Cirkulæreskrivelse om opbevaring m.v. af bugspytkirtler på svineslagterier
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om opbevaring m.v. af bugspytkirtler på svineslagterier
Til samtlige eksportautoriserede svineslagterier og dyrlægerne ved disse.
Opbevaring m.v. af bugspytkirtler på svineslagterier.
Nordisk Insulinlaboratorium har anmodet om tilladelse til at pakke bugspytkirtlerne i en stabelbar bølgepapkarton, der kan indeholde ca. 25 kg samt til at fryse og opbevare kirtlerne i slagteriernes almindelige fryserum, hvor de stables med 20 kartoner på hver palle, og herefter afhentes af specielle kirtelindsamlingsvogne.
I denne anledning skal meddeles, at man herfra er indforstået med den ændrede fremgangsmåde ved opbevaring m.v. af bugspytkirtlerne på betingelse af,
at opsamlingen af bugspytkirtlerne foretages i korrosionsfaste beholdere,
at pakning, indfrysning og lagring af bugspytkirtlerne sker passende adskilt fra varer til menneskeføde, samt
at kartonerne mærkes, som angivet i § 11 i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 22. maj 1975 om udførsel af kød m.m.
Det enkelte slagteri må efter aftale med overdyrlægen sikre, at ovennævnte betingelser opfyldes.
P.V.V.
K. Hermansen.
Ingen