Legislator Case Law & Legislation
C19811142932 DK

Meddelelse om fremgangsmåden ved henvisning til psykologisk undersøgelse.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1981 11429 Historic

Meddelelse om fremgangsmåden ved henvisning til psykologisk undersøgelse.

I en sag om godkendelse som adoptivforældre klagede ansøgerne over, at samrådet - der havde besluttet at tilbyde ansøgerne en psykologisk undersøgelse - ikke ved henvisning af sagen til psykologen angav, hvad der ønskedes belyst ved undersøgelsen, jfr. herved betænkning III fra adoptionsudvalget s. 58.

Samrådet bemærkede til klagen bl.a., at pågældende psykolog var ansat i socialcentret med bl.a. som arbejdsopgave at foretage undersøgelser til adoptionssager, og at psykologen dermed var bekendt med behandlingen af adoptionssager og med de krav, der af adoptionsnævnet stilles til den psykologiske undersøgelse.

Sagens henvisning til psykologen krævede derfor efter samrådets opfattelse ingen nærmere begrundelse.

Adoptionsnævnet fandt det rettest, at det i sager, hvor der tilbydes ansøgerne en psykologisk undersøgelse, altid - også af hensyn til ansøgerne - i journalen eller ved fremsendelsen til psykologen præciseres, hvad der ønskes belyst ved undersøgelsen.

Dette var efter nævnets opfattelse på linie med den fremgangsmåde, der anvendes ved en sags henvisning også til andre specialister.

P.N.V.

Hornslet

Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →