidrører. Er modtageren statsborger og hjemmehørende i den anden stat, kan pensionen kun beskattes der.

Sociale pensioner kan beskattes i den stat, hvorfra de hidrører.

Offentlige pensioner som vederlag for erhverv i forbindelse med en forretningsvirksomhed, som den pågældende stat har drevet, kan kun beskattes i den pågældendes bopælsstat.

14. Studerende (artikel 19)

Ifølge artikel 19, stk. 1, der svarer til OECD-konventionen, fritages studerende, praktikanter og lærlinge for beskatning af beløb, som de modtager til deres underhold, undervisning eller uddannelse, såfremt beløbene hidrører fra kilder uden for opholdsstaten.

Ifølge stk. 2 kan en studerende, der er indtegnet ved et jugoslavisk universitet, skattefrit tjene 4.500 kr. årligt i Danmark, såfremt beskæftigelsens formål er at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne - og beskæftigelsen højst varer 100 dage inden for et kalenderår. Den studerende kan dog højst blive fri for beskatning af 1.500 kr. månedligt.

Ifølge stk. 4 kan en jugoslavisk studerende, der er indtegnet ved et dansk universitet m.v. - eller en praktikant eller en lærling - skattefrit tjene indtil 18.000 kr. årligt.

Tidsmæssigt er denne fritagelsesregel begrænset til normal studietid, højst 3 år. Modsat de for færøske studerende gældende regler stilles der ingen betingelse om, at lønindtægterne skal være "nødvendige". På den anden side indgår personfradraget i ovennævnte maksimumsbeløb.

15. Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning (artikel 22)

Ifølge stk. 1 skal Danmark som hovedregel benytte den såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning. Reglen svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 33 og anvendes i de tilfælde, hvor Jugoslavien ifølge overenskomstens bestemmelser kan beskatte en indtægts- eller formueart.

I de tilfælde, hvor en given indtægts- eller formueart kun kan beskattes i Jugoslavien, kan Danmark dog anvende den såkaldte "ny-exemption"-metode, jfr. stk. 4.

Stk. 3 indeholder en speciel regel, hvorefter Danmark skal give credit for jugoslaviske skatter, for hvilke der i henhold til jugoslavisk lovgivning er indrømmet hel eller delvis fritagelse (såkaldt "matching credit"). Denne bestemmelse skal finde anvendelse i de første 10 år, i hvilke denne overenskomst har virkning.

Jugoslavien anvender til ophævelse af dobbeltbeskatning såkaldt "gammel exemption" (stk. 5). Nedslag for betalt dansk udbytteskat skal dog ske efter en creditregel (stk. 6). Det samme gælder, hvis Danmark tager kildelandsbeskatning af royalties.

16. Overenskomsten vil være at praktisere ved selve skatteligningen. Forskudsregistreringen for indkomståret 1983 vil på begæring kunne ændres, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den ikke er foretaget i overensstemmelse med overenskomstens regler.

Skattedepartementet, den 1. november 1982

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Ingen