Skrivelse til samtlige levnedsmiddelkontrolenheder

Skrivelse til samtlige levnedsmiddelkontrolenheder

Den 15. december 1980 er en levnedsmiddelkontrolenhed tilskrevet således

»Ved skrivelse af 3. november 1980 anmoder miljø- og levnedsmiddelkontrollen om veterinærdirektoratets vurdering af, om små institutionskøkkener med nogle få, dvs. 5-7 faste spisegæster, er at betragte som private husholdninger eller om disse køkkener skal opfylde kravene i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedsmidler.

Det fremgår af sagen, at man af pædagogiske grunde i adskillelige af de i miljø- og levnedsmiddelkontrollens område forekommende institutioner for eksempelvis adfærdsvanskelige børn og unge har fundet det rigtigt at dele køkkenfunktionerne ud på mange små køkkener, hvor nogle få, dvs. 5-7 personer, i fællesskab løser opgaverne i forbindelse med tilvirkning, renholdelse, vedligeholdelse m.v. med det formål at skabe en erstatning for et hjems naturlige funktioner. Følgen bliver, efter miljø- og levnedsmiddelkontrollens opfattelse, som regel at disse småkøkkener, som ofte viser store uoverensstemmelser med kravene i bekendtgørelse nr. 121, i vidt omfang bliver betragtet som private områder.

Veterinærdirektoratet skal hertil udtale, at det fremgår af § 34, stk. 2 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., at salg af levnedsmidler i virksomhedskantiner og pensionater med mere end 12 faste spisegæster ikke må påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt af kommunalbestyrelsen. Ifølge lovens § 5 gælder lovens regler om salg også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre.

Det er efter veterinærdirektoratets vurdering uden betydning, at tilvirkningen af levnedsmidler til en hel institution tidligere har fundet sted i et stort køkken med mere end 12 faste spisegæster, men nu er splittet op i en række småkøkkener. Disse småkøkkener med under 12 faste spisegæster skal således ikke forhåndsgodkendes, men skal dog efterleve levnedsmiddellovens almindelige krav, navnlig dens § 12. Veterinærdirektoratet kan iøvrigt henvise til sine bemærkninger til bekendtgørelse nr. 121 ad § 3, stk. 1 b.

Da det drejer sig om offentlige institutioner finder veterinærdirektoratet det rimeligt, at der søges etableret et samarbejde med henblik på indbyrdes rådgivning mellem de for institutionerne ansvarlige, embedslægeinstitutionen og levnedsmiddelkontrollen.«

Hvilket herved meddeles.

P.v.v.

E. Malling Olsen

Ingen