Legislator Case Law & Legislation
C19820007609 DK

Cirkulære vedrørende tilladelse til særlig indkomstbeskatning af dusører fra politiet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1982 76 Historic

Cirkulære vedrørende tilladelse til særlig indkomstbeskatning af dusører fra politiet

Dusører, der udbetales af politiet for resolut og modig handling eller for bistand til opklaring af forbrydelser, kan efter § 17, stk. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. beskattes som særlig indkomst. Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den indsats, der begrunder dusøren, ikke hører til den pågældendes erhverv. Dusører til polititjenestemænd kan derfor i almindelighed ikke beskattes som særlig indkomst, men vil være A-indkomst for modtageren.

Ved praktiseringen af bestemmelsen i § 17, stk. 2, har det hidtil været en betingelse, at der indgives ansøgning om tilladelse til beskatning som særlig indkomst.

Skattedepartementet finder imidlertid, at det for fremtiden vil være tilstrækkeligt til at anse dusører til personer uden for politiet som særlig indkomst, at modtageren på selvangivelsen opfører beløbet i rubrikken for særlig indkomst.

Skattedepartementet, den 30. april 1982

Jens Rosman

/Jens Drejer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →