Skrivelse vedrørende forsamlingshuskøkkener

Skrivelse vedrørende forsamlingshuskøkkener

Til levnedsmiddelkontrolenhederne.

Vedrørende forsamlingshuskøkkener.

I fortsættelse af veterinærdirektoratets skrivelse, j. nr. LK 201-3/78, af 30. oktober 1979 til levnedsmiddelkontrolenhederne gengives nedenfor til orientering et afsnit vedrørende hygiejnekrav til forsamlingshuse fra en redegørelse fra kulturministeriets forsamlingshusudvalg: »Forsamlingshuse på landet«.

»Med miljøministeriets bekendtgørelse af 27. juni 1974 og med veterinærdirektoratets skrivelse af 16. december 1974 (jfr. bilag) er der givet retningslinjer for indretningen af forsamlingshuskøkkener. Reglerne er efter udvalgets opfattelse og efter udvalgets undersøgelsesmateriale blevet praktiseret meget forskelligt rundt omkring i landet, sådan at et forsamlingshus i eet veterinærdistrikt bliver pålagt store udgifter som et forsamlingshus i et andet distrikt måske næsten slipper helt for.

Udvalget har derfor henvendt sig til veterinærdirektoratet for at få undersøgt, om det ikke skulle være muligt at få præciseret reglerne, så der ikke opstod så mange tvivlstilfælde og så forskellig anvendelse af bestemmelserne. I et brev af 26. oktober 1979 (se bilag) svarer veterinærdirektoratet, at man ikke mener at det er muligt at give særlige retningslinjer for indretning af forsamlingshuse. Men derimod mener veterinærdirektoratet nok, at det skulle være muligt at inddele forsamlingshusene efter deres udnyttelsesgrad og tilpasse de hygiejnemæssige krav hertil. Direktoratet mener, at man principielt kan inddele husene i tre grupper

Gruppe 1 er sådanne huse, hvor der ikke foretages egentlig tilberedning af mad, eller hvor private selv står for madlavningen. Sådanne huse er efter direktoratets opfattelse slet ikke omfattet reglerne om tilsyn og skal altså heller ikke have sine køkkenforhold godkendt.

Gruppe 2 er sådanne huse, hvor der gennem kogekone el.l. tilberedes mad for andre. Sådanne huse er omfattet af lovens bestemmelser, og det ganske uanset hvor mange gange årligt husene benyttes. Men direktoratet mener samtidig, at det må være rimeligt, om der foretages visse afvigelser fra de generelle bestemmelser. Da der ikke er tale om forskellige retter over en længere periode, skulle det således ikke være nødvendigt at foretage en opdeling af køkkenområdet. Der bør selvfølgelig være køkkenborde i rustfrit stål med åben underhylde, vask med varmt og koldt vand, og dobbeltvask i opvaskeafsnit samt den nødvendige komfurkapacitet med emhætte. Dertil kommer, at skabene bør være store og lukkede, mens de mange små over- og underskabe bør undgås. Disse ting, som jo er selvfølgelige ved enhver blot ganske lille forbedring af et forsamlingshuskøkken, kan efter veterinærdirektoratets opfattelse udføres for meget rimelige omkostninger.

Endelig omfatter gruppe 3 sådanne forsamlingshuse som har restaurationspræg, d.v.s. de huse hvor en fast vært sørger for alle arrangementer og modtager betaling pr. kuvert eller selskab. Sådanne huse bør efter veterinærdirektoratets opfattelse behandles helt på linje med andre restaurationer m.v.

Med denne præcisering af de hygiejnemæssige krav over for forskellige typer af forsamlingshuse er der efter udvalgets opfattelse skabt en meget ønskelig klaring omkring disse problemer, og alle forsamlingshuse skulle efter denne redegørelse fra veterinærdirektoratet kunne få en rimelig aftale med de lokale myndigheder om, hvilken standard deres køkkener bør have.«

P.v.v.

P. Kristiansen

/A. Schytz

Ingen