Beskatning af sociale ydelser i henhold til bistandslovens §§ 26 og 27
Statutory Text (1 Articles)
Beskatning af sociale ydelser i henhold til bistandslovens §§ 26 og 27
1. Bortfalder et krav på tilbagebetaling af en social ydelse efter bistandslovens § 27, stk. 3, idet der er gået 5 år - for 1980 og tidligere 3 år - efter hjælpens ophør, uden at der efter § 27, stk. 1, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, medfører dette hverken skattepligt eller nedsættelse af den pågældendes personfradrag efter kildeskattelovens § 37 C, stk. 1.
2. Kræves en social ydelse tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, på grund af udbetalt erstatning m.v., skal den i forbindelse med udbetalingen af ydelsen skete nedsættelse af modtagerens personfradrag i henhold til kildeskattelovens § 37 C, stk. 1, ophæves. Ligningsmyndighederne anmodes om at foranledige ophævelsen gennemført, når den skattepligtige fremsætter anmodning herom, eller forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår.
3. Oplysningspligten efter kildeskattelovens § 37 C, stk. 2, omfatter ikke ydelser med tilbagebetalingspligt, heller ikke når tilbagebetalingspligten bortfalder efter bistandslovens § 27, stk. 3.
Hans Westerberg
M.O. Østergaard