FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.493-6 om erhvervspraktik i forsvaret.

BILAG 1

BILAG 2

FKOBST P.493-6

OKT 1980

Anmeldelse vedrørende skader forvoldt af erhvervspraktikanter under praktikophold

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.493-6 om erhvervspraktik i forsvaret.

Ref.: Lov om folkeskolen, lov nr. 313 af 26 JUN 1975, - 9 og 13.

Tillæg: Arbejdsdirektoratets cirkulære nr. 253/79 af 5 OKT 1979.

Bilag: 1. Anmeldelse vedrørende erhvervspraktikanters tilskadekomst under praktikophold. 2. Anmeldelse vedrørende skader forvoldt af erhvervspraktikanter under praktikophold.

Erstatter: FKOBST P.493-6, OKT 1978.

FORMÅL

1. Erhvervspraktik har generelt til formål dels at forberede eleverne på deres personlige valg af uddannelse og erhverv, dels at orientere dem om de sider af samfundslivet, der har forbindelse med uddannelses- og erhvervsforhold i almindelighed.

Erhvervspraktik i forsvaret skal i den udstrækning, det er muligt, give eleverne et indtryk af forsvarets placering i samfundet og et så realistisk billede som muligt af uddannelsesmuligheder for piger og drenge samt arbejdsbetingelser for forsvarets personel.

UDPEGNING AF ERHVERVSPRAKTIKTJENESTESTEDER

2. Forsvarskommandoen,uåpeger de tjenestesteder, der kan modtage skoleelever i erhvervspraktik. For så vidt angår praktik i flådens skibe sker udpegningen i samråd med Søværnets operative Kommando (SOK).

INDBERETNING OM GENNEMFØRELSE AF ERHVERVSPRAKTIK

3. Udpegede tjenestesteder - for flådens skibe SOK - indberetter årligt pr. 15 APR til

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV)

med efterretning til

Forsvarskommandoen

og for så vidt angår hærens tjenestesteder til

vedkommende landsdelskommando

om mulighederne for gennemførelse af erhvervspraktik i det kommende skoleår.

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

a. Tjenestestedets adresse og t1f.nr. samt lokalnr. på kontaktofficerer.

b. Hvilke militære praktikarter der kan gennemføres. Hvilke civile praktikarter der kan gennemføres.

c. Angivelse af ugenumre, i hvilke der kan gennemføres erhvervspraktik.

d. Hvor mange praktikanter tjenestestedet ønsker pr. hold (pr. uge).

e. Oplysning om hvorvidt der kan gennemføres erhvervspraktik for piger.

f. Angivelse af indkvarteringsmuligheder for piger og drenge.

g. Bemærkninger om praktikkens gennemførelse i det forløbne skoleår (ledelsesmæssige problemer, tilsyn og disciplin, samarbejde med civile myndigheder m.v.).

Formular til brug for indberetningen tilsendes fra FOV.

ERHVERVSPRAKTIKSTEDER

4. På grundlag af de modtagne indberetninger fra tjenestestederne udarbejder FOV en oversigt over erhvervspraktikmuligheder i forsvaret.

Oversigten tilsendes skolekonsulenter (der fordeler til skolevejlederne) erhvervsvejledningskontorer forsvarets tjenestesteder.

FORDELING AF ERHVERVSPRAKTIKANTERNE

5. Fordelingen af erhvervspraktikpladser i forsvaret forestås af den offentlige erhvervsvejledning i de tilfælde, hvor der foreligger lokal aftale herom mellem et erhvervspraktiktjenestested og et erhvervsvejledningskontor. Hvor sådan aftale ikke foreligger, varetages fordelingen af erhvervspraktiktjenestestederne.

For at elever kan komme i betragtning til erhvervspraktik i forsvaret, skal anmodning herom indsendes senest 4 og tidligst 6 uger før den ønskede praktikperiode til pågældende erhvervsvejledningskontor eller erhvervspraktiktjenestested.

Hvor ferieperioder stiller sig hindrende i vejen for overholdelse af »6-ugers reglen«, kan denne fraviges. F. eks. kan anmodninger om praktikpladser i de 6 uger, der følger umiddelbart efter sommerferiens ophør, indsendes i de sidste 2 uger før feriens påbegyndelse.

Anmodningen skal indeholde oplysning om praktikønske og værn, elevens navn, adresse, skole og klasse m.v.

I videst mulige omfang placeres eleverne efter deres ønske og på tjenestesteder nær deres bopæl.

I tilfælde, hvor antallet af tilmeldinger til en bestemt praktikuge overstiger antallet af pladser, kan fordelingen ske ved lodtrækning.

Tjenestestedet tilsender hver elev, der er tildelt praktikplads, en orientering, der skal indeholde praktiske oplysninger om praktikopholdet samt om, hvilke uddannelser og tjenester der vil blive givet indblik i.

FORHOLD VEDRØRENDE INDKVARTERING, FORPLEJNING, TILSYN, OMGANG MED VÅBEN M.V.

6. I tilslutning til de af i »Fællesudvalget mellem erhvervsvejledningsrådet og uddannelsesrådet for grundskolen« og de af FOV udsendte oplysningsmaterialer vedrørende erhvervspraktik, fastsættes følgende bestemmelser for praktikanters ophold ved forsvarets tjenestesteder

- Erhvervspraktikopholdet er normalt af 1 uges varighed (mandag- fredag).

- Praktikanter, som ikke ved daglig hen- og tilbagerejse kan deltage i erhvervspraktikantarrangementer, underbringes og forplejes i henhold til FKO skr. Ø.627.470/ØØ3-11158 af 9 MAJ 1978, pkt. V.

- Hvor tjenestestedet finder det hensigtsmæssigt, kan praktikanten endvidere iklædes under praktikopholdet.

- Tjenestestedet udpeger en egnet befalingsmand eller menig til at føre tilsyn med praktikanterne. Tilsynspligten omfatter ikke fritidsophold uden for tjenestestedet.

- For indkvarterede praktikanter under 18 år fastsættes mødetidspunktet efter udgangstilladelse af det pågældende tjenestested, dog senest til kl. 2400.

- Praktikanter kan medtages i flådens skibe (normalt kun under sejlads i egentlige danske farvande), i helikoptere og samt som passagerer i motorkøretøjer, medmindre der direkte øves eller gennemføres egentlig mørkekørsel.

- Praktikanter i flådens skibe afkræves ikke den i tillægget (B 3) anførte attest for gennemgået tuberkuloseundersøgelse.

- Praktikanter må gennemføre skydning på skydebane med gevær M/50 eller M/75 under anvendelse af salonammunition. De skal forinden gennemgå 1-2 timers uddannelse i våbenbetjening, sigte- og aftræksøvelser m.v. på pågældende skydevåben.

Uddannelsen samt skydningen skal forestås af en skydeinstruktøruddannet officer.

Praktikanterne må ikke komme i berøring med anden ammunition, sprængmidler o.l.

- De med indkvartering og iklædning af praktikanter forbundne omkostninger afholdes af værnenes budgetter og konteres efter art på de respektive konti.

- Praktikanter medbringer sygesikringsbevis (midlertidig sygesikringsbevis udstedes af den lokale sygesikring). I tilfælde af sygdom konsulteres den lokale læge (evt. lægevagt).

Elever uden dansk indfødsret vil normalt kunne deltage i erhvervspraktik i forsvaret. En eventuel senere indtræden i forsvarets tjeneste er afhængig af en særlig godkendelse, jævnfør stk. 2 i lov om værnepligt, (Kundgørelse for Forsvaret B.5-1970). Om ansættelse som tjenestemand, se grundlovens § 27.

ERSTATNINGSSPØRGSMÅL

7. Praktikanterne er omfattet af bestemmelser om erstatningsordning og ulykkesforsikring i henhold til Arbejdsdirektoratets cirkulære (se tillæg).

Anmeldelse af forvoldte skader og/eller tilskadekomst indgives på de af Arbejdsdirektoratet udarbejdede blanketter (se bilag), som rekvireres, udfyldes og indsendes efter de i ovennævnte cirkulærer angivne retningslinier.

EB

P. B. KROGEN

generalmajor

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling (+1 eks. til KVO)

+ HRN AFD/UAFD

FLVESK

FOV (400)

TILLÆG

FKOBST P.493-6

OKT 198O

A46

AF.cirkl. nr. 253/79.

Arbejdsdirektoratet

København, den 5.10. 1979.

HS

Arbejdsformidlingskontorerne.

Cirkulære om erstatningsordningen for erhvervspraktik, studiebesøg o

g

arbejdspraktik m.v.

I det følgende gives en samlet fremstilling af de gældende regler om erstatningsordningen for erhvervspraktik m.v.

I. Erstatningsordningens område

A. Erstatningen omfatter følgende aktiviteter

1. Erhvervspraktiksordningen.

2. Studiebesøg og andre uddannelses- og erhvervsorienterende arrangementer.

3. Praktik som led i valgfaget arbejdskendskab.

4. Arbejdspraktik (for folkeskolens specialundervisnings elever).

5. Erhvervspraktik under deltagelse i erhvervsmæssige intro- duktionskurser iværksat i henhold til kapitel III i lov om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m. fl. og omskoling.

Det er en forudsætning for erstatningsordningens anvendelse, at ak- tiviteterne iværksættes gennem erhvervsvejledningen (AF) eller skolen.

Erstatningsordningen omfatter elever og andre vejledningssøgende der deltager i de ovennævnte aktiviteter. Bemærk herved særlig følgende

Erhvervspraktik kan ikke tilrettelægges for elever under 8. klassetrin. Et praktikophold er som regel af 1 eller 2 ugers varighed; erstatningsordningen dækker normalt ikke ophold af over 1 måneds varighed.

Arbejdspraktik tilrettelægges normalt for elever på 10. klassetrin; arbejdspraktik af mindre omfang kan dog tilrettelægges for elever på 8. - 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til hæftet »Praktik, studiebesøg, mødeformer som led i uddannelses- og erhvervsorientering og arbejdskendskab i folkeskolen« (særtryk af kap. 6 i Undervisningsvejledning for folkeskolen, nr. 19), der i 1977 er udgivet af Fællesudvalget mellem Erhvervsvejledningsrådet og Uddannelsesrådet for Grundskolen; hæftet omhandler tillige arbejdspraktik, hvorom der fra Fællesudvalget foreligger pjecen »Arbejdspraktik og andre valgforberedende arrangementer for specialundervisningens elever« (1972). De nævnte publikationer er ved udgivelsen tilsendt arbejdsformidlingskontorerne.

En arbejdsgruppe behandler for tiden spørgsmålet om en erstatningsordning for andre praktikformer, jf. AF-cirk. nr. 337/76 af 12/11 1976. Den forventes at afslutte sit arbejde i dette efterår 1979.

Skoleelever m.v. i Grønland omfattes af erstatningsordningen, hvorimod Færøerne ikke er omfattet af ordningen.

B. Særlige regler om erhvervspraktik til søs

Efter forhandling med Handelsministeriet er der fastsat følgende regler for anbringelse i erhverspraktik til søs

1. Unge, der er fyldt 15 år, kan komme i erhvervspraktik til søs.

2. Erhvervspraktikanter skal ikke have udstedt søfartsbog, men optages på bemandingslisten efter udfyldelse af hyrekontrakt, idet dennes linier J., K. og L. ikke udfyldes, medens der i linie M anføres »ingen tjenestepligt. (erhvervspraktikant)». Udtrykket »påmønstre« bør ikke benyttes om praktikanter.

3. Praktikanter skal forud for erhvervspraktikkens begyndelse fremlægge attest for at de inden for de seneste 12 måneder har gennemgået tuberkuloseundersøgelse, hvorunder der ikke er fundet spor af smitsom tuberkulose. Resultatet af tuberkuloseundersøgelsen kan indføres i en for den pågældende udfærdiget sundhedsbog, der kan rekvireres hos Direktoratet for Søfarende.

Handelsministeriet har endvidere tiltrådt, at skoleelever kan optages på statens sømandsskoler som erhvervspraktikanter.

II. Erstatningsordningens indhold

a. Ulykkesrisikoen.

1. Erstatning ydes efter arbejdsskadeforsikringslovens regler.

Praktikanterne er ikke omfattet af praktikvirksomhedens lovpligtige ulykkesforsikring, der kun omfatter de ansatte (arbejdstagerne i praktikvirksomhederne).

Gennem erstatningsordningen sikres at praktikanter m fl. ligestilles med de ansatte i virksomhederne, idet der i følge erstatningsordningen ydes erstatning til praktikanterne efter arbejdsskadeforsikringslovens regler i tilfælde af tilskadekomst under ophold i de under I nævnte praktikforhold.

2. Arbejdsskadeforsikringslovens område.

a. Territoriet.

Arbejdsskadeforsikringsloven er begrænset til at omfatte virksomheder eller personer, der her i landet driver virksomhed eller beskæftiger andre. Udsendes praktikanten af en herværende virksomhed til udlandet vil han være omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.

Praktikanter m.v. er således kun sikret, såfremt de placeres i erhvervspraktik hos virksomheder m.v. her i landet. Derimod ikke hvis de placeres hos virksomheder i udlandet.

b. Afgrænsningen af praktikstedet.

Praktikanter m. fl. er sikret under ophold i erhvervspraktik m.v. - derimod ikke på vej til og fra praktikstedet, idet ulykkestilfælde på vej til og fra arbejdsstedet ikke er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven.

Sker en ulykke på vej til eller fra et studiebesøg eller lignende, vil en elev dog normalt være dækket, såfremt besøget tager sit udgangspunkt fra skolen.

3. Erstatningsydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven.

a. Erstatning for tab af erhvervsevne ydes, når en arbejdsskade har medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.

Denne erstatning skal fastsættes efter et skøn over skadens betydning i det enkelte tilfælde.

Typisk vil en arbejdsskade medføre enten en betragtelig indtægtnedgang eller ingen eller kun en uvæsentlig nedgang. Der ydes derfor ikke erstatning for erhvervsevnetab fastsat til under 15%,.

Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres. Ved fuldstændig tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 3/4 af skadelidtes årsløn, og ved nedsættelse af erhvervsevnen ydes en forholdsmæssig del heraf. Pr. 1. april 1979 udgør den maksimale erhvervsevnetabserstatning 96.600 kr. årligt.

Det er en væsentlig ændring i forhold til ulykkesforsikringsloven, at den hidtidige invaliditetserstatning, der udmåltes efter invaliditetstabeller, er afløst af en erhvervsevnetabserstatning, der fastsættes ud fra et konkret skøn over skadens økonomiske betydning i det enkelte tilfælde.

b. Erstatning for varigt meen ydes for de daglige ulemper, som skaden har medført. Denne erstatning fastsættes ud fra skadens medicinske art og omfang på grundlag af tabelsatser ligesom invaliditetserstatningen efter ulykkesforsikringsloven.

Erstatningen ydes for meengrader på 5% eller derover. Ved en meengrad på 100% udgør den årlige ydelse pr. 1. april 1979 15.500 kr., ved særlig alvorlige skader dog 120% af 15.500 kr. Ved lavere meengrader udgør den årlige ydelse en forholdsmæssig del af 15.500 kr. Meenerstatningen udbetales som et kapitalbeløb beregnet på grundlag af den fastsatte årlige ydelse. Såfremt skadelidte ønsker det, kan kapitalisering dog undlades ved meengrader på 50% eller derover.

4. Sygebehandling m.m.

Efter ulykkesforsikringsloven ydes der - medens sagen er under behandling - betaling af behandlingsudgifter, herunder læge- og tandlægebehandling, samt betaling af transportudgifter i forbindelse hermed, dog kun i det omfang sådanne af ulykken forårsagede udgifter ikke betales af den offentlige sygesikring i henhold til sygesikringsloven eller af sygehuset i henhold til sygehusloven.

Der er endvidere mulighed for at erstatte briller og andre proteser der beskadiges ved et ulykkestilfælde.

5. Tingsskade - svie og smerte.

Der er ikke mulighed for efter ulykkesforsikringslovens regler at yde erstatning for tingsskade eller for svie og smerte.

Skade på praktikantens ejendele, f. eks. beklædningsgen- stande, vil derfor ikke kunne erstatte (jf. dog ovenfor under 4. om proteser).

Tingsskade vil imidlertid ofte kunne erstattes efter en af praktikantens værge tegnet familieforsikring eller over praktikværtens virksomhedsforsikring, hvorfor man ved henvendelser om sådanne skader bør have opmærksomheden henledt herpå.

B. Ansvarsrisikoen.

1. Erstatningsgrundlaget.

I følge erstatningsordningen yder der til erstatning til praktikvirksomheder og andre for skader som praktikanterne måtte forvolde under praktikophold, og som de efter dansk rets almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for. Heri ligger en begrænsning til kun at yde erstatning efter danske retsregler. Der er dog gjort to undtagelser: Praktik på udenlandsk færge der anløber dansk havn og praktik med langturschauffører på rejse i udlandet for dansk firma.

I dansk ret findes spredte lovregler om erstatning, men ikke nogen almindelig lovregel om erstatning.

Dansk erstatningsret bygger i vid udstrækning på retspraksis, og der er herigennem udformet en almindelig erstatningsregel (culpareglen) der i store træk går ud på at det kan pålægges en skadevolder at yde erstatning, såfremt han har handlet mere skødesløst (uagtsomt) end man i almindelighed måtte forvente af en person der befandt sig i skadevolderens situation.

Der vil således efter den almindelige erstatningsregel ikke kunne ydes erstatning for hændelige uheld - altså uheld der vel forårsages af skadevolderen, men hvor denne ikke i den givne situation har handlet anderledes end man i almindelighed måtte forvente.

Ved administration af erstatningsordningen arbejder man imidlertid med en videre fortolkning af uagtsomhedsbegrebet end sædvanlig, således at også almindelig klodsethed eller anden uhensigtsmæssig optræden af praktikanten vil kunne betragtes som uagtsomhed i en sådan grad at erstatning kan ydes.

Dette er ikke ensbetydende med at der også kan ydes erstatning efter erstatningsordningen for hændelige uheld, men det er i praksis kun forekommet ganske undtagelsesvis at erstatningskrav har måttet afvises fordi skaden skyldtes et hændeligt uheld.

2. Regresspørgsmålet.

Betydning af at der er tegnet en forsikring der dækker skaden.

Har skadelidte eller andre tegnet en forsikring der dækker skaden - ansvarsforsikring, værkstedsforsikring, brandforsikring, automobilforsikring osv. - opstår spørgsmålet, om forsikringsselskabet kan kræve sine udgifter godtgjort (gøre regres) hos praktikanten, og dermed kræve sine udgifter godtgjort i henhold til erstatningsordningen for erhvervspraktikanter.

Det vil således altid være af betydning ved indsendelsen af skadeanmeldelser at spørgsmålet i anmeldelsen om forsikringsdækning er besvaret, og at anmeldelse om fornødent er indgivet til vedkommende forsikringsselskab.

Den almindelige regel om regres går ud på at det forsikringsselskab der har dækket en skade, indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen, men der findes regler der begrænser forsikringsselskabets krav mod skadevolderen.

Særligt to regler er af betydning for erhvervspraktik.

a. Forsikringsaftalelovens § 25.

I forsikringsaftalelovens § 25 bestemmes det - når der er tale om skadeforsikring - at skadevolderens erstatningspligt kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis han har forvoldt skaden ved en uagtsomhed der ikke kan betegnes som grov.

Det vil altså sige at en tegnet forsikring, helt eller delvist (i praksis helt) skal bære tabet såfremt praktikanten kun har gjort sig skyldig i simpel uagtsomhed, medens forsikringsselskabet kan kræve sine udgifter dækket af praktikanten (og dermed Arbejdsdirektoratet), såfremt der har været tale om grov uagtsomhed.

Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed kan være vanskelig at drage i praksis, men grov uagtsomhed i denne forbindelse betragtes ikke som nogen særlig høj grad af uagtsomhed.

b. Færdselsloven.

Færdselsloven indeholder en lempeligere regresregel, der medfører at forsikringsselskabet kun sjældent vil kunne gennemføre et regreskrav overfor skadevolderen.

Skaden på det køretøj der forvolder skaden, er naturligvis ikke dækket at den lovpligtige motoransvarsforsikring, men kan være dækket af en kaskoforsikring. Regresspørgsmålet må i sådanne tilfælde afgøres efter den under a. nævnte regel.

Fra forsikringsselskabernes side vises der i øvrigt tilbageholdenhed med at gøre regres over for erhvervspraktikanter.

3. Erstatningen.

Der findes kun få lovregler i dansk ret om udmålingen af erstatningen. Retspraksis - og -teori - har også her været regeldannende.

Hovedregel går ud på at der ydes fuld erstatning for skadelidtes individuelle økonomiske tab eller, som det ofte formuleres, at skadelidte skal stilles som om skaden ikke var sket.

Skadelidte skal på den anden side heller ikke stilles bedre end hvis skade ikke var sket; han eller hun må således ikke tjene på skaden.

I forsikringsaftalelovens § 37 og § 38 findes der regler for udmålingen af erstatningen for skadeforsikring.

I følge disse regler, der har været vejledende for erstatningsudmålingen i almindelighed, ansattes den skadede tings værdi til det beløb der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den ødelagte eller beskadige genstand, med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendligehed og andre omstændigheder.

Drejer det sig om skadede indbogenstande, personlige brugsting og lignende, sker der dog kun fradrag for alder og brug, såfremt tingenes nytteværdi derved er nedsat væsentligt for skadelidte.

I almindelighed volder det ikke større vanskeligheder at udmåle erstatningen.

Som oftest vil der være tale om skade på almindelige brugsting der kan repareres, eller totalskade på sådanne ting.

I sådanne tilfælde erstattes reparationsudgiften eller genanskaffelsesværdien.

Vanskeligere stiller sagen sig, når skaden rammer genstande hvis værdi er væsentlig mindre end genanskaffelsesværdien.

Rammer skaden derimod andre ting, f. eks. en ældre maskine der ikke kan repareres eller hvor reparationsudgiften vil være uforholdsvis stor i forhold til maskinens værdi, vil det være vanskeligere at fastsætte erstatningen. Det vil således ikke være rimeligt at erstatte en udslidt maskine der kun har kort levetid tilbage, med en ny der kan arbejde i lange tider, fordi skadelidte herved vil lukrere på skaden; man vil i sådanne tilfælde ofte kunne erstatte skaden med et beløb der svarer til hvad en tilsvarende brugt genstand koster, hvorved skadelidte stilles som om skaden ikke var sket.

Findes der ikke brugte genstande svarende til den skadede, kan der dog i sådanne tilfælde være tale om at nærme sig nyværdien.

Ud over at erstatte skaden på den enkelte ting kan der blive tale om at erstatte det tab der lides ved ikke at kunne benytte tingen i en periode - afsavnserstatning og driftstabserstatning - ligesom der kan ydes erstatning for personskade, herunder for tab af arbejdsfortjeneste, erstatning for invaliditet og for svie og smerte samt behandlingsudgifter.

III. Administrationen

Erstatningsordningens administration forestås af Arbejdsdirektoratet.

Arbejdsdirektoratet bistås ved administrationen af et under Arbejdsdirektoratet nedsat forsikringskyndigt udvalg samt af Sikringsstyrelsen, Æbeløgade 1, København Ø.

1. Anmeldelse af skader og tilskadekomst.

Anmeldelse af skader indgives til arbejdsdirektoratet på særlige blanketter

AR 68 ved anmeldelse af skader praktikanter forvolder under praktikophold og

AR 69 ved anmeldelse af praktikanters tilskadekomst under opholdet.

Blanketterne, der findes på arbejdsformidlingskontorerne, rekvireres ved kontorernes direkte henvendelse til Direktoratet for Statens Indkøb.

Anmeldelse skal så vidt muligt ske inden 8 dage.

Anmeldelsesblanketter, der i skadetilfælde rekvireres hos arbejdsformidlingskontoret, udfyldes normalt af praktikværten og påtegnes af erhvervsvejlederen samt - for skolesøgendes vedkommende - af den for praktikopholdet ansvarlige lærer. Om fornødent kan anmeldelse foretages af enhver - hjem, skole, praktikant, skoleelev m.v. - som måtte have en interesse heri.

Ved anmeldelse af tilskadekomst skal lægeerklæringen i blanket AR 69 udfyldes af den først behandlende læge.

2. Sagsbehandlingen vedrørende tilskadekomst.

Arbejdsdirektoratet påser, at betingelserne for at henføre tilfældet under erstatningsordningen er opfyldt.

Sagen overgives derefter til Sikringsstyrelsen, der træffer afgørelse af erstatningsspørgsmålet efter arbejdsskadeforsikringslovens regler og afholder udgifterne til erstatning mod senere refusion fra Arbejdsdirektoratet.

Parterne i sagen, herunder arbejdsformidlingskontoret, underrettes direkte af Sikringsstyrelsen om den trufne afgørelse.

3. Sagsbehandlingen vedrørende ansvarsskader.

Skaderne behandles som regel af Arbejdsdirektoratet på egen hånd, mere komplicerede eller specielle tilfælde dog med bistand af det under Arbejdsdirektoratet nedsatte forsikringskyndige udvalg.

Udmålingen af erstatningen kan normalt foretages af Arbejdsdirektoratet med bistand af det enkelte arbejdsformidlingskontor, der sædvanligvis tilvejebringer den fornødne dokumentation - reparationsregninger, fakturaer m.v. - men i enkelte tilfælde kan taksation blive nødvendig. I sådanne tilfælde har Arbejdsdirektoratet hidtil - ved det forsikringskyndige udvalg - kunnet trække på forsikringsselskabernes taksatorer.

Arbejdsdirektoratets afgørelser kan indankes for Arbejdsministeriet, i sidste instans for domstolene.

Nærværende cirkulære afløser AF-cirkulære nr. 177/75 af 7. juli 1975, nr. 170/76 af 4. juni 1976, nr. 338/76 af 12. november 1976, nr. 214/77 af 30. juni 1977, nr. 320/77 af 10. november 1977 og nr. 6/79 af 4. januar 1979.

Til brug for erhvervsvejlederne vedlægges det fornødne antal eksemplarer af nærværende cirkulære.

P.D.V.

sign.

E. Wingsøe

kontorchef

sign.

/V. Nielsen

Ingen