Cirkulære om vedligehold af statens bygninger m.v. (Vedligeholdelsescirkulæret)

Kapitel 1 Indledning

Kapitel 1

Indledning

§ 1. I medfør af § 5 i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m. v. fastsættes i dette cirkulære nærmere bestemmelser for det bygningsmæssige tilsyn med statens bygninger og for tilsynet med disses tekniske installationer.

Kapitel 2 Klassificering af den statslige bygningsmasse

Kapitel 2

Klassificering af den statslige bygningsmasse

§ 2. Cirkulærets bestemmelser har til formål at sikre et særligt bygningsplejetilsyn med fredede og andre bevaringsværdige bygninger samt et arkitektonisk forsvarligt og et i økonomisk, administrativ og teknisk henseende rationelt vedligeholdstilsyn med statens bygninger.

Stk. 2. Cirkulæret gælder for tilsyn med alle bygninger m. v., som tilhører staten. Det gælder endvidere for tilsyn med statens lejemål i private bygninger i det omfang, vedligeholdet påhviler lejeren.

Stk. 3. Bygninger eller lokaler, som ejes eller lejes af selvejende institutioner, hvis driftsudgifter helt eller delvis refunderes af staten, kan efter vedkommende ministeriums bestemmelse underkastes vedligeholdstilsyn efter bestemmelserne i dette cirkulære.

Kapitel 3 Organisering af bygningsplejeog vedligeholdstilsynet

Kapitel 3

Organisering af bygningsplejeog vedligeholdstilsynet

§ 3. Den statslige bygningsmasse klassificeres i 3 grupper. Gruppe 1 omfatter bygninger, der - foruden almindeligt vedligehold - har behov for særlig bygningspleje. Det er bygninger af særlig historisk, kulturel eller arkitektonisk værdi samt bygninger, som indgår i en større sammenhæng, hvor de er værdifulde for helheden. Gruppen omfatter samtlige fredede bygninger og andre bygninger, der som tidstypisk arkitektur eller som værdifulde elementer i by- og landskabsbilleder bør bevares. Gruppen omfatter endvidere bygninger, som af andre grunde har behov for et særligt kvalificeret tilsyn, bl. a. fordi bygningernes størrelse og anvendelse gør det påkrævet at gennemføre et rationelt tilrettelagt vedligehold.

Gruppe 2 omfatter bygninger, der - uden at kunne henføres til gruppe 1 - har behov for et sagkyndigt tilsyn til sikring af gennemførelsen af et forsvarlig vedligehold.

Gruppe 3 omfatter den øvrige bygningsmasse, hvor et vedligeholdstilsyn ved brugeren er forsvarligt og praktisk.

Kapitel 4 Bygningsplejetilsyn med gruppe 1-bygninger

Kapitel 4

Bygningsplejetilsyn med gruppe 1-bygninger

§ 4. Klassificering af statens bygninger foretages af et permanent udvalg under boligministeriet, byggestyrelsen.

Stk. 2. Det påhviler vedkommende ministerium eller styrelse at rette henvendelse til udvalget om klassificering af nyopførte eller nyerhvervede bygninger. Udvalgets adresse er Byggestyrelsen, Stormgade 10, 1470 København K.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for bygninger m. v., som tilses af styrelser og særlige byggeadministrationer med egen teknisk sagkundskab, jfr. § 7, medmindre det drejer sig om bygninger m. v., som ifølge § 3 er henført til eller bør henføres til gruppe 1.

Kapitel 5 Vedligeholdstilsynet med gruppe 1og gruppe 2-bygninger

Kapitel 5

Vedligeholdstilsynet med gruppe 1og gruppe 2-bygninger

§ 5. Bygningspleje- og vedligeholdstilsynet med de bygninger m. v., der er klassificeret i gruppe 1, varetages af tilsynsførende arkitekter, som udpeges af byggestyrelsen efter forhandling med Akademirådet, jfr. dog § 7. Tilsynet udføres som bestemt i kap. 4 og kap. 5, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

Stk. 2. Vedligeholdstilsynet med de bygninger, der er klassificeret i gruppe 2, varetages som bestemt i kap. 5 efter vedkommende styrelses bestemmelse enten af en af de arkitekter, der er nævnt i stk. 1, eller af en anden arkitekt, som har afgang fra en af statens arkitektskoler, og som hovedsagelig beskæftiger sig med byggeri.

Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 og stk. 2 omfatter tillige bygningernes installationer, medmindre der er etableret et særligt tilsyn med disse, jfr. kap. 7.

Stk. 4. Ved større bygningskomplekser, hvor der er oprettet eller oprettes særlige driftsforvaltninger, kan vedligeholdstilsynet efter kap. 5 efter vedkommende styrelses bestemmelse deles mellem den tilsynsførende arkitekt og driftsforvaltningen. Det påhviler den tilsynsførende arkitekt at tage stilling til generelle spørgsmål vedrørende vedligeholdet og tilrettelæggelsen heraf, medens gennemførelsen af og kontrollen med arbejderne varetages af driftsforvaltningen. Den tilsynsførende arkitekt har alene ansvaret for de arbejdsområder, der påhviler ham, men har påtaleret overfor driftsforvaltningen. En sådan ordning kan ikke etableres for så vidt angår bygningsplejetilsynet efter kap. 4, medmindre den tilsynsførende arkitekt samtykker heri.

Kapitel 6 Vedligeholdstilsynet med gruppe 3-bygninger

Kapitel 6

Vedligeholdstilsynet med gruppe 3-bygninger

§ 6. Vedligeholdstilsynet med bygninger, der er klassificeret i gruppe 3, varetages af vedkommende bruger, jfr. kap. 6.

Stk. 2. Finder en styrelse det ønskeligt, kan den træffe bestemmelse om, at brugeren i konkrete tilfælde kan eller skal tilkalde en af de tilsynsførende arkitekter, som er nævnt i § 5.

Kapitel 7 Tilsyn med tekniske installationer

Kapitel 7

Tilsyn med tekniske installationer

§ 7. Tilsynet med egne bygninger efter kap. 4 (bygningsplejetilsyn), kap. 5 (vedligeholdstilsyn), kap. 6 (brugertilsyn) og efter kap. 7 (tilsyn med tekniske installationer) varetages af følgende styrelser og særlige byggeadministrationer med egen teknisk sagkundskab

Generaldirektoratet for Danske Statsbaner, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, Statens Luftfartsvæsen, Københavns Lufthavnsvæsen, Forsvarets Bygningstjeneste samt Boligministeriets Ejendomsdirektorat.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte styrelser og særlige byggeadministrationer med egen teknisk sagkundskab kan, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt, efter forhandling mellem byggestyrelsen og de berørte styrelser, helt eller delvis få overladt tilsynet med andre styrelsers bygninger.

Stk. 3. På tilsvarende måde kan tilsyn som nævnt i stk. 1 med enkelte bygninger eller grupper af ensartede bygninger efter forhandling mellem vedkommende styrelse og byggestyrelsen i særlige tilfælde varetages af andre, særligt kvalificerede arkitekter end nævnt i § 5, stk. 1. I så fald skal tilsynet udøves efter reglerne i kap. 4-7 i dette cirkulære.

Kapitel 8 Fælles bestemmelser om bygningspleje- og vedligeholdstilsyn

Kapitel 8

Fælles bestemmelser om bygningspleje- og vedligeholdstilsyn

§ 8. Bygningspleje- og vedligeholdstilsynet med de gruppe 1-bygninger, som efter byggestyrelsens bestemmelse er henlagt til Boligministeriets Ejendomsdirektorat, varetages enten af en særlig sagkyndig, rådgivende arkitekt, ansat af byggestyrelsen i samarbejde med ejendomsdirektoratet, eller af en af de arkitekter, som er nævnt i § 5, stk. 1.

Kapitel 9 Ikrafttræden m. v.

Kapitel 9

Ikrafttræden m. v.

§ 9. De arkitekter, som er nævnt i § 5, stk. 1, fører, udover tilsyn med statsbygninger, tilsyn med de ruiner, parker, mindesmærker, statuer m. v., som tilhører staten, og som særligt af byggestyrelsen henlægges under vedkommende tilsynsførende arkitekt.

§ 10. De arkitekter, som er nævnt i § 5, stk. 1, virker som statens konsulenter i kirkesager. Nærmere regler for arbejdet fastsættes af byggestyrelsen efter forhandling med kirkeministeriet.

§ 11. Ved større bygningskomplekser under opførelse eller ombygning kan vedkommende styrelse bestemme, at tilsynet i byggeperioden skal varetages af den arkitekt, der på bygherrens vegne forestår opførelsen eller ombygningen.

§ 12. Bygningsplejetilsynet med de bygninger m. m., som klassificeres i gruppe 1, har til formål - foruden opretholdelse af bygningernes almindelige vedligeholdstilstand - at forebygge, at der sker forandringer i de bygningsdele, hvortil der knytter sig historiske, kulturelle eller arkitektoniske værdier. Der må således ikke ændres i det arkitektoniske formsprog, som er bygningens oprindelige, eller i senere værdifulde tilføjelser.

Stk. 2. Tilsynet skal sikre bevaringen længst muligt af de i denne forbindelse værdifulde bygningsdele, og skal, hvor fare for nedbrydning af bygningsdele konstateres, sørge for sådanne optegnelser af de pågældende bygningsdele, at en restaurering af disse vil kunne foretages.

§ 13. Bygningsplejetilsyn skal foretages een gang årligt, medmindre bygningens placering eller beskaffenhed gør et hyppigere tilsyn nødvendigt. Reglerne i § 17, stk. 2 og 3, 1. punktum, gælder også bygningsplejetilsynet.

Stk. 2. I forbindelse med hvert bygningsplejetilsyn udfærdiges en rapport, som sendes til vedkommende styrelse. Den skal indeholde forslag om de arbejder, som er nødvendige for bygningens bevarelse. En genpart af rapporten sendes samtidig til vedkommende bruger samt til byggestyrelsen eller, hvis det drejer sig om en fredet bygning, til fredningsstyrelsen. Af tilsynsrapporten for de enkelte bygninger skal det, såfremt rapporten også omfatter almindelige vedligeholdsarbejder, fremgå, om de enkelte arbejder skal henføres under bygningspleje eller almindeligt vedligehold.

Stk. 3. Hvis en styrelse ikke inden for det løbende finansår kan fremskaffe midler til gennemførelse af de arbejder, som er nødvendige for bygningens bevarelse (bygningsplejen), påhviler det styrelsen at foretage indberetning herom til byggestyrelsen eller, hvis det drejer sig om en fredet bygning, til fredningsstyrelsen. Indberetningen skal omfatte styrelsens forslag til arbejdernes prioritering og oplysning om det forventede tidspunkt for de enkelte arbejders udførelse. Den skal ledsages af den tilsynsførende arkitekts bemærkninger.

§ 14. Planer for om- og tilbygning af bygninger, som omfattes af dette kapitel, skal med en udtalelse fra den tilsynsførende arkitekt forelægges byggestyrelsen eller, hvis det drejer sig om en fredet bygning, fredningsstyrelsen til godkendelse, inden planerne bringes til udførelse.

§ 15. Det almindelige vedligeholdstilsyn med statens bygninger m. v. har til formål at opretholde bygningernes arkitektoniske, brugsmæssige og tekniske tilstand på den økonomisk mest fordelagtige måde. Tilsynet skal således inden for de bevillingsmæssige rammer tage sigte på, at statens bygninger såvel udvendigt som indvendigt fremtræder i forsvarlig stand.

§ 16. Ved forhandling mellem den tilsynsførende arkitekt og styrelsen fastlægges for hver enkelt bygning eller gruppe af ensartede bygninger, som forvaltes under styrelsen, et niveau for det fremtidige vedligehold på grundlag af bygningernes kvalitet og brug og ud fra eventuelle forudsætninger om bygningernes brugstid.

Stk. 2. Når vedligeholdsniveauet er fastlagt, udarbejder den tilsynsførende arkitekt til styrelsens godkendelse et forslag til fastlæggelse af tilsynshyppigheden for den enkelte bygning eller gruppe af ensartede bygninger.

§ 17. På de tidspunkter, som er fastlagt om tilsynshyppigheden, påhviler det den tilsynsførende arkitekt at afholde syn over de enkelte bygninger.

Stk. 2. Den eller de personer, som har den driftsmæssige forvaltning af bygningen samt repræsentanter for brugeren, skal have adgang til at være til stede ved bygningssynet. De indvarsles hertil med en rimelig frist af den tilsynsførende arkitekt.

Stk. 3. Den tilsynsførende arkitekt skal efter styrelsens anmodning afholde bygningssyn ved brugerskifte, og såvel den fratrædende som den tiltrædende bruger skal have adgang til at være til stede. Et tilsvarende bygningssyn ved brugerskifte skal efter styrelsens beslutning afholdes i tilfælde, hvor bygningen er klassificeret i gruppe 3.

§ 18. I forbindelse med hvert bygningssyn udfærdiger den tilsynsførende arkitekt en rapport om, hvilke vedligeholdsarbejder der bør bringes til udførelse. Rapporten sendes til vedkommende styrelse og samtidig til brugeren og eventuelle andre, som måtte have deltaget i bygningssynet.

Stk. 2. Af hensyn til styrelsens vurdering af de bevillingsmæssige muligheder for arbejdernes gennemførelse skal der i rapporten foretages en foreløbig prissætning af hvert enkelt arbejde. Der skal ligeledes foretages en prioritering af arbejderne.

§ 19. Når vedkommende styrelse har modtaget rapporten, og når styrelsen efter forhandling med den tilsynsførende arkitekt har fastsat arbejdernes omfang og rækkefølge og de økonomiske rammer herfor, påhviler det den tilsynsførende arkitekt i samarbejde med brugeren at tilrettelægge og gennemføre vedligeholdsarbejderne.

Stk. 2. Den tilsynsførende arkitekt har til enhver tid adgang til de bygninger m. v., der er undergivet hans tilsyn.

§ 20. Vedligeholdstilsynet med de bygninger, som klassificeres i gruppe 3, varetages af brugeren.

§ 21. Brugeren udfærdiger en gang om året en rapport om, hvilke vedligeholdsarbejder der bør bringes til udførelse. I rapporten anfører brugeren for hvert enkelt arbejde sit skøn over udgiften. Rapporten sendes til vedkommende styrelse.

Stk.2. Når vedkommende styrelse har taget stilling til rapporten, påhviler det brugeren at sørge for vedligeholdsarbejdernes udførelse inden for det fastlagte bevillingsbeløb.

§ 22. Brugeren må ikke i rapporten opføre arbejder, der omfatter ændringer i bygningens indretning, ydre udformning og konstruktion eller forslag om opførelse af tilbygninger på grunden med eller uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Sådanne forslag skal af brugeren forelægges særskilt for styrelsen.

§ 23. Styrelsen kan iøvrigt efter forhandling med byggestyrelsen fastsætte nærmere regler for brugerens varetagelse af tilsynet.

§ 24. Tilsynet har til formål at sikre, at installationerne til enhver tid fungerer tilfredsstillende, også i økonomisk henseende.

Stk. 2. Tilsynet skal omfatte både installationernes vedligeholdstilstand og deres driftsmæssige pasning, herunder indregulering, justering samt rådgivning om ændringer og udskiftningstidspunkter.

§ 25. Den arkitekt, som fører tilsyn med en bygning eller et bygningsanlæg, klassificeret i gruppe 1 eller 2, skal over for vedkommende styrelse afgive indstilling om, hvorvidt tilsynet kan varetages af bygningens driftspersonale, eller om der bør ansættes en særlig sagkyndig tilsynsførende med henblik på vedligehold af tekniske installationer m. v. I indstillingen bør der i givet fald tages stilling til, om tilsynet efter installationernes karakter bør varetages af en rådgivende ingeniør eller kan varetages forsvarligt på anden måde, f. eks. af et servicefirma.

§ 26. Når vedkommende styrelse, eventuelt efter forhandling med byggestyrelsen, har taget stilling til indstillingen, optager styrelsen forhandling med den tilsynsførende arkitekt og den, som styrelsen herefter ønsker at antage til varetagelse af tilsynet med de tekniske installationer. Forhandlingen skal tage sigte på en aftale om tilsynets omfang og hyppighed og om fremgangsmåden ved rapportering om det ved tilsynet fremkomne samt om tilsynsarbejdets fordeling mellem den tilsynsførende arkitekt og den tilsynsførende med de tekniske installationer.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte aftale sendes af vedkommende styrelse til byggestyrelsen, jfr. § 34, stk. 3 og stk. 4.

§ 27. Den tilsynsførende arkitekt er over for det ministerium eller den styrelse, som på statens vegne varetager ejendommens administration, ansvarlig for udførelsen af de hverv, der påhviler ham. Han skal udføre disse hverv på den økonomisk mest forsvarlige måde.

Stk. 2. Den tilsynsførende arkitekt drager omsorg for, at givne bevillinger anvendes hensigtsmæssigt og holdes indenfor den økonomiske ramme, som styrelsen har fastlagt. Afvigelser fra den fastlagte ramme må kun finde sted efter styrelsens forud indhentede samtykke.

Stk. 3. Den tilsynsførende arkitekt fører tilsyn med iværksatte bygningspleje- og vedligeholdsarbejder. Tilsynet med arbejder og leverancer, der forestås af andre særligt tilknyttede teknikere, varetages af disse. Attesterede regninger indsendes af den tilsynsførende arkitekt til vedkommende styrelse til anvisning.

Stk. 4. Hvis der under udøvelsen af tilsynet konstateres ingeniørmæssige eller andre problemer, der kræver særlig teknisk sagkundskab, og der ikke er etableret tilsyn som nævnt i kap. 7, kan den tilsynsførende arkitekt efter aftale med vedkommende styrelse tilkalde særligt sagkyndige. Den tilsynsførende arkitekt koordinerer i sådanne tilfælde arbejdet og står for indsendelse af regninger til styrelsen til anvisning.

§ 28. Hvis en tilsynsførende arkitekt får kendskab til mangler eller andre væsentlige forhold vedrørende de bygninger, som er undergivet hans tilsyn, skal han, selv om manglerne ikke er af ren bygningsteknisk art og derfor ikke er undergivet hans ansvar, afgive indberetning herom til vedkommende styrelse.

§ 29. Den tilsynsførende arkitekt forestår hovedistandsættelser og ombygningsarbejder ved de bygninger, der er undergivet hans tilsyn. Endvidere forestår han mindre tilbygningsarbejder, der griber ind i en bestående bygnings forhold.

§ 30. I forbindelse med en styrelses udarbejdelse af programoplæg for en om- eller tilbygning som nævnt i § 29 påhviler det vedkommende tilsynsførende arkitekt, til brug for styrelsens overvejelser, at udføre summariske undersøgelser og fremkomme med foreløbige, summariske overslag i en udstrækning, som klarlægger for styrelsen, om det konstaterede lokalebehov kan løses ved en om- eller tilbygning. Byggestyrelsen afgør i tvivlstilfælde, efter forhandling med vedkommende styrelse og den tilsynsførende arkitekt, om et arbejde er af et omfang og af en sådan art, at det skal honoreres særskilt.

§ 31. Om- og tilbygningsarbejder samt hovedistandsættelser skal udføres efter de til enhver tid fastsatte regler for statslige byggearbejder, jfr. for tiden boligministeriets cirkulære nr. 124 af 24. juni 1974 om kontrol- og regnskabsmæssige bestemmelser vedrørende statslige byggearbejder m. v.

§ 32. Alle tvivlsspørgsmål om tilsyn efter dette cirkulære kan af styrelsen eller den tilsynsførende indbringes for byggestyrelsen til endelig afgørelse.

§ 33. For bygninger, som er omfattet af § 7 og § 11, træder dette cirkulære i kraft straks ved bekendtgørelsen i ministerialtidende.

Stk. 2. For de øvrige statsbygninger træder cirkulæret i kraft, efterhånden som de tilsynsførende er udpeget, og bygningsmassen i gruppe 1 og kirkerne er fordelt på de tilsynsførende.

§ 34. Udgifterne til honorering af bygningspleje- og vedligeholdstilsyn med gruppe 1-bygninger samt udgifterne til honorering af konsulentvirksomheden vedrørende kirker

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke tilsynsudgifter vedrørende bygninger, omfattet af § 7 og § 11.

Stk. 3. Udgifterne til honorering af vedligeholdstilsyn med gruppe 2-bygninger, eventuelle udgifter til honorering af tilsyn med gruppe 3-bygninger, jfr. § 6, stk. 2, og § 17, stk. 3, samt udgifter til honorering af særligt tilsyn med de tekniske installationer efter kap. 7 afholdes af vedkommende styrelse.

Stk. 4. Udkast til honoraraftaler om den i stk. 3 nævnte tilsynsvirksomhed skal forelægges byggestyrelsen til godkendelse.

§ 35. Dette cirkulære omfatter indtil videre ikke vedligeholdstilsynet med statens bygninger m. v. på Grønland.

§ 36. Ved dette cirkulæres ikrafttræden bortfalder indenrigsministeriets instruks for de kgl. bygningsinspektører af 7. juni 1933.

Byggestyrelsen, den 1. oktober 1981

MARIUS KJELDSEN

/Smith

Cirkulære om vedligehold af statens bygninger m.v.

(Vedligeholdelsescirkulæret)

Ingen