FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE O.611-1 om terrænets benyttelse (* 1)

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE O.611-1 om terrænets benyttelse (* 1)

Ref.

a. Love og bestemmelser for hæren, Særtryk af 9. hæfte, Tjenesteomgang og uddannelse I, Terrænets benyttelse, dateret 15 SEP 1950. Udgivet af Krigsministeriet. Gældende fra 1 OKT 1950. Optaget i nærværende Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) som tillæg A.

b. Kundgørelse for hæren B.26-1950, pkt. 5. Heri bestemtes ved flyvevåbnets oprettelse, at bl.a. ref.a. også er gældende for flyvevåbnet.

c. Kundgørelse for søværnet B.48-1951, pkt. 4. Heri bestemtes at de i ref.a. givne bestemmelser også er søværnet.

d. Publikationen »Af skade bliver man klog« - udgivet af Vestre Landsdelskommando og Østre Landsdelskommando i 1976.

e. »Interallied Training in Denmark«, Hæren nr. 810-20.

f. Publikationen »Forsvarets Arealer« - en beretning fra

Forsvarsministeriets naturfredningsudvalg, NOV 1974.

Tillæg

A. Terrænets benyttelse med 4 bilag. I forbindelse med optagelse af Særtryk af 9. hæfte, ref. a. , i nærværende FKOBST er

- afsnit A - Almindelige bestemmelser - ajourført med hensyn til betegnelser, men ikke rettet,

- afsnit B - Erstatning for markskade - omredigeret og rettet på væsentlige områder.

B. Skovenes benyttelse - supplerende bestemmelser med 3 bilag (uændret optagelse af FKOBST O.611-1 som udgår).

Erstatter: Ref.a. Særtryk af 9. hæfte og FKOBST O.611-1 af JUL 1978 (skovenes benyttelse).

FORMÅL

1. Nærværende FKOBST har til formål at fastsætte bestemmelser for

- benyttelse af terrænet uden for forsvarets egne arealer og

- erstatning for markskade.

GYLDIGHEDSOMRÅDE

2. Nærværende bestemmelser for terrænets benyttelse er gældende for forsvaret, herunder hjemmeværnet.

SUPPLERENDE BESTEMMELSER

3. Indholdet af de skrivelser, som gennem årene er udsendt som supplement til Særtryk af 9. hæfte, især fra hærens side, er i princippet indarbejdet i de af Vestre Landsdelskommando og Østre Landsdelskommando i 1976 udgivne publikationer

AF SKADE BLIVER MAN KLOG/MILITÆRE ENHEDERS ADGANG TIL OG BRUG AF CIVILT OMRÅDE, ref.d.

Forsvarskommandoen har bestemt, at nævnte publikationer anvendes over alt i forsvaret, herunder hjemmeværnet, ved enheder, som kan komme til at forvolde markskade. Henvendelse om udlevering sker til de respektive landsdelskommandoer.

4. Som det fremgår af bilag 1, 2 og 3 til tillæg A - Særtryk af 9. hæfte - er det såvel forudsat i lovgivningen, som anerkendt af retspraksis, som fulgt op af Folketingets Ombudsmand, at forsvaret har en ved alderstids hævd hjemlet ret til at færdes på privat ejendom i den udstrækning, uddannelsen kræver det. Det er herved forudsat, at forsvarets egne arealer tages i anvendelse i størst mulig udstrækning fremfor privat eller anden statslig ejendom.

5. FKO skal i tilslutning til nærværende FKOBST fremhæve betydningen af, at forsvaret fortsat har en ved alderstids hævd hjemlet ret til under forberedelse og gennemførelse af øvelses- og uddannelsesvirksomheden at færdes overalt i terrænet. Herved er der givet mulighed for afholdelse af taktiske og andre øvelser i vekslende og typisk dansk terræn uden væsentlige arealmæssige begrænsninger, hvorved erhvervelse af militære øvelsesarealer af større omfang har kunnet undgås, ligesom den erhvervsmæssige udnyttelse til fortrinsvis skov- og landbrug har kunnet bevares.

På grund af den betydning, som retten til at betræde privat ejendom repræsenterer for uddannelsen i forsvaret, herunder hjemmeværnet, må der fra forsvarets side træffes sådanne foranstaltninger, at den erhvervede ret bevares i sin nuværende form. Dette kan kun opnås, såfremt der fra forsvarets side tages bl.a. følgende primære hensyn i forbindelse med afvikling af øvelsesvirksomhed under anvendelse af »civilt« terræn, d.v.s. terræn uden for de militære skyde- og øvelsesterræner, militære etablissementer m.v.

- rekognoscering bør foretages forud, og i mulig udstrækning bør berørte lodsejere orienteres, evt. generelt, gennem meddelelser i den lokale presse. Herunder kan der gives meddelelse om tidspunkter for øvelsesvirksomheden, om omfang/karakter af den militære trafik, om forventet skydning og om adresse m.v. for den ansvarlige øvelsesmyndighed,

- alt militært personel skal generelt være bekendt med gældende bestemmelser for færden i civilt terræn og specielt orienteres om de for det anvendte terræn særlige forhold,

- ved opstået markskade søges skaden retableret, og hvis dette ikke er muligt, hjælpes skadelidte i bedst mulig udstrækning,

- under udenlandske militære enheders deltagelse i øvelsesvirksomhed i Danmark bør disse støttes bedst muligt, da ukendskab til gældende bestemmelser ikke kan accepteres som årsag til markskadesagers opståen.

6. Generelt bør rimelige krav og ønsker fra lodsejeres side søges opfyldt af den militære enhed, men der må ikke herved gives lodsejerne mulighed for at unddrage sig den ønskede benyttelse af terrænet. Tilsvarende bør der ikke lokalt afgives løfter/erklæringer om at undgå benyttelse af bestemte lokaliteter eller terrænafsnit, men det kan være rimeligt i omegnen af forsvarets etablissementer og øvelsesterræner at tilvejebringe ordninger, som tilsikrer en ligelig belastning af lodsejerne, jf. tillæg A, pkt. 8.d.

IVÆRKSÆTTELSE

7. Denne FKOBST er i kraft fra modtagelsen.

EB

C. S. BØRGESEN

generalmajor

Chef for operationsstaben

Fordeling: Standardfordeling

+ HRN AFD/UAFD FLVESK HRFV (100) Skovstyrelsen Strandvejen 863, 2930 Klampenborg (250) Dansk Skovforening Amalievej 20, 1875 København V (800) Det danske Hedeselskab Plantningsafdelingen Hjultorvet, 8800 Viborg ( 25) Hjemmeværnskommandoen (kun underbilag 1 og 2 til bilag 2 til tillæg B) (460)

TILLÆG A

TERRÆNETS BENYTTELSE

Bilag: 1. Plakat af 31 JUL 1801. 2. Højesteretsdom af 17 JUN 1904. 3. Folketingets Ombudsmands skr. af 18 NOV 1964. 4. Markskaderapport.

A. ALMlNDELIGE BESTEMMELSER

1. I den udstrækning uddannelsen kræver det, har forsvarets enheder, herunder hjemmeværnet, med de i det efterfølgende anførte begrænsninger adgang til statens arealer og skove.

Mod forpligtelse til at yde ejendomsbesidderne erstatning for den skade, som måtte blive anrettet på deres ejendom, har forsvarets enheder endvidere i samme udstrækning en ved alderstids hævd hjemlet ret til at færdes på privat ejendom. Denne ret er forudsat i lovgivningen (jf. bilag 1), anerkendt af retspraksis (jf. bilag 2) og fulgt op af Folketingets Ombudsmand (jf. bilag 3), og omfatter også øvelsernes forberedelse.

2. Tilsvarende retshjemmel foreligger for så vidt angår Geodætisk Instituts opmålingsarbejder og andre foretagender til landets forsvar eller offentlige foranstaltningers fremme (jf. bilag 1).

3. Af hensyn til bevarelsen af uberørt natur i statsskovene i Nordsjælland kan enkelte eller dele af disse efter forhandling mellem Forsvarskommandoen og Skovstyrelsen holdes lukkede en kortere eller længere årrække for afholdelse af enhver art af militære øvelser (herunder terrænsportsøvelser og skolekørsel) uden for offentlig vej og sti, idet dog øvelser under ledelse af østre Landsdelskommando undtages.

Fortegnelse over sådanne helt eller delvis lukkede skove i Nordsjælland er optaget i nærværende FKOBST O. 611-1, tillæg B (her benævnt »beskyttede skove«).

4. I Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn (det indhegnede areal mellem Klampenborg, Rødeporthus, Fortunen, Hjortekær, Rundforbi, Kørom, Skodsborg, Springforbi, Klampenborg) må der ikke afholdes øvelser.

Enkelte militærpersoner kan dog afholde rekognosceringer, instruktionsøvelser eller lignende på alle steder, hvortil der uden indskrænkning er åbnet adgang for publikum i almindelighed.

Det er endvidere tilladt forsvarets enheder på marchøvelser at passere Dyrehavens og Hegnets veje, når skovrideren for Jægersborg Distrikt forinden er underrettet herom.

Efter forhandling mellem Forsvarskommandoen og Skovstyrelsen gives der forsvarets enheder på Jægersborg Kaserne en begrænset adgang til at afholde øvelser på Eremitagesletten.

5. For statsskove gælder: På jagtdage og dagene umiddelbart før jagtdage (oktober - december måned) er distriktsbestyreren (skovrideren) berettiget til, efter meddelelse til de af forsvarets enheder, der erfaringsmæssigt holder øvelse i de pågældende skove, helt eller delvis at lukke sit distrikt for øvelser uden for offentlig vej og sti.

For samtlige skove gælder: Af hensyn til en passende fred for vilde dyr og fugle særligt i yngletiden og for ikke at pådrage staten erstatningsansvar for skader på vildtbestanden påhviler det garnisons- og lejrkommandanter med skovejere eller skovbestyrere inden for det område, der berøres af de fra garnisonen eller lejren udgående øvelser, at træffe sådanne aftaler om tider og steder for skoves benyttelse til militære øvelser, herunder skydning med løs ammunition, at skader på vildtbestanden kan undgås. Der skal ikke herved gives skovejere adgang til at unddrage sig militære enheders færdsel, men mulighed for at få opfyldt visse rimelige krav og ønsker som f.eks., at steder, hvor vildtopdræt i større stil finder sted, ikke befærdes, at der ikke holdes øvelser eller skydes i nærheden af foder pladser i vinterhalvåret, at der ikke holdes militære øvelse under eller dagene umiddelbart før afholdelse af klapjagter .

6. Den i pkt. 1 omhandlede ret til under øvelser at betræde privat ejendom hjemler ikke militære personer adkomst til også at gøre dette uden for øvelserne for at skyde genvej, eller fordi færdsel her er bekvemmere end på vejene.

7. Retten til at benytte terrænet til militære øvelser og nødvendigheden af at bevare den i sit nuværende omfang stiller et bydende krav til forsvaret, herunder hjemmeværnet, om at benytte denne rettighed på rette måde. Nærværende bestemmelse skal derfor være kendt af enhver befalingsmand, ligesom mandskabet i fornøden udstrækning skal være instrueret i retten til at benytte terrænet.

Alle anmodninger, som fra skov- og jagtbetjente i forstvæsenets interesse måtte blive rettet til forsvarets enheder, der passerer skovene, skal imødekommes i den udstrækning, det er muligt. Enhver chef er ansvarlig for, at hans undergivne er nøje instrueret herom.

Såfremt der før eller efter afholdelsen af en øvelse i statsskov opstår uenighed mellem den militære øvelsesleder og vedkommende distriktsbestyrer (skovrider) vedrørende punkterne 1 - 9's fortolkning eller efterlevelse, og denne uenighed ikke kan bilægges ved direkte forhandling parterne imellem, sender de pågældende indberetning herom til henholdsvis Forsvarskommandoen og Skovstyrelsen.

Ved færdsel på privat ejendom skal der udvises mest mulig hensyn over for den pågældende lodsejer eller bruger. Øvelser, der kun berører en enkelt eller ganske få ejendomme, bør normalt først afholdes efter, at henvendelse til ejeren (ejerne) har fundet sted.

8. For i størst muligt omfang at undgå eller dog begrænse markskade eller anden ulempe for vedkommende ejere pålægges de forsvarets enheder, herunder hjemmeværnet, under de sædvanlige øvelser i terrænet at iagttage følgende regler:. a. Det er ikke tilladt at gennembryde hegn, betræde parker, haver, frugtplantager, planteskoler, plantninger eller hegnene om disse; ej heller tilsåede eller til udsæd beredte marker, i vækst værende marker med korn, rodfrugter, frø, nykløver, kløvermarker, der står i grøde og endnu ikke er slået eller afhøstet, eller 1 års græsmarker samt marker, hvor sæden ligger på skår. I plantager og lignende må kolonner kun færdes ad veje og brandlinier. Befalingsmænd o. l. skal søge at erhverve sig et sådant kendskab til landbrugs- og skovforhold, at de kan afgøre, hvorvidt et areal i henhold til de gældende bestemmelser må betrædes. b. I vinterhalvåret bør øvelserne i marken så vidt muligt samles i efterårs- og vintermånederne, således at markerne så lidt som muligt betrædes i forårsmånederne, hvor der på grund af markernes fremskredne behandling let forårsages skade. c. I forbindelse med øvelser i nærkamp, feltarbejder, forberedende skydeøvelser og eksercits samt til indøvelse af terrænkørsel bør privat ejendom kun betrædes, når vedkommende lodsejer eller brugers tilladelse i forvejen er indhentet, eller når særlige omstændigheder, f. eks. ekstraordinær indkvartering, gør det påkrævet. (Om statsskovene, se også pkt. 9). Ved afholdelse af øvelser i terrænsport samt ved tilrettelæggelse af disse øvelser skal forannævnte bestemmelser tilsvarende efterleves. d. Terrænet omkring garnisonerne bør benyttes afvekslende, hvorved øvelser ikke til stadighed afholdes på de samme arealer. e. Bivuakering i skove må kun finde sted på nærmere af vedkommende distriktsbestyrer (skovrider) anviste steder og under iagttagelse af de af denne givne forskrifter. Fra opsatte eller stablede skoveffekter må intet fjernes eller nedrives. f. Enhver, som færdes i skove og plantager af enhver art, skal vise fornøden forsigtighed med ild, navnlig på tider, da skoven eller skovbunden på grund af tørke er let antændelig. Det er forbudt: - at antænde bål i skove uden for de dertil særligt anviste eller indrettede steder, - at henkaste brændende tændstikker, papir, tændte cigarer, cigaretter eller lignede og at udkradse tobakspiber i eller ved nåleskove, samt hvor der ifølge jordbundens beskaffenhed (lyng, tørt græs eller løv) kan være fare for antændelse, - at ryge tobak i nåleskove uden for offentlige veje, og i tiden fra den 1 MAR til den 31 OKT på lyngklædte arealer samt i unge kulturer af såvel løvtræ som nåletræ og i disses umiddelbare nærhed. Af hensyn til brandfaren er endvidere al omgang med ild, enhver anvendelse af sprængmidler, røg- og signalammunition og lignende ubetinget forbudt i eller ved nåleskove samt endvidere i tiden fra den 1 MAR til den 31 OKT i unge kulturer af såvel løv- som nåleskov og i disses umiddelbare nærhed. Kemikalier og sprængmidler må ikke anvendes, hvor de kan gøre skade. g. For så vidt angår skydning henvises til bestemmelser for oprettelse og brug af skydepladser. Ved skydning med løs ammunition skal der tages fornødent hensyn til eventuel brandfare, ligesom sådan skydning samt anvendelse af kanonslag og andre sprængmidler er forbudt i nærheden af kreaturer, heste og andre husdyr eller ved pelsfarme m.v. Særlig forsigtighed med skydning og anvendelse af kanonslag m.v. skal udvises i umiddelbar nærhed af beboelseshuse og befærdede veje. h. Af hensyn til brandfaren er al omgang med ild, enhver anvendelse af sprængmidler, røg- og signalammunition ubetinget forbudt i nærheden af stråtækte bygninger og letfængelige genstande og på steder med tør, letantændelig vegetation (lyng, tørt græs eller løv). i. (Udgået). j. Er der under øvelse nedtrådt eller nedkørt grøfter, jordvolde, overkørsler og lignende, skal de, så vidt forholdene gør det muligt, rettes op, inden øvelsesstedet forlades. Tømte patronpakninger, afskudte patronhylstre og lignende må ikke efterlades på øvelsesstedet, men skal opsamles senest umiddelbart efter øvelsernes afslutning. Efter afholdt hvil (bivuakering) skal den benyttede plads renses fuldstændig for flasker, papir og andet affald fra opholdet der. I øvrigt skal det overalt tilstræbes at undgå, at øvelserne efterlader varige spor. k. Jordfaste fortidsminder, såsom gravhøje, stengrave m.v., må i henhold til kap. VII i lovbekendtgørelse nr. 445 af 1 OKT 1972 om naturfredning ikke beskadiges eller ændres, med mindre der foreligger direkte frigivelse og tilladelse til sløjfning af disse. Bestemmelsen herfor, der også omfatter fortidsminder på forsvarets områder, er gældende, også selv om fortidsminderne ikke er afmærket med fredningssten. Fredningen dækker højene m.v. i enhver henseende, således at det ikke blot er forbudt at grave i dem, men også at rejse master og lignende, opføre hytter eller køre på eller hen over højene.

9. Vedrørende brugen af motorkøretøjer i skove, plantager og lignende gælder endvidere følgende:.

a. Under øvelser, herunder planlæggelse og tilrettelæggelse af disse, f. eks. forudgående rekognosceringer, har forsvarets motorkøretøjer, for så vidt de er knyttet til de i øvelserne deltagende enheder, ret til færdsel ad samtlige veje (jf. dog pkt. 5.). b. Uden for egentlig øvelsesvirksomhed er kørsel tilladt på samtlige veje (jf. dog pkt. 3 og 4) - alene med undtagelse af vejene i Jægersborg Dyrehave - under iagttagelse af følgende bestemmelser: - For motorkøretøjer, der benyttes til skolekørsel på forudbestemte veje, skal der ske anmeldelse til vedkommende distriktsbestyrer (skovrider) een gang for alle. - For anden kørsel skal der ske anmeldelse til nærmeste skovfoged i hvert enkelt tilfælde. - Ovennævnte kørsler må kun ske med køretøjer, hvis egenvægt ikke overstiger 2000 kg. Motorkøretøjer med egenvægt mellem 1450 og 2000 kg må ikke køre med større hastighed end 15 km i timen. c. Er nogle af skovens private veje i en sådan stand - f.eks. i tøbruds- eller nedbørsperioder - at betydelig skade kan opstå, er vedkommende distriktsbestyrer (skovrider) berettiget til - evt. ved skiltning - midlertidigt at lukke de pågældende veje for al færdsel med motorkøretøjer.

10. Ved færdsel med forsvarets eller til forsvaret knyttede motorkøretøjer i terrænet samt på offentlige og private veje skal der tages sådanne hensyn, at der anrettes mindst mulig skade.

Færdsel med motorkøretøjer på græsarealer i regnperioder og i øvrigt, når jordbunden er blød, skal så vidt muligt undgås. Under disse forhold må der ikke foretages bratte vendinger med bæltekøretøjer.

Samme hensyn skal tages på svagt befæstede veje, ligesom skader på kantsten og lignende skal tilstræbes undgået.

Broer og lignendes bæreevne skal i tvivlstilfælde undersøges forud.

11. Enhver fører af et motorkøretøj skal stedse udvise forsigtighed og hensynsfuldhed ved motorkøretøjets benyttelse i terrænet samt på private og offentlige veje.

I nærheden af sygehuse og stiftelser for svagelige samt på steder, hvor støj i øvrigt må anses for særligt generende, er enhver samling af motorkøretøjer forbudt.

Samme steder er det endvidere forbudt at foretage afprøvning af motorer, bremser og andet, der medfører støj.

12. Jernbanernes terræn må normalt kun betrædes på overgangsstederne. Underafdelingschefer eller tilsvarende og højere militære chefer/myndigheder samt de af disse i tjenstligt hverv udsendte faste befalingsmænd og lignende, herunder det af Geodætisk Institut udsendte opmålingspersonale, er dog berettiget til under udførelsen af deres tjeneste eller i anledning deraf at betræde jernbanerne, deres skråninger, dæmninger og grøfter samt banegårdene uden for de for publikum åbnede arealer og rum, idet dog vedkommende selv må drage omsorg for sikkerheden, og jernbanebestyrelserne er fri for ansvar ved indtrædende ulykkestilfælde.

13. Det i pkt. 12 omhandlede personel har endvidere ret til at betræde civile flyvepladser med tilhørende bygninger og tilgrænsende arealer, såfremt der forud er sket henvendelse herom til flyvepladsledelsen og de af denne givne sikkerhedsanvisninger efterkommes.

14. Alle militærpersoner, der i henhold til det i pkt. 12 og 13 fastsatte har ret til at færdes på jernbanernes terræn eller på civile flyvepladser, skal legitimere sig ved at bære uniform og/eller ved på anfordring fra vedkommende tjenestemænd at fremvise behørig legitimation. Personel af lavere tjenestestilling end underafdelingschef eller tilsvarende skal endvidere godtgøre deres adkomst til at færdes på arealet ved at legitimere sig ved et på navn og tjenestestilling lydende kort, udfærdiget og underskrevet af den underafdelingschef eller højere militære chef/myndighed, der her udsendt dem.

15. For færdsel på gader, veje og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, gælder i øvrigt de i færdselsloven fastsatte bestemmelser. Når de for færdsel almindeligt gældende regler fraviges af militære kolonner eller personer - jf. færdselslovens § 39 - skal de pågældende træffe de fornødne foranstaltninger til at advare andre og selv udvise størst mulig agtpågivenhed. Den i § 39 fastsatte særstilling må kun anvendes, når øvelserne kræver det.

16. Af hensyn til den almindelige trafik skal afdelinger m.fl. træde i forbindelse med politiet, når større militære kolonner skal passere større byer i de timer, hvor deres færdsel kan forudses at få betydning for trafikkens afvikling, også i tilfælde, hvor trafikken påregnes reguleret med rent militære trafikreguleringsorganer.

17. Forsvarets enheder skal under øvelserne påse, at der lægges den almindelige trafik så få hindringer i vejen som muligt. Over for køretøjer skal således mindst halvdelen af vejbanen holdes fri, og der bør kun afviges fra denne regel, når taktiske hensyn gør det absolut nødvendigt, og selv da altid kun ganske midlertidigt.

18. Særlige bestemmelser vedrørende terrænets benyttelse under større samlede øvelser vil i øvrigt være optaget i de for den enkelte øvelse udgivne direktiver og befalinger.

B. ERSTATNING FOR MARKSKADE

19. I overensstemmelse med pkt. 1 har lodsejere m. fl. krav på erstatning for den skade, der måtte blive anrettet på deres ejendom af enheder fra forsvaret, herunder hjemmeværnet.

Skader i denne forbindelse betegnes generelt MARKSKADER. Herved forstås skader, som forsvaret anretter på marker, skove, haver, hegn, veje, pladser, afgrøder, maskiner, bygninger, dyr m.v.

Skader opstået som følge af SEJLADS og FLYVEVIRKSOMHED behandles efter særlige bestemmelser og er normalt ikke omfattet af nærværende bestemmelser.

SEJLADS. Behandling af skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med sejlads finder sted i overensstemmelse med Chefen for Søværnets Bestemmelser (CHS BST) nr. 041-2. For enheder af hjemmeværnet dog i overensstemmelse med Hjemmeværnsbestemmelse 690-1.

FLYVEVIRKSOMHED. Behandling af skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med flyvevirksomhed, herunder fra overflyvning, finder sted i overensstemmelse med Chefen for Flyvevåbnets Bestemmelser (FLV BST) FS 1 733-1 og 733-2. For enheder af hjemmeværnet dog i overensstemmelse med Hjemmeværnsbestemmelse 272-3, bilag. I Chefen for Flyvevåbnets bestemmelser er bl.a. anført

- at henvendelser/anmeldelser om skader som følge af havarier, landinger m.v. behandles efter reglerne for markskade i nærværende FKOBST, og

- at henvendelser/anmeldelser om skader som følge af OVERFLYVNING henvises til politiet med henblik på optagelse af politirapport. Således optagne politirapporter sendes direkte til Flyvertaktisk Kommando.

20.Militært personel skal være således bekendt med bestemmelserne for behandling af markskadesager, at det kan

- vejlede lodsejere herom ved henvendelse og

- efterleve nedennævnte bestemmelser ved opståede sager.

21. En militær enhed, som har forvoldt markskade, skal snarest give den berørte lodsejer - herefter benævnt SKADELIDTE - meddelelse herom.

Forvoldt markskade forsøges i muligt omfang retableret, såfremt skadelidte er indforstået hermed. Herefter skal enheden forvisse sig om, at skadelidte er tilfreds med retableringen. Er dette ikke tilfældet, og skadelidte ønsker erstatning for markskade, meddeles det ham, at MARKSKADERAPPORT, jf. bilag 4, vil blive udfærdiget, og at henvendelse vil finde sted fra vedkommende militære myndighed, som har ansvaret for besigtigelse og afgørelse af den forvoldte skade, jf. pkt. 26.

Markskaderapporten udfærdiges af føreren for den enhed (underafdeling, deling, sektion, gruppe eller lignende), som har forvoldt skaden, og så vidt muligt i samråd med skadelidte.

Som det fremgår af markskaderapporten, skal berørte underafdeling eller tilsvarende tage stilling til, hvorvidt der bør gøres ansvar gældende mod det involverede militære personel for den forvoldte skade. Underafdelingens skøn bør i hvert enkelt tilfælde vurderes af foresatte myndigheder.

Der må ikke uden særlig bemyndigelse optages forhandling med skadelidte om et evt. erstatningsbeløb for den forvoldte skade, endsige stilles bestemte beløb i udsigt over for skadelidte. Såfremt skadelidte har fremsat et beløb som erstatningskrav, anføres dette på markskaderapporten.

Indberetning om markskade udfærdiges desuden i de tilfælde, hvor det, uanset lodsejerens umiddelbare reaktion, kan vurderes, at der senere kan blive tale om en markskadesag.

Den forvoldte markskade bør fra skadelidtes side i muligt omfang fastholdes i uforandret/uretableret stand, indtil repræsentanter fra vedkomnende militære myndighed har besigtiget skaden.

22. Den udfærdigede markskaderapport behandles herefter af den berørte underafdeling eller tilsvarende, som videresender rapporten således

- enheder af hæren - til foresat afdeling eller tilsvarende, - enheder af søværnet - til foresat marinedistrikt/ marinestation eller direkte til berørte landseldskomman- do/Bornholms Region, - enheder af flyvevåbnet - til foresat flyvestation eller tilsvarende, - enheder af hjemmeværnet - til berørte hjemmeværns- (alle tre hjemmeværnsgrene) region via det distrikt eller tilsvarende, som enheden er underlagt.

23. Såfremt flere enheder har været involveret i samme skade, udfærdiger - efter aftale de implicerede enheder imellem - een af de skadevoldende enheder en markskaderapport, idet der i rapporten oplyses om de øvrige enheder, der har været impliceret i den forvoldte skade.

24. Markskader forvoldt under landsdelskommando-, divisions- og brigadeøvelser samt under øvelser ledet af Bornholms Region behandles og afgøres normalt af landsdelskommandoen/Bornholms Region uanset erstatningsbeløbets størrelse.

Sager vedrørende markskader forvoldt i bestemte områder, f.eks. omkring de store skyde- og øvelsesområder, kan efter landsdelskommandoens/Bornholms Regions nærmere bestemmelse fremsendes til behandling og afgørelse ved landsdelskommandoen/Bornholms Region.

Markskadesager af en sådan art, at sagkyndig bistand til vurdering af skaden anses for nødvendig, videresendes til berørte landsdelskommando/Bornholms Region til behandling.

25. Såfremt en markskade ikke er rapporteret af den skadevoldende enhed, skal den enhed eller myndighed, der i den anledning modtager henvendelse fra skadelidte, være denne behjælpelig.

Uanset hvem skadevoldende enhed er, skal den enhed eller myndighed, til hvem skadelidte henvender sig, udfærdige markskaderapport over den forvoldte skade, og dette gøres uanset henvendelsens form.

Såfremt de af skadelidte givne oplysninger er af en sådan art, at den skadevoldende enhed kan identificeres, videresendes markskaderapporten til pågældende enhed til videre behandling, jf. pkt. 22. Er en identifikation af den skadevoldende enhed ikke mulig, videresendes markskaderapporten til nærmere efterforskning, behandling og afgørelse ved pågældende landsdelskommando/Bornholms Region.

26. Markskadesager med fremsat erstatningskrav på indtil kr. 1.000, eller hvor erstatningsbeløbet skønnes at blive indtil kr. 1.000, kan afgøres således:.

- enheder af hæren - af afdelingen, selvstændig underafdeling eller tilsva- rende - for større samlede øvelser/øvelser i bestemte områder, jf. dog pkt. 24, - enheder af søværnet - af marinedistriktet/marine- stationen eller af berørte landsdelskommando/Bornholms Region, - enheder af flyvevåbnet - af foresat flyvestation eller tilsvarende, - enheder af hjemmeværnet - af berørte hjemmeværns- region.

Afgørelse i markskadesager og evt. udbetaling af erstatningsbeløb bør så vidt muligt finde sted, inden øvelsesområdet forlades.

27. Markskadesager

- med fremsat erstatningskrav på over kr. 1.000,

- hvor erstatningsbeløbet fra militær side skønnes at ville overstige kr. 1.000,

- hvor enighed med skadelidte om et erstatningsbeløb på indtil kr. 1.000 ikke kan opnås,

- hvor sagkyndig bistand anses for nødvendig,

- hvor skaden er forvoldt under landsdelskommando-, divisions- eller brigadeøvelse eller under øvelser ledet af Bornholms Region, jf. pkt. 24, eller

- hvor skaden er forvoldt af udenlandske enheder, jf. ref. e., pkt. 603,

videresendes således:.

- enheder af hæren - ad kommandovejen til berørte landsdelskommando/Bornholms Region, - enheder af søværnet - direkte til berørte landsdelskommando/Bornholms Region, - enheder af flyvevåbnet - ad kommandovejen til berørte landsdelskommando/Bornholms Region, - enheder af hjemmeværnet - via det distrikt eller til- svarende, som enheden er underlagt, til hjemmeværns- regionen, der videresender sagen til Hjemmeværns- kommandoen.

Landsdelskommandoerne/Bornholms Region/Hjemmeværnskommandoen kan, hvor skadens omfang og karakter måtte tale herfor, antage fornøden sagkyndig bistand, ligesom muligheden for bistand fra Forsvarets Bygningstjeneste/pågældende byggeadministration bør udnyttes. Udgifter hertil afholdes på samme konto som erstatning for markskade.

Om de af landsdelskommandoerne/Bornholms Region/ Hjemmeværnskommandoen trufne afgørelser orienteres berørte myndigheder normalt, enten for den enkelte skade eller summarisk for flere skader.

28. Såfremt landsdelskommandoen/Bornholms Region/ Hjemmeværnskommandoen ikke kan opnå enighed med skadelidte om erstatningsbeløbet, videreføres sagen i overensstemmelse med normal dansk praksis for afgørelse af tvistigheder - indledningsvis normalt ved udpegning af syns- og skønsmænd, derefter om nødvendigt ved indbringelse for domstolene.

29. Ved udbetaling af erstatningsbeløbet meddeles det skadelidte, at beløbet er til fuld og endelig afgørelse af sagen.

Udbetaling af erstatningsbeløb må ikke forsinkes af, at der evt. gøres ansvar gældende mod det involverede militære personel for den forvoldte skade.

BILAG 1 til TILLÆG A

Forsvarets ved alderstids hævd hjemlede ret til at færdes på

PRIVAT EJENDOM

Som forudsat i lovgivningen

PLAKAT af 31 JUL 1801

Ligesom Vi ved Vore anordninger om vejvæsenet i Vort rige Danmark, dateret 13/12 1793, om lendsers indretning i Norge, dateret 17/10 1794, og om lodsmærkers anlæg for begge riger, dateret 22/11 1799 (* 1), have bestemt de vedkommende grundejeres rettigheder og pligter i tilfælde af, at jordlodders eller ejendommes afståelse måtte udfordres til disse indretningers iværksættelse; hvilke bestemmelser ere byggede på den grundsætning, at ejendomsretten ikke bør lide indskrænkelse, med mindre det almindelige bedste fordrer det, og at ejeren da tilkommer billig og fuldkommen erstatning; så have Vi, med hensyn til at afværge tvistigheder og modvillige nægtelser i lignende tilfælde, såsom ved skansers anlæg eller udvidelse, telegrafers oprettelse og deslige, fundet fornødent herved at kundgøre til almindelig efterretning, at de i fornævnte lovgivninger foreskrevne regler skulle være gældende og til følge i enhver begivenhed, hvor dertil landets forsvar eller offentlige foranstaltningers fremme behøves afståelse af nogens grund eller ejendom.

BILAG 2 til TILLÆG A

Forsvarets ved alderstids hævd hjemlede ret til at færdes på

PRIVAT EJENDOM

Som anerkendt af retspraksis

Højesterets afgørelse af en sag, som en landejendomsbesidder i 1901 anlagde imod krigsministeriet.

Den kgl. landsover- samt hof- og stadsrets dom var sålydende

»Under denne mod krigsministeriet anlagte sag har citanten N.N. anført, at afdelinger af det i N.N. garnisonerende fodfolksregiment i løbet af sommeren 1900 gentagne gange under afholdelse af eksercits og andre øvelser har betrådt de til hans ejendom N.N. gaard i N.N. sogn hørende arealer og forvoldt skade i forskellig retning på ejendommen. Da citanten formener, at hans ejendomsret herved er krænket på ulovlig måde, påstår han hæren kendt uberettiget til i fredstid under militære øvelser eller manøvrer at betræde de til hans nævnte ejendom hørende jorder, subsidiært dem af disse, der er tilsåede, d.v.s. under behandling som marker eller skov, i al fald i tiden fra såning af græs, kløver, sæd eller hvilkensomhelst anden afgrøde, indtil jorden er ompløjet. De indstævnte, der har givet møde ved den konstituerede kammeradvokat, gør gældende, at der ikke tilkommer citanten nogen ret til at forbyde, at militære afdelinger betræder hans ejendom, og procederer i henhold dertil principalt til sagens afvisning, subsidiært til frifindelse.

Ligesom der må antages ved plakat 31/7 1801 at være hjemlet vedkommende regeringsmyndighed ret til at træffe beslutning om endelig afståelse til det offentlige af den fornødne grund til foranstaltninger, som findes nødvendige af hensyn til landets forsvar, således findes der også i kraft af denne bestemmelse at måtte tilkomme den udøvende myndighed beføjelse til at tage bestemmelse om midlertidig eller forbigående benyttelse af enkeltmands grund i det angivne øjemed, derunder navnlig til de for hærens indøvning nødvendige øvelser i terrainet - hvorved også kan bemærkes, at afholdelsen af større hærøvelser, som ikke lader sig iværksætte, uden at militære afdelinger betræder private ejendomme, findes påbudt i flere gældende love, se lov om hærens ordning af 6/7 1867,§ 19, og lov om tillæg til denne lov af 25/7 1880,§ 9.

Som følge heraf vil der ikke kunne gives dom efter nogen af citantens påstande, og der vil således være at tillægge de indstævnte frifindelse for hans tiltale.

Thi kendes for ret

De indstævnte, krigsministeriet, bør for tiltale af citanten N.N. i denne sag fri at være.

I denne sag afsagdes der af højesteret den 17/6 1904 følgende dom

Den i foregående instans nedlagte påstand om sagens afvisning er ikke gentagen for højesteret. Derhos bemærkes, at det ikke af appellanten er gjort gældende for højesteret, at der ved de i den indankede dom omhandlede øvelser er gjort skade på appellantens ejendom.

Ifølge hvad der i århundreder ubestridt har fundet sted, må sådan brug af enkeltmands grund som den, hvorom der her under sagen er spørgsmål, anses berettiget, og dette kan også udledes af den i dommen nævnte plakat af 1801, ligesom det er forudsat andre steder i lovgivningen.

Som følge heraf vil dommen efter indstævntes påstand være at stadfæste, hvorhos appellanten vil have at udrede salær til den konstituerede kammeradvokat.

Thi Kendes for ret

Landsover- samt hof- og stadsrettens dom bør ved magt at stande.

BILAG 3 til TILLÆG A

Forsvarets ved alderstids hævd hjemlede ret til at færdes på

PRIVAT EJENDOM

Som fulgt op af Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands skrivelse af

18 NOV 1964 til advokat Kaj Frode Larsen,

Åbjergvej 12, F, Vanløse er sålydende

I skrivelse af 19. oktober 1964 har De rettet henvendelse til mig vedrørende spørgsmålet om forsvarets ret til i fredstid at benytte privat ejendom til øvelsesformål mod erstatning.

Af de indsendte bilag fremgår det, at De har rettet henvendelse til Forsvarsministeriet om spørgsmålet, og at ministeriet i skrivelse af 14. oktober 1964 har meddelt Dem, at forsvaret i følge en ved alderstidshævd hjemlet ret, der er forudsat i lovgivningen, jf. bl.a. plakat af 31. juli 1801, og anerkendt af retspraksis, jf. herved højesteretsdom af 17. juni 1904, har ret til at færdes på privat ejendom i den udstrækning, uddannelsen kræver det. Der skal dog udvises mest muligt hensyn overfor vedkommende ejere, og med dette formål for øje er der da også ved ministeriets foranstaltning for lang tid tilbage udfærdiget bestemmelser, der tager sigte på i videst muligt omfang at undgå eller dog begrænse skader og ulemper for vedkommende ejendomsbesiddere.

De har heroverfor anført, at De anser den af ministeriet påberåbte hjemmel for temmelig spinkel og hidrørende fra en tidsalder, hvor ejendomme på landet havde en anden struktur, og hvor de militære øvelser havde et helt andet omfang og en anden karakter, end tilfældet er i dag.

Såfremt Forsvarsministeriets standpunkt er rigtigt, har De anmodet mig om en udtalelse med henblik på det rimelige i, at man lovfæster ganske nøje regler for forsvarets benyttelse af privat ejendom i fredstid.

I plakaten af 31. juli 1801, hvortil Forsvarsministeriet har henvist, bestemmes det, at de i lovgivningen indeholdte regler om afståelse af privat ejendom til nærmere opregnede formål også skal finde anvendelse i tilfælde, hvor der til landets forsvar eller offentlige foranstaltningers fremme behøves afståelse af nogens grund eller ejendom.

C.Torp har i sin »Tingsret« fra 1905, side 154, note 6, anført, at krigsmagten har en på alderstidshævd og på forudsætninger i forskellige ældre bestemmelser grundet ret til i fredstid at bevæge sig i terrænet for øvelsens skyld.

Fr. Vinding Kruse anfører i »Ejendomsret« (3. udgave, 1951), bind I, side 238

»Krigsmagten har iøvrigt en på alderstid og på forudsætninger i forskellige ældre kongelige beslutninger grundet ret til i fredstid at bevæge sig på privat ejendom for øvelsens skyld. ... Under den retssag, hvortil Forsvarsministeriet har henvist, og som er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1904, side 28 - 30 og 287-88, havde den private ejer påstået Krigsministeriet kendt uberettiget til i fredstid under øvelse eller manøvre, at betræde hans jorder. Ved Højesterets dom af 17. juni 1904 blev ministeriet frifundet, og i præmisserne udtalte retten, at brug af enkeltmands grund til øvelser må, ifølge hvad der i århundreder ubestridt har fundet sted, anses for berettiget, hvilket også kan udledes af plakaten af 1801, ligesom det er forudsat andre steder i lovgivningen .

Jeg skal herefter meddele, at jeg ikke har fundet at kunne kritisere det af Forsvarsministeriet i skrivelsen af 14. oktober 1964 indtagne standpunkt. Det tilføjes, at det ligger udenfor området af min virksomhed at tage initiativ til at søge gennemført lovgivning på det her omhandlede område.

TILLÆG B

SKOVENES BENYTTELSE - SUPPLERENDE BESTEMMELSER

Bilag

1. Regionsinddeling. Tilhørsforholdet mellem hærens garnisonskommandantskaber/kommandantskaber og statsskovdistrikterne.

2. Oversigt over beskyttede statsskove med to underbilag (to kort)

- Statsskove i Vestre Landsdelskommandos område.

- Statsskove i Østre Landsdelskommandos og Bornholms Regions område.

3. Anmeldelsesblanket »Statsskovbruget 610«.

FORMÅL

1. Nærværende tillæg B er et supplement, som tilslutter sig

LOVE OG BESTEMMELSER FOR HÆREN SÆRTRYK AF 9.hefte

TJENESTEOMGANG OG UDDANNELSE I TERRÆNETS BENYTTELSE

(optaget i nærværende FKOBST som tillæg A)

og skal tages i anvendelse ved forsvarets, herunder hjemmeværnets, benyttelse af følgende arealer

- statsskove - skove henhørende under Skovstyrelsen

- privatskove - skove ejet af private, stiftelser, Det danske Hedeselskab, kommuner m. fl.

GODKENDELSE

2. Nærværende bestemmelser er godkendt af Skovstyrelsen (for statsskovene) og af Dansk Skovforening (for privatskovene) efter forhandling med Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen.

GENERELLE BESTEMMELSER

3. Skove bør principielt kun benyttes til de øvelses- og uddannelsesaktiviteter, hvor skov indgår som et væsentligt øvelses- og uddannelseselement.

Færdsel og ophold i skovene skal ske under størst mulig hensyntagen til skovmiljøet.

Ved færdsel og ophold uden for faste veje, spor, brandlinier og lign. skal der tages særligt hensyn for ikke at beskadige træagtig opvækst der ofte ikke vil være særligt afmærket eller indhegnet.

4. På skovenes vejnet må forsvarets køretøjer, herunder de - jf. særlig aftale - afmærkede køretøjer fra hjemmeværnet, ikke køre med større hastighed end 30 km/t, medmindre anden hastighedsbegrænsning er fastsat ved skiltning.

5. Med henblik på at begrænse risikoen for skader skal kørsel med bæltekøretøjer så vidt muligt forud forhandles med pågældende skovdistrikt/skovejer.

6. Kørsel uden for faste veje, spor, brandlinier og lign, begrænses mest muligt og skal i givet fald ske med størst mulig forsigtighed og normalt efter forhandling.

7. Forsvarets aktiviteter må ikke være til gene for arbejdet i skovene, og alle anmodninger fra skovpersonalet i den anledning skal snarest efterkommes.

8. Bortset fra udgravning til dækning for liggende skytte skal gravearbejder begrænses mest muligt og skal normalt forhandles forud med pågældende skovdistrikt/skovejer. Spor efter gravearbejder skal sløjfes, om muligt inden skoven forlades og senest umiddelbart efter øvelsens af slutning, medmindre anden aftale foreligger.

9. Alt affald, minestrimler, snubletråde m.m. skal fjernes snarest efter brugen, og altid inden skoven forlades. Affald m.m. må ikke nedgraves, men skal medtages.

10. Enhver form for afmærkning skal forsynes med oplysninger om brugende enhed og dato for anvendelsen. Afmærkninger må ikke foretages med søm, maling, metaltråde el. lign. og skal fjernes umiddelbart efter anvendelsen, medmindre der foreligger anden aftale.

11. Nedfaldne og visne grene er normalt de eneste materialer, der må anvendes til sløring og lign. Skovens øvrige materialer må kun anvendes efter forhandling med pågældende skovdistrikt/skovejer.

12. I yngleperioden 1 APR - 30 JUN skal forsvarets benyttelse af skove til natøvelser (fra solnedgang til solopgang) samt anvendelse af løs ammunition - såvel dag som nat - begrænses mest muligt. Såfremt det af øvelses- og uddannelsesmæssige grunde findes nødvendigt at anvende løs ammunition, bør der normalt forhandles herom med pågældende skovdistrikt/skovejer.

SKOVENES TILHØRSFORHOLD - AFTALER OM BENYTTELSE AF

SKOVE/ANMELDELDELSER

13. Statsskovene er opdelt i et antal statsskovdistrikter. For at sikre den nødvendige, lokale kommunikation, er der foretaget en regionsinddeling, som fastsætter tilhørsforholdet mellem hærens garnisonskommandantskaber/kommandantskaber og de respektive skovdistrikter, jf. bilag 1, idet dog landsdelskommandoer/Bornholms Region fortsat er styrende myndighed.

14. Privatskovene ejes af private, stiftelser, Det danske Hedeselskab, kommuner m. fl.

Ejerforholdene fremgår af

»Danske Skovdistrikter«

som kan indkøbes hos Forstkandidatforeningen, Postboks 2172, Gammeltorv 22, 1017 København K.

15. I overensstemmelse med tillæg A, bør benyttelse af skove normalt først finde sted efter anmeldelse til pågældende skovdistrikt/skovejer. I forbindelse med større samlede øvelser, dvs. øvelser under ledelse af brigade/region/hjemmeværnsregion og højere led, kan der for de private skoves vedkomende i stedet for henvendelse til hvert enkelt skovdistrikt/skovejer anvendes annoncering i lokalaviser, hvorved de i pkt. 16. a. nævnte anmeldelser kan bortfalde. Annoncens ordlyd sendes desuden senest 1 måned før øvelsen til

Dansk Skovforening

Amalievej 20

1875 København V, som herefter vil drage omsorg for, at der gives meddelelse om øvelsen i foreningens tidsskrift SKOVEN NYT eller i andet relevant fagtidsskrift.

Rimelige krav og ønsker fra skovdistrikt/skovejer bør søges opfyldt af den militære enhed, idet der ikke herved gives skovdistrikt/skovejer mulighed for at unddrage sig den ønskede benyttelse af skoven.

Efter landsdelskommandoers/Bornholms Regions bemyndigelse kan der træffes lokale aftaler om benyttelse af skove, som grænser op til eller er beliggende i umiddelbar nærhed af forsvarets arealer. Landsdelskommandoer/Bornholms Region er ansvarlig for, at øvrige brugere fra forsvaret, inkl. hjemmeværnet, underrettes om sådanne aftaler, f.eks. i blivende befalinger eller gennem særkort.

16. Anmeldelser om benyttelse af statsskove og privatskove sker skriftligt ved anvendelse af blanket

STATSSKOVBRUGET 610 (jf. bilag 3), som kan rekvireres ved statsskovdistrikterne.

a. For privatskove sender den brugende militære enhed senest 8 dage før benyttelse af en skov en anmeldelse direkte til berørte skovdistrikt/skovejer med efterretningskopi til berørte garnisonskommandantskab/kommandantskab. For større samlede øvelser kan annoncering anvendes, jf. pkt. 15.

b. For statsskove sender den brugende militære enhed senest 12 dage før benyttelse af en statsskov en anmeldelse til det berørte garnisonskommandantskab/kommandantskab, jf. bilag 1. Enheder, som vil benytte statsskove uden for egen region, skal desuden sende anmeldelsen til efterretning for den berørte region.

Garnisonskommandantskab/kommandantskab foretager senest 8 dage før benyttelse af statsskove anmeldelse til pågældende skovdistrikt(er), medmindre anden lokal aftale foreligger.

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR BENYTTELSE AF BESKYTTEDE SKOVE

17. Mindre dele af visse skove er særligt følsomme over for benyttelse fra forsvarets side, hvorfor disse skove er kategoriserede som beskyttede skove.

Oversigt over beskyttede statsskove fremgår af bilag 2. Beskyttede privatskove oprettes efter forhandling på lokalt plan mellem skovdistrikt/skovejer og garnisonskommandantskab/kommandantskab, idet sådanne aftaler godkendes af landsdelskommando/Bornholms Region, som desuden er ansvarlig for, at de øvrige brugere fra forsvaret, inkl. hjemmeværnet, underrettes herom, f.eks. i blivende befalinger.

18. For benyttelse af beskyttede skove gælder følgende særlige bestemmelser udover de i pkt. 3 - 12 anførte bestemmelser

a. Beskyttede skove er lukket for benyttelse af enhver art, idet dog øvelser under ledelse af landsdelskommandoer/Bornholms Region/Jyske Divisionskommando og højere led er undtaget herfra.

b. I særlige tilfælde og efter forhandling med pågældende skovdistrikt(er)/skovejer(e) kan brigade/region/hjemmeværnsregion opnå tilladelse til at gennemføre begrænsede øvelsesaktiviteter i de beskyttede skove under større brigade/region/hjemmeværnsregion-ledede feltøvelser.

c. Forsvaret har desuden ret til begrænsede øvelsesaktiviteter lokaliseret til og koncentreret omkring forsvarets faste anlæg i de beskyttede skove.

De nærmere aftaler herom forhandles direkte med pågældende skovdistrikt(er)/skovejer(e).

BILAG 1 TIL TILLÆG B

REGIONSINDDELING

Tilhørsforholdet mellem hærens garnisonskommandantskaber/ kommandantskaber (GK) og statsskovdistrikterne.

Bornholms Region

Kommandanten på Bornholm Bornholms Distrikt Almegårds Kaserne Rømersdal 3700 Rønne 3720 Åkirkeby (03) 951200 (03) 974006 Østre Landsdelskommando REGION VI Garnisonskommandanten i Helsingør Kronborg Distrikt Kronborg Kaserne Julebækshøj 3000 Helsingør 3150 Hellebæk (03) 212000 (03) 109090 Kommandantskabet i Melbylejren Tisvilde-Frederiksværk Melbylejren Distrikt 3360 Liseleje Arresødal (03) 347339 3300 Frederiksværk (03) 12 00 50 Garnisonskommandanten i Høvelte, Esrum Distrikt Sandholm & Sjælsmark området Ostrupgård Sjælsmark Kaserne 3230 Græsted 2970 Hørsholm (03) 280716 (03) 272600 Nødebo Distrikt Pibergården 3480 Fredensborg (03) 280717 Frederiksborg Distrikt Bøgelund 3400 Hillerød (03) 260511 Hørsholm Distrikt Folehavehøj 2970 Hørsholm (02) 860246 Jægersborg Distrikt Boveskovgård 2930 Klampenborg (01) 630001 Garnisonskommandanten i Farum Farum Distrikt Farum Kaserne Farum Lillevang 3530 Farum 3540 Lynge (02) 950600 (02) 950303 Københavns Distrikt Syvstjernen 3500 Værløse (02) 480030 REGION V Garnisonskommandanten i Slagelse Sorø I Distrikt Antvorskov Kaserne, (- Harrested Skov) 4200 Slagelse Skovhuset (03) 526677 4180 Sorø (03) 630125 Sorø II Distrikt Fredskovminde 4180 Sorø (03) 645013 Garnisonskommandanten i Næstved Sorø I Distrikt/ Gardehusarkasernen Harrested Skov 4700 Næstved Skovhuset (03) 721530 4180 Sorø (03) 630125 Garnisonskommandanten i Holbæk Odsherred Distrikt Holbæk Kaserne Mantzhøj 4300 Holbæk 4500 Nykøbing S (03) 431411 (03) 428016 Garnisonskommandanten i Vordingborg Falsters Distrikt Vordingborg Kaserne Egehus 4760 Vordingborg 4800 Nykøbing F (03) 770700 (03) 839013 Vestre Landsdelskommando REGION I Garnisonskommandanten i Ålborg Nordjyllands Distrikt Nørre-Uttrup Kaserne 9990 Skagen 9400 Nørresundby (08) 441911 (08) 171400 Hanherred Distrikt NB: Plantagerne ligger dels i Langdal REGION I og dels i REGION II. Ejstrupvej 24 9460 Brovst (08) 235221 Buderupholm Distrikt Mosskovgård 9520 Skørping (08) 391014 REGION II Garnisonskommandanten i Holstebro Thy Distrikt Dragonkasernen Søholt 7500 Holstebro 7700 Thisted (07) 423177 (07) 977003 Klosterheden Distrikt Sønderby, Fabjerg 7620 Lemvig (07) 820087 Ulborg Distrikt Ulborggård 6990 Ulfborg (07) 491139 Feldborg Distrikt Feldborggaard 7800 Skive (07) 454017 Garnisonskommandanten i Viborg Viborg Distrikt Viborg Kaserne Stendalgård 8800 Viborg 8620 Kjellerup (06) 626300 (06) 667415 Silkeborg Distrikt Vejlbo 8600 Silkeborg (06) 820025 Palsgård Distrikt Vester Palsgård 7362 Hampen (05) 771024 Garnisonskommandanten i Randers Fussingø Distrikt Randers Kaserne Tingtofte 8900 Randers 8900 Randers (06) 427366 (06) 454002 REGION III Garnisonskommandanten i Fredericia Boller Distrikt Ryes Kaserne Klokkedalshøj 7000 Fredericia 8700 Horsens (05) 922644 (05) 625403 Randbøl Distrikt Gøddinggård 7183 Randbøl (05) 883319 Garnisonskommandanten i Haderslev Haderslev Distrikt Haderslev Kaserne Ulfshus 6100 Haderslev 6100 Haderslev (04) 526333 (04) 522105 Åbenrå Distrikt Vesterlund 6200 Åbenrå (04) 623182 Garnisonskommandanten i Sønderborg Sønderborg Distrikt Sønderborg Kaserne Egetofte 6400 Sønderborg 6400 Sønderborg (04) 424242 (04) 421716 Gråsten Distrikt Egene 6300 Gråsten (04) 651464 Kommandantskabet på Tønder Kaserne Lindet Distrikt Tønder Kaserne Lindetskovgård 6270 Tønder 6510 Gram (04) 722444 (04) 836105 Kommandantskabet i Oksbøl Oxbøl Distrikt Oksbøllejren Ålholt 6840 Oksbøl 6840 Oksbøl (05) 271200 (05) 271021