Skrivelse om kapitalisering af renter efter ulykkesforsikringsloven til ældre rentemodtagere (Sammenfatning og supplering af sikringsstyrelsens cirkulærer af l0. april l978 og l. februar l979) (Til de forsikringsselskaber m.fl., der er godkendt til tegning af forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om kapitalisering af renter efter ulykkesforsikringsloven til ældre rentemodtagere
(Sammenfatning og supplering af sikringsstyrelsens cirkulærer af l0.
april l978 og l. februar l979)
(Til de forsikringsselskaber m.fl., der er godkendt til tegning af
forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven)
Fra 1. april 1980 nedsættes aldersgrænsen for retten til at få kapitaliseret renten fra 70 år til den 1. i måneden efter, at rentemodtageren er fyldt 67 år, jfr. arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 6, og sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 102 af 16. marts 1978.
Bekendtgørelsen forudsætter, at selskabet underretter rentemodtageren om adgangen til at få renten kapitaliseret og opgiver størrelsen af det omtrentlige kapitalbeløb.
Beregningen foretages efter reglerne i socialministeriets bekendtgørelse af 18. maj 1967. På grund af vanskelighederne ved at udregne det beløb, der skal fradrages efter denne bekendtgørelses § 2 (rentefradraget), forventes det ikke, at selskabet opgiver det nøjagtige beløb til rentemodtageren.
Rentefradraget udgør pr. 1. april 1980 maksimalt nedenfor nævnte beløb. Dette forudsætter dog,
at renten er beregnet efter den højest mulige årsløn på ulykkestilfældets tidspunkt
at der ikke tidligere har været kapitaliseret eller udbetalt forskud, samt
at der ikke foretages fradrag efter ulykkesforsikringslovens § 42 i renten.
rentens max. rente- rentens max. rente- begyndel- fradrag begyndel- fradrag sesdato pr. 1/4-78 sesdato pr. 1/4-78 1/10-47-30/9-48 5027 kr. 1/10-62-30/9-63 17502 kr. 1/10-48-30/9-49 5208 kr. 1/10-63-30/9-64 19708 kr. 1/10-49-30/9-50 5401 kr. 1/10-64-30/9-65 22412 kr. 1/10-50-30/9-51 5607 kr. 1/10-65-30/9-66 25217 kr. 1/10-51-30/9-52 5825 kr. 1/10-66-30/9-67 28112 kr. 1/10-52-30/9-53 5988 kr. 1/10-67-30/9-68 31869 kr. 1/10-53-30/9-54 6113 kr. 1/10-68-30/9-69 36701 kr. 1/10-54-30/9-55 6300 kr. 1/10-69-30/9-70 42029 kr. 1/10-55-30/9-56 6523 kr. 1/10-70-30/9-71 47817 kr. 1/10-56-30/9-57 6742 kr. 1/10-71-30/9-72 54129 kr. 1/10-57-30/9-58 8027 kr. 1/10-72-30/9-73 48474 kr. 1/10-58-31/3-59 9283 kr. 1/10-73-30/9-74 44514 kr. 1/4-59-30/9-59 11663 kr. 1/10-74-30/9-75 40109 kr. 1/10-59-30/9-60 12287 kr. 1/10-75-30/9-76 34994 kr. 1/10-60-30/9-61 13766 kr. 1/10-76-30/9-77 28773 kr. 1/10-61-30/9-62 15475 kr. 1/10-77-30/9-78 21513 kr. 1/10-78-30/9-79 13460 kr. 1/10-79-31/3-80 4621 kr.
Når renteudbetalingen er påbegyndt før 1/10-47, udgør rentefradraget ikke over 3000 kr.
Der er ved beregningerne af rentefradraget ikke taget hensyn til eventuel nedsættelse med 25 pct. ved 67-års dagen.
Ved kapitalisering af renter til efterladte foretages der ikke rentefradrag, da der ikke for disse kan blive tale om at betragte nogen af erstatningen som tilvænningserstatning.
Rentemodtagere, der fylder 67 år den 1. april 1980 eller senere, skal have valget mellem at bevare renten, dog nedsat med 25 pct., eller få den nedsatte rente kapitaliseret. Selskabet bedes for disse rentemodtageres vedkommende opgive den månedlige rente efter nedsættelsen med 25 pct.
Meddelelsen til rentemodtageren om kapitaliseringsadgangen udsendes ikke før 10-14 dage før 67-års fødselsdagen (omkring midten af marts for dem, der er fyldt 67 år den 1. april 1980), idet det er en forudsætning for kapitalbeløbets udbetaling, at modtageren er i live den 1. i måneden efter, at han er fyldt 67 år. 3-måneders fristen løber fra denne dag, resp. 1. april 1980. Udkast til meddelelser vedlægges.
Opgivelsen af det kapitalbeløb, renten vil kunne omsættes til, bør holdes i underkanten og opgives i hele 1.000 kr., når beløbet overstiger 10.000 kr., for at understrege, at der er tale om et omtrentligt beløb. For rentemodtagere, der er fyldt 67 år den 1. april 1980, bør selskabets beregning foretages efter rentemodtagerens alder ved udløbet af fristen.
Rentemodtagerens underskrift på ansøgningen om kapitalisering skal bevidnes af to personer. Såfremt ansøgningen om kapitalisering ikke er underskrevet af rentemodtageren personlig, må a conto beløbet ikke udbetales, men ansøgningen returneres med anmodning om enten rentemodtagers underskrift eller værges underskrift. I sidstnævnte tilfælde skal værgebeskikkelse eller kopi heraf vedlægges ansøgningen ved tilbagesendelsen.
Når selskabet modtager en kapitaliseringsansøgning, standser selskabet renteudbetalingen fra førstkommende udbetalingsdag og videresender ansøgningen til sikringsstyrelsen med oplysning om datoen for renteudbetalingens ophør. Sikringsstyrelsen udregner herefter det nøjagtige kapitalbeløb, men da det kan forventes, at beregningen kan tage nogen tid, forudsættes det, at selskabet udbetaler 3/4 af det forventede beløb som et a conto beløb.
Fra omkring 1. august 1980 vil udbetaling af a conto beløb kunne udelades, idet styrelsen til den tid vil være i stand til at foretage beregningen med ret kort ekspeditionstid.
Beregningen af kapitalbeløbet vil foregå på grundlag af rentemodtagerens alder på den dag, renteudbetalingen ophører.
Samtidig vil sikringsstyrelsen foretage beregningen af det refusionsbeløb, der måtte tilkomme selskabet efter reglerne i bekendtgørelsens § 6.
Ved oversendelsen til styrelsen bedes selskabet meddele rentemodtagerens adresse og bopælskommune, idet styrelsens oplysninger herom i disse ofte gamle sager kan være forældede. Endvidere bedes hans personnummer påført, samt fra hvilken dato renten er ydet.
Såvel udbetaling af a conto beløb som af det endelige kapitalbeløb skal ske gennem social- og sundhedsforvaltningen i den erstatningsberettigedes opholdskommune.
A. Friis
/Ole Behn
BILAG 1.
Udkast til meddelelse til rentemodtagere, der er fyldt 67 år den 1. april 1980.
Den 1. april 1978 trådte arbejdsskadeforsikringsloven i stedet for ulykkesforsikringsloven. Efter arbejdsskadeforsikringsloven har - fra 1. april 1980 - rentemodtagere, der er fyldt 67 år, ret til at forlange renten omsat til et kapitalbeløb en gang for alle. Dette kapitalbeløb vil for Deres vedkommende udgøre ca. kr. Det nøjagtige beløb kan først opgives efter en beregning, der foretages af sikringsstyrelsen. Kapitalbeløbet er skattefrit.
Ønsker De at få dette kapitalbeløb udbetalt i stedet for den løbende rente, bedes De meddele os dette inden den 1. juli 1980.
Vi gør opmærksom på, at valgmuligheden kun består indtil udløbet af den nævnte frist.
Vejledning om den betydning, valget har for Deres skat og pension, kan fås hos social- og sundhedsforvaltningen i Deres kommune.
Når vi modtager Deres meddelelse, vil renteudbetalingen blive standset, og der vil blive udbetalt et a conto beløb på kr. Den endelige afrunding vil finde sted hurtigst muligt, men der må påregnes en vis ekspeditionstid i sikringsstyrelsen.
Udbetalingen af kapitalbeløbet vil ske gennem social- og sundhedsforvaltningen i Deres kommune.
Med venlig hilsen
BILAG 2.
Udkast til meddelelse til rentemodtagere, der først fylder 67 år den 1. april 1980 eller senere.
Efter bestemmelserne i ulykkesforsikringsloven skal den rente, De får herfra, nedsættes med 25% fra den 1. i måneden efter, at De er fyldt 67 år. Da De fylder 67 år den vil renten derfor blive nedsat til kr. fra den 1. 19 at regne. Efter arbejdsskadeforsikringsloven har rentemodtagere, der er fyldt 67 år, fra den 1. april 1980 ret til at forlange renten omsat til et kapitalbeløb en gang for alle. Dette kapitalbeløb vil for Deres vedkommende udgøre ca. kr. Det nøjagtige beløb kan først
opgives efter en beregning, der foretages af sikringsstyrelsen. Kapitalbeløbet er skattefrit.
Ønsker De at få dette kapitalbeløb udbetalt i stedet for den løbende rente, bedes De meddele os dette inden 3 måneder fra den dag, renten bliver nedsat.
Vi gør opmærksom på, at valgmuligheden kun består indtil udløbet af den nævnte frist.
Vejledning om den betydning, valget har for Deres skat og pension, kan fås hos social- og sundhedsforvaltningen i Deres kommune.
Når vi modtager Deres meddelelse, vil renteudbetalingen blive standset, og der vil blive udbetalt et a conto beløb på kr. Den endelige afregning vil finde sted hurtigst muligt, men der må påregnes en vis ekspeditionstid i sikringsstyrelsen.
Udbetalingen af kapitalbeløbet vil ske gennem social- og sundhedsforvaltningen i Deres kommune.
Med venlig hilsen
BILAG 3.
Udkast til svarskrivelse. Undertegnede ønsker den rente, jeg modtager efter ulykkesforsikringsloven omsat til et kapitalbeløb -------------------- den ----------------------- 1980 ----------------------- (personlig underskrift) Til vitterlighed: -------------------- ----------------------- (navn) (navn) -------------------- ----------------------- (stilling) (stilling) -------------------- ----------------------- (adresse) (adresse) ------------------------------------------------ Selskabets noteringer: Månedlig rente fra 1/4 1980: Renten ydet fra: Renteudbetalingen standset pr.: A conto udbetalt: Rentemodtagers personnummer: » adresse: » opholdskommune
Ingen